Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 49,701 til 49,750 fra 59,562
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 49701 | Note(Ole Thyge Plannthin): Ved sønnen Niels Christophersens dåb 1756 holder mormoderen (Ingeborg Clausdatters mor) fra Stenmagle ham over dåben. | Clausdatter, Ingeborg (I44379)
|
| 49702 | Note(Ole Thyge Plannthn) Fødselsår er registreret på basis af, at han blev gift 1716. Han er registrering i husförhörslängder som født 1700. Ved begravelsen er alderen angivet som 79 år svarende til fødselsår 1688. | Suhoinen, Erik Olofsson (I27629)
|
| 49703 | Note(Ole Thyge Planntin) Personen registreret som far til søskende uden specifikke arkivbaserede oplysninger om personen. | Hvirgel, Anders Madsen (I34309)
|
| 49704 | Note(Ole Thyge Pllannthin): Anne Christensen Lundfold er anført som 40 år gammel ved begravelsen 1788 og således født ca. 1748. Dåbsregistreringen mangler i Sønder Felding kirkegård for perioden 1745 til 1755. | Lundfold, Anne Christensdatter (I34342)
|
| 49705 | Note(Ole Thyge Plnnthin) Ole Pedersen Räisäinen er anført som 62 år gammel ved begravelsen 1715. Han skulle i henhold til dette være født 1653. | Räisäinen, Ole Persen (I30387)
|
| 49706 | Note(Ole Thygesen Plannthin) Registreringen af Christian Krarup som søn af Hans Thomsen Lange og Inger Hansdatter Krarup er meget tvivlsom. Se Artikel af Lise Lund om dette "Var Hans Thomesen og Inger Hansdatter Krarup forældre til Christian Krarup?". Her dokumenterer Lise Lund, at denne relation ikke kan være korrekt. | Krarup, Christian (I45465)
|
| 49707 | Note(oplysninger fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm) ... Karen Michelsdatter Hartwig og var gift med Albret (Albert) Hansen, Borgmester i Aakirkeby. Han nævnes første Gang i 1609 i den førnævnte Constitution for Lensmand Hans Lindenov »Albrett Hanszen, Sandemand ( Sognefoged ) aff Ocker (Aaker) Sogn.« (Hiibertz, Side 570). I 1630 nævnes han Borgmester i Aakirkeby, nemlig som Medlem af en Ottemandsdomstol. Efter denne Borgmester kom Navnet Albert ind i Hartwigslægten. Karen (Karine) Michelsdatter Hartwig ses at være død inden 1628, hvilket fremgaar af et Skøde, som Arvingerne efter Landsdommer Jens Koefoed til Kyndegaard udsteder til en Medarving, hvorom et Resumé meddeler: »Ifølge Skødebrev dateret 22. Marts 1628 have ... og Albert Hansen i Aaker paa sin salig Hustru Karine Michelsdatters Vegne, ... efter velbyrdige salig Jens Koefoed forrige Landsdommer.« Naar Karen Michelsdatter Hartwig her nævnes blandt den barnløse Landsdommer Jens Koefoeds Arvinger, er dette et Fingerpeg om, at hun før Ægteskabet med Albert Hansen havde været gift med en Kofoed, en afdød Nevø af Landsdommeren, og troligvis enten med Anders eller Esber Hansen Kofoed af Blykobbegaard. De nævnes i Aaret 1605 i en Retsakt, men findes ikke i den trykte Stamtavle Kofoed A, hvor adskillige Personer af de ældre Led savnes. | Hansen, Albert (I45685)
|
| 49708 | Note(På¨spor af de første Kofod-er) Fru Anna Spendt døde i 1619, og ved skiftet arvede Jens Kofoed adelsgods iJylland efter hende - endnu et tegn på, at han udenfor Bornholm regnedes blandt den virkelige adel. Synd at de ingen børn fik, for ingen anden Kofod var så nær ved det eftertragtede adelskab, og deres børn ville have alle chancer for fuld anerkendelse. | Spendt, Anne (I45686)
|
| 49709 | Note(Personalhistorisk Tidsskrift 1986:2) Den jydske linie af Jordbjergslægten. En fader og en søn har i litteraturen været opført som de eneste af en jydsk linie hvor man af sønnens våbenskjold kan se at det er Jordbjergslægten det drejer sig om. De må ... har den hidtil tidligste person af den jydske linie et interessant navn: Hans Eriksen! Han kendes i årene 1447-1469 og var en lavadelsmand der »skød papegøjen« og ægtede en datter af de mægtige Podebusker. Om hans herkomst og slægt tales der aldrig i dokumenterne, for hver gang han og for den sags skyld også sønnen, Henning Hansen, nævnes er det i sager der angår hustruen, Marine Henningsdatter Podebusks, fædrene og mødrene gods »Skjernegård som tilforn kaldtes Bidstrup Gods«, som ligger i Middelsom herred. Henning Hansen synes også at have haft en søster der fik en uægte søn med adelsmanden Erik Gagge, og selv var han gift med Elsebe Gotskalksdatter men de havde vist ingen brystarvinger. | Eriksen, Hans (I6714)
|
| 49710 | Note(Personalhistorisk Tidsskrift, Årgang 107, 1987:1) Og fine folk må de have været ved en dåb som denne. For eksempel en borgmester. Og ser vi os om blandt de jydske købstæders borgmestre ved denne tid, viser det sig, at landstingsskriveren og viceborgmesteren i Viborg netop hedder Gunde Kristiernsen Skriver29 - til daglig blot kaldet Gunde Skriver. Hans virkelige navn er imidlertid Gunde Christiernsen Grøn, idet han er af en gammel, jydsk lavadelslægt Grøn, der gik over i bondestanden. Han er født omkring 1540 på Korsøgård i Simested sogn i Himmerland, på hvilken gård hans forældre boede. Om hans fader Christian Grøn har været bestyrer af gården eller har haft andel i den, er ikke helt klart. Ganske ung bliver Gunde Grøn 1558 landstingsskriver i Viborg - heraf hans daglige kaldenavn: Skriver, hvilket jo også Peder Olufsen bruger. Men denne skriver er oftest tillige viceborgmester ved siden af den egentlige borgmester, som skik er i de fleste købstæder. Embedet som viceborgmester far Gunde Grøn også; blot kender vi ikke året. Dog, det må være sket senest i begyndelsen af året 1567. Thi i sin optegnelse fra dette år nævner Peder Olufsen ham som borgmester - det vil sige: viceborgmester. Øverste borgmester bliver han nemlig først 1571, da hans forgænger søger sin afsked på grund af alder. Og han dør i em bedet 1619 | Grøn, Gunde Christensen (I1844)
|
| 49711 | Note(Peter Arnstberg i Anbytarforum) Nils köpte Björkbro redan 1606 och Anders Henriksson bodde där till sin död 1653. Han fick 2 döttrar som inte stannade på Rällen. Anders Nilsson tog över | Henriksson, Nils (I35488)
|
| 49712 | Note(Registrering på Geni) "Moderen Mali Hansdatter" er nevnt i skiftet etter Marit Iversdatter i 1762. Høyst sannsynlig er hun mor til hele søskenflokken. | Bjørnevik, Mali Hansdatter (I41708)
|
| 49713 | Note(Registrering på Geni) Far til søskenflokken nevnt i skiftet etter Marit Iversdatter i 1762. Marit Iversdatter var søster til Mali Iversdatter. Ifølge forfatteren av Eidebøkene var denne familien fra Bjørnevika. | Bjørnevik, Iver Nilsen (I41707)
|
| 49714 | Note(Registreringer i Kenneth Alexis Bergmans databaase) Oplysning om Sofia Henriksdotter er baseret en note, der fremgår af "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" udarbejdet af Gunnar Almqvist. -- Finnsdrängen Grels Matsson i Humsjön och löskonan Sofia Henriksdotter ibedem bötar för lönskaläge (lejermål) 10 d smt var. För Sofias del andra resan.. 1717 vt 3 -- Grels Matsson og Sofia Henriksdotter opholdt sig altså begge i Humsjön 1717, men boede ikke nødvendigvis sammen. Datteren Maria blev født 18. april 1717. | Familie: Grells Mattsson Kavalainen / Sofia Henriksdotter (F10213)
|
| 49715 | Note(Registreringer i Wiberg Præstehistorie) Præst i Starup. Iflg. O. H. Moller skal han ikke have været P. i Starup-Grarup og maaskee ikke været gift med Botilla, men været dennes Svigersøn; see Johannes (Hans) Anchersen, nr. 3 i Starup-Grarup. | Ancharius, Ivarus (I171)
|
| 49716 | Note(sandsynligvis skrevet af Norman Lee Madsen) Herman Clausen Bohn was a Captain, also a councilman (rådmand) and church-warden (kirkeværge) for Rønne. He owned several farms, including Bakkegrd, 18' Vdg. Østerlars parish. He was at the "Herredagen" (Gentlemen's Day) held in 1646, which looked into the events surrounding the invasion (in 1645) of the Swedish Admiral Wrangel's forces. Herman Bohn was aquitted of any involvement in those forces looting of Nexø. During the 1658 rebellion against the Swedes he participated in the expedition attacking the Swedish held Hammershus fortress, and was one of the undersigning guarantors at that fortress' surrender. See under Jens Pedersen Kofoed for more on this period in Bornholm's history. | Bohn, Herman Clausen (I9164)
|
| 49717 | Note(Se dokumenterne) Slægten Bering paa Viborg-Egnen: https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79383/114507 Bemærkninger til dette: file:///C:/Users/Ole/Downloads/admin,+0065_0066_4631da8f0ab116b00cdbe4be92eeff59%20(1).pdf | Bering, Peder Jensen (I46872)
|
| 49718 | Note(Se Gæbe-Svendsen hjemmeside): https://www.xn--gbe-svendsen-6cb.dk/index.php/aner/6x-tipoldeforaeldre/omtale-af-jens-nielsen-og-mette-jensdatter-knude | Møller, Jens Nielsen (I41575)
|
| 49719 | Note(Skogfinska nybyggare) Per Larsson Pennainen født i Finland ca. 1590 og upptog Mangen 1644. | Pennainen, Per Larsson (I36949)
|
| 49720 | Note(Skogfinska Nybyggare) Samuel blev 1744 dömd till livsvarigt slaveri på Kongsvinger fästning tillsammens med Lars Larsen och Tosten Olsen, alle från Peistorpet, liksom svågern Per Larsson Porkka (Borke-Per), gift med Samuels syster Agneta. | Piesainen, Samuel Samuelsson (I37660)
|
| 49721 | Note(Skogsfinska slektnamn i Skandinavien) Ävldal Herred Dombok Mantalslängder | Familie: Olof Olofsson Lehmoinen / (F13430)
|
| 49722 | Note(Slægten Achton) Hun blev kendt og agtet i hele Norden under navnet: Karen Borgmesters i Fåborg. Biskop Bircherod siger om hende: "Hun var meget raffineret og elsket af alle, i enfoldighed skrev een uden på brev til hende: Alsommægstigste Karen Borgmesters. Ingen af landsens adel skrev til hende uden at kalde hende Frue Karen Borgmester. Det hedder sig, at der i år 1672 kun skal have været 2 præster på Fyn, som ikke enten var beslægtede eller besvogrede med borgmester Jacob Jørgensen og hans hustru i Fåborg." Efter mandens død havde hun 7 skibe i søen. 1728 blev hendes gård og gods lagt i aske; men en vis greve betroede hende varer for 19oo Rdl, hvormed hun opbyggede gården og blev formuende igen. | Achton, Karen Henningsdatter (I45469)
|
| 49723 | Note(Slælland Stifts degnehistorie) Benjamin Laursen Aagaard, f. 1699, Stud. Sorø 1720, Skoleh. i Gyrstinge og fra 1730 Medhjælper her, k. af Stedfaderen Kaptain Jacob Mathiesen Cleve til Kongsdal 1736. Der blev 16/4 1746 anlagt Fiskalsag mod ham for »Ulydighed og Opsætsighed samt hans i andre Maader brugte ulovlige Forhold«, hvorfor han en Tid suspenderedes, | Aagaard, Benjamin Laursen (I46614)
|
| 49724 | Note(Svend Gansted og Gerda Saksø) Niels forældre er ikke kendt. Han døde i Ålborg i maj 1646 ifølge skifte efter ham. Elses forældre var købmand i Ålborg, ane 1734 Jens Andersen Krag og 1735 Maren Jacobsdatter. Hun blev født omkring 1606 regnet ud fra vielsen. Hun døde i 1662, før september ifølge skiftets dato. Niels og Else blev gift i Budolfi kirke i Ålborg den 11.juni 1626 vielsen ses på en af de første sider i kirkebogen, den ældste jeg har søgt oplysninger i. Niels var købmand i Ålborg. Ellers vides ikke noget om dem. Der findes tilsyneladende skifter efter både Niels og Else men de er åbenbart ikke digitaliserede i AOL. På Erik Brejls hjemmeside ses navne på de levende børn ved skiftet efter Else i 1662. 1. Jacob Nielsen (Holm). Han blev vistnok født i 1628.Blev præst i Them ved Silkeborg 2. Else Nielsdatter, døbt 26.december 1636. 3. Anders, døbt 26.marts 1638 4. Anne, dåb ikke fundet, vist født i 1641 158 5. Maren, som er ane 433. Hun blev døbt i Budolfi kirke 26.oktober 1643. Faddere svært læselige Peder Jespersen, M Andersens hustru og Margareta B? 6. Jens, dåb ikke fundet. Var 17 år gammel i 1662, så nok født i 1645 7. Margareta. Døbt 11.september 1646, altså efter Niels var død. | Andersen, Niels (I16021)
|
| 49725 | Note(Svenska adelns ättar-taflor) Nils Sixtensson (son af Sixten Sixtensson), till Tofta; Riddare och Svea Rikes Råd samt Lagman i Tiundaland 1224,01250; Lefde ännu på 1260-talet. Om honom säges i gamla Rimekröniken, att han varit en spaker och rättvis man. - Gift med Prinsessan Märta, f. i början af 1200-talet; dotter af Svenska Konungen Eric X Knutsson (se adel. ätten Bonde, No 11), och hans Drottning Richissa, som var Danska Konungen Waldemar I:s dotter. Sönner: Sixten Nilsson, Riddare och Riks-Råd og Asblörn Nilsson hin Gamle, Riddare, Riks-Råd och Drotta. Död 1310 | Tofta, Nils Sixtensson, Sparre av (I43988)
|
| 49726 | Note(Svenska adelns ättar-taflor) Sixten Sixtensson, till Tofta på Adelsön i Mälaren. Väpnare och Svea Rikes Råd. Bekant 1200, 1220. | Sparre, Sixten Sixtenson (I43992)
|
| 49727 | Note(Trap Danmark) https://trap5.lex.dk/sogn/hvidbjerg-sogn-refs-herred/ Smerupgård, Den blev da lagt under Ørum len og beboedes indtil 1661 af en slægt Schytte. *** Note(Historisk Årbog for Thisted Amt 1967) 15. dec. 1631 fæstede hans to sønner, Peder Knudsen Schytte og Lars Knudsen Schytte, den 3. part af Smerupgård, »som deres fader var fradød«. | Schytte, Knud (I46981)
|
| 49728 | Note(Vester Nebel Sognearkiv ved Henning Jørgensen) Jeg ved ikke, hvor navnet Jens Sørensen stammer fra, og det er derfor ikke sikkert, at Jens hed Sørensen til efternavn. Der boede en Hans Sørensen på Spangsberg, nævnt 1598 og 1610. Men der nævnes også en Jens Sørensen Spangsberg i Boldesager omkring 1606 - 10. Denne Jens Sørensens far kunne evt. være Søren Nielsen, som blev nævnt på Spangsbjerg i midten af 1500-tallet. Far, tilnavn og dødssted er baseret på ovenstående teori, som absolut kun er en teori - ikke bevist på nogen måder. Elle og Karen var ikke nødvendigvist døtre af Jens Sørensen. Men Jens Sørensens kone Margrethe må have været mor til enten Elle og Karen eller deres mænd, da mændene optræder sammen med Søren Jensen og Eskild Jensen i forbindelse med uenighed om arv efter Margrethe - og hun kan jo godt have været gift tidligere. Sønnerne Eskild og Søren førte flere gange retsager mod hinanden, men de var helt sikkert brødre. Nævnes også sammen i forbindelse med nogle forældreløse børn i Kvaglund (Anders Terkelsen og Appelones børn), som de var beslægtede med (tingbog 1652 s 43 + s48). | Sørensen, Jens (I8897)
|
| 49729 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) * Optræder allerede 1640 som varselmand for sin far - altså må han have været mindst 15 år på dette tidspunkt. * Vidnede desuden 1662 (f 132b), at han kunne mindes 26 år. * Var soldat 1651 og 1652 (tingbog 1651 s 81 + TB 1652 f 88b). | Eskildsen, Hans (I8924)
|
| 49730 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) Hendes far må have været Mads Mikkelsen på Spangsbjerg. Denne Mads Mikkelsen havde giftet sig med enken (Dorethe Jesdatter) på Spangsbjerg og havde overtaget gården 1631 efter den forrige fæster Nis Christensen (nævnt 1617 bosat på Spangsberg). Denne Nis Christensen havde en søn ved navn Nis Nissen, hvis farbror var Peder Christensen i Strandby (tingbog 1649 s 62). Nis Christensens forældre må have været Christen Callesen og Kirsten (tingbog 1649 s 71 + s 76). De havde en selvejergård i Tjæreborg, som blev overtaget af sønnen Hans Christensen (herredsfoged). Christen Callesen havde først været gårdfæster og havde overtaget fæstet i ca. 1585 efter sin afdøde far Kalle Christensen. | Madsdatter, Mette (I41444)
|
| 49731 | Note(Vester Nebel Sognearkiv) Overtog fæstet af en halvgård i Tranberg 1642. Det må være efter stedfaderen Niels Lauridsen. | Tranberg, Peder Jepsen (I41499)
|
| 49732 | Note(Vester Nebel Sognearkiv): * Fæstede gården i Tranberg 1657. * Han overtog også Jens Nielsens part af gården i Tranberg 1660. Herved overtog han noget gæld, som Jens Nielsen skyldte sin bror Niels Nielsen i Solbjerg. Denne gæld forfulgte Hans Knudsen i 1667 (tb 1667 f 10). * Dom 1657 TB f 69 over Jens Nielsen vedr. gæld, som han havde været skyldig til Peder Jepsen Tranberg. * Opsagde 1674 fæstet af den halve Tranberg gård (tilhørte Endrupholm) - tb 30/6 1674. Det samme gjorde andre fæstere under Endrupholm samme år. | Knudsen, Hans (I41496)
|
| 49733 | Note(Viborg Kapitals Jordebog) 9. jan. 1595. Forleningsbrev for Mester Thøger Hvas, sognepræst til Sortebrødre Sogn i Viborg, på det efter afdøde Mester Peder Thøgersen, biskop i Viborg Stift, ledige kannikedømme, kaldet Kølsen Præbende i Viborg Domkirke. Han skal residere ved Domkirken og holde Residensen i god Stand. | Løvenbalk, Peder Thøgersen (I1842)
|
| 49734 | Note(Viborg Kapitels Jordebog) 23. jan. 1587. Ekspektancebrev for Mester Jens Pedersen i Viborg på det kannikedømme og præbende i Viborg Domkirke, som hans fader Mester Peder Thøgersen, superintendent i Viborg Stift, nu er forlenet med, at tiltræde straks efter faderens død. Når han ikke længere studerer, skal han lade sig bruge i kirke- og skoletjenesten, og når han ikke længere bruges i sådan tjeneste, skal han residere ved Domkirken. *** Note(Ole Thyge Plannthin) Jens Pedersen Løvenbalks svoger (gift med Else Pedersdatter Løvenbalk) forlader embedet som præst ved Viborg Domkirke 1587 for at blive biskop i Ålborg. | Løvenbalck, Jens Pedersen (I1845)
|
| 49735 | Note(Viborg Kapitels Jordebog) I 1603 blev han læsemester i Viborg, men i den urolige tid, skolen gik i møde, overtog han hyppigt ledelsen som rektor påny. | Brøns, Villads Nielsen (I46767)
|
| 49736 | Note(Wiberg præstehistorie) Blev som Rektor formanet i Henseende til Haardhed og Gjerrighed; I Veile fandt han med Suk og Græmmelse Mange, det betalede ham Had for hans Kjærlighed, hvilket han overvandt ved Standhaftighed i Gudsfrygt, ved Stilhed og Aarvaagenhed. | Pontoppidan, Henrik Eriksen (I36312)
|
| 49737 | Note(Wiberg præstehistorie) Studerede i Wittenberg (23); Mag. i Rostock 24; ved sin Hjemkomst kastet i Fangetaarnet af Klosterets Prior; Note(Adelsslægter) Munk i Johanniterklosteret i Antvorskov 151., imm. i Rostock 1516, baccalaur 1517, magister 1519, imm. i Kbh. 1521, i Löwen 1522, Koln (?) 1523, Wittenberg 1523, luthersk prædikant i Viborg 1526, kongens kapellan 1526, sognepræst ved Graabrødre k. i Viborg 1529, ved Nicolai k. i Kbh. 1529, lektor theol. i Roskilde 1538, biskop i Ribe 1541-64. G. II. 1538 m. Ane Andersdatter, d. 24/8 1570. | Tausen, Hans (I46736)
|
| 49738 | Note(Wiberg) Niels Høg fik 7/4 1546 »Brev paa Provstiet i Randers, som Niels Schrifver fradøde, med Residensen og al anden Bettighed at nyde saa frit, som fremfarne Provster før ham, undtagen de to Sogne Hald og Leen, hvilke kgl. Maj. selv vil besørge med Sognepræster«]. | Høg, Niels Jensen (I46884)
|
| 49739 | Note(Wiberg) Niels Knudsen Schytte var først kaldet til Hemmet-V. (i samme Herred hvor den formodede Broder i Lønborg da var Provst), men Kaldelsen blev omstødt af Rettertinget 17/8 38 | Schytte, Niels Knudsen (I46943)
|
| 49740 | Note(Wiberg) Skifte nr. 85 7.7.1690 efter Anne Nielsdatter Skytte. Her nævnes: "Arv efter afdødes søster Karen Nielsdatter Skytte, der døde 15.6.1690 i Solbjerg præstegård." | Schytte, Karen Nielsdatter (I46969)
|
| 49741 | Note(Wiberg) Snedsted hørte tidligere Sønderhå, men blev ved kglt. Brev 15/11 1622 adskilt fra Sønderhå. Før dette havde Simon Villadsen ved en privat kontrakt overladt Snedsted alene til Capellanen Mads Pedersen. | Villadsen, Simon (I46951)
|
| 49742 | Note(Wiberg) Sønnen Samuel Philipsen Friedlieb er personel kapellan fra 1740 og sognepræst efter faderens død indtil han selv dør 30/3 1769. | Friedlieb, Philip Henrik Samuelsen (I47029)
|
| 49743 | Note(Wibergs præstehistorie) 23/12 70 suspenderet; Aaret efter ved Høiesteretsdom skilt fra Kaldet og reiste æreløs til Sverrig; Konen efterlyste ham 75 som Rømningsmand, maaskee for at gifte sig igen. | Lemvig, Oluf Svendsen (I3640)
|
| 49744 | Note(Wibergs præstehistorie) Enke efter forrige præst Anders Jensen Bredkjær, som hun var blevet gift med 1599. Hun var datter af præsten Ole Mortensen, der var præst i Jetsmark før Anders Jensen Bredkjær. | Familie: Niels Nielsen Aalborg / Mette Olufsdatter (F17284)
|
| 49745 | Note(Wibergs præstehistorie) »Under svenskekrigene 1657-60 holdt han en salvegarde (vagtpost), men alligevel blev præstegården plyndret gentagne gange« | Zeuthen, Peder Jensen (I35917)
|
| 49746 | Note(Wikipedia) Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne. På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og i slaget ved Glumstrup øst for Lund lykkedes det ham endelig i 1142 at vinde over Oluf. Oluf trak sig tilbage til Halland, men vendte tilbage til Skåne året efter (1143), hvor krigen kulminerede i slaget ved Tjute Å, hvor Oluf og de fleste af hans mænd faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham. | Haraldsen, Oluf (I44019)
|
| 49747 | Note(Wikipedia) Hafrid Sigtryggsdotter (Boberg), dotter till Sigtrygg Bengtsson (Boberg) i dennes andra äktenskap, med en dotter till Magnus Minnesköld. Hon var troligen mormor till marsken Tyrgils Knutsson och hon hade en son Bengt Hafridsson, sannolikt född i hennes enda kända äktenskap med en man som möjligen hette Gustav, men i övrigt är okänd. I flera källor föreslås Gustaf Petersson (Lejon).[1] Hafrid är känd nästan enbart genom sitt testamente, utfärdat på Baltak i Vartofta härad 21 oktober 1286. [1] https://wadbring.com/historia/sidor/vglag2.htm | Boberg, Hafrid Sigtryggsdotter (I44022)
|
| 49748 | Note(Wikipedia) Harald vandt stor magt og indflydelse allerede fra året 1102, sammen med biskop Asser, der netop stod til at blive Nordens første ærkebiskop ved ærkebispesædet i Lund. Harald gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne. 1102, kort før Erik Ejegods pilgrimsfærd til Jerusalem, får Harald vide beføjelser som rigets vogter, og ihukommes mange hundrede år senere som rigsforstander. Hos Saxo beskrives Harald som en hårdhændet voldsmand, der derfor blev vraget som konge. Som traditionen lyder valgte de danske høvdinge i stedet Niels en af Svend Estridsens sønner til konge i 1104, efter Erik Ejegods død 1103 på Cypern. Harald fulgte med kongen på hærtogt mod abodritterne hvor han blev hårdt såret. Herefter har Harald holdt til på Roskilde-egnen og holdt sig til bedste med rigdommen blandt de handelsdriftige borgere i Roskilde, hvor han lod bygge borganlægget Haraldsborg. Måske først engang i 1120'erne kom det til en strid mellem Erik Emune og Harald over noget arvegods fra Erik Ejegod. Erik hærgede da Haralds gårde og flygtede med godset til Arnakke. Men Harald vidste sig ikke sikker og brændte sit eget gods. Knud Lavard siges at have mæglet på tinge til Eriks fordel. 1131, efter drabet på Knud Lavard, var der urolige tider. Harald og Erik Emune trådte på tinge og "fordrede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels". Men forbundet mellem Erik og Harald blev kortvarigt, muligvis foranlediget af skåningernes valg af Erik Emune til konge. Erik havde også støtte hos Bodil-slægten, Hvide-slægten og Trund-slægten, og rasede år 1133 mod Haraldsborg, med hjælp fra tyske håndværkere der kunne bygge en blide. 1134 står Harald i forbund med Niels og Magnus den Stærke, der nu er blevet kronet til konge af kejser Lothar i påskedagene - Knud Lavard havde også stået i troskab til Lothar. 2. pinsedag i juni opsøger de Erik Emune ved dennes bastion i Hammer - Erik står her sammen ærkebiskop Asser og, efter sigende, 300 tyske riddere. Slaget ved Fodevig er afgørende, og Harald må flygte med kong Niels. Niels blev kort efter henrettet i Slesvig by, men forinden havde han gjort Harald til samkonge, og traditionelt fortælles det også at Harald efter Niels' død skal have ladet sig hylde på Urnehoved Tingsted i Sønderjylland. I 1135 bliver Harald ved vintertide overrumplet af Erik ved landsbyen Skiping (i dag Skibet) ved Vejle Å, sammen med alle sine sønner, og Harald bliver halshugget på stedet. | Kesja, Harald (I44013)
|
| 49749 | Note, afskrift Tveje Merløse kirkebog: 13. Januar 1896 Niels Otto Munk Jørgensen (efternavn overstreget og erstattet med Thygesen) Ugift Husjomfru Mathilde Alvilda Nathalia Jørgensen, 23 Aar fra Virum, Lyngby tilhuse hos Hmd. Niels Larsen Taastrup. Barnefader Forvalter Thyge Thygesen på Saltofte, Ubby Sogn. Døbt: 21. Feb. 1896, Hjemmedøbt af Kap. .. Heiberg. Fremstillet i Holbæk Kirke den 8. Marts 1896. Faddere: Lærerinde Marie Sofie Louise Jørgensen og Møller Mathias Kristian Samuel Jørgensen, begge af Virum samt Forvalter Thyge Thygesen, Saltofte. Anmærkning: Moderen opholdt sig på Nimaanedsdagen forud paa Gaarden Saltofte, Ubby Sogn, afnoteret til Ubby Sogn. Forældrene viede i Lyngby Kirke 17.12-96. Navneændring til Thygesen efter Forældrenes ønske. | Thygesen, Niels Otto Munk (I491)
|
| 49750 | Note. Student 1624. Var først Rektor i Nexø fra 1627. I 1632 Rektor i Rønne. Degn i Aaker fra den 31.12.1653. til sin død i 1677. Han afløses af sin søn Peder Ravn, se næste. Han fik udgivet "Vers over Fru Gyldenstierne" 1647/48. Han har oversat "Ægteskabsbog" Svoger til M. N. Noseby Sognepræst i Ibsker, Svaneke | Ravn, Rasmus Pedersen (I25318)
|