Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 48,701 til 48,750 fra 59,578
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 48701 | Note(Gårddatabasen) Østerlars 31. sgd. Dalagård før 1680 (jordebog 1680/81) Mogens Munch den ældre var registreret her på gården i (BAJ) 1680-1681, 1684, 1688-1689 og 1696. Der var skifte efter Hanna Thomasdatter den 27.09.1693 her på gården. | Munch, Mogens (I46359)
|
| 48702 | Note(Gårddatabasen) Østerlars 4. sgd. Riemandsgård 19/11 1754 (Køb, kendelsespenge) Jens Larsen købte i 1754 gården af Thommes Rasmussen ovenfor. Der var skifte efter ham i 1784 her på gården, hvor han benævnes som Undentagsbonde, og en søn Bendix Jensen har købsbrev på gården. | Larsen, Jens (I45390)
|
| 48703 | Note(Gårddatabasen) Østerlars 8. sgd. Agerbygård før 1684 (jordbog 1684) Friderich Olsen/Olufsen var registreret her på gården i (BAJ) 1684, 1685-1686, 1688-1689, 1696, 1704-1705, 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han er også nævnt i en obligation i 1732. I 1685-1686 er noteret følgende: "saad Rug 2 skepper, till for Raad 3 tønde biug, 2 tønder Aure og 1 tønde Meell. Behøver Sædbiug 2 tønder, brød Korn 1 tønde". Der var skifte efter Ane Mogensdatter den 23.03.1702 her på gården. Friderich Olsen/Olufsen giftede sig igen med Kirstine Bertelsdatter, se næste. *** 2. ægteskab Friderich Olsen/Olufsen var registreret her på gården i (BAJ) 1684, 1688-1689, 1696, 1704-1705, 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han er også nævnt i en obligation i 1732. Han var tidligere gift med Ane Mogensdatter ovenfor. | Olufsen, Friderich (I25205)
|
| 48704 | Note(Gårddatabasen) Østerlars, 17. sgd Strandbygård 1) Hans Jensen 14/6 1689 Hans Jensen arvede allerede i 1689 gården efter sin far, Jens Hansen, da han døde. Men han var da kun et par år gammel, så det var hans mor sammen med de to stedfædre, der sad som opsiddere på gården, der passede den, indtil han selv overtog sin arv. Der var skifte efter ham den 12.06.1716 her på gården. Karen Pedersdatter giftede sig igen med Hans Andersen Weidemand, se næste. 2) Kirsten Hansdatter 12/6 1716 Det var Kirsten Hansdatter der ejede gården, idet hun allerede i 1716 arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far Hans Jensen, da han døde. Hun var da kun knap tre år gammel, så det var hendes mor og stedfader, der passede gården indtil hendes mor døde i 1727, og hun selv giftede sig i 1728, knap 15 år gammel. De flyttede i 1740 til 22. Slg. Sjælegård i Østermarie, som de mageskiftede med Hans Hansen, se næste. I 1741 overtog de 22. Slg. Keldsebygård i Østerlars. 3) Hans Andersen Weidemand før 1719 Karen Pedersdatter var enke efter Hans Jensen ovenfor. Hun giftede sig igen med Hans Andersen Weidemand, som derved sad på gården som opsidder, idet det var hendes datter Kirstine Hansdatter, der arvede gården efter sin far. Hans Andersen Weidemand var registreret her på gården i (BAJ) 1719 og 1727. Der var skifte efter Karen Pedersdatter den 10.03.1727 her på gården. Hans Andersen Weidemand giftede sig igen for anden gang i 1728 med Magdalene Clausdatter, og de flyttede til 36. Slg. Lindholmsgard i Østermarie. | Weidemann, Hans Andersen (I9200)
|
| 48705 | Note(Gårddatabasen) Østerlars, 23. sgd Kelsebygård Før 1692 (jordebog) Det var datteren Karen Jacobsdatter der tidligere havde overtaget gården efter sine forældre. Thorchild Jensen var registreret her på gården i (BAJ) 1692-1693. Der var skifte efter Karen Jacobsdatter 22.02.1695 her på gården. Terkel Jensen giftede sig efterfølgende i 1697 med enken Inger Hansdatter på 46. Slg. Løkkegård i Østerlars. Gården overtages derefter af arvingen og gårddrønten, hendes broder Hans Jacobsen, se næste. *** Østerlars, 46. sgd Løkkegård Før 1709 (Opsidder ved ægteskab 1709) Torchild/Terchelil Jensen giftede sig med enken Inger Hansdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Han var tidligere gift med Karen Jacobsdatter på 23. Slg. Keldsebygård i Østerlars. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1709 og 1719. Der var skifte efter ham den 29.06.1724 her på gården. Karen Hansdatter giftede sig igen med Jep Hansen, se næste, *** Jep Hansen gift med Inger Hansdatter Østerlars, 46. sgd Løkkegård 7/7 1726 (Opsidder ved ægteskab) Jep Hansen giftede sig med enken Inger Hansdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. I (BAJ) 1737-1741 er i 1737 noteret følgende: "Endnu ingen tilkiendt Gaarden". I 1741 noteres følgende: "Tilkient en Myndling, Hans Andersen, men beboes mod Pant af Jep Hansen". Jep Hansen var registreret her på gården i (BAJ) 1727. Det var Hans Andersen, der arvede gården 1741, han var da kun 17 år gammel. Han solgte gården i 1750 til Jep Hansen. Kendelsespenge blev betalt den 15.12.1750. Der var skifte efter Jep Hansen den 30.05.1766 her på gården. | Jensen, Terkel (I25198)
|
| 48706 | Note(Gårddatabasen) Østerlars, 29. sgd Lillegård 13/2 1755 (Køb, skøde SK&P side 213) Jens Larsen Kofod købte i 1755 gården af Christen Pedersen Stange for 685 Sld. Skødebrev blev læst ved Øster Herreds Ting den 17.02.1755. Kendelsespenge blev betalt den 15.03.1755. Der var skifte efter Jens Larsen Kofod den 12.12.1757 her på gården. Anna Bærildsdatter Koefoed giftede sig igen med Ole Olsen Sonne her på gården. | Kofoed, Jens Larsen (I44834)
|
| 48707 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 13. sgd. 3/5 1728 (Arv, skifte efter far) Ungkarl Laurs Erichsen arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Hans mor havde beboelsesretten til gården i sin livstid. Da hun døde overtog han gården, og giftede sig med enken efter sognedegn Ole Jacobsen i Pedersker, Kirstine Jensdatter. Der var skifte efter Kirstine Jensdatter den 15.07.1745. Laurs Erichsen giftede sig igen med Bente Pedersdatter, se næste. *** 2. ægteskab med Bente Pedersdatter Ungkarl Laurs Erichsen arvede Sæde- og Adkomstretten til gården efter sin far, da han døde. Hans mor havde beboelsesretten til gården i sin livstid. Da hun døde overtog han gården, og giftede sig med enken efter sognedegn Ole Jacobsen i Pedersker, Kirstine Jensdatter, se ovenfor. Laurs Erichsen og Bente Pedersdatter flyttede senere til 23. Slg. Gr. i Østermarie. Der var skifte efter Laurs Erichsen den 11.11.1782, da var han udbygger på 23. Slg. Gr. i Østermarie. | Eriksen, Lars (I25353)
|
| 48708 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 13. sgd. Store Ravnsgård 26/10 1729 (Opsidder, ved ægteskab) Stephan Nielsen giftede sig med enken Sidsele Pedersdatter ovenfor, og sad som opsidder på gården. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1730. Det det var hendes søn Laurs Erichsen der havde arvet gården efter sin far. I (JB) 1737-1741 noteres følgende: "Efter Hustruens Død arver hendes Søn Lars Erichsen som nu er sine myndige Aar. Der var skifte efter Sidsele Pedersdatter den 12.06.1738. Stephan Nielsen giftede sig igen den 31.10.1738. med Karne Mortensdatter. Der var skifte efter Stephan Nielsen den 16-02-1756, og da var han udbygger på 13. Slg. Gr. i Østermarie, og stadig gift med Karen Mortensdatter. | Nielsen, Steffen (I46134)
|
| 48709 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 13. sgd. Store Ravnsgård før 1719 (jordebog 1719) Erich Jensen var registreret her på gården i (BAJ) 1719 og 1727. Der var skifte efter Erich Jensen den 03.05.1728. Sidsele Pedersdatter giftede sig igen med Stephen Nielsen, se næste. | Jensen, Erich (I46136)
|
| 48710 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 20. sgd. Orbjerggård før 1684 (jordebog 1684) Mogens Christensen var registreret her på gårdn i (BAJ) 1684, 1688-1689 Han havde muligvis gården på et brugspant. Han døde hos sin søn Niels Monsen her på 20. Slg. Der var skifte efter ham den 01.03.1690 og 15.03.1690, her på gården. Han har muligvis efterfølgende været gift yderligere to gange. 1. gang med Margrethe Nielsdatter, og derefter med ??. Han var enkemand ved sin død i 1690. | Christensen, Mons (I26256)
|
| 48711 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 20. sgd. Ortbjerggård Det må være meget kort tid de har boet her på gården. Jeg er ikke sikker på, at han har ejet gården. Hendes 1. mand Hans Sandersen døde på 11. Vdg. i 1686, og Niels Monsen døde også på 11. Vdg. i 1690, så det er i dette korte tidsrum, de har boet her. *** Østermarie 11. vgd. Vestergård før 1688 (Fæster, jordebog 1688/89) Niels Mogensen giftede sig med enken Elsebeth Clausdatter Kjøller, og har samme år overtaget fæstet på gården, som var en Kongsgård, der tilhørte Kronen. Han var registreret her på gården i (BAJ) 1688-1689. Der var skifte efter Niels Mogensen den 14.07.1690 her på gården. I (BAJ) 1692-1693 og 1696 er det enken Elsebeth Clausdatter Kjøller som er registreret på gården. Hun giftede sig igen for tredje gang med Rasmus Olsen, se næste. | Monsen, Niels (I26255)
|
| 48712 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 23. sgd. Koefoedgård før 1624 (jordebog 1624) Mads Koefoed var registreret her på gården i (BAJ) 1622, 1624, 1628, 1631, 1633, (hvor han fejlagtigt kandes for Peder Kofoed) 1641, 1642 og 1646. (KrK) har ham fra 1619. Her forenes navnet Kofoed i "Østermarielinien" og "Rønnelinien". Efter hans død i 1646 giftede Karine Hansdatter Kofoed formentlig sig igen med Mons Christensen, se næste. | Kofoed, Mads Pedersen (I4272)
|
| 48713 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 23. sgd. Koefoedgårdfør 1658 (jordebog 1658) Hans Madsen Kofoed var registreret her på gården i Printzenskölds Jordebok for 1658, med følgende bemærkning: "Forpantet till Rasmus Hillebrands arfvinger i Kiöpenhampn". Igen i (BAJ) 1680-1681, 1688-1689, 1692-1693 og 1696. Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca. 1695-1704. Han var kaptajn, og deltog i mødet med Frederik d. 3., da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Han bestyrede også nabogården 22. Slg. Sjælegård for sin svigermor. Der var skifte efter Karen Clausdatter den 16.04.1694 her på gården. Han giftede sig igen med Karen Hermansdatter Bohn, se næste. *** 2. ægteskab med Karen Hermansdatter Bohn Hans Madsen Kofoed var registreret her på gården i Printzenskölds Jordebok for 1658, med følgende bemærkning: "Forpantet till Rasmus Hillebrands arfvinger i Kiöpenhampn". Igen i (BAJ) 1680-1681, 1688-1689, 1692-1693 og 1696. Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca. 1695-1704. Han var kaptajn, og deltog i mødet med Frederik d. 3., da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Han bestyrede også nabogården 22. Slg. Sjælegård for sin svigermor. Han havde tidligere været gift med Karen Clausdatter Kjøller ovenfor. Karen Hermansdatter Bohn havde tidligere været gift med David Wolfsen i Svaneke. Der var skifte efter hende den 15.02.1702. her på gården. *** Tidligere registrering! Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca 1695-1704. Kaptajn, deltog i mødet med Frederik d. 3. da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Køber nabogaarden 22 Slg. Sjælegard i 1682. Gifter sig for 2. gang i 1694 med Karen Hermansdatter Bohn. Hans far havde store økonomiske problemer, men takket være egen dygtighed og store medgifter fra sine 2 hustruer, endte han som en velhavende mand på sin fædrendegård, 23. Slg. i Østermarie. Der er skifte efter Karen Clausdatter Kjøller den 22.01.1694, og der er skifte efter Hans den 23.01.1704. (AaK) fra Sandemandsbogen. Karen Hermansdatter Bohn var først gift med Mads Wolfsen i Svaneke. (AaK) fra sandemandsbogen. | Kofoed, Hans Madsen (I2701)
|
| 48714 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 46. sgd. Dalslundegård 27/6 1761 (Køb, auktionsskøde KP) Hans Mogensen købte gården ved en offentlig auktion den 23.05.1761 for 1.160 Sld. Kendelsespenge blev betalt den 27.06.1761. Der var skifte efter Anne Andersdatter den 25.09.1770, her på gården. Hans Mogensen giftede sig igen med Signe Aredsdatter, se næste. *** 2. ægteskab med Signe Aredsdatter Hans Mogensen købte gården ved en offentlig auktion den 23.05.1761 for 1.160 Sld. Kendelsespenge blev betalt den 27.06.1761. Han havde tidligere været gift med Anne Andersdatter ovenfor. Der var skifte efter Signe Aridsdatter den 24.07.1782, her på gården. Han var muligvis gift en tredje gang med en Kristine Jensdatter. Der var en dødsanmeldelse den 03.02.1811, så han må være død den 01.02.1811. Da var han undentagsmand her på gården. | Mogensen, Hans (I46361)
|
| 48715 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 65. sgd. Østre Ellebygård 8/10 1745 (Arv, kendispenge) Hans Pedersen arvede formentlig som umyndig gården i 1744 efter sin mor som døde. Det har sikkert været hende som har ejet gården. Kendelsespenge blev betalt den 08.10.1745 af hans far og værge Peder Erichsen. Det har sikkert også været Peder Erichsen og hans nye kone, som har passet gården, indtil Hans Pedersen selv kunne overtage den. Giertrud Larsdatter døde i 1765, kun 25 år gammel. Der var skifte den 30.03.1765 her på gården. Hans Pedersen giftede sig igen med Elisabeth Nielsdatter, se næste. *** 2. ægteskab med Elisabeth Nielsdatter Hans Pedersen arvede formentlig som umyndig gården i 1744 efter sin mor som døde. Det har sikkert været hende som har ejet gården. Kendelsespenge blev betalt den 08.10.1745 af hans far og værge Peder Erichsen. Det har sikkert også været Peder Erichsen og hans nye kone, som har passet gården, indtil Hans Pedersen selv kunne overtage den. Han var tidligere gift med Giertrud Larsdatter ovenfor. Der var skifte efter Hans Pedersen den 04.11.1773 her på gården. Elseby Nielsdatter giftede sig igen med Jeppe Andersen, som derved sad som opsidder på gården, idet sønnen Niels Hansen Kofoed arvede gården efter sin far. | Pedersen, Hans (I46158)
|
| 48716 | Note(Gårddatabasen) Østermarie 65. sgd. Østre Ellebygård før 1719 (Jordebog 1719) Peder Erichsen var registreret her på gården i (BAJ) 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han betaler kendelsespenge den 30.12.1735. Der var skifte efter Margrethe Jensdatter den 04.02.1744 her på gården. Peder Erichsen giftede sig igen med Karen Hansdatter, se næste. *** 2. ægteskab med Karen Hansdatter Peder Erichsen var registreret her på gården i (BAJ) 1719, 1727, 1730 og 1737-1741. Han betaler kendelsespenge den 30.12.1735. Han havde tidligere været gift med Margrethe Jensdatter ovenfor. Der var skifte efter Peder Erichsen den 14.05.1764 her på gården. Karen Hansdatter havde tidligere været gift med Christopher Andersen på 9. Vdg. Hullegård i Ibsker. | Erichsen, Peder (I46152)
|
| 48717 | Note(Gårddatabasen) Østermarie prgd. Gadebygård(Store Halsegård) ?? Ejede både Store Halsegård og Lille Halsegård samt flere andre gårde. Fik to sønner, Niels som arvede Store Halsegård , og Berild som arvede Lille Halsegård. 24. vgd. Bjergegård Åker Berild Hansen ejede også Store Halsegård og Lille Halsegård i Østermarie. *** | Hansen, Berild (I4269)
|
| 48718 | Note(Gårddatabasen) | Bertelsen, Anders (I46033)
|
| 48719 | Note(Geni tree) * Grueboka 2 1: Gården Voll https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017052207353?page=249 * Sør-Odal Bygdebok, gården Vestre Os, nevnt på side 267 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2017081648035?page=269 I Norsk Slektshistorisk Tidsskrift Hefte nr. 4 fra 1994 finnes info om "HOLTER-SLEKTEN" på side 102 til side 110. Stub 9 (15.4.1572) --'Kom y Rette Doritte Haluordzdotter och beklagitt sig att hindis broder wid naffnn Hans Haluorszønn forholtt hinder huis arff som hinder wor tilfalden epther hindis fader widt naffnn Haluor Simensen och hindis moder Anne Hansdotter war thèr for begierendis att hun maatte wederfaris huis lough och Rett war (...)' '(...) som hand her straxst beuiste med thuene orpff wid naffnn Amundt Schandtzgaard och Oluff Arneszønn och bekiende att the haffde werit huos Haluord Simensøn och tilspurdt hanom om handt icke wille giffue sin dotter till det mistycke hun haffde giort y hans gaard (...)' Stub 44 (25.6.1573) ---'Annund Aasz paa sin quindis Gunild Halstensdotters vegne schall bewise om Haluord Semings(en) som vor Doretis fader giorde hindis festerøll, och tillgiffuit hinde thet mystecke at hun vor belegen i faders gordt, och sidenn at møde her igen om vinther naten' Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. --- I den svenske slektstavlen over Tore Bytings etterslekt er han kalt "Halvard Sæfringson i Solør". I et brev utstedt 17. mars 1537 er han nevnt som "Halwardh Sømwnndssonn", altså Halvard Sæmundson, men bosted er ikke nevnt. "Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, og Halvard Sæmundssön med Samtykke af sine Hustruer Gyrid og Anne Olafsdötre samt Sæbjörn Throndssön paa egne og Broder Eyvind Throndssöns Vegne erkjende at have solgt den dem tilhörende Gaard Fonnes i Svennes Sogn i Valdres til Eystein Thorgeirssön for 40 Lod Sölv." mv. | Voll, Halvor Semingson (I43977)
|
| 48720 | Note(Geni tree) * Romedalboka 1, s. 214 (Jønsberg) https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Romedalboka 1, s. 826-27 (Skøien)?? Nevnt som Åse Olsdatter Jønsberg i sitt andre gifte https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=827 Åste (Åsta Morthoff (født Jønsberg) Ollufsdatter Jønsberg (født Andersdatter Mågård) Født: 1580 I: Romedal, Hedmark, Norge Død: 1635 (i en alder av ?~55?) | Jønsberg, Aaste Olsdatter (I43972)
|
| 48721 | NOTE(Geni tree) * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 | Jønsberg, Haagen (I43973)
|
| 48722 | Note(Geni tree) * Vangboka 1: Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=519 | Lundgård, Sakarias Jensen (I43969)
|
| 48723 | Note(Geni tree) * Vangsboka Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 I 1635 skattet han av 18 huder, 4 og 1/2 skinn og ett skippund jord. | Gile, Helge Arnesson (I44054)
|
| 48724 | Note(Geni tree) * Vangsboka. [1] : G.nr. 178-194 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=519 | Gile, Pernille Sakarisdatter (I30364)
|
| 48725 | Note(Geni tree) Datter av Amund Skansgården som nevnes 1572-1574 (artikkel av Lars Løberg i Slektshistorisk Tidsskrift 1998 s. 209). Løberg antyder at Amund kan ha vært sønn av Halvor Sæmundson (nevnt Solør 1518 og Brandval 1523) og Anna Olsdotter, Oluf Kalips moster, som iflg. Løberg og Weiding (Slektshistorisk Tidsskrift 1989, tavle s. 109) var datter av Olav Amundson Holter (nevnt 1491-99), sønn av Gyrid og Amund Jonsson, sønn av Jon Holteson, sønn av Rønnaug og Holte Gunnarson, nevnt 1353-1371) og Bothild Svensdotter, datter av Sven Jonson på Dingevik og Ingeborg, datter av Holmfrid Jonsdotter (nevnt 1478) og Tore Byting (nevnt 1416-1439). Berger Skansgården var den sentrale blant innløserene av kalipsgodset. I en lengre periode skattet han av mer en halvparten av kalipsgodset som ble innløst av folk fra Solør og Eidskogen. Det viser seg nå at han skattet av dette godset på vegne av kone og stebarn, noe som bevises av kombinasjon av to dokumenter som belyser skifteoppgjøret blandt stebarna. Jon Åsmundson (Amundsen) Utgården stevnet medarvingene sine for tinget på Breen 11/10 1639 til et riktig skifte etter Peder og Sigrid Gjøsegården. Av saken fremgår at Peder og Sigri hadde to sønner og 10 døttre, hvorav Jon var sønn av eldste sønn mens de øvrige 11 søsken fortsatt var i live. Jordegodset besto av 2 huder i Gjøsegården med bygsel over ytterlige 2 huder, 2 huder med byksel i Botner , 8 skinn med bygsel i Lyssand og 7 skinn med bygsel i Korsengen. Alle tre i Berger sogn i Brandval.1 hud med bygsel over ytterligere 1 hud i Fenstad i Nes og 9 skinn i Haug i Grue. Samtidig ble det også mellom de 11 gjenlevende søsken skiftet godset efter farsøsteren Åse Mørdre, som var 1/2 hud i Gjøsegården, 3 skinn i Fenstad og 3 1/2 lispund og 1 remål i Spikset i Sør-Odal. Av skiftet kommer ellers fram at Berger Skansgården som barnas stefar hadde betalt førstebygsel for Gjøsegården samt 20 daler for Botner. Det andre dokumentet er dom avsagt på Nor tingstue 1/7 1625 i en sak hvor Erland Fenstad (Finstad) i Nes saksøker Berger Skansgården og Tørjer Stemsrud for et makeskifte de hadde foretatt i 1614 hvor Berger hadde gitt Torgeir 2 pund rente i Fenstad mot 2 pund rente i Røtnes. Berger hevder i saken at makeskiftet var skjedd i hustruens levende live og med hennes samtykke og at Erland på sin hustrus vegne hadde fått like godt gods med de andre hennes søsken sonm var i Farset 1 1/2 pund årlig landskyld og bygsel, 1/2 pund i Fenstad foruten det han fulgte av kaklipsgods. Når kalipsgodset er skiftet på barna, innebærer det at det var dem og ikke Berger som var innløsningsberettigede. | Amundsdatter, Sigrid (I44043)
|
| 48726 | Note(Geni tree) Gift to ganger. * Romedalsboka: Garder og slekter 1. Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 * Vangsboka 1. Gården Gile https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012060724002?page=517 | Jønsberg, Maren Simensdatter (I43970)
|
| 48727 | Note(Geni tree) Kilder * Vinger bygdebok 1 Skansgården https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012022308180?page=111 * Løtenboka: Garder og slekter 3. Stor-Finstad https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011112808108?page=67 * Hof Bygdebok bind 3. Arneberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012050924011?page=467 | Arneberg, Birgitte Amundsdatter (I44047)
|
| 48728 | NOTE(Geni tree) Lensmann i Romedal, deltok på hyllingen av Kristian IV i 1591. * Romedalboka: Gården Jønsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010111706001?page=215 Simen Haagensen Haagensen Jønsberg Født: 1550 I: Jønsberg, Romedal, Stange, Hedmark, Norge Død: 1629 (i en alder av ?~79?) I: Jönsberg Romedal Stange Hedmark * Odelsjordebok 1624-1626 Romedal sogn https://media.digitalarkivet.no/view/39896/117 | Jønsberg, Simen Haagensen (I43971)
|
| 48729 | Note(Geni tree) Märta Bonde är en historisk person vars existens är omtvistad. Märta Bonde är nämnd av kung Karl Knutsson (Bonde) i Karlskrönikan som syster till kung Erik den läspe och halte och gift med Nils till Tofta. Detta skulle innebära att hon var dotter till kung Erik Knutsson. Historikern Dick Harrison skriver i boken Karl Knutsson - En biografi: Karl Knutsson (Bonde) var en stor propagandist. Han påstod sig ha kungliga anor och sade, att anfadern Nils av Tofta skulle varit gift med Märta, en påstådd syster till Erik Eriksson "läspe och halte". Historiker känner dock endast till två systrar till Erik Eriksson: Ingeborg Eriksdotter, som var gift med Birger jarl och Sofia, gift med Henrik III av Rostock. Karl Knutssons uppgifter är därför troligtvis falska, men hade uppgifterna varit sanna, skulle Karl Knutsson härstammat från Erik den helige. | Eriksdotter, Märta (I43987)
|
| 48730 | Note(Geni tree) Romedalboka : garder og slekter. Bind 1 side 214, 228 Iflg. Romedalboka var Oles kone først gift med Peder Sifuordson Bretten og deretter med Lennert Bretten. Forøvrig er nacvnet ukjent. Navn som var angitt her (Lisbeth Eriksdatter og Birte Sørensdatter) er fjernet siden de mangler kilde. GEDCOM Source 7 SEP 2018 11:21:22 GMT -0500 Steffen Skjaeveland Engman Engman Web Site MyHeritage family tree Family site: Engman Web Site Family tree: 548260851-1 Smart Matching 548260851-1 https://www.myheritage.com/person-1501269_294479411_294479411/ole-s... 3 Added by confirming a Smart Match Smart Matching 1:294479411-1-501269:0 | Jønsberg, Ole Simensen (I44049)
|
| 48731 | Note(Geni tree) Se oplysninger via dette link: https://www.geni.com/people/Arne-Finstad/6000000009170634837?through=6000000007963995207 Her findes bl.a. oplysninger noteret af Johan Gardner. | Finstad, Arne Alfsen (I44048)
|
| 48732 | Note(Geni tree) Sixtens maka var Ingrid Abjörnsdotter av Våxtorp i likanämnda socken i Östbo härad, Småland. Hon levde ännu 1310 och förde i sigillet sparre jämte tre liljor, två ovan och en nedan. Barn: Abjörn Sixtensson (Sparre av Tofta) (död 1310), riddare, riksråd, drots Ingrid (död före 14 september 1301, förmäld i ett barnlöst äktenskap med fogden på Stockholms slott Röd Keldorsson Kristina (levde 1310), troligen mor till den Ingrid som var gift med riddaren Magnus Nilsson (Ivar Nilssons ätt) Kilde: Äldre svenska frälsesläkter, Band 1, Häfte 1, s. 84, Stockholm 1957 Den här artikeln är hämtad från http://sv.wikipedia.org/wiki/Sixten_%28Sparre%29 ******** SDHK-nr: 1950 Utfärdat: 13010914 Innehåll: Ingrid i Voxtorp kungör att hon mot full ersättning till sin son Abjörn Sixtensson med fri disponsionsrätt överlåtit den del i Forsby som hon ärvt efter sin dotter Ingrids död och som dottern fått i morgongåva av herr Röd Keldorsson samt den till detta arv hörande lösa och fasta egendomen. Sigillanter är utfärdaren, herr Gudserk, Knut Svantepolksson, Arvid Gustavsson och Bengt Algotsson. | Våxtorp, Ingrid Abjörnsdotter, till (I43989)
|
| 48733 | Note(Geni tree) Sparre av Tofta: https://www.adelsvapen.com/genealogi/Sparre_av_Tofta | Tofta, Sixten Nilsson Sparre av (I43986)
|
| 48734 | NOTE(Geni tree) Stub 51 (17.6.1574) -'Anno 1574, Sanct Botuulphi, schulle Amund Aass Suend Reersenn Ammund Skandzghaard, Olluff Arnnesenn, olluff Halluordsenn, møde paa Eitzuold, vnnder viij ørtig och xiij marc sag eller thieris ombudtzmenndt, Och tha Ammund Aas skelligenn adt bewijsse, adt Halluordt Semingsen och hustru Anne, forlod thieris dotther Dorrethe Halluordzdotther, huis mystycke hun haffde brugit i thierisgaard, medt skellige widtnne, aff thennom som wore medt i brullepit eller giffterøllit. * Kilde: https://:forum.arkivverket.no Gjest Frank Johansen etterlyser 25 januar 2005 i [#27453] Holter-Halstein-Os (Romerike og Solør)-Arkiv... debattanter som har betenkeligheter med å akseptere tidligere slektsforskeres nedtegnelser om Holterslekta på Romerike og Solør. Det eneste svaret på henvendelsen kommer 22 August 2007 fra Tore H Vigerust der han skriver at han ikke forstår problemstillingen. I ovenstående "Stub 51 (17.6.1574), er Halvor Semingsen og Anne Olavsdatter nevnt som ektefeller, og fordi ingen nye sikre forskningsresultater har sett dagens lys i løpet av de siste 14 år, bør profilen være uforandret inntil videre. Finn C. Marthinsen. Hun var gift med Halvor Semingson Voll i Grue. | (Holter), Anne Olavsdatter Voll (I43976)
|
| 48735 | Note(Gravsten i Sjørring Kirke, Koret) Mogens Villad[søn, født i] Siøring Præstegaard 10. Jan. 1618, død 20. Okt. 1677, »der hand her hafde lefvet.. Aar oc IX Maaneder«. Ølandsk Kalksten, 150 × 87 cm, med fordybede Versaler, enklere end Nr. 6, men med lignende Relieffer, Baare og Evangelistcirkler. Mellem de øvre indristet Jesumonogram, mellem de nedre Præstens Monogram. Opsat paa Korets Sydvæg. | Villadsen, Mogens (I46954)
|
| 48736 | Note(Gunnar Zetterlund) Olof Påhlsson blev den som stannade kvar i Lövåsen. I mantalslängderna står han kvar till 1684 men vi möter honom i senare handlingar ett flertal gånger. Ar 1696 får Olof fasta (= lagfart) på Lövåsen, som då anges skattat som 1/4 hemman. Men i mantalslängderna står dock Lövåsen även senare som 1/8 hemman. Själva uppbudsbrevet från 1695 finns i original i Lövåsen. Egendomligt nog har Olof redan vid två tidigare tillfällen, 1665 och 1669, fått lagfart. Sista gången Olof nämns i domboken är 1706. Han är dock inte med i Sunnes första husförhörslängd som börjar 1708, vilket däremot hustrun Annika är. Detta skulle tyda på att Olof dog någon gång 17061708. Men 1711 är ett år då sönerna gör upp om hemmansdelarna, vilket skulle kunna innebära att Olof levde såpass länge som till runt 1710. Annika nämns senare. Eftersom Olof ej är med i mantalslängden efter 1684 men bevisligen levde senare bör han ha varit född c:a 1621. Det finns indicier på att Olofs hustru, Annika Larsdotter, kom från Laggåsen i Gustaf Adolfs socken och tillhörde släkten Karjalainen. | Suhoinen, Olof Pålsson (I33173)
|
| 48737 | Note(Hammerum Herred hjemmeside) https://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2666 De to personer Oluf Sørensen og Christen Nielsen er fætre. Deres mødre var stedsøskende. (Se nederst) Erik Brejl: Lundenæs og Bøvling amter 875a Personarkiver no.531 Friedenreich, Christian Linde (1742-1786) godsejer, Sønder Vosborg, Ulfborg sogn, Ringkøbing amt, 1784-1784 Heri: Testamente. Testamente af 8.6.1784, efter Testamente kodicil af 29.11.1782, fremlagt på Sønder Vosborg 2.2.1786 for Christian Linde Friedenreich, ugift ejer af Sønder Vosborg i Bøvling amt. Følgende tilgodeses: 1) Peder Lund til Skivehus, Kyø og Sebberkloster for at føre sagen mod magistraten i Viborg vedrørende Kærsholm bønder: 12.000 rdl 2) Marie Kirstine Mikkelsdatter, datter af Mikkel Jensen i Engesvang, for at passe afdødes far til hans dødsdag: 4000 rdl 3) Niels [Henriksen] de Leth, præst i Karlby [og Voldby] skal have 4000 rdl 4) Seidelin i Tørring skal have 1000 rdl 5) Madam Rosborg på Vester Teglgård ved Viborg skal have 1000 rdl 6) Christen Eschou skal have 1000 rdl 7) Kammerherred Schinkels døtre skal have 1000 rdl 8) Afdøde justitsråd de Leths børn skal have: sønnen 1000 rdl og hver af døtrene 500 rdl 9) Mikkel Jensen i Engesvang skal have 76 rdl 10) Mikkel Jensen i Store Kistrup skal have 48 rdl 11) Ritmester [C. Christian V.] Irminger til Palstrup eftergives gæld på 12000 rdl foræres 6000 12) dennes bror major Janus Irminger i Rendsborg skal have 6000 rdl 13) Madam Krog på Brunbjerg skal have 600 rdl, og hun og min gamle amme Johanne på Pallisbjerg skal have fri føde og klæde deres livstid og deres begravelse bekostet 14) Laurids Knudsen Hjelsborg, der har tjent mig og min afdøde farfar på Pallisbjerg, skal nyde fri bolig sin livstid samt have 200 rdl 15) Laurids Lauridsen Lange, der har tjent mig på Kærsholm [i Torning sogn] skal have 2000 rdl 16) Nikolaj Vissing, fuldmægtig hos afdøde, for eksekutor at være: 1000 rdl 17) Holm, forvalter i Tvilum skal have 1500 rdl 18) Fri pas leveres til: Niels Bach og Jens Raunvad samt de mænd, der tjener testator ved hans død. Desuden skal hver af dem have 600 rdl og nedad efter deres tjenestes længde 19) Følgende kan købe deres iboende gårde: a Peder Jensen i Ulfborg for 800 rdl b Jens Jensen i Lægård i Måbjerg sogn for 800 rdl c Niels Jensen Nygaard i Øster Dellerup i Måbjerg sogn for 400 rdl d Christen Jensen og Peder Lauridsen i Stavlund i Haderup sogn for 120rdl ==> e Oluf Sørensen og Christen Nielsen Agerslev (Agerskov) i Bording sogn for 50 rdl 20) Degneenken i Ulfborg skal konservere ved kaldet 21) Til de fattige, der uddeles af a [Jens Christiansen] Vendelin præst i Staby: 2000 rdl b [Jens] Stendorff, præst i Gørding, [Vemb og Bur]: 1000 rdl c [Peder] Randrup, præst i Nørre Felding [og Tvis]: 600 rdl. | Mortensdatter, Kirsten (I34393)
|
| 48738 | Note(Harry Jensen TNG) https://www.harry-jensen.dk/getperson.php?personID=I950&tree=tree1 Peder Pedersen Trane var søn til Karen Pedersdatter Trane og Peder Kristensen Hegelund - se over. Peder Trane blev dræbt 16.7.1587 i Viborg (SAS privatarkiv 21 - Kielland, boks 14, nummer 65 IV. Som det er skrevet ser det ud til, at det er et sammendrag fra en retsbog. Det er næppe Axel Kiellands håndskrift). Det var en omfattende sak etterpå, som endte med at Peder Tranes barn 8.10.1589 fikk utbetalt 400 slettedaler i erstatning. Peder Trane var gift med Mette Sørensdatter. Kielland skriver at han var oppkalt etter morfaren. De "vidløftige efterretninger om Hegelunderne og Tranerne" som Rostrup (2002, side 24) viser til, kan da godt være rettssakene etter drapet på Peder Trane. | Hegelund, Peder Trane (I27438)
|
| 48739 | Note(Henning Jensen database) Han var mølleejer i Varde og døde der den 16.11.1724. Nogle kilder mener, at familien stammede fra gården Brinch på grænsen mellem Daler og Møgeltønder sogne; men da det var en fæstegård under Schackenborg Gods betød det, at bondesønner derfra generelt var stavnsbundet og ikke kunne forlade gården uden Lensgreve Schack´s samtykke, hvilket han sjældent gjorde, for så mistede han jo en veluddannet og god arbejdskraft. Dog ved vi fra Matriklerne, at Hans Schack også ejede bøndergods i Ribe amt, så man ved jo aldrig, om de trods alt har fået "fripas" se i øvrigt denne artikels første sider, hvor denne problemstilling er indgående behandlet! Anders Hansen Brinch kom sammen med sine to brødre til Varde-egnen. Således broderen Laust Hansen Brinch til Alslev Mølle, og den anden bror Peder Hansen Brinch, blev kromand på Fanø. Noter : Fra Ribe amt , bind X, side 617. Af Varde Vejrmølles historie, af N.M.Kromann. "Møllen bestyres i mange år af Anders Hansen Brink, som var fra Ballumegnen, han er død omkring 1724. Dennes søn Jens Andersen Brink, døbt i Varde 13 marts 1716 og død der 15 januar 1790, er senere ejer af møllen i forening med Søren Ølgaard." I Anders Hansen Brinch´s tid som møller i Varde Vejrmølle, lå møllen på Arnbjerg. Han solgte møllen 6.7.1724 til skipper Søren Jessen i Hjerting, Guldager sogn. Salgssummen var på 500 Rigs- daler Courant. Skifteforretningen var ikke afsluttet med kreditorerne på Varde Rådstue så sent som den 14.2. 1725, idet der havde meldt sig flere kreditorer til boets midler! Kilder: Brevveksling 1976-82 med købmand Abild i Daler. Besøg hos afdøde godsforvalter Davidsens datter i Møgeltønder, hvor jeg gennemgik hendes fars privatarkiv. Brinch Slægten fra Varde Landsogn af Sydjydsk Slægtsforsk-ning, Kolding 1976. "Brink Slægten fra Varde Landsogn om Mads Hansen Brink og hustru, deres forfædre og efterkommere" af Sydjydsk Slægtsforskning. Vejlevej 57. 6000 Kolding. Varde Byfogedarkiv (kopi i Varde Lokalhistoriske Arkiv, Torvet 7. 6800 Varde). Varde Bys Historie ved Carl Lindberg Nielsen, udgivet Varde 1942. Se side 169. | Brinck, Anders Hansen (I43299)
|
| 48740 | Note(Henning Jensen database) Man må formode, at han overtog fæstet af en fjerdedel af Bennedsgården i 1621 efter sin far. Ved indfæstning står der dog Hans Jensen, men det må være en skrivefejl, da han jo havde haft fæstet mange år forud. I jordebogen er Søren Hansen først nævnt 1629. *** I matriklen 1688 er sønnen Morten Sørensen registreret som fæster på gården. | Hansen, Søren (I41751)
|
| 48741 | Note(Henning Jensen) Johan Sørensen blev gift 3. gang 15 feb 1711 i Ho kirke med Anne Jensdatter, datter af Jens Jessen og Maren Christensdatter døbt i Ho kirke. | Jensdatter, Anne (I40212)
|
| 48742 | Note(Henning Jensen, database) Bachen Bodsen: Den 16.6.1745 begraves Bachen Bodsen af Vesterballe på Ho kirkegård. Han blev 88 år, 4 måneder og nogle dage gammel og må derfor være født i starten af 1658. Han var gårdejer i Vesterballe i Ho sogn. I Hesselmed skifteprotokol findes dette skifte: No.55 Bachen Bodsen Hoe. Efter at Bachen Bodsen i Hoe ved døden er afgangen og da imellem hannem i live og Sønnen Boj Bachensen var opretted een afteigts Contracht da bemelte nu Salige Bachen Bodsen sin i fæste Havende Gaard for Sønnen oplod og afstaaed Hvilche findes under Dato Dec. 1730. Hvor udi findes anført og Boi Bachensen sig forbunden, at naar Faderen Bachen Bodsen ved Døden afgich, Saa skulle hans efterladenskab som hand ved gaardens afstaaelse sig Reserverit, give da loulig Skifte og Deeling imellem børnene; Hvorefter i Dag haver indfunden sig Samptlig dend Salige mands arfvinger i Boi Bachensens Huus for at skee Vederlaug for dend arf de udi de Reserverede midler Kand tilfalde Nemdlig Jens Nielsen i Hoe paa sin Huustrues og myndtlig Hans Terchildsens veigne. Peder Bertelsen i Hoe paa sin Huustrues Veigne og Mads Clausen i Mossevraae paa sin Hustrue og myndtling Maren Terchildsdatters veigne, hvor da mellem dem og Boi Bachensen blef troffen mindelig afhaandling som ald arfve Rædt og Prætention efter meer bemelte Bachen Bodsen, at Boj Bachensen skal betaIle eenhver søster 5 Slette daller, som er til dem samptlig 20 Slette daller, Nemlig til Jens Nielsen for sin Huustrue 5 Slette daller, Peder Bertelsen for sin Huustrue 5 Slette daller Mads Clausen for sin Huustrue 5 Slette daller og til Salig Terchild Hansens børn 5 Slette daller som bliver for Jens Nielsens Myndtling Hans Terchildsen 3 Slette daller 1 mark 5 1/3 skilling og for Mads Clausens myndtling MarenTerchildsdatter 1 slett daller 2 mark 10 2/3 skilling Tilsammen for alle firre Søster loder tiuge Slette daller, Hvormed De i alle maader kierlig og Venlig var fornøyed, for alt hvis Bachen dennem efter sin Død Haver tillagt Saa De hermed tilstaaer At naar Boi Bachensen samme i Dag udlovede 20 Slette daller udbetaller til Samptlig og ovenmeldte sine medarfvinger, Skal hand af dend niude fuldkommen afkalds quitering Saa Hand fri for dem og Derris Arfvinger for sig og sine Arfvinger skal beholde alt hvis Salig Bachen Bodsen dem med ommelte afteigts contraet, Haver tillagt. Være sig det Stuk Eiendom Hartkorn 2 skiper 3 fjerdingkar 2 album sampt ald anden løsøre, Sølv og Kaaber, ingen deel undtagen i nogen maader da De som meldt for ald arfve Rættighed med andførte 20 Slette daller er fornøyed, og desuden Tacher deris Kiære Svoger Boi Bachensen for dend kierlige medfart, og Christelige behandling som Hand imod sin og Deris Salig afdøde fader udi levende og efter sin Død med skichelig og Sømmelig Jordefærd bevist haver; Dette vi Samptlige til vidne meere bekræftelse under voris hænder beviser, og Stadfæster, og Venlig om bedet Velagte Dannemænd Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe dette som over=værende med os til vitterlighed at underskrive. Datum Hoe d. 21.de Decembr 1745. Boy Bachensen Jens nielsen Peder Bertelsen Mads Clausen som overværende til vitterlighed under skriver Niels Lassen Jens Espensen. Boi Bachensens søstre er Anne Bachensdatter gift med Mads Clausen, Gunder Bachensdatter gift med Peder Bertelsen ?(hendes anden ægteskab)?, Gunder Bachensdatter gift med Jens Nielsen og Kiersten Bachensdatter gift med Terchild Hansen. I Vester Horne herreds tingbog kan den 7.12.1688 læses følgende afkald på side 71a: For retten fremkom Mads Boisen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensens i Vejers og sin Hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers d. 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i agten skal indføres. Og tog de samtlige Bachen Bojesen ?(Bodsen)? i Ho udi Haand og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boj Nielsen af Ho ·og deres salig moder, som ved døden er afgangen, det være sig udi sølv, rede penge osv. Kilde: Karsten Hjort Sørensen | Boisen, Bachen (I8349)
|
| 48743 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) Boi Nielsen I Vester Horne herreds tingbog for den 7.12.1688 kan på side 71a læses følgende: For retten fremkom Mads Boiesen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne, Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensen i Vejers og sin hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers den 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i akten skal indføres. Og tog de samtlige Bakken Bojesen i Ho udi hånd og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boi Nielsen af Ho og deres salig moder, som ved døden er afgangen det være sig udi sølv, rede penge osv. I følgende afskrift at Kjærgaard Birketings tingbog for den 20.3.1646 kan Boi's forældre ses: Backen Bodsen i Oxby på hans søsterdøtres Ane Nielsdatter og Karen Nielsdatter fødte i Ho deres vegne, Boye Nielsen ?(Boi Nielsen)? i Ho på sine egne, Peder Nielsen og Terchel Nielsen født ibid. på deres vegne, de stod idag for dom og tog Jes Andersen ibid. udi hånd, gjorde og gav ham en evig afkald for al den arv som de kan tilfalde efter deres salige forældre Niels Madsen og Gunder Boyesdatter af Ho, det være sig for bo og boskab. | Nielsen, Boi (I39475)
|
| 48744 | Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde) nne Bachensdatter.: I tingbogen for Kjærgaard birketing kan den 10.3.1654 læses følgende om hendes familie: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen osv. | Bachensdatter, Anne (I39476)
|
| 48745 | Note(Henning Jensens database) Christen Jensen hustru hed formentlig Kirsten. Hun var formentlig den Kirsten Sørensdatter af Tobøl der var fadder ved Søren og Sidsels barnedåb 1753. Hun er sikker fået ophold ved Niels Sørensen eller Johanne Sørensdatter i Tobøl som også er fadder ved samme dåb. Niels Sørensen og Johanne Sørensdatter er sikkert søskende til Kirsten. Johanne Nielsdatter var formentlig datter af Niels Sørensen og Johanne Andersdatter i Tobøl, som er fadder ved Søren og Zidsels barns dåb i Hostrup 1753. Hun blev gift med Hans Jensen og bosat i Tobøl. Søren og Niels Christensen og deres hustruer ses som faddere flere gange i Guldager kirkebog 1765+ for Hans Jensen. Ved Sønnen Sørens overtagelse af gården i Tulsmark som sikkert er sket omkring 1753 er hun sikker kommet på aftægt der. Det må være hende der dør i Tulsmark 1763 ?(Alslev 1721- 1802 opsl 80)? "2 nov. blev begravet i Hostrup Kirsten Tulsmark af Tulsmark gl. 68 år." ?(født ca. 1695)? | Sørensdatter, Kirsten (I42254)
|
| 48746 | Note(Henning Jensens database) Det er måske Bachen Gundesen far der omtales 1609 i Kjærgaard Birks tingbog: "Gunde Backensen i Bredmose, Jens Mathisen i Ha og Oluf Sørensen i Barre og Jep Pedersen ibid. vidnede at de ikke havde nogen år haft i fæste eller leje af de enge som ligger til det bol i Borup Maren Anderskone har i fæste af mester Peder Hegelund, men en part af forne enge afgrøde har de bjerget til Stephan i Borup og en part havde de købt af for rede penge." | Bachensen, Gunde (I40011)
|
| 48747 | Note(Henning Jensens database) I sønnen Thomas fæstebrev Ribe hospital står der at han var født i Meils. Det må være Meils i Varde landsogn. | nn, Laurids (I42709)
|
| 48748 | Note(Henning Jensens database) Kjærgaard Birks tingbog 10.3.1654: Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen. Bachen Jensen og Ablone Bachens børn er: Anne bachensdatter, Jens bachensen og Hans Bachensen | Bachensen, Jens (I39557)
|
| 48749 | Note(Henning Jensens database): Fød ca. 1672 Gift 11/2 1700 Oksby/ Ho 1700-56 opsl 210 med Anne Nielsdatter. Anne Nielsdatter dør åbenbart, for Bachen gifter sig igen 12/12 1707 Oksby/Ho 1700-56 opsl 217. Død 27/1 1755 I nørreballe Oksby 1700-56 opsl 293 Han døde 83 år gammel og blev begravet den 27.1.1755. Han må altså være født omkring 1672. Den 11.2.1700 blev han i Ho kirke viet til Anne Nielsdatter af Nørballe, der blev begravet 3.6.1706. Derefter blev han den 12.12.1706 i Ho kirke viet til Maren Hansdatter af Nørballe. De måtte have kongebrev på grund af nært slægtskab ?(kusine)?.: Bachen Sørensen af Nørballe i Ho sogn i Riberhus amt, bevilling på ægteskab i 3die led. Bevilger og tillader, at Bachen Sørensen og Maren Hansdatter af Nørballe i Ho sogn udi Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led ere beslægtede. Hafnia 26 oktober 1706. | Sørensen, Bachen (I39485)
|
| 48750 | Note(Henning Jensens slægtsbase) Født Ca. 1510 Død Ca. 1593 Hyllerslev, Janderup sogn, Vester Horne herred, Ribe amt Han var selvejer og embedsmand. Han nævnes i gården Hyllerslev så sent som 1562. I en sag i "Varde Raadsstuearkiv", der nu ligger i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Dokumentet er dateret 8/5 1529 og er angående en trætte imellem borgmester Christijan Nielsen og Hyllerslev Grander. den 23/7 1541 ses han som tingvidne, der nu ligger i Nørreholms Godsarkiv. Det næste bevarede dokument stammer fra 1554, og ligger i Janderup Præstearkiv, under dette dokument ses hans laksegl. Kilde: Gert Ravn Nørgaard. Madz var i 1545 med til at udstede et tingsvidne og sætte markskel, han boede da i Hyllerslev. Han beboede i 1562 en gård under kronen i Hillerslev, hvoraf han iflg Riberhus lensregnskaber skal give gæsteri for 8 heste samt betale 1 fjd. smør, 1 svin og til helmis og volmis 10 skilling. Han dør muligvis 1581, idet der i lensregnskaberne 1581-1614 anføres på samme gård Jens Rask : "Af 8 heste 6 mk,10 sk, 2 alb gæsteri, helmis og volmis 13 sk 1 alb". 1600-01 anføres Jens Rask i Hillerslev som delefoged med Peder Barfod i Vestre Herred, og har sin gård fri. I 1608 anføres han fri for landgilde, fordi han er delefoged. Jens Rask i Hyllerslev er også på en anden? krongård i Janderup sogn 1593-1612. Det er sandsynligvis samme person. På denne krongård anføres i lensregnskaberne 1615-37 en "ny" Mads Rask, men muligvis fæster han kun den ½ gård, idet der i 1622-23 anføres: "Matz Rasch i Hillersleff fæstede en Gaard ibid., som hans Fader fradøde, gav 35 Daler" ; han er sandsynligvis en søn af Jens Rask Kilde: "Janderup og Billum sogne" | Rasch, Mads (I40135)
|