Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Notater


Træ:  

Match 49,001 til 49,050 fra 59,571

      «Forrige «1 ... 977 978 979 980 981 982 983 984 985 ... 1192» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
49001 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge.

On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre).

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller.

The above entry translated to English:
Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler.

From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249:

1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

(The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.)

Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications:

1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand).

2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Uf, Peder Hansen (I4294)
 
49002 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1673 Poul Kofoed, as mayor of Svaneke, used a seal with the cow-footimage in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting (spirende) three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoFoed Madsen. Poul Kofoed was the taxpayer for Svanegård, 8' Vdg. Ibsker, in 1674.

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
January 11, 1675, page 7b: . . . for Anno 1674: . . . Ibschier sogen: . .. Waarneder: . . . 8. Pouel Koefoed, 9 Dr. 3 Mk. 2 Sk. . . .

March 12, 1677, page 88a-88b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: .. . Ibskier Sogen: . . . Varneder: . . . 8. Poul Kofoed, 9 Dr. 2 Mk. 15Sk. . . .

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger. Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand och Capetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich, Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, Peder Olufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
July 13, 1662: Communiceret, Dnc. 7 Trin. Povel Kofod af Svaneche holdt Brøllup med Elsebe Hermandsdat. Bohne i Rønne.

June 4, 1669: Communicantes, 4 Jun. Povl Kofods af Svaneke og Malene Margrete Hesslers festensøe paa Slottet.

Mention of Poul Kofoed and his son Herman Kofoed in the probate for Erich Jacobsen, March 3, 1693, page 1215b:
Anno 1693 dend 3 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering sampt skifte og deeling, efter sal. Erich Jacobsen, som boede, og døde paa dend 20 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Boelsker Sogn. . . Hermand Koefoed i Suaniche lod og fordre som ham skal være tilfalden efter sin sal. fader sal. Borgemester Poul Koefoed. .. .

Mention of Poul Kofoed and his son Morten Kofoed in the probate of Hans Olufsen, June 19, 1700, page 63:
Anno 1700 den 19 Juny er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og liquidation evter salig Hans Ollufsen som boede og døde paa denne 33 Jord Eyendombs gaard beliggende i Pillene udi Boelsker Sogn. . . Stads Capitanen i Suanicke Segr. Morten Kofod fremlagte it Pandtebref, udgifuet til hans sal. fader Borgemester Pouel Kofod, datterit dend 17 Febr. 1679, med denne sal. mand Hans Ollufsens egen haand underskrefuen. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Poul Madsen (I6674)
 
49003 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed Hansen owned Store Almegård, a proprietairgård in Knudsker(combined circa 1658 with 26' Slg. Knudsker) from 1689 until his death in1735.

From Bornholm's militia list of 1678:
Rolla af Obriste Lieut. Fischers Compagnie.
Lieutenant Woydick Foffka, Fendrick Madtz Koefoed, Capt. de Armes HansJurgen Lütven, Sergent Madtz Madtzøn, Sergent Jacob Hansøn, Corporal HansJensøn, Corporal Nielss Kiøge, Corporal Hans Jørgensen - død, Tambur OlufPedersøn, Tambur Morten Hansøn, Pibere Hans Hansøn.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, Knudscher Sogen, Bunde, Nr. 26: øde.

From the Knudsker kirkebog:
November 12, 1688: Mandag den 12 d. (November), trolofved Mads KoefoedHansøn og Elsebe sal. Andreis Rasmands daatter.

June 16, 1689: Søndag 3 Trinit., copuleret Matz Kofoed Hansøn paaAlmegaard og Elsebe sal. Anders Rasmands daatter.

June 22, 1690: Søndag 1 Trinit. christned Matz Kofod Hansøns barn paaAlmegaard, kaldet Andreis. Susc: Capt. Jens Kofoeds Frue Else Acheleye.Vice-Landsdommer Ancher Møller, Jørgen Bohne Mortensøn, Peder Rasmand,Karen Jørgen Rasmands.

August 8, 1690: Fredag den 8 Augustus, begrafved Elsebe Matz Kofoeds paaAlmegaard i sin alders (left blank) aar.

Extracted from the probate for Elsebeth Andreasdatter Rosman, August 1,1690, page 168:
Saasom Dødens og Lifsens Herre, Hafuer, efter sin behagelig villie, veddend Timmelig død, her fra denne verden bort kaldet, dend Dyderige, GudElskende, og nu sal. Matrona Elsebeth Andreas Rasmands Daatter, MadsKoefoeds Hansens, som boede, og døde paa Allmegaard i Knudsker Sogn,Fredagen dend 1 Augusty Anno 1690, og velbemelte dend sal. hustru hafuerefterlat sig en liden søn ved naun Andreas Koefoed Madzen, som hun hafdeaufled med sin efterlatte kiere hosbonde Velbemelte Madz Koefoed Hansen,og var der hans sal. moder døde femb uger gammel. Saa tre dustte dagender efter, nemblig Mandagen den 1 September. Hafuer vj efterskrefnenemblig først faderen forbemelte Madz Koefoed Hansen paa sin egen vegne.Der nest paa hans lille søns forhen Andreas Koefoed Madzens veigne tvendehans morbrødre Peder Rasman, og Jørgen Rosman begge Borgere, ogVelfornehme Handelsmænd i Rønne. . . (Probate witnessed by: Madz Koefoed- egen haand, Peder Rasmand, Jørgen Rasmand - egen hand, paa Kongl.Majst. og Rettens Vegne: H.H. Skor, Henrich Brugman.)

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Wester Herridt, Knudschier Sogn, Nr. 26: Mads Koefoed paa Almegaard somdu fryer, bruger, er øde.

From the Nylars kirkebog:
October 12, 1692: Den 12 Octobris blef Maths Koefoed paa Almegaardtrolovet med min daatter Anne Pedersdaatter Lesler.

(Note: no corresponding "copuleret" record found for the above betrothal.)

From the Knudsker kirkebog:
September 10, 1693: Dnica XIII Trin. christnet Matz Koefods barn kaldetElzebe. Susc: Martha Hr. Jensis af Nylarsker Sogn, Captein HansKoedfoed, Hans Erichsen Skovrider, Lauritz Lauritzen, Kirstine Koedfoedzdaatter i Øster-Marie Sogn.

August 24, 1694: Fredagen 24 Aug. begravet Matz Koefods iden barn engammel Elzebe.

December 2, 1694: Doica 1 Adventi christnet Matz Koefoeds barn kaldetPeder. Susc: Karen Davids, Captein Hans Koefoed, Hr. Jens Morsing,Captein Westervaldt, [Hans Andersen?], Elzebe [Povels?]daatter, GiertrudWillumsdaatter.

From Bornholm's Jordebog of 1696:
Wester Herridt, Knudschier Sogn, Nr. 26: Mads Koefod paa Almegaardtilhørende som selvejer.

From the Knudsker kirkebog:
July 15, 1696: Onsdagen den 15 July christnet Matz Koefoeds barn kaldetKaren. Susc: Elzebe Peder Rasmans, Tolderen Mogens Pedersen, CapitainHans Koefoed af Øster Mariæ Sogn, Elze Christophersdaatter.

October 29, 1697: Fredagen den 29 October christnet Matz Koefoeds barnkaldet Hans. Susc: Anna Maria Hr. Henrics, Matz Koefoed af Svaniche,Karen [???]daatter, Jørgen Rasman, Jens Pedersen, Elze Henning Bohns.

April 6, 1699: Die Viridium, christnet Matz Koefoeds barn kaldetMartha. Susc: Margaretha Laurits Lauritsen, Jens Hansen, Povel Koefoed,Niels Frideric Hiorth, Barbara Jurgensdaatter, Torkild Hansens qvinde.

February 9, 1701: Den 9 Febr. christnet Matz Koefods barn kaldet Povel.Susc: Amptskrifverens kiæriste, Morten Koefod, oc Johan Koefod afSvaniche, Claus Koefod paa Maglegaard, Kirsten Christopersdaatter ocMartha Pedersdaatter.

January 28, 1703: Doica 4 Epiphan. christnet Matz Koefoeds barn paaAlmegaard kaldet Elzebe. Susc: Hans Eriksens qvinde paa Splitzgaard,Amptskriveren Hans Henric Schor, Hr. Herman Hansen Sode, Carl Olufsen,Kirsten Jens Jurgensens.

December 27, 1705: Feria 3 Natalitary christnet Mats Koefoeds barnKaldet Anna. Susc: Hr. Herman Sodes kiæriste, Leutenant Colnel CarlOlsen, Hans Hiorth, Jens Pedersens kone paa Kyndegaard, Captain HansKoefoeds daatter i Østermarie Sogn.

January 15, 1710: Onsdagen den 15 Januar, christnet Mats Koefoeds barnkaldet Sander. Susc: Karen Jens Peders, Jørgen Koefoed, Jacob Koefoed,Styk Capitain Brun, Tolderen Jochum Ancher, Karen Larsd., SiseleHansdaatter.

April 6, 1718: Den 6 Apriis, bapt. Madz Kofods pigeb. Johanne Kirstine.Susc: Martha Madz Kofods i Rønne, Hl. Rasmus Jensen, Christian Leegaard,Herman Bohne Mortensen, Bente Hansd.

September 13, 1718: Den 13de Sepult. Madz Kofods pigeb. gl. 1/2 aar.

From Bornholm's Jordebog of 1719:
Vester Herred, Knudsker Sogn, Nr. 26: Mads Koefoed paa Almegaardtilhørende som selvejer.

From the Knudsker kirkebog:
November 29, 1723: Mandag nest tilfor, den 29 Nov. Sepult. Madz Kofodzd. Elsebeth gl. 21 aar ringre 2 m.

September 28, 1735: Onsdagen den 28 7'tbr Sep. Mats Kofod Hansen, paaAlmeg. ætas 77 aar, 9 maaneder, 1 uger og 6 dage.

Extracted from the probate for Mads Kofoed Hansen, October 12, 1735, page375b:
Salig Mads Koefoed som boende og døede paa Almegaarden i forhen KnudskerSogn. . . imellem dend salig mands efterlatte kieriste Anne PedersdaatterLesler, for hende paatog sig at vere laug verge Velforneme Sr. PaulEdskelsen boende i Hasle som møtte, paa den ene side, og paa dend andenside. Denne salig mands efter levende børn som er først at reigne denhand haver avled med sin første af døede salig kieriste Elsebeth Rasmandsdaatter 1 søn ved navn Andreas Koefoed Madsen boende udi Rønne sin egenverge. Derest den hand haver avled med denne efter levende kieriste AnnePedersdaatter Lesler som er 4 sønner og 3 døttre. Der af den eldste sønPeder Madsen Koefoed boende i Hasle som møtte og er sin egen verge. Denanden søn Hans Koefoed Madsen boende i Ronne og sin egen verge sommøtte. Dend 3de søn Poul Madsen Koefoed boende paa Blykopegaarden sommøtte og er sin egen verge. Dend 4de og yngste søn Sander Madsen Koefoedboende paa for om rørte Almegaard sin egen verge som møtte. Dend elstedenne salig mands daatter Karen Madsdaatter Koefoed som er i egteskab medLieutenant Clemmed Rasmusen boende i Vestermarie Sogn som for hendesvarer og møtte. Dend anden dene salig mands daatter Martha MadsdaatterKoefoed som er i egteskab med Christian Madsen, og ved døeden er afgangenog har efterlat sig 1 daatter ved navn Anna Cathrina Christiansdaatterpaa 11 aar gammel, hvor for hendes egen fader efter loven. . . for hendeer til verge anordnet myndlingens moder broder Hans Koefoed Madsen boendei Rønne. Dend 3de og yngste daatter Anna Madsdaatter Koefoed som er iegteskab med Kongl. Majsts. Skovrider Sr. Hans Christensen Pihl boende iClemedsker Sogn.

From the Knudsker kirkebog:
February 5, 1738: Onsdag, Sep. den Velforneme Matrone Ana PedersdaatterLesler, som var sal. Matz Kofods efterleverske, ætas 64 aar, ringre 3maan., og nogle dage.

Extracted from the probate for Anne Pedersdatter Lesler, February 12,1738, page 299b:
Anno 1738 dend 12te February indfandt sig paa rettens veigne Høyædle ogVelbaarne Hr. General Major Commendant og Amtmand paa Bornhollm NielsWest som Skifteforvalter. . . endelig skifte og deeling at holde efterAnna sl. Mads Kofoeds som boede og døde paa Almegaard i Knudscher Sogn ogdet over dend sl. Matrones efterladte boe og samme og efter giorde udlagog betaling til de fordrende creditorer af da det øvrige og overblivendeigien at det imellem dend sl. Matrones efterlevende børn som er 4 sønnerog 3 døttre. Der af dend eldste søn ved nafn Seigr. Peder Kofoed borgeri Hasle. Dend anden søn Qvarteer-Mester Seigr. Hans Kofoed borger iRønne. Dend 3de søn Seigr. Poul Kofoed paa Blyekoppegaarden i NykerSogn. Dend 4de søn Seigr. Sander Kofoed boende paa Almegaarden iKnudsker Sogn. Dend eldste daatter Karne Madsdaatter Kofoed som er iegteskab med Hr. Lieutnant Clemen Marcher boende i Vestermaria Sogn.Dend anden daatter ved nafn Martha Madsdaatter Kofoed som var i egteskabmed Sr. Christian Madsen i Kiøbenhafn og der ved døden er afgangen og ihendis stæder var hendis efterlevende eeniste daatter Anne CatrinaChristiansdaatter som er 14 aar gl., for hende er paa skifted efterhendis sl. morfader til værge anordnet Qvarteer-Mester Sr. Hans Kofoed iRønne, som der ved forbliver. Dend yngste daatter Anne MadsdaatterKofoed som er i egteskab med Hans Kongl. Majst. Skov Rider her paa landetSr. Hans Phil boende i Clemmendscher Sogn. . . teigned M.H.K.F : A.P.D.L.1725. . . teignet paa laaget M.K.F.H. : A.P.D.L. 1709. . .

From the Rønne probate for son Poul Madsen Kofoed, November 8, 1760, page254b:
1760 den 15de November. . . Ao. 1760 den 10de December. . . udi afgl. sl.Poul Madsen Koefoeds huus og gaard her i Rønne for at register ogvurdere. . . haver efterladt sig som er Sr. Peder Madsen Koefoed i Hasle,Her Lieutenant Hans Koefoed Madsen i Rønne, Seigr. Sander Madsen Koefoedpaa Almegaard i Knudsker Sogn, en søster ved navn Anna MadsdaatterKoefoed som er enke og har været gift med afgl. Skovrider Hans Piil iClemensker Sogn. Nok en fuld søster ved navn Martha Madsdtr. Koefoed,som er død har været gift og efterladt sig en daatter ved navn AnnaCatharine Rønne, som er gift i K'havn paa hvis vegne var til stædeoverfaringendnre Hans Jensen Bohn. Endnu halv sødskende som er sl.Andreas Madsen Koefoed, som er død og har efterlat sig en søn ved navnSr. Mads Andresen Koefoed i Rønne, og en daatter ved navn Margaretha nugift med Sr. Ditluf Koefoed i Rønne. . . Hr. Lieutenant Hans MadsenKoefoed i Rønne, Sr. Sander Koefoed paa Almegaard, Monsr. ChristianChristensen Piil af Clemensker Sogn paa hans moders vegne, Anna sl. HansPiils. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Mads Hansen (I31379)
 
49004 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.

Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.

On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen – 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.

Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.

Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) – Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse •ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. – Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.

The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.

According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)

A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."

Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.

The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!

In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.

The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.

A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Koefoed, Mads Hansen (I140)
 
49005 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mogens Ibsen is named as the taxpayer for the farm "I Lyrseby" 39' Slg. Østermarie (later named Køllergård) in 1637-38, 1646, 1648, 1649, 1650, 1651 (as Mougens Møller), 1658, 1662, 1676, 1677, 1678, 1679 and 1680-81; as Møgens Møller he is named as the taxpayer for Markusgård, 41' Slg. Østermarie, in 1646, 1648, 1649, 1650, 1651, 1658 and 1662. As "Mons Ibsen" he is recorded being deceased in the probate for his daughter, Karen Mogensdatter, September 1, 1686.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuusz lehn paa Borringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Moens Ibsen. . . . 41. Moens Møller. . . . Efterschrefne gaarder befindes eftter hos liggende tingsuinders formeldning saa forarmeede, att dj samme kornschatt iche formaatte at kunde vdgifue, nafnlig: . . . Østermark Sogen: . . . 41. Mons Møller.

Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko. Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Mons Ibsen. . . . 41. Moens Møller. . . . Effterschrefne gaarder befindes eftter hoes liggende Thingsvindes formelding saa forarmed, at den samme Kobber Schatt icke formaatte at kunde vdgiffue, naufnlig: . . . Østermark Sogenn: . . . 41. Mons Mølle - 4 schalpd. [Kedelkobber].

Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, som Kong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj MichelsDaug och till Martinj Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 39. Mogens Ibsenn. . . . 41. Moens Møller. . . . Efterschrefne Gaarder befindes eftter hoesliggende Tingswinders formelding, saa for armeede at den samme Kong schatt icke formaate at kunde vdgiffue, naffnlig: . . . Østermarck Sogen: . . . 41. Mons Mølle - 3 Rdr.

Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmb schulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue part till Martini 1647. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen. . . .Møller Vden Auffll: . . . Mons Ibsen.

Rasmus Nielsen Herridzfogit i Øster herritt paa Boringholmb, Per Pouelsen Thingschriffuer, Lauritz Hansen och Jep Esbernsen aff Østerlarschersogen, Jens Rasmussen aff Østermarck Sogen, Anders Hansen och Mats Ibsen aff Ibscher sogen, giøre alle vitterligt, att aar eftter Gudtz byrd 1647 Mandagen dend 17 May inden Øster herritz ting frem kom disse efterschrefne 8 mend aff Østermarcker sogen, nemlig Per Andersen, Per Erichsen, Mogens Jensen, Jep Lauritzen, Lauritz Moensen, Per Holst, Henrich Mortensen och Lauritz Rasmussen, som her aff zignet haffuer verit vdmelte, eftter Vellact Jens Christensen Riidefogitz begiering paa Kong. Mayts. och Lehnsmandens vegne, att schulle begrandsche och forfare. Huilcke vdaff Østermarc kircke boe, der vaare saa for armede, att de icke formaatte, de paabudne Kongschatter att vdgiffue, saom nu vdj nest forleden aar vaare paabøden, att schulle verit er lagt och vdgiffue. Efttersom mange vdaff dennom och same Kongschatte restere, och sig beklage de den for deris fattighdom schyld icke formaa att vdgiffue, och der vdoffuer selffue haffue begieret, deris formue i saa maade att maatte begrandschis och er fahris. Saa haffue forhne 8 mend schyld storligen att haffue vdj behoff for Kongschatterne att forschaaris, och haffue de der hues thil kiende giffuet aarsage til deris armod som eftter følger: .. . 41. Er it gandsche ringe boe, och formaae intet att giffue.

The above entry translated to English: "41. It is an entirely unproductive domicile, and is unable to give."

Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabuden var at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . .Østermarck Sogen: . . . Jenns Hansen hafuer paa rendte hoes dend 33 bunde Jens Nielsen 50 Dr. deraf penge - 1 Dr. - Noch hoes Mogens Ibsen dend 39 i tallet paa rendte 70 Dr. deraf pennge - 1 Dr. 1-1/2 Mk. 1-1/2 Sk. -Endnu angaff at hoes dend 48 bunde Hans Ibsen hafuer paa renndte 16 Dr. deraf - 1 Mk. 4 Sk. 2 p.

The above entry translated to English: "Østermarie Parish: . . . Jens Hansen has interest from 50 Daler held by the 33rd farmer, Jens Nielsen, therefore pays - 1 Daler. - As well, 70 Daler held by Mogens Ibsen, the 39th farmer, therefore pays - 1 Daler, 1-1/2 Mark, 1-1/2 Skilling. -Also declared interest from 16 Daler held by the 48th farmer, Hans Ibsen, therefore - 1 Mark, 4 Skilling, 2 Penning."

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Kongel. Maytt. Regenschab paa det w-uisze aff Østre och Søndre Herreder paa Borringholmb, fraa St. Michealis Dag 1648 till Philipi Jacobi Dag Anni 1649. . . . Sagefalld: . . . Afftingedt Mogens Ibsen i Østermarck Sogn for een køs person, nauffnlig Peder Sterck, som sig med øxenkiøb till forprang, paa landett haffde ladet befinde, med anden v-lydigheed imod hosbonden, gaff derfore eet par øxen saa gede som 18 Sldr., eerpenge - 12 Rdr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paa Borringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . Øster Herridtt. . . . Østermarch Sogen: . . . 39. Moens Ibsen. . . . 41. Moenns Møller. . . . . . . Møller wdenn Aufll: . . . Moenns Ibsenn. . . .Effterschrefne befindes effter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de samme Kong schatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . Østermarch Sogen: . . . 39. 1 Vdb. Oelle - 1/2 Rdr., 1Mølle - 1/2 Rdr.

Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl.Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paa Borringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . .Østermarch Sogen: . . . 39. Moenns Ibsenn. . . . 41. Mougenns Møller.

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne och Meninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma. breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . .Østermarch Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen. . . . 41. Mogens Møller. . . .Effterschreffne befindis att vere saa forarmede allde iche kunde formaa denne paabødene pennge schatt eftter Ko. Ma. schatte breffs indhold at vdgiffue eftter hans følgennde Thingis viders videre formeldring, nemblig: . . . Østermarch Sogen: . . . 41. Mogens Møller - 2 Rdr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Østermarch Sogn: . . .Møller vden Aull: . . . Mougens Ibsen.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis, Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde, at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Østermarch Sogn. Skatte bønder: . . . 39. Mougens Møller - 1 Rdr.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Östre Mariæ Sougn, Cronens tiennere eller Schatte Bönder, Nr. 39: MogensJbssönn.
Östre Mariæ Sougn, Cronens tiennere eller Schatte Bönder, Nr. 41: MogensMøller.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Lasse Juell vdi Ibschier Sogen, thilforvined wdi dommer sted vdj Østerherret paa Boringholmb, Jenns Ambiørnsen Thingschriffuer ibid., Lauridz Hansen, Hans Esbersen aff Øster Laurschier Sogen, Peder Erichsen, Mogens Jensen, Hans Esbersen Smed, Peder Jensen aff Østermarie Sogen, Lauridz Ødbersen och Mogens Meusen aff Ibschier Sogen, alle thilforordnede Stochemend, giør vitterligt att aar effter Guds biurd 1652 Mandagen dend 26 Aprilis inden forschreffne Herridz ting, var schichet Erlig och Velacht Mand Lauridz Windter, Slodsschriffuer, och Ridefoget thill Hammershus, som beuise med mehnige herridz mend som thilstede var, dett effterschreffne schattebønder, varneden, Vdbygger, Gaardmend, Øde Møller saa vell som øde gaarder (effter restantzens formelding for blefflest och paachreffuen) er saa forarmede och øde, att dj denne nu sidst paabøden Kongschatt (som thill Martius sidst forleden schulle verret vdgiffuet) iche knunde formaae att vdgiffue, och der paa giorde deris høgeste æed, huilche vare disse effterschreffne, nemblig først aff: . . .Østermarie Sogen: . . . 39. Mons Møller - 1/2 Kongschatt.

Mandtall paa den almindelige, pendinge skadt, kornskadt, och flesk, somaff bønder och meennige almue, paa Borringholmb till Hammers Huus liggende, er wdgiffuen, och oppeboren, paabøden till S. Mickels dag Anno 1653. . . . Pederskier Sogen: . . . Møller wden auffll: . . . Mougens Møller. [= Kjøllergård, 10 Slg. Pedersker?]

Mandtall, paa dend aldmindelig pendinge skadt, och korn skadt, som aff bønder och mennige almue paa Borringholm, er vdgiffuen och oppeboren, paabøden thil trei vgers dagen effter Michels Dag Anno 1654. . . .Østermarch Sogn: . . . Møller wden Auffl: . . . 39. Mogens Ibsen.

Mandtall, paa dend aldmindelig pendinge skadt, och korn skadt, som aff bønder och mennige almue paa Borringholm, er vdgiffuen och oppeboren, paabøden thil trei vgers dagen effter Michels Dag Anno 1654. . . . Effterhoes følgende, tings vinders formelding, befindes effterschreffnne, saa for armede och øde, att de dend paa bødne schatt iche haffuer kundet formaae att vdgiffue. . . . Østermarie Sogen. . . . Møller vden Auffl: Dend 37 och dend 39 øde.

Claus Staale vdj Østermarie Sogen, Thingfouget vdj Øster herret paa Boringholmb, Jens Ambiørnsen Thingschriffuer ibid. och Lauridz Hansen Thingbud vdj Øster Laurschier Sogen, giør vitterligt, att aar eftter Gudsbiurd 1655 Mandagen den 18 Juny inden forschreffne herredtz ting varschichett Erlig och Velacht Mand Lauridz Vinter Schriffuer och Ridefouget thill Hammershus, beuiste med mehnige herridz mend som thilstede var, det efterschreffne schattebønder, vorneder, saa vel som øde gaarder och møller. Efter restantzens formelding, som bleff lest och paaschreffuen. Ære saa forarmede, det dj denne nu sidste paabudne Kongschatt, och Kornschatt. Som threj vgger sidst forleden, efter Michelj, schulle verrevdgiffuet; iche kunde formaae att vdgiffue, och der paa giorde deres høyeste æed. Huilche vare disse efterschreffue, nemblig aff Østermarie Sogen. Skatte Bønder: . . . 39. Gaard 1 vandmølle, øde - Kongschatt - 1Rdr.

Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Østermarch Sogn: . . . Møller vden Aull: . . . Dend 39 Mogens Ibsen - 1 Mølle.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 39: Mons Ibsen. . . 19Daler, 10 Öre, 0 Penningar.
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 41: Mons Möller. . . 9Daler, 0 Öre, 20 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Østermarch sogen: . . . 39. Mogens Ibsen.

[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Øster Herridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 39: Mougns Ibsen (Jens Ambiørnsen Thingskr. Appebeke for sin destilling).
Øster Herridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 41: Mougns Møller.

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
April 3, 1676, page 50a: Øster Herretz restandtz for Anno 1675: . . .Østermark Sogen: . . . 39. Mons Ibsen, 12 Dr. 1 Mk. 5-1/2 Sk.

March 12, 1677, page 87b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . .Østermark Sogen: . . . 39. Mons Ibsen, 17 Dr.

February 18, 1678, pages 131a-131b: Østerherridz Restantz for Anno 1677.. . Østermarch sogen: . . . 39. Mons Ibsen.

October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i Øster Herred for Anno1678: . . . Østermarker Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen, --.

Mention of Mogens Ibsen and son-in-law Rasmus Kjøller in the probate for daughter Karen Mogensdatter, September 1, 1686, page 3:
Anno 1686 dend 1 September, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering, sampt skifte og dehling efter Jens Pedersens sal. hustru Karne Mognsdaatter som var til forn i echteskab med sal. Mons Køllere, og ved døden afgangen paa dend 39 gaard i Jordebog kallet ligende i Østermarie Sogn. . . Lieutnant Rasmus Køllere i Boehlsker Sogn fordred Jordepenge som hans hustru efter sin sal. fader Mons Ibsen efterer gangne tolf mends dom er til falden, som da saavel som paa skifted efter sal. Mons Køllere udi gaarden er indført nemblig Capital, 18 Sldr. 3 Mk. 3 Sk. som endnu gaarden blifuere bestaaende. . . .

Extracted from the probate for daughter Karen Mogensdatter, February 5 &6, 1692, page 117b:
Anno 1692 dend 5 og 6 Febrvary, er efter loulig giorde tillysning holden registering, og vurdering sampt skifte, og deehling, efter Erlig, og Velachte, og Mandhaste Mand Lieutnant i Øster Herrit Rasmus Kølleris sal. hustru Karne Monsdaatter, som boede, og døde paa den 35 Jord Eiendegaard beliggende udi Boelsker Sogn. Imellem dend sal. quindes efterlatte hosbonde ermelte Rasmus Køllere paa eene side, og paa anden side dend sal. quindes half broder Jep Monssen som nu er af landet for reist i hans absens er Jens Pedersen i Østermariæ Sogn til ordnet for hannem at verge. Item dend sal. quindis half søster sal. Karne Monsdaatter som sidst var i echteskab med Jens Pedersen i Øster Mk. Sogn. Efter hendeigien lefuer en søn, og en daatter, sampt hendes daatters børn, nemblig: Sønnen Hendrich Monsen paa 19de aar gammel for hannem er Hans stiffaderforhen Jens Persen verger som boer i Lyresbye i Øster Mk. Sogn. Dend eldste d. Margrete Monsd. som ved døden er afgangen i Gilleds Hused i Øster Mk. Sogn, og var i echteskab med Anders Andersen som nu steds, efter hende igien lefuer 2 sønner, og en daatter: dend eldste søn Jørgen Andersen, dend anden søn Mons Andersen, daatter Karne Andersd. som derris fader Anders Andersen er verge for. Dend yngste daatter Bendte Monsdaatter paa 14 aar gammel, for hende verger Jens Hansen i Elled i Øster Mk. Sogn. . . Foruden dette er denne sal. quindes ifare klæder, som ej er blefuen taxered, efter som dend sal. quinde paa sit yderste Testamenteret, og fordret dem til sal. Hans Kølleris daatter Margrete Hansdaatter, og til sal. Mogens Kølleris daatter, Bendte Monsdaatter, som begge en tiid lang hauer væred hos hende, og i hendis suag hed hende opvarttet og betient hauer. . . Edele og Velb. Hr. Vice Landsdommer Ancher Müller fordred først efter en obligation, og pantebref af Rasmus Køller udgivuen paa forhen 35 gaard dateret dend 27 May 1678, lydende paa capital 300 Sldr. . . Boehl sal. Claus Kølleris i Øster Mk. Sogn fordred resterende penge 15 d. udlagt 2 sølfskeer for 3 Sldr. . . Efter it skiftebref ganged efter en ung karl naunlig Hans Jensen, som døde i Poulsker Sogn passered dend 22 April 1681, befindis at Rasmus Køller er til ordned at verge for dend sal. karls half broder Hans Jensen, og tilkom ham efter samme skiftebref af ifare klæderne 3 Sldr. for uden enRixDr. som hans broder Peder Jensen af en kioel betaler. Item til kom ham arf 40 Sldr. 1 Mk. 7 Sk. Huor for Hans Jensen som da var 10 aar gammel, blef udlagt udi en veier mølle med hus og pladz, bestaaende i Poulsker Sogn 9 Sldr. hos Claus Monsen i Poulsker Sogn. . . Og som myndlingen nu er 21 aar gammel som nesten er fuldmyndig da blef imellem Rasmus Køller og ham giort liqvidation nemblig Rasmus Køller ved stoed athaue opbaared forhen 3 Sldr. for ifare klæderne. . . Fremblagdis en handskrift udgifuen af Rasmus Køller til Boel sal. Claus Kølleris i Øster Mk.Sogn dend 1 Marty Ao. 1685. . . Jens Persen i Øster Mk. Sogn paa Jep Monsens vegne for meente at vilde hafue hast ophold med dette skifte iaar og dag, ogsaa lenge til at Jep Monsen hafde self kommed til steede. .. bemelte Jep Monsen var at finde i Laaland siden denne sal. quinde ved døden afgick, og til hannem af øfrigheden efter Rasmus Kølleris begieringer hend skrefuen, og ej nogen suar fra hannem bekommed, ej heller har hand forholdt sig der med efter loven da kand Jens Persens meening herudi ej by faldis. . . (Probate witnessed by: H. Brugman, Anders Andersen,Peder Michelsøn, Rasmus Køller - egen hand, Esper Poulsen - egen hand,Jens Pedersen - egen hand, Jens J.H. Hansens naun.)

From the Østermarie kirkebog:
October 16, 1692: Dnca. 21 (Trinit.) Jep Monsen begraved, 54 aar gl.

Extracted from the probate for son Jep Mogensen, December 1, 1693, page 255b:
Anno 1693 den 1 December, er eftter loulig giorde tillysning holden liqvidation eftter sal. Jep Monsen som var uden echteschab og ved døden afgich hos sin slegt eller faderbroder søn Jens Hansen som boer paa dend 48 Jord Eiendoms gaard i Østermariæ sogn, og skulle hannem ofuer hans søster børn sal. Karne Monsdaatters, en søn, og 2 døttre. Sønnen Henrich Monsen for hannem er Jens Persen paa 39 gaard i Lyresbye i Øster Mk. Sogn verge, paa huilchen gaard liqvidationen holden er; dend eldste daatter s. Margrete Anders Andersens børn, ibidem; dend yngste daatter Bendte Monsdaatter for hende er forhne Jens Hansen verge. . . . Eftter it skifttebref ganget eftter Rasmus Kølleres sal. hustru Karne Monsdaatter dateret den 5 og 6 Febr. Ao. 1692 som var denne sal. mandz halfsøster tilkommer hannem, først i steden for en gl. sedel, suare Rasmus Køller 6Mk. Noch som sal. Jep Monsen eftter forhne sin half søster arfuelig tilfalden er, som og Rasmus Køller suarer til 4 Sldr. 2 Mk. 4 Sk. . . . Eftter en tolf samfrenders forretning paa forhne 39 gaard i Lyresbye i Øster Mk. sogn dateret dend 4 October Ao. 1680 befindes at sal. Jep Monsen der af tilkommer først paa sin arfue part i berørte 39 gaard, Tredue og Siuf Sldr. 2 Mk. 6 Sk. 6 d. der af befindes eftter opskriften paa samme samfrender forretning at s. Jep Monsen hafuer self opbaarit Otten Sldr. Noch befindes at sal. Mons Køller hauer betalt til Jens Munck ibidem, eftter en dom afsagt uden Øster Herritz ting den 9 October 1682 og der eftter ved namb søgt dend 23 July 1683 gield paa s. Jep Monsens faders Mons Ibsens veigne, som opløb at forhne Jens Munck i Øster Mk. sogn bekommed hauer til 43 Sldr. 2 Mk. 8 Sk. ved huilchen gields betalning resten af sal. Jep Monsens anpart de 37 Sldr. 2 Mk. 6-1/2 Sk. er bortgaaen, ellers er sees af forskrefne samfrender forretning, at s. Jep Monsen af samfrenderne er til kiendt sæded i for berørte 39 gaard, mens som Jep Monsen paa den tiid var uvederhefttig paa gaarden at boe, antagen og suare huis burdis, da er sal. Mons Køller tilfunden gaarden at besidde, og suare afgiftten, og som til i dag den forhne 1 Dec. 1693, er berammed at de nu af Herritzfougden opmeldte mænd og samfrender med formand Søfren Monsen i Øster Mk. sogen, skulle foretage forretningen paa berørte 39 gaard, at kiende huem eftteer sal. Jep Monsen her eftter sædedeller prioriteten kand være berettiged med vidre.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. 
Møller, Mogens Ibsen (I31365)
 
49006 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Oluf Ottesen (Uf) was a freeman (frimand), and was Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm from 1508-1522, this during the period in which Hanseatic League free-city of Lübeck was in control of Bornholm. In 1510 he was ordered to travel to Lübeck, and on July 16th he was asigner of the "Landets Overenskomst" agreement, in which the Lübeck'ers demanded extortionary amounts of tax-payments from Bornholm's populace. He probably lived on Simlegård (a.k.a. Simblegård) in Klemensker. According to Zarthmann he can be found mentioned in documents dating from 1508 and 1522. (Source: Bornholmske Samlinger, volume 16, page 139.)

From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
Uf "I". Våben: En sparre (rød i hvidt? se Heraldisk Tidsskrift nr. 23, 1971, side 111). (Arms: A chevron (red on white?) see H.T.) Hjelmfigur ukendt. (Helmet unknown.) Uradel, Skåne. (Noble origins: Skåne.) Niels Uf, 1302; Oluf Ottesen, landsdommer på Bornholm 1522. NDA side 299.

Oluf Ottesen (Uf) is known to have been alive in 1522, and is recorded asbeing deceased in a document dated October 2, 1546.

The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet på Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987:

As an institution the Danish Landsting (High Court or Parliament) probably stems from the old Germanic tradition of the folkeforsamling (gathering of the people), wherein all the arms bearing warriors met to talk over their common concerns and make necessary decisions. Later, during the Middle Ages, the High Court was the meeting place only for Frie Mænd, which constituted the kingdoms upper-class of frimænd (freemen) and selvejerbønderne (freehold farm-owners); the fæstebønder (copyhold peasants) and trælle (slaves), which constituted the vast majority of the Danish populace, were not allowed to participate. Needles to say, the king had the ultimate say on any given issue.

However, during the 1200s things changed: the king probably became too busy and therefore he appointed a substitute to oversee each county's gathering. By the 1300s the man chosen by the king to represent him in each of the counties was known as a Landsdommer (Chief Justice); further, the king now also appointed a group of 8 to 12 men from each county to sit alongside that county's judge on 4 stokke (benches); they were known as the Tingmændene (or Stokkemændene).

Under each county's Landsting were a number of lower courts, the Herredsting (District Court). Bornholm had its own Landsting, which was situated in the middle of the island near Aa Kirke (Aa Church) – this probably had a great impact on the growth of Åkirkeby, which was the only township on the island without a harbour. The judgement of a Landsting could only be overruled during a Herredag (Herre: Gentleman, Master, or Lord; and dag: day), wherein the king himself presided. Each county's Landsting also functioned as a local Herreting, for a freeman could not be judged by his local Herredsting, but rather only by his county's Landsdommer, who - as another freeman - was his social equal. This obviously favoured the kingdom's freemen over their fellow citizens – and they often took advantage of this situation. (see note nr. 1)

During this period of transition Bornholm's Landsting issued a document on May 24th 1319. (note 2) From this document we can see that Bornholm's ting (gathering of people) still looked much like the old Germanic folketing: there was as yet no judge chosen by the King, as documents from that time shows was the case for Sjælland's Landsting. A few of the King's men are noted as being present, perhaps on account of the particulars of the case in question - unfortunately there are no other documents to compare with, so we can not know for certain. At the May 1319 meeting of the Landsting the participants ask for the King's intervention against the Archbishop's encroachments, and at the same time promising to help their king with all their might: ". . . vi der bebor fornævnte land alle som en er kommet sammen, vi har med alles enstemmige raad og samtykke ved vor tro lovet nævnte vor herre kongens udsending paa samme konges vegne med mod himlen hævede hænder og svoret, at vi i fasthed vil staa nævnte herre konge bi mod all og tro tjene ham. . . til vidnesbyrd herom har vi ladet nævnte lands segl og de gode mænd, ridder Jens Kandes, ridderne Tule Mus' og Peder Mogensens segl hænge under dette brev." (. . . we who live here have all come together and agreed to swear our allegiance with our hands outstretched up to Heaven to our king as faithful servants. . . and as witness to above we place our land's sealand the good men, Knight Jens Kande's, and the Knights Tule Mus' and Peder Mogensen's seals are placed onto this document.)

We can easily imagine them gathered on that beautiful day in May under the open sky by Aa Church, whereupon they discussed the state of affairs and finally all as one, with their hands stretched towards Heaven, asked their king to come to their aid. We also find that, as is the case for each township, Bornholm's Landsting had its own seal. Later it became the norm for only the Landsdommer and Tingmændene to seal documents, and so the Bornholmer Landsting seal was never seen again.

Queen Margrethe's Laws of 1396 bestowed far greater responsibility and influence to the Landsdommer than ever before: ". . . landsdommeren skal dømme alle ret og skel imellem, som han vil forsvare det for Gud og kongen" (. . . the chief justice must set forth a just verdict for every case, a verdict worthy of God and king). Still it was seldom for the judge to act alone, as was commonly seen only after the Reformation. Maybe this is why the Lübeckers (who ruled Bornholm from 1525-1575) complained when the king chose two "bisiddere" (besiddere: officials) to sit alongside their chosen judge because of his partiality and bias. Finally, on November 16th 1597 (note 3) a decree was issued that the chief justice and his official clerk could only issue judgements.

The Right to choose the "Landsdommer":
As a rule it was the king's privilege to choose, which of course stemmed from the custom of having an official of the crown present at the Landsting - we have only a few instances wherein a "Lensmand" (Feudal Lord) has chosen the judge, probably with the king's approval. (note 4) This might very well be the case on Bornholm, which was the archbishop's lien, and so the Archbishop of Lund had the right to choose the judges. The first known chief justice for Bornholm, Peter Bosen, had been made a nobleman by the archbishop on account of his faithful service, and on June 6th 1443 he swore allegiance to the archbishop. This, of course, does not prove anything - but does look to be suspicious. A judge received taxes from several farmsteads on top of his income as a judge, which supposedly would make it unnecessary for him to take bribes. The farms in question belonged to the archbishopric during the 1400s. After the Reformation the king took back the Church's possessions, and Bornholm had been described in the early tax books as being under "den gejstlige jurisdiktion" (ecclesiastical jurisdiction) (note 5), and it is interesting to note that it was always the property previously under the Church's jurisdiction that were given as lien to the chief justice – and we can even see that it is mostly the same farms given in lien down through the years, from the first lien document of 1448 until the last in 1629! Even in the tax protocols the residents of these Vornede-gaarde (peasant farms) are named as being "Landsdommer bønder" (the chief justice's peasants).

So we can presume that the Archbishop of Lund had the right to choose the chief justice up to the time of the Reformation. After that event the king confiscated the Church's estates and thus should have the right to choose the island's Landsdommer, but by then Bornholm had been given as lien to the free-city of Lübeck. Early on we find that a couple of the king's chosen justices receiving some of the formerly ecclesiastical estates, however they supported an open rebellion against Lübeck. As the next two justices seemed to be friendly towards Lübeck we might suspect that the right of choosing had been taken over by the Lübeckers. Which is probably why we next find the king's foged (bailiff) confiscating the ecclesiastical estates from the Lübeck friendly Landsdommer. Leaving us with the situation wherein the estate lands farmed by the "Landsdommerbønder" were under the jurisdiction of the king's bailiff, and therefore not obliged to pay taxes to Lübeck or their representative!

The Status of the Island's Chief Justices:
The legislations of 1513 and 1523 stated explicitly that chief justices had to be noblemen - none the less we often see it written that on Bornholm the chief justice often was not a freeman. However, this is a mistake based on two out-dated treatises written on Bornholm's freemen by Jørgensen and Zarthmann (note 6), which suffers greatly from something you could call "a Bornholmer inferiority complex"! Many a hair has turned grey and much paper has been wasted trying to explain why Bornholm's freemen could not be noblemen, even though they were tax exempt and served valiantly to defend their island. The freemen were remnants of the past. After the end of the Viking era the nobility began to take form: as a reward for performing military duty a man was given freeman status, which meant having tax free status on your farm. As time went by some men acquired more land and farmsteads, and they became known as "høj adelen" (high nobility); others had only one tax-free farm, and they often served as fogeder (bailiffs) for the king or were lensmændene (feudal lords), and they became known as "lav adelen" (low nobility). The difference between the low nobility and the selvejerbønder (freehold farm-owners) was not a great distinction, and many inter-marriages took place, and not only on Bornholm! The Bornholmer freemen were known as low nobility, and they did not disappear until the middle of the 1600s -and therefore lasted for nearly 100 years longer than their counterparts in the rest of Denmark. The coronation ceremonies of the 1600s show us that Bornholm is the only place in all of Denmark where the freemen performed the ceremony separately from the peasantry, and also from the Commandant of Hammershus Fortress (who was of the high nobility). The Bornholm officers were not able to keep pace with the development of the nobility in the rest of the country because they were prohibited from founding dynasties with counts and barons. The frigårdene (freemen's farms) could no longer keep their distinct status, and at the death in 1668 of the last freeman, Berild Hansen, they disappeared to be swallowed up among the freehold farm-owners.

In the following we will see that the island's chief justices were ranked among the nobility (only in the 1650s do we first see a chief justice of common heritage) and what is more: they formed a local upper-class which inter-married. We can trace from the earliest known chief justices up to Mads Kofoed who died in 1646. Some of the justices could even trace their ancestry back to the commanders of Hammershus in the Middle Ages.

Peter Bosen:
The first known chief justice on Bornholm, Peter Boesen, was the faithful servant of the Archbishop of Lund. Peter was made a freeman on April 26th 1412, and as well the archbishop conferred free status on all his legitimate male descendants. (note 7) At the same time he was issued a coat of arms, which was similar to that of the Drefeldt family – which can be seen by their seals on documents. The above newly minted freeman officer, Peter Bosen, was probably already married and with children, as in 1429 he appears to have a son of legal age, Bo Pedersen, an officer in Pedersker parish who owned a part of a farmstead together with Officer Hans Bentsen from the neighbouring Bodilsker parish. The only freeman's farm in Pedersker is the later named Eskesgård, and since a family which used "Bent" as a prominently re-occuring name resided at Eskesgård later on, it seems very probable that the farm which Bo Pedersen had a deed of convience on in 1429 was an inheritance after his mother, and that his mother must be from the "Bent-family", as it looks like Peter Bosen's family-line stopped with his son Bo, who even died before his father, which would indicate that some of Peter Bosen's sibling's children inherited their farms.

On March 29th 1416 Peter Bosen paid 5 silver Mark for a deed of conveyance on some land in Åby, in Nyker parish, from "væbner Splid"; the Åby land consisted of two freehold farms (nr. 23 and 24) (note 8), on both sides of Åby Brook - later called Muleby Brook. Not too far from Åby is Kyndegård, a freeman's estate; signifying that this was "tingsted" (a gathering place for Tingmændene). Kyndegård was a farm for the herredfoged (the district's bailiff), which leads us to presume that Peter Bosen was the bailiff for Rønne Herred (later called Vestre Herred) before he was appointed the island's chief justice. (note 9)

As chief justice we find Peter Bosen mentioned in two documents dated June 5th 1429 and July 13-20th 1429 wherein he places his seal on two private deeds of conveyance, which is where we first encounter his son Bo. On November 7th 1433 he undersigns a High Court judgement, and on June 6th 1443, alongside other freemen, he swore his allegiance to the Archbishop of Lund. He probably reached a very old age before he passed away sometime within the next five years.

Sevid Nielsen:
In a document dated July 16th 1448 we first encounter the next chief justice for Bornholm, and he must have been only recently appointed, as in that document he acknowledges receiving from the Archbishop in Lund a lifetime deed given to him, and his wife Kirstine, to a hovedgård (manorfarm) and its 8 vornedegårder (copyhold peasant farms) spread out over five parishes. These farms are probably the same ecclesiastical estatelands that we later find under the pervue of following island's chief justices. This is the first chief justice deed of conveyance document known on Bornholm.

From their daughter's arms we can see that the family's shield is vertically divided into two fields, with the first field displaying a half fleur-de-lis attached to the partition - exactly the same shield as that used by the Clausen-Køller family!

During Sevid Nielsen's time there are long gaps in the historical record, and the next time he is mentioned is also the last before his death: on February 2nd 1469 the archbishop commanded "Sevidh Landsdommer" to summon Peder Lauridsen's heirs in Ibsker parish to court vs. Per Lang of "Walløse" (Vollsjö in Færs district, Skåne). Twenty years as chief justice is a long time, and soon after this Sevid Nielsen died.

Anders Uf:
Anders Uf, the son of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family, had married Sevid Nielsen's daughter, Anne, and we have an undated document stating that the couple had been deeded the manor farmand its 8 attached copyhold peasant farms previously belonging to Sevid Nielsen. The old deed of 1448 stated that Sevid Nielsen could occupy the manor until his death, meaning that by now he must have passed away, and his son-in-law Anders Uf had been appointed as his successor. However, no documents were saved from his time as chief justice. An "Anders Uf min kære frænde" (Anders Uf my dear relative) is mentioned in Anders Galen's will of 1511, but since Chief Justice Anders Uf was dead for many years, the person mentioned must be his son, who in 1499 - after studying in Lund - was admitted on November 26th to Greifswald University: "Andreas U de Bornholm"; on that same day the son of Lund citizen was also admitted: "Tycho Nicolai de civitate Lundensi", they achieved Baccalaureate (Bachelor's degree) in 1500 and were probably fellow travellers. The "Hr. Peder Uf, min kære frænde" mentioned in Anders Galen's will, must have been the son of the younger Anders Uf's father's brother; there seems to be no other possibilities, since Anders Galen is not related to the rest of the Uf-family. Anders Galen's sister had three children in another marriage: Jørgen Hals and his sisters Anne and Else, but Anders Galen would not accept them, and according to several documents he considered them illegitimate. (note 10)

(Note: I disagree with the above assertion that the Anders Uf who was married (before 1469) to Anne Sevidsdatter is the son of Otte Pedersen Uf (-1493-1497-); I believe it more likely that Chief Justice Anders Uf is the brother of Otte Pedersen Uf. And that the Anders Uf and Peder Uf mentioned in the 1511 will are brothers, the sons of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family; that the very reason they are mentioned in the will is because they are the nephews of Anders Galen. – Norman Lee Madsen, September 19, 2003)

Jacob Split:
Anders Uf's widow, Anne Sevidsdatter, now married Jacob (or Jep) Split, who immediately thereafter became the next chief justice for Bornholm!!!Maybe their marriage had taken place in 1487 when officials in Lund deeded "Jacobus Splijt" four farms on Bornholm - perhaps they were several of the "Landsdommerbønder" (the chief justice's peasants). The first time he is mentioned as chief justice is in letters dated: August 14th 1490, next on July 2nd 1491, and then on July 10th 1493; the letters all concerned the personal affairs of Per Lang of Vollsjö, and it's indeed thanks to Per Lang's private archives that these few documents concerning Bornholm have been preserved.

On August 10th 1497 yet another farm was deeded to Per Lang, and the deed of conveyance document was witnessed by a varied group from the upperclass: Chief Justice Jep Split, Per Truelsen (of the Baad-family in Halland - probably a cousin of Split), Otte Pedersen Uf, and Oluf Ottesen Uf (Otte' son, and a future chief justice)! Jep Split's seal can still be recognized under several of these documents, it displayed a "geddekæft" (a pike's jawbone, aka: "halv hummerklo" = half lobster claw) on the shield, and in his seal is written: "Andreas Split", so he must have inherited his father's seal (on June 6th 1443 Andreas is referred to as Andreas "Splid Ipsen").

Both of Anne Sevidsdatter's husbands could count among their ancestors commanders of Hammershus. Jep Split descended from a daughter of Jacob Split (originally Splitaf), an faithful military officer under King Valdemar Atterdag. Jacob Split was from Jylland, and was installed as commander of Hammershus after it was retaken in 1361. (note 11) The following commander, Jens Uf, was the great-grandfather of Chief Justice Anders Uf, and they all were counted among the nobility. There is no evidence that Anne Sevidsdatter gave birth to any children, and the Split-family seems to have died out. Later, in the 1500s, a family: "The Bjergegaard-family" appears, using the exact same arms as that belonging to Jep Split. They can not be direct descendants of Jep Split, so it seems likely that they are a branch of the family which stopped using the Split family-name during the 1400s. Chief Justice Laurids Pedersen, whom we will meet later, was a member of that branch.

A key document dating from July 10th 1508 concerning the above two justices is Anne Sevidsdatter's gift to the cathedral in Lund in the amount of 200 Lübeck-Mark to honour her family. Anne's seal can be found on the document, which mentions both of her deceased husbands, and it is canon Peder Uf of Lund who manages the donation to the cathedral, which states that if the church neglects the saying of Mass for her soul, then the Uf-family can rightfully take back the 200 Mark - the Reformation is on the way! Her other relations also act as witnesses: Oluf Ottesen(Uf), who by this time was himself chief justice and that half brother of the younger Anders Uf (common father), Jørgen Hals was next (he was Anders Uf's half brother - common mother), and freeman Jens Olsen of Klemensker (possibly Oluf Ottesen's mother's brother?), and finally Oluf Jensen of Bjergegård in Vestermarie (his son was married to a niece of Jørgen Hals).

Oluf Ottesen (Uf):
Oluf, Otte Pedersen Uf's youngest son (from a second marriage to the sister of Jens Olsen of Klemensker?), had a sister, whose name likewise is not known, but who is known to have been married to freeman Oluf Tuesen of Klemensker; the fact that neither of these siblings are mentioned in Anders Galen's will of 1511 (while their brothers Anders Uf and Peder Uf are mentioned), must mean that Otte Pedersen Uf was married twice. Oluf Ottesen is first mentioned, alongside his father, as a witness to a private deed of conveyance on August 10th 1497, and he was so young that he did not have a seal of his own and so he placed his father's seal under his signature; later he would cease using Uf family-name altogether.

This was a rough period for Bornholm's chief justice! King Christian II tried to prevent the Hanseatic Merchant League's free trade by strengthening the native merchants. The Hansa hit back with a massive war effort: on August 31st 1509 the Hansa navy landed on Bornholm and threatened the populace with murder and fire, which the Bornholmers chose not to risk. They agreed to pay a fire-tax of 4,000 Lübeck marks and to hand over eight hostages. (note 12) The following year Denmark was in open conflict with the Hansa, who responded by sending a fleet of 30 vessels to Bornholm. But this time the islanders mobilized and met the fleet with fortifications around Nexø, however things turned out badly: the archbishop's commander turned tail and ran, he jumped on his horse and retreated to Hammershus fortress, and the Bornholmers fled like frightened sheep. Nexø was burned down until only three houses were left standing, and in Åkirkeby fires were also started before negotiatons were started. Over in the rest of Denmark it was rumoured that all of Bornholm had been burned down - it was not that bad, but its coffers had to be emptied to avoid that fate! On July 12th 1510 a treaty was signed with humiliating conditions: 4,000 gold coins - a huge sum of money, and 8,000 measures of pure silver. Also, three hostages were given over until the debt was fully paid, they were: Pastor Peder Laurentsen of Ibsker parish, "Peter Kovoth" (Peder Kofoed, who was from Lübeck), and Jens Skaaning. (note 13) Chief Justice Oluf Ottesen acted as there presentative for Bornholm, since the Commander of Hammershus was still hiding in the fortress!

Oluf is mentioned several more times in the following years in his official capacity as chief justice, the last time on May 22nd 1522 when he, together with a number of "good men" from the Landsting, witnessed that Jørgen Hals and his two sisters, Anne and Else, are legitimate and rightful heirs after Anders Galen of Lund. Below this document his sealis well preserved, and we can see the Uf-family arms, with its "sparre"(chevron) on the shield, and the helmet with its two vessel-horns.

Oluf Ottesen probably married a daughter of Hans Myre, of Klinteby in Ibsker, and along with her inherited her family-farm, which became part of the Uf-family property for several generations. Their only child was named Hans Olufsen.

Notes:
1) Regarding the nordic landsting: "Kulturhistorisk Lexicon for Nordisk Middelader", under "Landsting" and "Domare". See also W. Christensen's "Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede", København, 1903.

2) "Danmarks Riges Breve"/DRB, 2nd edition, volume 8, nr. 103; regarding further happenings on Bornholm see also SAXO 1985 yearbook, page 45.

3) "Kancelliets Brevbøger", see the date mentioned.

4) "Kult. Lex." (see note nr. 1), volume 3, page 154, shows one example, but we surmise that in the mid-1400s on Bornholm it was the right of the archbishop, and in the mid-1500s, in a few cases, it was the right of the Lübeckers - see the following.

5) The ecclesiatical jurisdiction entailed the management of all farms which before the 1536 Reformation belonged to the Lund Archbishopric, and which were later taken over by the king and managed by his bailiff. The take over of church property took place while the Lübeckers had Bornholm under their 50 year lease, and since the king wished to take away as much power from the Lübeckers as possible, he used his bailiff (as well as the island's chief justice) as his resistance fighters.

6) "Væbnere, adel og frimand på Bornholm", by J.A. Jørgensen, Rønne, 1905, is hopelessly out of date, and only refers to "Hübertz Aktstykker til Bornholms Historie"/Hüb. and that only superficially; the author did not even try to document family relationships, the only family researched by him is the Kofoed-family, and his family tree is incorrectly written down and not even verified by "Hüb.", in spite of this it later found its way into "Danmarks Adels Årbog"/DAA, 1906 edition, under "Kofoed". Not a milestone in Bornholm's historical literature! "Bornholms Frimænd" by M.K. Zahrtmann in "Bornholmske Samlinger", volume 16, Rønne, 1920, pages 120-159, is a bit better, although still out of date. Some of the "Væbnere" (arms carriers) have been incorrectly documented, something easily avoided if the author had checked their seals. He insisted that it was impossible to trace a Bornholm officer-family over three generations, which is indeed nonsense. Further mistakes include Jacob Køller's seal (see under "Sevid Nielsen", this article), where he states that Jacob carried the Brahe-family arms (which is displays a pole instead of a half fleur-de-lis!). Also, that Captain Anders Hansen (in the 1600s) belonged to the Lang-family (coat of arms: three oak-leaves), even though it had been over 100 years since the family had been on Bornholm, and that Anders Hansen carried a rose in his arms. A further mistake is that of Mette Hansdatter's arms (the wife of Chief Justice Peder Hansen Uf), he changed her half lobster claw (aka pike's jawbone) to one ant in order to make her fit into his faulty hypothesis, etc.,etc.

7) "Svensk Diplomatarium"/SD, 2nd volume, nr. 496.

8) Østre (Eastern) and Vestre (Western) Åbygård, but it is not likely that the "væbner" (arms carrier) bought these freehold farms; for these freemen were only allowed to buy "frigods" (free-estates) or "vornedegårde" (copyhold peasant farms), otherwise their entire landholdings were subject to be heavily taxed as per an old ecclesiastic (archbishopric) law.

9) "Bornholms Stednavne", København 1950-51, volume 1, (Nyker parish, Vestre district); Kyndegård: a name derived from the old-danish "kynde" (bekyndtgøre = make a statement). Possibly this was a "tingsted" (meeting place for the court) and the residence for the district's bailiff.

10) "Kirkehistoriske Samlinger", 4th edition, VI, page 373, ("Danske og Norske Studenter i Greifswald"). Anders Galen's will of November 19th 1511 ("Repertoriet" / Rep. Dipl. II edition, Nr. 11962) and witnessed by Commander Niels Jepsen (Bryske) in 1522, recorded in Bornholm's Landstingmeeting on May 22nd 1522 (in "Hüb." nr. 62 and 64: the originals with seals in Mogens Gyldenstjerne's private archives, packet F.9. in Rigsarkivet/RA); a parish testimonial of 1530? mentions the two sisters ("Hüb." nr. 78 - Topographisk Samlinger RA, Bornholm, nr. 119). For further information see in the yearbook "SAXO", 1986, page 79.

11) "SAXO", 1986, page 71.

12) Jørn Klindt's excellent book: "På spor af de første Kofod'er", Rønne, 1979; he states his source as "Hanserecesse III.5, 31 Aug. 1509".

13) As with note nr. 12: "Hanserecesse III.6", note on page 97; July 5th 1510, July 16th 1510, November 20th 1510, and August 15th 1511. See also "Hüb." nr. 42.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Uf, Oluf Ottesen (I4988)
 
49007 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Peder Myre is named as being one of the 17 "Frimænd" (Freemen) in attendance at the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572. In 1547 he is known to have owned a farm in Vestermarie parish which was not numbered, it was refered to as "Peder Myhres gaard"; it was later known as Lille Vestergård or Fogedagerhuset. He also owned Lille Myregård, 1'Vdg. Åker; which is probably where he was living at the time of the 1572a meeting.

Various sources state that Peder (Hansen) Myre died in 1572; however, since this man has been mixed up with the other two Freemen Peder Hansens on Bornholm in the mid-1500s it is possible this is incorrect. It appears that he had no sons, as the Myre-family farm, Fuglsangsgård, went to Peder Hansen (Uf) and his wife, Mette Hansdatter; both of whom might have been a grandchild of two of his sisters. - Norman Lee Madsen, April 21, 2015.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Myre, Peder Hansen (I9166)
 
49008 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Sigvard Mahler Dam's theory on the family connections of what he has named "The Bjergegaard Family" is based largely on a reinterpretation of the so called "Hummerklo" arms. According to Sigvard the "Hummerklo" is actually a "Geddekæft" (pike's jawbone), a symbol of speed - as knights used to fasten a pike's jawbone into the nostrils (næsebor) of their horses, making them run fast and wild.

Jørgen Gagge and his wife Margrethe/Merete Pedersdatter had a memorial made in 1601 to honour her parents: Peder Hansen (Uf) and "Mette Hans Pedersens Datter". This was in the from of a large church bell for Klemensker Church, which later disappeared - probably melted down for its metal. Laurids de Thurah reports (in "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", 1756 - he was an official on Bornholm) that the bell displayed two arms: one with a "Gavlsparre" (chevron), the other with what he called a "Giedde Kieften". The Uf-family arms displayed a chevron. This would seem to indicate that Mette Hansdatter's father Hans Pedersen's arms displayed a "Geddekæft" (pike's jawbone)!

Another instance of the "Geddekæft" can be found in Julius Bidstrup's book on the "Familien Koefoed - B", in which he writes that by the altar of the now demolished Østermarie Church there was a gravestone with three copper plates (which no longer exist) for Peder Kofoed (died 1616) and his two wives. The first with the initials "P.K.", for Peder Kofoed, which depicted his arms, the hoof or "foot" of a cow ("foden af en kue" or "et koben"). The second plate is engraved "E.H.G.D." for: Elsebeth Henning Gagge's Daughter; her arms depicts a half mill-wheel (halv kaggehjul) and a chevron (sparre). The third is engraved "I.P.H.D." for: Inger Peder Hansen's Daughter; her arms depicts what he stated looked like a "kindben" (cheek-bone). This tells us that Inger can not be either the daughter of Peder Hansen (Myre) of Fuglesangsgård, 6' Vdg. Ibsker parish (whose arms depicts 3 ants), or the daughter of Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish (whose arms displays a chevron). Sigvard Mahler Dam believes that this so called "Kindben" is identical to the "Geddekæft" (pike's jawbone) arms of "Mette Hans Pedersens Datter".

Mette Hansdatter's husband Peder Hansen Uf (died 1596) owned a number of the Myre-family farms, including Fuglsangsgård (later known as Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6' Vdg. in Ibsker. For several generations Fuglsangsgård had been a Myre-family farm; first known to have been owned by Truid Myre (died circa 1489). It has been assumed that Mette Hansdatter inherited the family farms of two brothers from the Bornholmer Myre-family (Peder and Truid), which would seem to point to Mette being a close relative. As a result some have concluded that she is their sister, and thus daughter of Hans Pedersen Myre of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker. However, as has been stated above the Myre-family arms depicted 3 ants.

Dr. M.K. Zarthmann, in the 1930s, wrote: "Jørgen Gagge gave a beautifulmemorial in honour of his parents-in-law Peder Hansen Uf and MetteHansdatter, because in 1601 he had cast a large church bell, embossedwith the Uf-family's chevron-emblem and the Myre-family's crawling ant."Zarthmann made the change from Thurah's "Giedde Kieften" to that of one(1) crawling ant! Possibly because he was believed that Mette Hansdatterwas the daughter of Hans Pedersen Myre?

According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægterUf og Splid - noget nyt om deres våbener" (published in HeraldiskTidsskrift, 1982), Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter donateda pew to Saint Clement's Church. In a journal, a description of thedonation reads "Clement's Church: door to pew, carved oak framed withsmooth fir planks - showing helmeted arms with vesselhorn and thefollowing markings: a shield with an upside down "Gavlsparre" (chevron)design, and the other shield sporting a "halv Hummerklo" (half lobsterclaw), Chief Justice Peder Hansen Uf and wife Margrethe Hansdatter. Thedoor was painted green, the arms and the door frame painted red andwhite. Height 84 centimeters, length 56 centimeters. . ."

Zarthmann never did see the bell for himself, so we must look to Thurah'smuch earlier, and impartial, account of the (no longer existing) bell,and conclude that the set of arms on the pew door, described as a "halvHummerklo" (which can be seen on the pew door to this very day), isidentical to Thurah's "Giedde Kieften" on the Klemensker bell.

In "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part 2 (published in SAXO,1988), Sigvard states that Hans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9'Vdg. Vestermarie, is the brother of Laurids Pedersen (died circa 1550?),who was chief justice (Landsdommer) of Bornholm between 1537 and 1545.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. BentHansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he wasrepresented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. PederHansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the DanishParliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely:Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvinof Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithfulservice to the crown; and it seems they had an inkling of things to come,and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck'srepresentative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck onlyplotted to keep our island under their yoke." This was during the periodin which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of theHanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly putupon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of theLübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must haveconvinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were grantedthe right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, aswell as given full authority over their servants - a great victory forthe freemen.

In Sigvard's article "Over hals og hoved" (SAXO, 1991) he mentions thatthe wife of Truid Myre (died 1574), of Myregård i Olsker parish, is saidto have had a arms (våben) that looked like a half-bow with severalspikes (en halvbue med nogle spidser), also with a helmet withvesselhorns; this is could very easily be a description of the pike'sjawbone (lobster claw) arms.

Sigvard makes the conclusion that Inger's father Peder Hansen isidentical to the Peder Hansen (-1565-1581-) of Vellensgård, Nykerparish. He states that Peder Hansen of Vellensgård is the brother ofBendt Hansen (-1565-1572-), of Eskesgård in Pedersker parish, who alsomay have owned a farm at Kysten in Ibsker parish. Bendt is recorded ashaving taken possession of a shipwreck off Ibsker's coast, somethingallowed for a nobleman, but the king only recognized him as a freeman,and thus was summoned on November 26, 1565 to appear before the"Herredagen" (High Court) in København. This also lead to the conclusionthat Mette Hansdatter is the sister of Bendt Hansen and Peder Hansen.And that they are the children of a Hans Pedersen who had a "Geddekæft"arms. (Again, this has led some to come to the conclusion that they areall the children of Hans Pedersen Myre of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker.However, again, Hans Pedersen Myre's arms depicted 3 black ants.) Itmust also be noted here that the gravestone of Truid Hansen Myre's wifein Olsker display's the "Geddekæft" image; so she is likely the sister ofLaurids Pedersen and Hans Pedersen, and as such was the aunt of MetteHansdatter! Yet another close family connection for Peder Hansen Uf andMette Hansdatter to the Myre-family!

The following has been extracted from a translation of the article"Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard MahlerDam, published in SAXO, 1986: ". . . the case was put before the"Landsting" (provincial congress) in Åkirkeby on May 22, 1522. Thedetails were discussed, witnesses were heard, and finally a document wasdrawn up and sealed by the most important officials on Bornholm: 1) theCommander of Hammershus, Niels Ibsen; 2) Jørgen Hals' step-brother ChiefJustice Oluf Ottesen (Uf); 3) Jørgen Gagge, who had been made a freeman20 years previously and was an illegitimate born member of theGagge-family of Skåne; 4) Hans Borgeby of Bjerregård; 5) Anders Kos inIbsker parish (of Kåsegård); 6) and the immigrant from Lübeck, PederKofoed, 7) and Morten Lassen, both mayors in Rønne; 8) Lauritz Jul froman old an distinguished family and a bailiff in Østermarie parish; 9)Hans Pedersen from the same parish, who later married Jørgen Hals'sdaughter; 10) and finally the document was signed by the bailiff for Åkerparish, Peder Munck."

(Note: Sigvard seems to have either changed his mind, or miss statedhimself, regarding the above Hans Pedersen (nr. 9) of Østermarie parish -his later writing show that he believes Hans Pedersen to be the same manwho later married the daughter of Anne Hals - the sister of Jørgen Hals -and Poul Olsen of Bjergegård.)

So based on the writtings of Sigvard Mahler Dam, we have a number ofpeople who would seem to be connected to the "Geddekæft" arms in themid-1500s: 1) Peder Kofoed's wife "Inger Peder Hansens Datter"(-1585-1600-); 2) Jørgen Pedersen (died 1588) of Vellensgård in Nykerparish; 3) Laurids Pedersen (-1572-1581-), of Eskesgård in Pederskerparish; 4) Peder Hansen Uf's wife "Mette Hans Pedersens Datter"(-1554?-1574?-); 5) Peder Hansen (-1572-1581-) of Vellensgård in Nykerparish; 6) Bendt Hansen (-1572-), of Eskesgård in Pedersker parish; 7)Chief Justice Laurids Pedersen (-1537-1550-); and 8) Hans Pedersen(-1522?-1537-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; 9) the wife of TruidHansen Myre (died 1574) of Store Myregård, 5' Vdg. Olsker.

Little is known about Hans Pedersen's parents. Like Hans Pedersen, andbrother Laurids Pedersen, their father Peder probably had the "Geddekæft"arms, and would not have been a member of the Myre-family. An additionalfamily connection could have come through the wife of Truid Hansen Myre -the couple died childless; the couple's gravestone in the Olsker Churchshows the 3 ants of the Myre arms, and the geddekæft/hummerklo arms ofthe Bjergegaard-family. Sigvard speculates that she is the daughter ofHans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. Thisprovides us with an opening to speculate on the reason for MetteHansdatter and Peder Hansen Uf obtaining the Myre-family's farms:possibly Mette's father's mother is the daughter of Hans (Pedersen) Myre(mentioned in 1518, dead by 1531) of Fuglsangsgård? And as a result sheand her husband were in line to inherit the farms?

So, in conclusion, the evidence that Inger Pedersdatter, Jørgen Pedersen,and Laurids Pedersen are the children of Peder Hansen of Vellensgård, andthat Peder Hansen, Mette Hansdatter, and Bendt Hansen are the children ofHans Pedersen of Bjergegård - brother of Chief Justice Laurids Pedersen,is very circumstantial - but it is the best theory I have seen so far!Sigvard Mahler Dam refers to this family as the "Bjergegaard-Family",because of their association with the farm of that name: Bjergegård (akaBjerregaard), 9' Vdg. Vestermarie parish.

- Norman Lee Madsen, April 5, 2003.

Extracted from the artictle "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part2, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1988:
There was need for a new chief justice (in 1537) after two previousunfortunate experiences (which the Lübeckers had with Jens Hansen Myreand Mogens Uf), it can be expect thtat the Lübeckers got a legaljugdement compeling the Danish king to make a particular appoint. In anycase there is good reason to interpret that the choosen mand was on goodterms with Lübeck. Now begins politics as his family's legacy!Lübeckers supported his family on Bornholm; the king supported his exiledopponents on Herredagen (the court of appeal to the king). The chiefjustice had one brother, Hans Pedersen, whose wife's mother (to whom hewas guardian), Anne, disputed over Myregård in Åker parish with theexiled Per Andersen.

Madam Anne's second husband, Hans Borreby, had bequeathed her Myregård,although they had no children together it was legal according to SkåneLaw so long as the gift not more than half share of the total estate.Madam Anne got the Lübeck bailiff to throw Per Andersen off the farm.Per Andersen was surely no paragon of virtue during their feud in 1535,as he was an exile (along with Mogens Uf) by 1537 - taking refuge inKøbenhavn, and he cited Madam Anne to the Herredagen (his wife was HansBorreby's sister), and there he was awarded Myregård via Jyske(Jutlander) Law! And it was hardly by chance. . . .

The antagonism between the crown and Lübeck was also expressed throughthe property that accompanies the high court position. The property,which previously had enriched the magistrate before the reformation ofthe archbishopric in Lund, now belonged under the king's ecclesiasticaljurisdiction. The crown's property lay under Hammershus, and so was nowunder Lübeck's jurisdiction. It goes without saying that the moreproperty the king's own bailiff was able to prove did not belonged to thecrown (administered under Hammershus), but rather to the ecclesiasticaljurisdiction (which was the king's personal property on the island!),well all the better!!! Lübeck had endowed the chief justice with anuncertain number of farms, 3 of them the king's bailiff had deprive tohim under the reasoning that they belonged under ecclesiasticaljurisdiction, even though the farms had for 18 years had beenadministered by Hammershus, which were the farms the chief justiceadministered to profit from their rent.

On the 13th of June 1543 petitioned Laurids Pedersen's brother HansPedersen be endowed with one of the 3 farms, and here again is referenceto the uncertainty as to where the appeal should be heard. The chiefjustice had in the winter of 1542-43 complained to Lübeck about thelossed income from the three missing farms, which King Christian III'sman Stig Pors had confiscated because they had previously been underecclesiastical jurisdiction (and thus now belonged to the crown), andinquired about the above endowments, now wrote to the councilmen inLübeck in reference to the bailiff, who had okayed the endowment of afarm to the magistrate, provided he promised to lend an ear to thebailiff's advice and employed him! Open bribery. Considering the factthat none of Hans Pedersen's three children later held Bjergegård itseems likely that one the farms confiscated by the crown was Bjergegård;this is bolstered by the fact that the farm is known to have been ownedby the crown in 1606.

The last occasion we encounter Laurids Pedersen with surety, is on the10th of June 1545 where he in one apparent tolerably Lübeck-disposedsociety was signatory to a woman's confession after "pinligt forhør"(torture, literally: painful test), as to how she had tried to poison theLübeck bailiff, Blasius a Wickede, at the request of the bailiff's ownwife. The second of undersigner was the succeeding chief justice - alsoa friend to Lübeck - Hans Reimer, then the mayor of Rønne.

Laurids Pedersen was without doubt childless. His brother Hans Pedersenhad a daughter, Mette (Hansdatter), who later married a future chiefjustice (Peder Hansen Uf), and also a great-grandchild, Karen(Jørgensdatter), who likewise would marry a future chief justice (MadsHansen Kofoed). Neither of his sons (Peder and Bendt Hansen) were laterable to attain a high court seat, although one was involved in a jointjudgement: on 13th of September 1583 chief justice Peder Hansen (Uf) and3 freemen, including Bendt Hansen, addressed the citizens (borgere) ofNexø concerning the matter of salvage money.

About the family before Laurids and Hans Pedersen nothing is known. Itis interesting however that the family-arms are the same as the extinctfamily Split: on a red field a white half lobster claw, on the helmet twowhite vesselhorns (i rødt feldt en hvid halv hummerklo, på hjelmen tohvide vesselhorn). The arms are known for the above mentioned MetteHansdatter and her husband, Peder Hansen (Uf), on a still preserved pewseat hung in Klemensker church. Also known is the report of a gravestonein Østermarie, for Peder Kofoed and his two wives, Elsebeth Gagge andInger Peder Hansens Datter. Inger was the niece of Madam Mette, and thereport describes "et våben nærmest som et kindben" (an arms adjacent witha cheekbone); note: if the lobster claw image is turned point up it lookssimilar to the lower jaw from a skull. An interesting example ofcombination family-arms on the island displays a Kofoed chevron"straddled across" one such lobster claw with point up.

Lastly, an interesting possible tracing concerns the family's many latergenerations of residence at Eskegård in Pedersker, which may be placed incontext regarding "Væbner" (arms carrier) Hans Bentsen of said farm,mention in 1429 by chief justice Peter Bosen.

From the Landbohistorisk Selskab website (Adkomstregistering for theyears 1513 through 1550), for the year 1537:

1537-461: Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Ellen (Eline)bonde, gift med Peder Andersen på Bornholm, senere i Myregård, søster tilafdøde Hans Borigbøg i Myregård; Hans Borigbøg bonde, døde, i Myregård,gift med Anne; Peder Andersen bonde på Bornholm, senere i "Myregård",gift med Elline, søster til afdøde Hans Borigbøg ibid; Bornholm ø;Myregård Bornholm, sikkert Sønder hered, mon Pedersker sogn(?), eventueltÅker eller Povlsker sogn.

1537-462: Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Bernt Knop,lybsk foged på Bornholm; Hans Borigbøg bonde, døde, i Myregård, gift medAnne; Henning Thomesen, tinghører i Bornholms Sønder herred, mon = kongChristian II's foged på Hammershus(?); Jens Hansen bonde [???],landsdommer på Bornholm; Bornholm ø; Bornholms Sønder herred; MyregårdBornholm, sikkert Sønder herred, mon Pedersker sogn(?), eventuelt Åkereller Povlsker sogn.

1537-463 ; Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Hans Borigbøgbonde, døde, i Myregård, gift med Anne; Myregård Bornholm, sikkert Sønderherred, mon Pedersker sogn(?), eventuelt Åker eller Povlsker sogn.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

***

The following has been extracted from a translation of the article
"Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
Dam, published in SAXO, 1986:

. . . . the case was put before the "Landsting" (Senate) in Åkirkeby on
May 22, 1522. The details were discussed, witnesses were heard, and
finally a document was drawn up and sealed by the most important
officials on Bornholm: 1) the Commander of Hammershus, Niels Ibsen; 2)
Jørgen Hals' step-brother Chief Justice Oluf Ottesen (Uf); 3) Jørgen
Gagge, who had been made a freeman 20 years previously and was an
illegitimate born member of the Gagge-family of Skåne; 4) Hans Borgeby of
Bierregård; 5) Anders Kos in Ibsker parish (of Kåsegård); 6) and the
invaders from Lübeck, Peder Kofoed, 7) and Morten Lassen, both mayors in
Rønne; 8) Lauritz Jul from an old an distinguished family and a bailiff
in Østermarie parish; 9) Hans Pedersen from the same parish, who later
married Jørgen Hals' daughter; 10) and finally the document was signed by
the bailiff for Åker parish, Peder Munck.

* * * *
Hans Pedersen mentioned in a record dated 1491. Våben: I rødt felt en
hvid halv hummerklo (Coat-of-arms: On a red field a white half
lobster-claw). Possibly the same person as the above "Hans Pedersen from
the same parish, who later married Jørgen Hals' daughter"?

Hans Pedersen's widow is known to have been alive in 1523 and in 1537.

Michael EneRiis database states that Hans Pedersen's son Bendt Hansen and
grandson Laurids Pedersen attended the 1572 "Frimandsmødet"; it also
links them, and Jørgen Pedersen (died 1588) of Vellensgård, to the
"hummerklo" coat-of-arms.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named
as being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, Bendt
Hansen, Laurids Pedersen, and also eight other men only listed by their
patronyms; and at which occassion three Danish Parlimentary advisers
(Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. This special
meeting was held to establish who on Bornholm had the right to call
themselves a "Frimand" (Free-man), a title which conveyed the upper-class
standing of the landed-gentry.

* * * *
1572: Bendt Hansen deltog i mødet om hvem der var frimænd på Bornholm.
Våben: Hummerklo.

In "Ludvig Kristian Kure's aner", af Aage Kure, (published in 1998), he
is listed under heading: "Hummerklo" (Lobster-claw).

In "Danmarks Adelsårbog", 1901, page 231:
Hans Myre held the status of free-man (frimand). He inherited 6' Vdg.
Fuglsangsgård, in Klinteby, Ibsker parish. Owner also of Bjergegård, 24'
Vdg. Åker. In 1511 he is named in Anders Galen's will (testamente) on
his wife's behalf; disputed with Jørgen Hals about inheritance. His
wife's mother, Anna Hals is sister to Jørgen Hals. Anna and Jørgen's
mother is n.n. Andersdatter Galen, of the skåne noble-family.
Myre-family's noble coat-of-arms displays three "myrer" (ants). . . .

Mette Hansdatter inherited a number of the Myre-family farms, including
Fuglsangsgård (later known as Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'
Vdg. in Ibsker. Mette also owned Pæregård, 3' Vdg. (Nylars or
Østerlars?), which she probably brought into her marriage Peder Hansen Uf
as a dowry, as the farm thereafter became part of Simblegård's
estate-lands - which her husband had inherited. She inherited the
Myre-family farm: Store Myregård in Åker parish, which had previously
been owned by Peder Hansen Myre (died 1572). After Mette inherited her
brother Truid Myre's farms, they too were included as part of
Simblegård's estate-lands. Later Mette's daughter Margrethe/Merete
Pedersdatter's children inherited some of the properties: Claus Gagge
inherited 6' Vdg. Ibsker, and Sivert Gagge inherited Store Myregård in
Åker. Margrethe's first husband Henning Gagge died in 1606, and she
shortly thereafter married Hans Grabow/Grabau. Hans Grabow took over
Simblegård in 1609, and after his death in 1626 it went to his son,
Joachim/Jochum, from a previous marriage. In 1632 Joachim Grabow
exchanged 24 farms with the king, and also sold six farms to private
buyers.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
Ontario, copyright 1990-2001. 
Myhre, Hans Pedersen (I642)
 
49009 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

There is no known documentation on the identity of Oluf Ottesen Uf's wife. Much speculation has ensued over who it is that Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter were the owners of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker, in 1574. Sigvard Mahler Dam speculates in his article "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part 1, (published in SAXO, 1987), that the position of chief justice on Bornholm was kept as an inherited family position by a small clique of Freemen families during the 1500s; and so he speculates that Oluf's wife might be the daughter of Hans Myre. This would also explain how his grandson Peder Hansen (Uf), and his wife Mette, managed to inherit the majority of the Myre-family's farms. A court document concerning a dispute over Fugslangsgård dated June 15, 1582 states that Mette Hansdatter was an heir of Hans Myre (died 1518). - Norman Lee Madsen, June 11, 2005.

Question: How is it that the Uf-family came into the possession of the Myre-family farms? Mette Hansdatter and her husband Peder Hansen Uf hada pew-door made which dipicts two arms: "a shield with an upside down chevron (gavlsparre) design, and the other shield sporting a half lobster-claw (hummerklo). . ." And further, it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe/Merete had a memorial made to honour her parents, Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Laurids de Thurah states (in "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", 1756) that the large bell displayed two shields: one with a chevron (Sparre), the other with a pike's jawbone (Giedde Kieft). The Uf-family coat of arms displayed a chevron. This would seem to indicate that Mette Hansdatter's father's emblem displayed a pike's jawbone ("Giedde Kieft", a.k.a. "Hummerklo"). Yet, the Myre-family coat of arms displays 3 ants (3 myrer)!

Conclusion: The fact that Margrethe Pedersdatter (the wife of Jørgen Gagge) came into the possession of the Myre-family farms places a great deal of weight in favour of one or the other of Margrethe's parents being a close relative (descendant?) of Hans Myre (died 1518) of Fuglsangsgård. Evidently Hans Myre's three sons all died without maleissue, so their estates would have gone to their daughters; and if any of the brothers did not have any children, then their heirs would have been one of their own siblings or the children of their siblings. The assertion that the coat of arms, on the Klemensker pew-door and church-bell, were dedicated to the parents of Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter points to Mette being the daughter of Hans Pedersen and his wife (Anne Hals and Poul Olsen's daughter) of Bjergegård in Vestermarie parish. So, possibly it is Margrethe's father Peder Hansen Uf who is the connection to the Myre-family? We have no information on the identity of either Peder Hansen Uf's mother nor Hans Olfusen Uf's mother. Either of these two women would provide a direct route by which Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter (and later their daughter, Margrethe, and grandson Claus Gagge) obtained the Myre-family estate-farm, Fuglsangsgård. It must also be noted here that the gravestone of Truid Hansen Myre's wife in Olsker display's the "Geddekæft" image; so she is likely a relative of Laurids Pedersen and Hans Pedersen! Yet another close family connection for Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter to the Myre-family! - Norman Lee Madsen, June 11,2005.

Extracted from "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm, Del II" (The Chief Justice Patriciate on Bornholm, Part II), by: Sigvard Mahler Dam (SAXO,1988):

Peder Hansen (Uf):

Once again a member of the Uf-family is back in the judge's seat. TheUfs were coming on strong. In 1562 Henning Gagge had been replaced asbailiff by the former chief justice Mogens Uf. It seems the brothersOluf and Peder Hansen (Uf) took a great interest in the law; since 1552they had been active in the Landsting, and took part in various cases -some of which, of coarse, pertained to their own family. And now, onceagain, a new chief justice was needed and the appointment speaks foritself: on the 28th of March 1574 Johann Urne was appointed chiefbailiff, and he brought along with him a letter from the king concerningthe candidate for the judge's seat, which stated: "The king has learnedthat since Jacob Borringholm's death there has been no Landstinggathering, and therefore the people suffer under the bailiffs, who havenobody to answer to, but since Hans Persen (sic, Chancellery error!) isthought to be capable for this office, he is to be installed andestablish law and order".

We can read all about the appointment in the letter the Lübeck bailiffsent home to the Lübeck council dated the 23rd of May 1574: "5 days ago anobleman came from Denmark, Johann Urne, who is to officiate over theecclesiastical jurisdictions. This nobleman has summoned 3 prominentpersons from every parish to a meeting at the tower in Klemen's Church(Peder Hansen was from Klemensker) and there they all gathered to witnessthe nomination of freeman Peder Hansen, officiated over by the noblemanon behalf of the king, as the new chief justice". At the end of theletter the Lübeck bailiff offers up a heartfelt sigh: "May he turn out tobe competent!"

Peder Hansen was born in 1536 and died 60 years of age in 1596, a tabletwhich once hung in Klemen's Church stated this to remind thecongregation. His grandfather was Chief Justice Oluf Ottesen (Uf), andhis father's mother was possibly a sister of Chief Justice Jens Hansen(Myre). His wife, Mette Hansdatter, was a niece of Chief Justice LauridsPedersen; and his father's nephew was Chief Justice Mogens Uf.

The colours of this old family's shield can still be seen on the couple'spreserved pew in Klemen's Church: a sinister red chevron on a whitefield, and on the helmet are 2 red vesselhorns; the wife's shield hasalready been described under Laurids Pedersen's entry. Peder Hansenapparently reversed the chevron in his shield to differentiate it fromthe emblem used by this brother Oluf Hansen, and his son Hans Olfusen -who was the "Lensmand" ( Feudal Lord) at Vardøhus (formerly employed bythe Royal Chancellery in København). (see note nr. 27)

Peder Hansen (Uf) and family lived at Simlegård in Klemensker parish, afarm which still is one of the largest on Bornholm, and the family ownedvast estates. The couple had 2 daughters: Margrethe, who married JørgenGagge of Almegård in Knudsker parish; and Merete, married to Hans Grabowof Pederstrup, who came to Bornholm. The Uf-family estate was dividedbetween these two families, of which the Gagges are the only ones to stayon Bornholm, while Merete's stepson, Jochum Grabow, sold all his estateand moved away from the island. (see note nr. 28)

(Note: I disagree with the above statement. I believe there was only onedaughter (known variously as: Margrethe, Marete, Merethe and Merete), whowas first married to Jørgen Gagge, then after his death was married toHans Grabow. - Norman Lee Madsen)

Peder Hansen lived to experience the joyful moment of Bornholm's returnto Danish rule. Lübeck had wished to renew its lease on the island foranother 50 years. But the king protested vehemently, even though itappears that he had previously promised to agree to the extention.Manderup Parsberg came to Hammershus in 1576, but as he preferred to havean entailed estate on Jylland already by the 7th of July 1577 hetransferred his entailment to Mogens Gøie, and Peder Hansen was summonedto officiate on this occasion. Such summons were to be issued severalmore times, a show another side to the chief justice's duties: to upholdthe laws governing Hammershus fortress until a new commander arrived,receive him on behalf of Bornholm and brief him on the affairs of theisland. That same year, the 8th of August 1577, Peder Hansen receivedentailments on 13 farms in the ecclesiastical jurisdiction, withpermission to keep them for the duration of his term as chief justice.This is the first time that all the copyhold peasants were mentioned bytheir names: so that all the farms can be easily identified - and withonly a few exceptions they are the same farms which succeeding justiceswere entailed according to the land tax registry of 1598. Furthermore,the farms - which were tenant- (vornede) farms - were largely situated inthe very same parishes as the farms entailed to Chief Justice SevidNielsen in 1448, which might suggest that this farms were "inherited"along with the position.

On the 27th of April 1580 Peder Hansen received a letter from the king tothe effect that he can freely reap the benefits of all his estates as hisparents before him. . . although his tenant-farmers had to deliver someof their harvest to Hammershus as they had done since Arild's time. Whyhe required this royal guarantee is not known.

On the 13th of September 1583 a captain had stranded his boat near Nexø,but the trade-licensed citizenry would only salvage his cargo if theycould keep half as their salvage-fee. . . way more than was allowed undermaritime law. The king ordered the citizens to appear before the chiefjustice and three assistant judges, all belonging to the island's chiefjustice patrician families: Jens Kofoed of Kyndegård (a future chiefjustice, and Peder Hansen Uf's sister's stepson), Christen Clausen(Køller) of Hallegård (the father of a future chief justice, and marriedto Peder Hansen Uf's cousin), and Bendt Hansen of Vellensgård (the nephewof a previous chief justice: Laurids Pedersen, and the brother of PederHansen Uf's wife, Mette)!

It was not always easy to pass sentences on the tempermental, hot-headedislanders, and on farmer, Morten Pedersen, had appeared several timesbefore the Landsting "and uttered numerous nasty swear words at the chiefjustice," and when Peder Hansen's judgement went against him, MortenPedersen became so enraged that inspite of grave warnings from theestate-holders and the bailiff, he finally attacked the justice while atthe Landsting, all the while shouting that the justice was a liar. Thejustice had to halt the proceedings, and Morten Pedersen was arrested andtaken to Hammershus to await court summons. His brother Hans andbrother-in-law H. Simonsen put up bail, so Morten was set free afterpromising to appear in court at the appointed time, but on the 23rd ofSeptember 1585 he failed to show up; and since he had probably fled theisland, his brother and brother-in-law were summoned to court in hisstead!

On the 13th of April 1587 a new commander arrived on the island, andbefore his arrival the chief justice and Jens Kofoed were ordered toregister all inventory at Hammershus, to examine the fortress' state ofrepair and supply of military hardware, as well as the condition of theisland's forests, and finally to audit the land registry taxpayer booksand accounts

By then Peder Hansen was 52 years old and wished to enjoy his retirementwithout too much trouble, so he stepped down from the chief justiceseat. His successor, who was appointed on the 25th of August 1588 issomeone we have already met: Jens Kofoed, a relative of Peder Hansen, whohad probably been given a good recommendation by his predecessor.However, the two of them continue to appear together officially, onlywith a roll reversal. For instance on the 28th of January 1594 whenCommander Falk Giøe died, and his widow was absen, both chief justiceJens Kofoed and Peder Hansen were summoned at once to Hammershus to"uphold the proper law of the fortress". Later that same year both ofthem were again summoned to Hammershus for the installation of the newcommander.

During Jens Kofoed's time as chief justice, we find several cases wherePeder Hansen participates, often we see him at the Landsting whensentences had been appealed. During the 8 year period following hisretirement from the judge's seat we often find him acting as a witness onprivate deed documents, and he most certainly was always valued as anadviser.

Notes:
Nr. 27) Peder Hansen (Uf)'s seal found in Bidstrup's "Stamtavle overFamilien Koefoed A", pub. København, 1886, page 181 (same as in A.Thiset's "Samlinger på kort" in RA, from 1886). An drawing of his pewseat, same as description of the family's coat of arms, see "HeraldiskTidsskrift" nr. 46, October 1982. On the genealogy same as: "SAXO" 1986,page 733 ff. Seals in "Danske Adelig Sigler" by Thiset, under L.lxv. nr.4: Cecilie Jensdatter, 1423-37 (daughter of nr. 20); nr. 5: Hr. Peder Uf,canon, 1501 (son of M.95); nr. 20: Johannes Lagesen, 1407 (father of nr.4); nr. 21: Hans Olufsen, 1599 (son of M.95); M.95: Otte Persen W,1493-97 (son's son of nr. 20).

Nr. 28) Merete Pedersdatter had 4 children, who all died before her,therefore her husband and step-son inherited all her farmsteads.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Myre, nn Hansdatter (I31368)
 
49010 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Bohn, Karen Hermansdatter (I6595)
 
49011 Note(kopieret juli 2019 fra Normen Lees database)

From the Svaneke kirkebog:
October 28, 1687: Nr. 19, den 28 (October) er døbt af mig Her Vice-Landsdommers Hr. Ancher Müllers daatter, Anthonetta Maria. Hende bar Høy-ædle og Welb. Fru Obrist-Inden, Cidzele Grübbe. Fadderne: Tolderen Mogens Pedersen, Jørgen Bohne, Welb. Fru Mette Lisebeth Her Augusti Dechners, Kirsten Hansd. Kofod.

October 23, 1689: Nr. 10, den 23 (October) døbte jeg Her Vice-Lands-dommers, Ancher Müllers daatter, Mette Mariam. Hende bar Karen Hans Kofods. Fadderes: Her Matthis Luster i Povelskiær Sogn, Dirich Wolsen, Karen Kofod.

June 7, 1691: Nr. 4, den 7 (Junius) døbte jeg Welb. Her Lands-Dommers, Ancher Müllers daatter, Agnetam Elisabeth. Hende bar Elisabeth Augusta Morten Kofods. Faddere: Her Thue Laursøn Lüster af Aakirkeby, Capitain Hans Kofodt af Øster Mariæ Sogn, Herman Kofod, Elsebe Maz Kofods, Elsebe Kofod Pedersdaatter.

May 17, 1693: Nr. 5, den 17 (Majus) døbte jeg Welb. Her Lands-Dommers, Ancher Müllers søn Povel Antonium. Hannem bar Høy-ædle og Welborne Obrist Inden, Fru Cæcilia Grubbe. Faddere: Forvalteren paa Christians-Øe Sr. Lorentz Abröe, Morten Kofod, Jacob Kofod, Fru Ampt-Skrivers Maria Sr. Hans Henrichsen Schors, Elsebe Kofod Pedersd.

December 9, 1695: Nr. 11, den 9 (December) døbte jeg Lands-Dommer Ancher Müllers daatter, Agnetham Elisabeth. Hende bar Fru Lisebeth Acckeleye Claus Kofods. Faddere: Commendanten Obrist Lieutenant Andreas Buggenhagen, Vice-Ampt-Manden Christian Tuxen, Jens Pedersøn Mechlenbourgh, Anna Petronella Scheel, Johanna Kofod Capitain Hans Kofodsi Pederskiær Sogn.

December 6, 1706: Nr. 20, den 6te (December) begravedis Vel-ædle og Velbyrdig Frue Magdalena Margareta Hesseler, Vel-ædle og Velbyrdig Hl. Landsdommers Ancher Müllers kiæriste, 54 aar, 3 maaneder og 2 uger gammel.

Magdalene Margrethe Hesler's burial record describes her, and her husband, as being "Vel-ædle og Velbyrdig" (Very Noble and Well-Bred). Whereas their tombstone describe states: "Her under hviler Høyædle og Velbyrdige Herr Ancker Anthonii Müller, fød udi Callundborg den (blank) 1654, dødde i 18 Marts 1716, var Landsdommer over Bornholm : Her under hviler Høyædle og Velbyrdige Frue Magdalene Margrete Hesler Müller, fød udi Haderslevben, dødde i 6 December 1706" (Here under rests High-Noble and Well-Bred Master Ancker Anthonii Müller, born in Kalundborg on (blank) 1654, died on 18 March 1716, was Chief Justice over Bornholm :Here under rests High-Noble and Well-Bred Mistress Magdalene Margrete Hesler Müller, born in Haderslev (blank) 1652, died on 6 December 1706).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Heseler, Magdalene Margrethe (I6666)
 
49012 Note(Kopieret Jørgensens hjemmeside, http://www.nebrot.dk/)
Jacob Jørgensen blev borgmester i Faaborg d. 1 marts 1675.

B1.a. uddrag af Faaborg bys historie af AAge Fasmer Blomberg:
Formentlig har adelige velyndere hjulpet ham frem, han var ridefoged på flere gårde, således 1665 på Damsbo.
Foruden at være borgmester, ernærede Jacob Jørgensen også af at være købmand i Faaborg. Han blev desuden svoger til rådmanden Rasmus Jørgensen. Jacob Jørgensen var en overordentlig dygtig borgmester, der i de vanskelige år, under den skånske krig med iver og nidkærhed fremskaffede de påbudne skatter og ikke veg tilbage for at lægge ud af sin egen lomme. Modstandere af Jacob Jørgensen sagde: "at han kom løbende der til byen som en fattig gesell, uden at eje klæderne til kroppen".
I slutningen af det l7ende og begyndelsen af det 18 årh. var Jacob Jørgensen en af byens store købmænd, der udførte korn, smør og fedevarer til nordtyskland, hertugdømmerne, Norge og København. I 1712 ejede han en galliot og to jagter tilsammen 34 læst drægtighed, foruden parter i andre skibe, ialt lod han 1688-97 bygge 3 skibe på tilsammen 106 læster, samt et "Fløytskib" med to hele dæk.
Jacob Jørgensen boede i en gård i Vestergade, desuden ejede han en tid en gård i Holkegade, han havde lejevåninger i Grønnegade, derforuden Kjærlinghaven og i bymarken ca. 60 skæpper land.
* I grund og bygningstaxten 1682 var han en af de højst taxerede i byen med 340 rdl. og hans gård i Vestergade var med sine 10 ildsteder byens største.
* 1678 havde han ansat 2 svende, 3 drenge og 4 tjenestepiger, samt i 1710 en huslærer.
* Jacob Jørgensen byggede af egne midler et hospital for 8 patienter.
* I byens kirke hænger 4 lysekroner, som han og hans hustru skænkede til kirken i 1686.
* Hans datter Anna Helvig Jacobsdatter der d. 11 august 1715 var gudmoder til husmand Christian Andersens barn i Ørsted kaldt "Jacob", var født i Faaborg 28 feb. 1697, død 5 april 1735 sst. Gift 6 juli 1717 m. Peder Jensen Buch, der var købmand og som druknede ved Ærø 25 jan. 1735.
* Jacob Jørgensen havde en søn Hans Jacobsen, der blev sognepræst til Søby-Turup i Båg herred. En anden søn Jørgen Jacobsen blev senere borgmester i Faaborg.
* Jacob Jørgensens efterfølger som borgmester i 1713, var hans fætter Christian Ottesen, søn af sognepræsten Otto Rasmussen til Rønninge. 
Jørgensen, Jacob (I45470)
 
49013 Note(Kopieret ra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1740"
Gunnar Almqvist
--
”Finnen Per Persson Kart begär på sin faders Per Karts vägnar att få bördlösa Röjdåsen, vilket Per Henriksson Siken fått fasta på 1681 4/5”.
1697
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740"
Gunnar Almqvist
--
Lars Persson Kart har sitlidne 20/2 förklarat som sin yttersta vilja, att hans brors måg Halsten Eskilsson vid S. lekvattnet skall mot försörjning till dödedagar äga hans lösegendom.
1740 ht 98 
Karttuinen, Per Persson (I27777)
 
49014 Note(kopiret fra Antti Mulikka and his descendants)
Antti Mulikka established his farm Riekko on
the coast of Karankajärvi-lake in the Middle of
Finland in 1564. The place is still called as
Mulikka after his name. The original size of
his land was about 25 000 acres, which has
been divided to several smaller farms during
the last 450 years.
He had four sons Paavo, Nuutti, Matti and
Juho. Paavo remained in his father’s house
Riekko. His descendants have been partly
documented in five Keisari family books,
which include about 100 000 names. The farm
Riekko has changed its name to Mietala and
the original farmhouse has been removed.
Mietala farm belongs to day to descendants of
Antti Mulikka.
His second son Nuutti established his own
farm Leppälä, whích a part from Riekko.
Leppälä was named as Hokkala later, when the
former soldier Juho Wik and his wife Leena
Tjeder moved there and one of his sons was
Heikki, who built the new two floor house on
the top of Mulikka hill.
His third son was Tapani (Steffen) who
moved the Sweden near Orsa. His descendants
moved to Grue Finnskog in Norway. Their
house was on the southern coast of Rödgen
lake in Vålberget, which was also called as
Mulikkala.
The fourth son Juho moved to Sweden. One
of Juho's sons was Paavo "Pål" Mullica, who
moved to New Sweden in Delaware in ship
Örn (Eagle) in May 1654. His son Eric moved
to new Jersey side, where still today is a
Mullica River and Mullica Township, which
were named after him. Eric had three sons,
William (Olavi), Eric (Erkki) and John (Juho),
who established a village, Mullica Hill in New
Jersey. William's and Eric's houses can still be
seen in Mullica Hill today. 
Mulikka, Antti (I30405)
 
49015 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
12. sgd. Styrsgård, Ibsker. Christen Hansen og Margrethe Espersdatter.
Skøde 360 Sld. Boede i Østerlars før de flytede til 12 sg i Ibsker, Skifte Christen 1750 og Margrethe 1737, begge døde her på gården. Christen indgik nyt ægteskab, se næste.
12. sgd. Styrsgård, Ibsker. Christen Hansen og Kirsten Ibsdatter.
Skøde 360 Sld. Skifte: Christen 1750 og Kirsten 1762 på 8 sg Ibsker. Kirsten indgår nyt ægteskab 1750-11-08 i Ibsker med Hans Hansen Pelle,de fortsætter måske som bestyrer af gaarden, bla.for Rasmus Prahl, der ejer gaarden fra 1752- 1756, de overtager i 1756 halvdelen af 8 sg Marsegaard i Ibsker. Begge dør på 8 sg og efterlader sig skifter på 8 sg. Efter Christens død forsøger Thomas Hansens børn at overtage ejerskabet af 12 sg. Først er det Jep Thomasen der i 1750 får en landtingsdom, at han kan arve gaarden. I 1752 er det Peder Thomasen der ved en landstingsdom får arveretten. Det er ham der ved offentlig auktion sælger gården i 1752 til næste ejer Jacob Prahl. (AaK) 
Hansen, Christen (I2655)
 
49016 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
12. vgd. Skadegård
Rasmus Mortensen er registreret som fæster af gården i (JB) 1681, og i Pedersker Præstegårds regnskaber for året 1701.. Der var skifte efter ham den 11.05.1711. her på gården. 
Mortensen, Rasmus (I32547)
 
49017 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
14. sgd. Ellegård, Bodilsker. Hans Mortensen
Efter Hans Mortensens død giftede Giertrud Pedersdatter sig for anden gang med Mogens Nielsen, og flyttede til 41. Slg. Markusgård i Østermarie. De flyttede tilbage her til gården. Der var skifte efter hende i 1739
41. sgd. Markusgård, Østermarie.
Giertrud Pedersdatter var enke efter Hans Mortensen på 14. Slg. Ellegård i Bodilsker. Flyttede tilbage til 14. Slg. Ellegård i Bodilsker.
14. sgd. Ellegård, Bodilsker. Mogens Nielsen
I 1741 solgte de 41. Slg. Markusgård i Østermarie og flyttede her til gården. Hun var enke efter Hans Mortensen, ovenfor. Der var skifte efter Giertrud Pedersdatter den 14.12.1739, her på gården. 
Nielsen, Mogens (I11207)
 
49018 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Anne Ibsdatter
Der var skifte efter Anne Ibsdatter den 14.10.1690. her på gården. Jens Mortensen giftede sig efterfølgende med Kirstine Rasmusdatter, se næste.
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Kirstine Rasmusdatter
Jens Mortensen var tidligere gift med Anne Ibsdatter foran. Der var skifte efter Kirstine Rasmusdatter den 04.09.1709. her på gården. Jens Mortensen giftede sig igen for tredje gang med Inger Jensdatter.
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Inger Jensdatter
Jens Mortensen havde tidligere været gift med Anne Ibsdatter og Kirstine Rasmusdatter. Der var skifte efter ham den 15.07.1732. her på gården. 
Mortensen, Jens (I28461)
 
49019 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
17. sgd. Randkløvegård, Østermarie.
Niels Jensen bestyrede gården for Karen Pedersdatter der havde arvet gården i 1690, da hendes far Peder Jensen døde. Der var skifte efter Margrethe Christensdatter den 11.06.1711. Der var skifte efter enkemanden Niels Jensen her på gården den 24.04.1715. 
Jensen, Niels (I12468)
 
49020 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
20. sgd. Ryttergård, Ibsker.
Jacob Jensen Rytter arvede i 1683 sæderetten til gården efter sin far da han døde. Han har formentlig overtaget gården da hans mor døde i 1695. Han var registreret her på gården i (BAJ) for 1696b. Der var skifte efter Jacob Jensen Rytter den 24.02.1733. her på gården. 
Rytter, Jacob Jensen (I32572)
 
49021 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
34. sgd. Hindsegård, Klemensker
Christopher Hansen købte i 1742 gården af Hans Hansen på 8. Slg. i Vestermarie. Skødebrev blev læst ved Nørre Herreds Ting den 06.07.1742. Kendelsespenge blev betalt den 03.11.1742. Samme år giftede han sig med enken Birte Berrildsdatter her på gården. I 1773 sælger han gården til sin broderdatter Mette Margrethe Christensdatter sammen med en undentagskontrakt for ham selv og sin hustru Birte Berrildsdatter på livstid. 
Hansen, Christopher (I2811)
 
49022 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
4. vgd. Træbenegård, Ibsker. ægteskab med Kirsten Ipsdatter
Skøde 600 Sld. - Der var skifte efter Kirstine Ipsdatter den 12.04.1777, her på gården. Rasmus Mortensen giftede sig efterfølgende med Kirsten Mogensdatter, se næste.
4. vgd. Træbenegård, Ibsker. ægteskab med Kirsten Mogensdatter
Kirsten Mogensdatter havde tidligere været gift med Peder Jensen på 14. Slg. Ellesgård i Bodilsker. Der var skifte efter Rasmus Mortensen den 02.12.1780, her på gården. Kirsten Mogensdatter døde hos sin søn Mons Pedersen på 6. Vdg. Svartingegård i Rutsker. 
Mortensen, Rasmus (I11203)
 
49023 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
41. sgd. Klingegård, Rutsker
Thor Hansen giftede sig med enken Anna Larsdatter ovenfor og sad som opsidder på gården. Der var skifte efter Anna Larsdatter den 29.04.1776 her på gården. Da hun døde flyttede han til sin bror Peder Hansen på 1. Slg. Skovgård i Bodilsker, hvor han var medhjælper, og hvor han døde som enkemand 
Hansen, Thor (I32558)
 
49024 Note(Kure gårdfortegnelse)
41. sgd. Markusgård, Østermarie
De har nok startet med at bo på hendes fødegård, 42. Slg. i Østermarie, men er flyttet til 41. Slg. Her døde Niels Hansen, der var skifte efter ham den 10.12.1736. Enken Kirstine Mogensdatter giftede sig for anden gang med Peder Jensen på 42. Slg. og flyttede dertil, hvor hun døde i 1741. Skifte den 27.04.1741. Ejede muligvis også 23. Slg. Knarregård i Ibsker.
Note(Ole Thyge Plannthin)
41. sgd. Marcusgård og 42. sgd Hallegård er nabogårde i Østermarie. Der er ca. 200m mllem gårdene. Begge gårde ligger sydvest for Lyrsby. 
Hansen, Niels (I11211)
 
49025 Note(Kure gårdoversigt 2020)
1. sgd. Skovgård, Bodilsker, Jakob Olsen
Jakob Olsen købte gården i 1772, da hans yngre broder døde. Margrethe Jensdatter var kun gift med Jacob Olsen i et par måneder, da han døde. Der var skifte efter ham den 12.06.1777, her på gården. Hun giftede sig igen med Peder Hansen, se næste.
1. sgd. Skovgård, Bodilsker, Peder Hansen
Margrethe Jensdatter var enke efter Jacob Olsen, se ovenfor. Der var skifte efter Peder Hansen den 17.10.1809, her på gården. 
Hansen, Peder (I32560)
 
49026 Note(Kure gårdoversigt 2020)
13. sgr. Vandtappergård, Bodilsker, Mons Pedersen
Mons Pedersen giftede sig med Kirstine Rasmusdatter, enke efter Jens Hansen. Derved sad han som opsidder på gården, idet det var hendes datter, Karen Jensdatter der arvede gården efter sin far.Der var skifte efter Kirstine Rasmusdatter den 28.04.1766, her på gården.
6. vgd. Svartingegård, Rutsker, Mogens Pedersen Møller
Mogens Pedersen Møller købte i 1766 gården af sin svigerfar for 940 Sld. med en undentagskontrakt for svigerfaderen. Skødebrev blev læst ved Nørre Herreds Ting den 14.11.1766. Kendelsespengge blev betalt den 01.12.1766. Han havde tidligere været gift med enken Kirsten Rasmusdatter på 13. Slg. Vandtappergård i Bodilsker. Der var skifte efter Magdalene Hansdatter den 24.02.1787 her på gården. Mogens Pedersen Møller solgte i 1788 gården til sin svigersøn, se næste. Han flyttede derefter til 15. Slg. Tyndekullegård i Klemensker, hvor han giftede sig for tredje gang med Anne Margrethe Mogensdatter.
15. sgd. Tyndekullegård, Klemensker, Mons Pedersen
Enkemanden Mons Pedersen (Mogens Pedersen Møller) på 6. Vdg. Svartingegården i Rutsker købte i 1787 gården på en offentlig auktion for 882 Sld. Skødebrev blev læst ved Nørre Herreds Ting den 21.12.1787. Kendelsespenge blev betalt den 24.02.1789. Han havde tidligere været gift med Kirsten Rasmusdatter på 13. Slg. Vandtappergård i Bodilsker. Senere med Magdalene Hansdatter på 6. Vdg. Svartingegård i Rutsker. Han er døbt Mons Pedersen, han tager senere efternavnet Møller, men det må være fordi han på et tidspunkt har været møller. Der var skifte efter ham den 04.12.1817 her på gården. Der var en dødsanmeldelse på Anna Monsdatter den 11.05.1821 på 15. Slg. Gr. i Klemensker. Hun er døbt Anna Monsdatter iflg. (KB) men benævnes senere Anna Margrethe Monsdatter.


*** Folketællinger

Bornholm, Nørre, Rutsker, , 6.Vornedegård. Svartingegård, 56, FT 1787, A1053

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Mogns Pedersen Möller 44 enke Husbond Bonde og gårdbeboer
Hans Peter Mogensen 13 ugift Barn
Bodil Kirstine Mognsdatter 18 ugift Barn
Kirstine Mognsdatter 16 ugift Barn
Mallene Mognsdatter 11 ugift Barn
Jens Thorsen 5 ugift Plejebarn som han og er værge for
Karen Thorsdatter 14 ugift Plejebarn som han og er værge for


Bornholm, Nørre, Klemensker, , , 5. familie, FT-1801, B1586

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Mogens Pedersen 60 Gift husbond Ved bønder Compagniet
Magreta Mogensdatter 39 Gift kone
Hans Peter Mogensen 24 Ugift børn Dragon
Peder Møller Mogensen 6 Ugift børn
Anne Elisabeth 12 Ugift børn
Karen 9 Ugift børn
Sidsel Jensdatter 21 Ugift tjenestepige 
Møller, Mogens Pedersen (I11204)
 
49027 Note(Kure gårdoversigt 2020)
17. sgd. Randkløvegård, Østermarie
Jens Pedersen var registreret her på gården i (BAJ) 1680/1681 og 1688/1689. Der var skifte efter Jens Pedersen den 06.02.1690. her på gården. Det må være hans andet ægteskab, idet han har en søn som er født i 1645.
***
Note (Norman Lee Madsen)
From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
April 3, 1676, page 50a: Øster Herretz restandtz for Anno 1675: . . .Øster Mk. Sogen: . . . 17. Jens Persen, 7 Dr. 3 Mk. 12-1/2 Sk. . . .

March 12, 1677, page 87b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676. . .Østermarch Sogen: . . . 17. Jens Persen, 10 Dr. 1 Mk. 12 Sk. . . .

November 12, 1677, pages 118b-119a: . . . her udi Øster Herrit ey kandformaa at betalle deris landgilde viderre end paa efterfølgende maade forAnno 1676. . . Østremarie Sogn: . . . den 17. Jens Pedersøn, øde. . . .

February 18, 1678, pages 131a-131b: Østerherridz Restantz for Anno 1677.. . Østermarch sogen: . . . 17. Jens Persen, 13 Dr. 2 Mk. 8 Sk. . . .

October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i Øster Herred for Anno1678: . . . Øster Mkr. Sogen: . . . 17. Jens Pedersen, 7 Dr. 3 Mk. 13 Sk.beretter for armod skyld, det iche at kunde betalle, men beder omtingsuende. . . .

Extracted from the probate for Jens Pedersen, February 6, 1690, page 211b:
Anno 1690 dend 6 February er efter loulig giorde tillinsning holden registering og vurdering, sampt udleg, efter salig Jens Pedersen, som boede og døede paa dend 17 gaard liggende udi Østermarie Sogn. Imellem dend sal. mands efterlatte hustrue Gunild Larsdaatter, for hende laugverger Laurs Andersen i Øllegaarden, de paa eene side. Og paa anden side dend sal. mands børn som er en søn og en søns barn, sampt 8 døttre. Sønnen Niels Jensen sin egen verge, boende i Østermarie Sogn. Dend anden søn sal. Peder Jensen, hans barn naunlig Karen Pedersd. paa 3 aar gammel, for hende verger hendes faderbroder Niels Jensen. Dend eldste daatter Karen Jensdaatter, 29 aar gammel, for hende verger hendes halfbroder fornehen Niels Jensen. Dend anden daatter Seigne Jensdaatter, 27 aargl., for hende verger Berild Jensen i Østermarie Sogn. Dend 3de daatter Sidsele Jensdaatter, 25 aar gammel, for hende verger Jep Jensen i Skrullei ØsterM Sogn. Dend 4de daatter Kirsten Jensdaatter, 23 aar gammel, for hende verger Bendt Hansen i ØsterM Sogn. Dend 5de daatter Gunnel Jensdaatter, 20 aar gammel, for hende verger Ødber Lassen i ØsterM Sogn. Dend 6te daatter Giertrud Jensdaatter, 17 aar gammel, for hende verger Peder Michelsen i Østermarie Sogn. Dend 7 daatter Boel Jensdaatter, 14aar gammel, for hende verger Peder Loug i ØsterM Sogn. Dend yngste daatter Anne Jensdaatter, 11 aar gammel, for hende verger Jens Rasmussen paa Bechen i Østermarie Sogn. . . Niels Jensen i Østermarie Sogn fordere andeel hannem til kommede arfue part efter hans moderbrødre Niels og Jens Mortensønner af Jordegods og løsøre. . . Peder Michelsen fordrer paa sin myndling Michel Michelsens vegne, fordrer penge paa den 17 gaard i Østermarie Sogn som vider kan derser af et skiftebref ganged efter sal. Michel Pedersen den 3 October 1678 penge 6 Sldr. som endun var der bestaaende i forhen 17 gaard, der af fordris rente i 11 aar. . . Esper Madsen i ØsterM Sogn fordrer iligemaade Jordepenge efter fornehen skiftebref paa sin hustru og sin hustrues søsters veigne. . . Esber Madsen hustrue og hustrues søster, af deris s. broder Hans Michelsen part. . . Jens Segersen i Østermarie Sogn fordrer paa Kirstene sal. Albert Heis i Listeds veigne som hendes kom af hendis søn Hans Michelsen, Jordepenge i dend 17 gaard. . . Iligemaade paa sønnen Anders Heis veigne.. . Peder Laursen i Østermarie Sogn fordrer paa sin hustru moders veigne, Jordepenge af fornehen 17 gaard. . . Lars Andersen i Øllegaarden fremlagde et pantebref paa den fornehen 17 gaard, af sal. Jens Pedersen udgifuen til sal. Anders Laursen dend 12 October 1676. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016. 
Pedersen, Jens (I24714)
 
49028 Note(Kure gårdoversigt 2020)
4. sgd. Munkegård, Aaker. Ægteskab med Inger Rasmusdatter
Jep Hansen arvede Sæde- og adkomstretten til gården i 1692, da han far døde, men han overtog den formentligt først i 1720, da hans moder døde. Inger Rasmusdatter havde tidligere været gift med Jørgen Hansen på 5. Vdg. Smyggegård i Aaker, hvorfra de kom her til gården. Der var skifte efter Inger Rasmusdatter den 17.03.1738. her på gården. Jep Hansen giftede sig igen med Karen Jensdatter, se næste.
4. sgd. Munkegård, Aaker. Ægteskab med Karen Jensdatter
Jep Hansen arvede Sæde- og adkomstretten til gården i 1692, da han far døde, men han overtog den formentligt først i 1720, da hans moder døde. Han havde tidligere været gift med Inger Rasmusdatter ovenfor. Jep Hansen og Karen Jensdatter mageskiftede i 1741 med Rasmus Jensen og flyttede til 56. Slg. Frostegård i Aaker.
56. sgd, Frostegård, Aaker. Jeppe Hansen og Karen Jensdatter.
De kom 1741 fra 4. Slg. Munkegård i Aaker. De mageskiftede med Rasmus Jensen. De måtte lade den gå på tvangsauktion i 1747.
Note(Norman Lee Madsen)
Jeppe Hansen and Inger Rasmusdatter had four children in their marriage. 
Hansen, Jeppe (I2657)
 
49029 Note(Kure gårdoversigt 2020)
6. vgd. Svartingegård, Rutsker
Hans Pedersen fik fæstebrev på gården i 1729. Der noteres at forrige Fæster var Hans Jensen. (hans svigerfar) Hans Pedersen må have købt gården af Kronen, men er ikke noteret i "Kronens Skøder" 1743-1745. Der var skifte efter Boel Hansdatter den 22.09.1764 her på gården. Han solgte i 1766 gården til sin svigersøn Mogens Pedersen Møller, se næste. 
Pedersen, Hans (I32556)
 
49030 Note(Kure gårdregister, 2020)
42. sgd. Lille Hallegård, Østermarie
Der var skifte efter Kirstine Pedersdatter den 13.03.1732, her på gården. Der var skifte efter dem begge to den 11.04.1737, her på gården. De boede på aftægt eller undentag her på gården hos datteren og svigersønnen (Niels Hansen og Kirstine Mogensdatter).
Svigersønnen døde i 1736, inden Mogens Ipsen døde, men i skiftet i 1737 er der skrevet, at "Mogens Ipsen døde på 42. Slg. hos Lars Olsen". 
Ibsen, Mogens (I32530)
 
49031 Note(Kure opdateret 2024)

Hans Aredsen was a Burgher (Borger) in Sandvig; he was married circa 1678 to Kirstine Nielsdatter, with whom he had at least 6 known children. In 1710 he held the post of town treasurer (kæmner) for Sandvig.

From Bornholm's Militia Register for 1678:
Rulla paa huor mange mandschaft der findes udi biereket Sandvig og Allinge. . . 2de Rodmester: Matz Olsen - ingen koor, Harmind Jørgensen -ingen koor, Hans Arentsen - en dreng uden koor, Jens Michelsen – ingen koor, Toer Jørgensen - ingen koor, Peder Tørbensen. . . .

From the Hammershus Birketingbog 1688-1701:
The dispute between Hans Nielsen and "Støkkaptajnen" (the Artillery Captain) in an case of hay theft. The Artillery Captain was not present at the first meeting with the clerk. The judge refused Hans Nielsen's request that Captain should testify in court - this would make the case one of "vidtløftighed" (verbosity). Hans Nielsen claimed that his own written testimony, which he delivered to the court of 20-24 sk. Paper should be written into the register. This written testimony is directed both against the Artillery Captain and Henrich Nielsen, who both had accosted his servants on 25 July. It reads:

"Har giort mig med sine Vrangvillige udflugter, ophold og schade, Icke alleminst dermod hold mine Heste oc Vogn, tilligemed et læs høe har indranet til sin Egen Gaard, oc hæfde Mens end og opført mine Hæste til Eder at arrestere som for Tyfveri oc Sagen appelere til sidt som Ejermand, dette ville for Mantinere, vi beskylder Eder, med disse tuende Mænd Knud Michelsen og Hans Arrestsen, om Hr. Capit. Haagen Michelsen saa megen Pretention paa mig for mine Hæste som mig med Meere er fra Raavede, eller er om i Self til tjener Eder det fornogen forgribelse, som i Kunde Meene imod Eder at være begaaet, da maa som ieg eftersaadan Eders Meening oc tanke worde tiltalt, schal Jeg til Eders største fornøyelse noch som suare derpaa, Saa som ieg med en god Samvittighed kand sige at ieg aldrig enten self eller ved mine folck haver begaaet noget usømmeligt imod Eder, det mig vidende haver været, oc for resten, da tilbyder ieg til Sagens uddrag at stille Nøjagtig Caution for mine hæste og Vogn, da jeg trænger højeligen til dem i min Høst for mit Korn der med at indbierge. Forhaaaber jeg efter Lofuens Indhold mig blifve følgagtig saa fremit Hrstøch Capit. Mig iche vil suare til huis skade mig der ved kand paa komme herpaa Jeg Hr. Capit. Skrifftlige Suar begierer herpaa antegnet, Datum Sandvig den 30. juli 1694, Hans Nielsen."

On the same day a document received from Hans Nielsen reads:

"Vi med Egne Skrefbe Naune til Venlig Giensuar, da er Heste oc Vogn falgaytig ved Cautions Mændene Knud Michelsen oc Hans Arridsen, Huad sagen sig angaar agter ieg ved Lof oc Rette at udføre. Datum HammersHuus ut supra Knud Michelsen, Hans H.A.S Arridsen."

From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
September 25, 1713, page 325b: Hans Aredsen of Sandvig summoned Knud Nielsen of Løsebæk to 1, 2 or 3 court sessions because he had the audacity to lie about Hans Arredsen's acres of ditches and field boundaries. The acre is called Buggehøj stykket. The land had come to Hans Aredsen's wife Kirstine Nielsdatter from her late mother Anne Hansdatter (Niels Nielsen Skrædder). Knud Nielsen is kinsman to Hans Aredsen. The parties reached settlement before the matter could brought before the assembly. Knud Nielsen had no access to the acreage, as it had been granted to his sister Kirstine instead of a part in Løsebækgård.

August 6, 1714, page 338a: Hans Aredsen i Sandvig havde indstævnet Samuel Johansen for slagsmaal med Hans Aredsens søn Hans Hansen. Som vidne indkaldtes Anne Margrete Jørgen Johansen i Allinge. Stævningsmændende havde ikke faaet Anne Margrete stævnet, da døren forblev lukket. Som loven beskriver det, skrev de stævningen paa døren. Anne Margrete var ikke mødt i retten og hendes mand Jørgen Johansen berettede, at de godt nok havde set, at der var skrevet paa døren, men at de ikke vidste om det var lovligt. Hans hustru ville møde paa tinget til næste møde.

August 6, 1714, page 338a: Hans Aredsen in Sandvig had summoned Samuel Johansen for fighting with Hans Aredsen's son Hans Hansen. Summoned as a witness was Jørgen Johansen's wife Anne Margrethe of Allinge. The bailiff's men had not found Anne Margrethe to be summoned, because her door remained closed. As the law demanded, the written summons was placed on the door. Anne Margrethe was not present in court and her husband Jørgen Johansen reported that they had seen the summons on the door, but they did not know whether it was legal. His wife would meet at the assembly at the next meeting.

August 27, 1714, page 343a: Hans Aredsen had summoned Jørgen Johansen's wife Anne Margrethe to talk about that fight that had taken place between Samuel Johansen and Hans Aredsen's son Hans Hansen. Anne Margrethe was not present in court. Hans Hansen said that Samuel Johansen had taken him about one arm and hit him with a stick so that he was brown and blue. Although the boy was no more than 12 or 13 years, he was entitled to be questioned under oath. The case could end here. If Samuel Johansen wanted to acknowledge that he had struck the boy and pay the fine as the law says, or not, witnesses were interviewed and judgement to be read at the next assembly.

September 3, 1714, page 347b: Birkedommeren paalagde Samuel Johansen enten at gøre sin ed efter lovens pag. 117-6de artikel og dermed befri sig for anklagen mod at have slaaet Hans Aredsens dreng. Hvis han ikke turde gøre det, skulle han efter to tingdagen dømmes. Begge parter var imidlertid kommet til et forlig.

September 3, 1714, page 347b: The judicial district judge ordered Samuel Johansen either to make his oath after the law, page 117, article 6, and thereby free himselve of the accusation of have beaten Hans Aredsen's son. If he does not dare do that, he would in two days be sentenced. Both parties, however, reached a settlement.

September 17, 1714, page 351a: Birkefogeden havde indkaldt vidner paa et slagsmaal mellem Samuel Johansen og Hans Aredsens søn Hans Hansen. Slagsmaalet den 10de September 1714 var forliget, men birkedommeren ville gøre krav paa forliget og ville haandhæve kongens bøder efter loven pag. 156-8de artikel. Jørgen Johansens hustru Anna Margreta blev afhørt, men hun nægtede at have set sin mands broder Samuel slaa drengen, hvilket dommeren fik stokkemændene til at angive var modsat, det hun tidligere havde sagt. Hans Aredsen angav, at hans søn var blevet slaaet, og det ville han kunne sværge sin ed paa. Dommeren ville til næste ting afsige sin dom.

September 17, 1714, page 351a: The judicial district bailiff had called witnesses to the fight between Samuel Johansen and Hans Aredsen's son Hans Hansen. The matter of the fight was settled on September 10, 1714, but judge would lay claim on the settlement and would enforce the King's fines under the law, page 156, article 8. Jørgen Johansen's wife Anne Margrethe was interrogated, but she denied having seen her husband's brother Samuel beat the boy, which the judge had the jury men enter was the opposite of what she had previously said. Hans Aredsen said that his son had been beaten and that he would swear his oath on this. The judge would deliver his ruling at the next assembly.

October 18, 1714, page 360a: Samuel Johansen fremlagde et skriftligt indlæg i slagsmaalssagen mellem ham og Hans Aretsens søn. Hans Aretsen gjorde sin ed paa at Samuel Johansen havde slaaet hans søn brun og blaa, selv om han ikke havde set det, men at han troede paa skønningsmændenes vurdering.

October 18, 1714, page 360a: Samuel Johansen presented a written submission on the fight between himself and Hans Aredsen's son. Hans Aredsen made his oath that Samuel Johansen had struck his son, brown and blue, even though he had not seen it, but that he believed in the estimation-men's assessment.

October 27, 1714, page 361a: Judgment was delivered between Hans Aredsen and his son and Samuel Johansen. Samuel Johansen asked for a transcript from the judge so that he could appeal.

October 22, 1714, page 361b: Ruling in the case where Samuel Johansen had struck Hans Aredsen's son on 21st of July 1714 in the field by Hans Aredsen's forest. On July 23rd the estimation-men had seen brown and blue marks on his left arm and inch wide strikes over his back. The matter was judged illegal and sentenced Samuel Johansen to pay 6 meausures of silver, 2 to the crown and 1 to the boy. Samuel Johansen should also pay the 8 Mark, which he had offered in settled and costs.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
February 22, 1719: den 22 Febr. begrafvet H[piece of page missing] gaard paa 62 aar gl.

(I think the above is probably the burial record for Hans Aredsen, his probate was held on February 23. It is the only likely one I found.)

From the Hammershus Birk probate for Hans Aredsen, February 23, 1719, page 92b:
Anno 1719 den 23 Febr. efter ved kommende begier oc forregaaende haulig tillysning hafre i dag modt paa sterfboet efter afgangen sl. Hans Aaretzen som boede oc døde i Sanduig namblig Berchefogden som Skiftefrualter Sr. Mogens Clausen oc Berche skrefueren Laurs Andersen oc Vurderingsmende nemblig Jens Nielsen oc Rasmus Laursen af Allinge oc det for at giøre regtig reqestering oc vordering sambt skfite oc deeling efter obenmelte sl. Hans Aretzen, imellem hans efterladte enche Kierstene Nielsdatter paa den ene side som Mogens Nielsen af Allinge for hende paatog sig at som lauverge at suarer, oc paa den anden side den sl. Mands efterladte børn som ere 4re sønner oc tuende døtter. Den elste søn naufnlig Aared Hansen udig Nylarsker Sogen boer som sin aruedeel selfi modtager. Den anden naufnlig Fallentin Hansen udig Sanduig boende som oc sin qvitterin omuen self imodtager. Den 3die søn naufnlig Poul Hanse nu-gift som er sin egen verge. Den fierde søn nemblig Hans Hansen paa (missing) aar gl., for hannem blef aardinerest til bege hans broder Aared Hansen i Nylarsker Sogen boende. Den elste datter Anna Hansdatter u-gift saa oc nu hiemme verende paa 23 aar gl., for hende blef aardined til verge hendes broder Fallentin Hansen af Sanduig. Den anden datter naufnlig Elseby Hansdatter som er i ægteskab med Jep Nielsen udig Sanduig boende som saa naader hendes arfue part self i modtager. . . . Actum ut Supra: Mogens Clausen Torn, Lauridz Andersen, paa enchens vegne som lauverge M.N.S., paa egen oc min møndlings vegne tester jeg Aared Hansen, paa egen oc min møndlings vegne F.H.S., Poul Hansen Sanduig, Hans Hansen, Jep Nielsen, Rasmus Larsen, Jens Nielsen.

Note: the above probate for Hans Aredsen does not state that Kirstine Nielsdatter is the mother of his children. Considering that her probatein 1724 does not name Hans Aredsen's children as her children or heirs it would seem possible that she is not their mother. However, neither does her probate name any other heirs - possibly because the estate had already been settled? It is notable that the years 1690 through 1707 are missing from the Hammershus Birk probate book - possibly the mother of Hans Aredsen's six children died during this period?

From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
October 30, 1719, page 174b: Valentin Hansen of Sandvig came on behalf of his brother Poul Hansen of Rønne and read a deed that said that Poul Hansen had sold a piece of land called Giædeløkken and a piece of land in Bollesnabe ager for 34 silver dollars.

November 18, 1720, page 195a: Jens Nielsen said that he only had 3 old sheep and "if God will give to the crop, then Jens Nielsen offered that he would provide the priest a lamb every two years and will not have slightest dispute with his confessional." He used to pay with a lamb every two years until 1714, when he had 16 animals. He took the oath that he know had no more than 3. Anders Nielsen testified that he had 5 old sheep and three lambs. Peder Larsen testified that he had 7 old sheep and 2 lambs. Michel Sørensen had 6 old sheep and 2 lambs and had the last time given the priest a lamb, but Lorents Petersen had written up that he owed for 1714 and the 1716. Lorents Petersen called for other debtors of the lamb tax: Hans Larsen, Ole Hansen, Mons Andersen, Bertil Johansen and Hans Aredsen. No one was present at the Assembly but nearby Ole Hansen, who declared that he had 7 animals, but was not charged by the priest.

December 2, 1720, page 197a: Lorents Petersen asked for submissions in the application against debtors of the lamb tax. Hans Larsen said he had gone to see the pastor and offered him money for the lamb tax of 1718, but the priest had refused to accept it, as he awaited ruling in the case. The following arrears were enumerated: Hans Larsen Smed - 4 lambs, Peder Larsen - 4 lambs, Ole Hansen - 4, Anders Nielsen - 4, Jens Nielsen- 4, Peder Larsen - 4, Mogens Bendixsen - 2, Michel Sørensen - 3, Bastian Michelsen - 4, Niels Bentsen - 4, Michel Hansen - 2 Peder Hansen - 2, Hans Aredsen's widow - 2, Bertil Johansen - 2. As disclosure was shown a legal-letter from Bishop Christian Worm from March 17, 1713 to Christopher Møller, which showed that he should enjoy the benefits which his predecessor had enjoyed. Therefore thought Lorents Petersen, the pastor should have a lamb every two years from the burghers who had given regardless of whether they had many or few. The case was admitted for judgment.

July 7, 1721, page 202b: Valentin Hansen of Sandvig came on behalf of his sister Anne Hansdatter, who is married to Lars Boesen. Valentin and his sister have summoned Lars Boesen to prohibit his selling or pawning any of the wife's inheritance without her or her brothers' permission. Lars Boesen acknowledged the ban. Valentin Hansen asked the assembly to witness this. Lars Boesen also stated that his wife might sell and pawn her property without his presence, only that happened with her brother and assigned guardian Valentin Hansen.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
October 5, 1721: Samme dag (Dca. 17de p. Trinit.) copul. Michel Sørensen [missing piece] Hans Aridsens i Allinge Kir[che].

February 14, 1724: Den 14 February begrafvet i Allinge Kirchegaard Kistine Michell Sørensens, 68 aar gl.

From the Hammershus Birk probate for Kirstine Nielsdatter, February 7,15, & 16, 1724, page 118:
Anno 1724 den 7 Febr. . . . regestering oc vordering i Allinge efter Michel Sørensens afgl. hustru i Allinge Kierstene Michel Sørensens som igaar som var den 6te Febr. ved døden afgich bekom foretaget som følger. .. Fallentin Hansen begier at Michel Sørensen. . . Actum ut Supra: H. Henrichsen Falch, L.A. Birch, Michel M.S.S. Sørensen, Fallentin F.H.S. Hansen, Jep Nielsen, Lars L.B.S. Boesen, Dauid Dich, Jens Andersen. . . .Anno 1724 den 15 Febr. efter forregaaende tillysning var mødt paa sterfboed efter afgl. Kierstene Michel Sørens som boede og døde udi Allinge. . . Ared Hansen, Fallentin Hansen, Poul Hansen, oc for Hans Hansen som nu er i [??? ???] broder Fallentin Hansen af Sanduig. . . da 2de døttres mænd, Lars Boesen paa sin hustrues vegne nemblig Anna Lars Boes, og Jep Nielsen paa sin hustrues Elsebye Jep Niels, begge af Sanduig. . . den vordering som er gaard efter deres fader Hans Arredsen.. . Michel Sørensen. . . var sæt efter hans førige hustru Karen Michel Sørens nemblig 80 Dlr. . . . forreg af at hans møndling nemblig Anna Marie Sørensdatter. . . Anno 1724 den 16 Febr. var efter igien forsambledt paa styerfboed efter afgl. Kierstene Michel Sørens. . . Poul Hansen tilspurde enchemanden som er hans stef fader Michel Sørensen angaaendes de laaente penge aatte penge som hand bekom for den baad som hands aavlte. . . Poul Hansen i Rønne 3 Mk. tillagt 3de sildegarn @ 1 Mk. er 3 Mk. . . .

From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
November 20, 1724, page 239b: The deceased Hans Aredsen's heirs sold forest land called Halfvede Skoven for 80 silver dollars to Nicolai Pedersen Møller.

February 18, 1726, page 255a: Nicolai Pedersen Møller from Olsker did read a letter to buy forest land in Sandvig byvang between Cagebjerg and Store Simonsløkken for 36 silver dollars from Jep Nielsen and Lars Boesen in Sandvig and Poul Hansen Sandvig in Rønne, which they had inherited.

The above Hammershus judicial district court records tell us that after the death of their mother, Kirstine Nielsdatter, in 1724 her childrens old forest land that they had inherited from their parents to Nicolai Pedersen Møller (c.1676-1745).

Extracted from the Hammershus Birk probate for son Valentin Hansen, Febr.14 & March 18, 1727, p. 129b:
Anno 1727 den 14 Febr. vid guds bistand efter ved kommendes begier var mødt paa sterfboet efter sl. Fallentin Hansen udi Sanduig, Byefogden Sr. M. Clausen Torn oc Byeskrifueren Lars Andersen Birk oc 2de Vorderingsmend nemblig Madz Jacobsen oc Michel Monsen af Sanduig i det for at giørere gestering oc vordering paa huad som efter den bemelte sl. mand. . .enche Anna Johansd. som sig fremede til lauverge Sr. Jørgen Hansen af Sanduig saa villig efterladt 3de børn, nemblig 2 sønner og en datter. Den elste søn Nicolai Fallentinsen paa 10de aar gl., som for hannem verger Borger oc Indvaaner Poul Hansen af Rønne. Den anden søn Hans Fallentinsen som for hannem verger fader broderen Ared Hansen af Nylarsker Sogen, bemelte møndling 8 aar gl. Datteren naunlig Anna Mariapaa 5te aar gl., for hende verger hendes fastermand Jeppe Nielsen af Sanduig.

Extracted from the Hammershus Birk probate for grandson Hans Valentinsen, August 30, 1729, page 141:
Ao. 1729 den 30te Agusti effter forregaaende tillysning og sagvarsel tilved kommende paa mødt udj Sandvig hos Madz Svendsen som er udj ægteskab med Valenten Hansens eftterlevende nemblig Anna Johansdatter, som var moder til Hans Valentinsen som døde hos sin værge Ared Hansen udj Nylarskersogen, nemblig Byefogden Sr. Mogens Clausen Torn som Skiffteforvalter, Byeskriveren Lars Andersen Birch, og 2de mend nemblig Bertel Johansen og Andres Knudsen af Sandvig, og det for at giørre regtig skiftte og delning eftter bemelte sl. dreng barn som var paa 11te aar gl. og det imellem den sl. drengs arvingere som ere først bemelte drengs moder Anna Mads Svends, saa og bemelte drengs søskende som erre hans eldre broder Nicholai Valentinsen som er paa 13de aar gl. for hannem verger Jørgen Hansen af Sandvig; en søster ved naun Anna Maria paa 7de aar gl., som Madz Svendsen i Sandvig værger forre; noch en søster ved naun Kierstene paa 3die aar gl., for hende verger Liutn. Jens Hansen af Sandvig; imedlertid sees af bemelte sl. drengs sl. fader Valentin Hans skiftte bref af dato foran 14de Febr. 1727 at bemelte sl. Drengs patrimonium er 31 Sldr. 2 Mk. 10 Sk. . . .

Extracted from the Hammershus Birk probate for son-in-law Jeppe Nielsen, April 5, 1729, page 142:
Skifte forretning efter sl. Jep Nielsen i Sandvig. Anno 1729 den 5te Aprilji eftter forregaaende loulig tillysning var mødt paa sterfboet eftter sl. Jep Nielsen udj Sandvig. . . . regtig regestering og vurdering samt skiftte og deleing eftter bemelte Jep Nielsen og det imellem hans eftterladte enche Elsebye Hansdatter paa eene side som sig for mods tilla verge Michel Monsen af Sandvig, og paa anden side denne sl. Mands arfvinger som ere 4re børn nemblig første søn Niels 11 aar gammel som for hannem verger Mogens Pedersen i Knudskersogen, anden søn Hans paa 7de aar gl. for hannem verger Hans Christensen boendes paa V. gaard i Rødskersogen, 3die søn Falentin 1/2 gammel for hannem verger Poul Aredsen i W. Mk. Sogen, datteren ved naun Anna 4re aar gammel for hende verger morbroderen Ared Hansen i Nyelarskersogen - og saa som fornemes af en attest af datto 6te Marti 1729 af Strandrideren af Skaane ved naun Jachob Servinius at bemelte Jep Nielsen med sine med commeratter ved Skaane skal være druchnet og borte bleven saa og samme af anladning af Morten Poulsen af Allinge og Skipper Tønnes Bøysen med fleere af Rønne er indfanden, herforre denne skiftte forretning i saa maader forretages. . . . Eske Jacobsen paa sin broders Peder Jacobs vegne i Kiøbenhavn fordrede 2 Dr. 2Mk. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 2020 
Aristsen, Hans (I46012)
 
49032 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 11. vgd. Grødbygård før 1662 (jordebog, Fæster)
Michel Pedersen var registreret i Printzenskölds Jordebok for 1658. Igen i (BAJ) 1662 som "Michel Pedersen, Claus Gagges bunde". De flyttede til 24. Vdg. Bjergegård i Aaker, hvor de begge døde. Grødbygård var oprindelig fæstegård under "Store Myregårdsgodset" i Aaker.
***
Aaker 24. vgd. Bjergegård før 1680 (jordebog)
Michel Pedersen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681. De havde tidligere ejet 11. Vdg. Grødbygård i Aaker. 
Pedersen, Michel (I25041)
 
49033 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 2. sgd. Dammegård 4/3 1720 (Køb, skøde SK&P side 75)
Jørgen Henrichsen Sort købte i 1720 gården af sine forældre. Den var da kun en udbrændt Stæl. Han var registreret her på gården i (BAJ 1730 og 1737-1741) Der var skifte efter Jørgen Henrishsen Sort den 26.07.1741 her på gården. Boel Hansdatter giftede sig igen med Isar Jørgensen, se næste. 
Sort, Jørgen Henrichsen (I44763)
 
49034 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 20. sgd. Store Krusegård før 1622 (jordebog)
Peder Michelsen var registreret her på gården i (BAJ) 1622, 1624, 1628, 1631-1641, 1646-1651 og i Printzenskölds Jordebok for 1658, De døde muligvis begge to hos deres søn Michel Pedersen, på 11. Vdg. Grødbygård i Aaker, hvor de kan have været på aftægt.
*** 2. ægteskab
Peder Michelsen var registreret her på gården i (BAJ) 1662 og 1667-1668. Ved vielsen i 1658 benævnes han Peder Michelsen "den unge", "Ved Broen".
***
De døde muligvis begge to hos en søn, Michel Pedersen, på 11. Vdg. Grødbygård i Aaker, hvor de kan have været på aftægt. 
Michelsen, Peder (I25039)
 
49035 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 20. vgd Spidlegård 1551 (KrK)
Spidlegård hørte sammen med flere andre bornholmske gårde til under "Spidlegaardsgodset", som også her på gården omfattede et spedalskheds hospital samt et kapel.
Knudsker prgd. Store Almegård før
Henning Gagge fra Spidlegård i Aaker (som var ejer af Spidlegårdsgodset) giftede sig med datteren på gården Elsebeth Clausdatter Kames, som havde arvet Store Almegård, da faderen døde. Deres søn Jørgen Gagge arvede Store Almegård, da faderen døde i 1562.
Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn.
***

Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm)
Henning Gagge. Han var en Søn af ovennævnte (Erik Gagge) og var 1551 Hofsinde hos Kongen, men fik samme Aar Bestallingen som Kongens Jurisdiktionsfoged paa Bornholm, medens Lybækkerne midlertidigt havde Øen. Samtidigt forlehnede Kongen ham med Spidlegaard eller Sct. Jørgens Hospital i Aaker. Han skulde bo i selve Gaarden og dér underholde saa mange Fattige »som rennthenn ther tilligger tole kanndt«, han skulde holde Hospitalsgaarden ved Magt og Tjenerne, som ligge dertil, ved god Lov og Skjel, ikke besvære dem med nyt Husbondehold eller ny Tynge, han skulde frede Skovene og ikke lade dem forhugge til Udpligt; endelig skulde han gøre Regnskab for den Tiende, Jurisdiktions-Smør, Korn, Penge og anden Del, som falder, hvoraf han skulde svare Halvdelen til Kongen og selv nyde Halvdelen.
I et Brev, dat. Set. Marie Magd. Aften, befaler Kongen alle sine Bønder og Tjenere, som ikke svare til Hammershus, at svare til Henning Gagge. Mellem den lybske Foged paa Hammershus og ham opstod der snart adskillige Rivninger, og disse vedvarede til Gagges Død, som indtraf 1562.
Hans Hustru hed Eline, mere vides ikke; d. 15. Juli 1562 kaldes hun Enke og fik under samme Dato Ordre til at aflægge Regnskab for de sidste
2 Aars Indtægter, hvilke hendes afdøde Mand stod til Rest med. Henning Gagge ejede og beboede i de sidste Aar af sit Liv Almegaard i Knudsker og blev begravet i Rønne Kirke, hvor der endnu i Amtmand Urnes Tid laa en Ligsten over ham.
***

(læs mere om dette i M. K. Zahrtmanns "Borringholms Historie")
For sig selv vandt Henning Oagge et fedt Stik,
da han ægtede Elsebet Clausdatter Kames og med
hende ved sin Side inden 1555 flyttede ind paa
Almegaard. Her døde han 29. Juni 1562 og hun 23.
Okt. 1578; de jordfæstedes i Rønne Kirke. Gaarden
gik i Arv til deres Søn Jørgen Gagge. Han havde
deltaget i den borringholmske Adels Møde 6. Sept.
1572, senere været paa Rejse i Tyskland og taget
Tjeneste i den danske Flaade, hvor han endnu 1589
tjente som Skibshøvidsmand. Hjemkommen ægtede
han den store Gaardsamler Landsdommer Peder Hansen
Ufs Datter Margrete. Bosat paa Almegaard skænkede
dette Ægtepar 1596 Knuds Kirke som deres Sognekirke
dens kunstneriske smukke Altertavle, der nu gemmes
i Nationalmuseet.
Jørgen Gagge ejede tillige til Bopæl en Gaard i Hasle,
og efter sin Svigerfaders Død 25. Juni 1596 paa Sømlegaard
i Klemmed sker styrede han denne Gaard og hans store
efterladte Jordegods, af hvilket hans H ustru arvede
Myregaard og Sortegaard i Aaker Sogn. Jørgen Gagge
satte sine Svigerforældre Peder Hansen Uf og Mette
Hansdatter Myre et smukt Minde i Klemmeds Kirke ved
1601 at lade støbe Sognekirkens største Klokke prydet
med Ufslægtens Gavlsparremærke og Myreslægtens krybende
Myre. Han døde inden 1606 og efterlod sig to Sønner
Claus og Sivert Gagge, hvis Gjerninger var bedst tjente
med Glemsel. Claus arvede af deres Mormoders Myregods
Klintbygaard i Ibsker og Sivert Myregaard i Aaker. 
Gagge, Henning (I6699)
 
49036 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 28. sgd. Store Loftsgård 18/1 1736 (Køb, kendelsespenge)
Ole Edvardsen Sonne købte gården i 1736. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1737-1741. Han var sandemand i Pedersker 1735-1743, og han var sandemand i Aaker 1743-1765. 
Sonne, Ole Edvardsen (I3897)
 
49037 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 30. sgd. Brogård 9/12 1720 (køb, skøde SK&P side 97)
Ungkarl Peder Andersen købte i 1720 gården af sine forældre for 260 Sld. Skødebrev blev læst ved Sønder Herreds Ting den 10.12.1720. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1737-1741, hvor han betaler kendelsespenged den 31.03.1735. Peder Andersen giftede sig igen med Anne Dorthe Gregersdatter, se næste.
*** 2. ægteskab
Ungkarl Peder Andersen købte i 1720 gården af sine forældre for 260 Sld. Skødebrev blev læst ved Sønder Herreds Ting den 10.12.1720. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1737-1741, hvor han betaler kendelsespenged den 31.03.1735. Der var skifte efter Peder Andersen den 09.12.1761 her på gården. 
Andersen, Peder (I10172)
 
49038 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 36. sgd. Risegård 13/4 1782 (Opsidder, ved ægteskab)
Maren Kirstine Olsdatter Sonne var enke efter Hans Nielsen Riis. Peder Thorsen sad som opsidder på gården indtil Maren Kirstine døde i 1786. Derefter flyttede han til enken Kirstine Larsdatter Gregersen på 5. og 15. Vdg. Maglegård i Østermarie. hvorefter Ole Hansen Edvardsen Sonne overtog sin arvegård.
***
Østermarie 5. vgd Maglegård + 15. vgd 11/3 1786 (Opsidder, ved ægteskab)
Peder Thorsen giftede sig med enken Kirstine Larsdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Det var hendes ældste datter Agnete Elisabeth Kofoed der havde arvet indløsningsretten til 5. Vdg. Maglegård, mens der var hendes yngste datter Kirsten Marie Kofoed der havde arvet indløsningsretten til 15. Vdg. Elleshuset. Deres halvbroder Thor Pedersen Maglegaard købte indløsningsretten til begge gårde af begge sine halvsøstre. Peder Thorsen havde tidligere været gift med Maren Kirstine Sonne på 16. Slg. Risegård i Aaker, indtil hun døde i 1786. 
Thorsen, Peder (I45794)
 
49039 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 36. sgd. Risegård 20/1 1751 (Arv)
Hans Nielsen arvede i 1751 Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin yngre broder da han døde. Kendelsespenge blev betalt af hans værge Jens Pedersen. Han overtog formentlig gården da han giftede sig. Der var skifte efter Hans Nielsen den 06.03.1782 her på gården. 
Riis, Hans Nielsen (I45792)
 
49040 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker 36. sgd. Risegård 6/3 1782 (Arv, skifte efter sin far)
Ole Hansen Edvardsen Sonne arvede i 1782 Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Kendelsespenge blev betalt af hans værge Peder Koefoed den 06.04.1782. Det var dog hans mor og stedfader der beboede gården indtil han selv overtog den i 1786. Der var skifte efter Ole Hansen Edvardsen Sonne den 14.02.1812 her på gården. Anna Cathrine Mahler giftede sig efterfølgende med Andreas Kofoed, se næste. 
Sonne, Ole Hansen Edvardsen (I45788)
 
49041 Note(Kure opdateret 2024)
Aaker prgd. Store Myregård
Jørgen Gagge og Margrethe Pedersdatter Uf boede på Store Almegård i Knudsker. Det var Margrethe Pedersdatter Uf der arvede flere gårde efter sin mor Mette Hansdatter Myhre, bl. a. "Sædegården" Store Myregård i Aaker. Den overlod hun senere til deres søn Sivert Jørgensen Gagge, se næste.
***
Knudsker prgd. Store Almegård + 26. sgd. Stæl ca. 1562 (arv eft. faderen)
Jørgen Henningsøn Gagge arvede Store Almegård efter faderen, da han døde. Han giftede sig med Margrethe Pedersdatter Uf, som også havde arvet 20 gårde efter sine forældre, heriblandt Store Myregård i Aaker. Han var Skibshøvidsmand i den danske flåde.
Se i øvrigt (BS) rk. 1, bind 21, side 23, M. K. Zarthmanns optegnelser over Almegård i Knudsker sogn.
***
Klemensker prgd. Simblegård + 53. sgd.
Han bestyrede Simblegård efter sin svigerfars død. De boede formentlig på Store Almegård Knudsker, som han havde arvet efter sine forældre. Før sit ægteskab havde han været i tjeneste i den tyske flåde, hvor han endnu 1589 tjente som Skibshøvidsdmand. Hjemkommen derfra ægtede han den store gårdsamler, Landsdommer Peder Hansen Ufs datter Margrethe Pedersdatter Uf. Efter hans død giftede Margrethe Pedersdatter Uf sig igen med Hans Grabau, se næste.
***
Ibsker 6. vgd. Klinteby
De boede på Store Almegård i Knudsker. Arvede efter forældrene mellem 2o og 30 bornholmsle gårde.
***

Note(Væbnere Adel og Frimænd paa Bornholm)

Jørgen Gagge til Søndergaard og Myregaard.
Han var en Søn af ovennævnte Peder Gagge. 1572 nævnes han blandt Frimændene paa Bornholm, 1589 var han Skibshøvedsmand og levede endnu 1606. Han var gift med Margrethe Pedersdatter af Simblegaard. Dette meddeles i Danmarks Adels Aarbog under Henvisning til Meddelelse i Retterthingsd. for Aarene 1605—14, Side 64 og til Thura, Side 70, men her staar: Anno 1596, da gav Jørgen Gagge og hans Hustru Mette Peder Hansdatter denne Tavle (Altertavle) til Set. Knuds Kirke, og under disse Linier har Thura tilføjet: »Begge Givernes Vaaben staar derved udhugne« 
Gagge, Jørgen Henningsen (I6702)
 
49042 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 10. vgd. Lille Kannikegård ul. 15. vgd 12/10 1785 (Køb, skøde SK&P side 438)
Løjtnant Hans Pedersen købte i 1785 gården af sin bror Gregers Pedersen for 1000 Sld. Skødebrev blev læst ved Sønder Herreds Ting den 15.11.1785. 
Pedersen, Hans (I45769)
 
49043 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 12. sgd. Lille Hallegård før 1614 (jordebog 1614)
Jens Mogensen var registreret her på gården i (BAJ) 1614, 1617, 1622 og 1624. 
Mogensen, Jens (I26302)
 
49044 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 13. vgd. Østre Kirkebogård 14/1 1690 (Fæster, fæstebrev FæP)
Peder Mortensen fik i 1690 fæstebrev på gården som var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Anne Pedersdatter var enke efter Rasmus Mortensen, ovenfor. Peder Mortensen var registreret her på gården i (BAJ) 1696, 1699-1700, 1704-1705, 1709, 1714, 1719 og 1737-1741. Der var skifte efter Anna Pedersdatter den 28.06.1709 her på gården. Peder Mortensen giftede sig igen med Giertrud Christophersdatter, se næste.
*** 2. ægteskab
Peder Mortensen fik i 1690 fæstebrev på gården som var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Peder Mortensen var registreret her på gården i (BAJ) 1696, 1699-1700, 1714, 1719 og 1737-1741. I 1719 benævnes han som "Kirkebonde". Han havde tidligere været gift med Anna Pedersdatter ovenfor. Der var skifte efter Peder Mortensen den 05.11.1744 her på gården. Der var skifte efter Giertrud Christophersdatter den 13.03.1756 her på gården. 
Mortensen, Peder (I6481)
 
49045 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 13. vgd. Østre Kirkebogård 31/1 1759 (opsidder ved ægteskab)
Enken Karen Pedersdatter giftede sig for tredje gang med Niels Pedersen, som derved sad som opsidder på gården, idet det var hendes datter, Karen Rasmusdatter der arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde.

*** Folketællinger

Bornholm, Sønder, Bodilsker, , , 30, FT-1787, A1054

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 52 gift Mand Gårdmand
Karen Pedersdatter 74 gift Kone
Kirsten Hansdatter 28 ugift Tieneste pige
Ane Hansdatter 14 ugift Tieneste pige 
Pedersen, Niels (I32543)
 
49046 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 14. vgd. Bodilsker før 1662 (jordebog
Jørgen Bohn i Nexø var registreret her på gården i (BAJ) 1662 og 1680/1681. Gården blev i 1642 mageskiftet af Sivert Gagge, som ejede sædegården Store Munkegård i Aaker, med brødrene Peder og Jørgen Bohn i Nexø. Den har antagelig allerede i 1642 kun været en Stæl. Pantsat i 1665 til Regidse Grubbe, se herom under 1. Slg. Skovgård i Bodilsker. Jeg har ikke kunnet finde, hvor den har været placeret. Se (AaK) i Bornholmske Gårde.
***
Jørgen Bonnde var Byfoged i Nexø ved Byens ynkelige Plyndring af de svenske 1645 9/6 og fik som Raadmand 1655 24/7 Borgernes Fuldmagt til at hylde Prins Kristian i København. 
Bonde, Jørgen (I45642)
 
49047 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 14. vgd. Bodilsker før 1662 (jordebog
Jørgen Bohn i Nexø var registreret her på gården i (BAJ) 1662 og 1680/1681. Gården blev i 1642 mageskiftet af Sivert Gagge, som ejede sædegården Store Munkegård i Aaker, med brødrene Peder og Jørgen Bohn i Nexø. Den har antagelig allerede i 1642 kun været en Stæl. Pantsat i 1665 til Regidse Grubbe, se herom under 1. Slg. Skovgård i Bodilsker. Jeg har ikke kunnet finde, hvor den har været placeret. Se (AaK) i Bornholmske Gårde. 
Bonde, Peder (I45643)
 
49048 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 17. sgd. På Bjerget før 1688 (jordebog 1688/89)
Anders Bertelsen var registreret her på gården i (BAJ) 1688-1689, 1696 og 1709. Der var skifte efter Kirstine Hansdatter den 10.09.1711 her på gården. Anders Bertelsen giftede sig igen med Seigne Josephsdatter, se næste.
*** 2. ægteskab
Anders Bertelsen var registreret her på gården i (BAJ) 1688-1689, 1696 og 1709. Han havde tidligere været gift med Kirstine Hansdatter ovenfor. Der var skifte efter Anders Bertelsen den 22.02.1714 her på gården. Seigne Josephsdatter giftede sig igen for anden gang den 23.09.1714. med Mons Mortensen Munch på 6. Slg. Gr. i Bodilsker. 
Bertelsen, Anders (I26170)
 
49049 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 20. sgd. Nørre Slamregård før 1680 (jordebog)
Erich Jacobsen var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696. (1696 må det være hans enke, idet han jo døde i 1693). Der var skifte efter Erich Jacobsen den 03.03.1693, her på gården. 
Jacobsen, Erich (I10095)
 
49050 Note(Kure opdateret 2024)
Bodilsker 21. sgd. Søndre Slamregård 19/10 1697 (Køb, skøde)
Jacob Erichsen købte i 1697 gården. Ved et skifte efter Kirstine Pedersdatter på 23. Slg. i Bodilsker, hvor der er skrevet følgende: "Iligemaade fremlagde Velagte Mand Peder Hansen, en pante Obligation, udgiven af Jakob Eriksen boende paa dend 30 gaard i Boelskersogn, dat: Boelskersogn d: 19 October 1697 paa Capital 100 sld, som hand hannem til 21 gaards Kiøb udi bem: Sogn forstragt haver". Han var registreret her på gården i (BAJ) 1699-1700, 1704-1705, 1709, 1714 og 1719. Der var skifte efter Karen Pedersdatter den 09.12.1722 her på gården. Jacob Erichsen giftede sig igen med Anna Christensdatter, se næste.
*** 2. ægteskab
Jacob Erichsen var registreret her på gården i (BAJ) 1699-1700, 1704-1705, 1709. 1714 og 1719. I 1727 var det enken Anna Christensdatter der var registreret. Han havde tidligere været gift med Karen Pedersdatter ovenfor. Der var skifte efter Jacob Erichsen den 26.03.1727 her på gården. Anna Christensdatter giftede sig igen med Jacob Michelsen, se næste. 
Erichsen, Jacob (I10103)
 

      «Forrige «1 ... 977 978 979 980 981 982 983 984 985 ... 1192» Næste»