Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 14,701 til 14,750 fra 59,736
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 14701 | Fra Bjarne Kofoeds database: Place of residence: Vikingehøvding i Sverige Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået 25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun (Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5 tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten (sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland. (Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37) (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26) Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Toste, Skogul (I1150)
|
| 14702 | Fra Bjarne Kofoeds database: Place of residence: Vikingehøvding i Sverige Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået 25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun (Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5 tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten (sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland. (Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37) (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26) Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Toste, Skogul (I294)
|
| 14703 | Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen, side 227. Den ældste Søn fik Navnet Claus efter sin Morfar. Det er den Claus Hartvigh, som nævnes foran blandt Rønne-Raadmænd i 1608. Han var Købmand og Skipper med Søfart særlig paa Lybæk. H erfra hjemførte han i 1620 som Gave til Rønne Kirke en stor Lysekrone, der foruden Aarstallet bærer Indskrift: »Claus Hartvigh. Christine Niemans.« Paa Opgangen til Prædikestolen i den gamle Kirke fandtes Indskriften: »1623. Jørgen Franck, Claus Hartwig, Holger Madsen, Claus Bone, Peder Kofod, Fock Stoffroff, Raadmænd (Thura 1756). Claus Hartwigs første Hustru afgik ved Døden ved Aar 1621, hvorefter han ægtede Bodil Pedersdatter Koefoed, Datter af Frimand Peder Koefoed, til Kofoedgaard i Østermarie og Baggegaard i Klemensker, og Hustru Inger Uf, Datter af Frimand Peder Hansen Uf, Landsdommer, til Simblegaard i Klemensker. Claus Hartwig fik en voldsom Død, idet han i Kejserkrigen, ved Aar 1630, »med Skude og Gods var bleven udplyndret og ihjelskudt udfor Wismar,« nævner en senere Retsakt. | Hartwig, Claus Michelsen (I194)
|
| 14704 | Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. Borgmester Mads Ravn og Hustru Michel Hartwigsdatter havde flere Børn, af hvilke der kendes tre. Datteren, Elisabeth Ravn, blev gift 17. Januar 1619 med Raadmand og Kirkeværge, siden Borgmester i Rønne, Peder Hansen Kofoed, født paa Blykobbe- gaard 15. Juni 1598, død i Lybæk 24. December 1648, Søn af Frimand Hans Kofoed og ubekendt Hustru. Peder Kofoed, der var Købmand og Skipper, blev efterhaanden Ejer af 7 Bønder- gaarde rundt paa Bornholm foruden sin store Bygaard i Rønne, den nuværende Amtmandsgaard paa Byens Storegade. Af Ægte- parrets 15 Børn blev Kaptajn Jens Pedersen Kofoed til Magle- gaard i Østermarie den mest kendte, af Eftertiden nævnt »Born- holms Befrier«, altsaa hentydende til Opstanden mod Svenskerne og Tilbageerobringen af Bornholm i Dagene 8.10. December 1658. løvrigt kan henvises til Julius Bidstrups Stamtavle over Familien Kofoed A. | Ravn, Elisabeth Madsdatter (I120)
|
| 14705 | Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. En Bror til Borgmester Augustin Hartwig var vistnok en Cort Hartwig, der i 1572-73 var konstitueret Bestyrer af Hammershus Len. ... Om Cort Hartwigs Personalia findes intet oplyst. Under 20. December 1572 har Consulat. Lübec. durch ein offen Patent, Cort Hartwig die Administration des Landes (Bornholm) vftzdragen. Den 18. Marts 1573 melder Curt Hartnigk til Hr. Johan Brockhusen og Herr Benedictas Schlicker, »Kammerhem, meinen gebietenden Herrn« (i Lybæk), at han er kommen til Nexø og har modtaget Slottet, Nøglerne m.m., og Løverdagen efter Anunciationis Mariæ melder han, at han har overtaget Bestyrelsen, Inventaret o.s.v., item at han ikke tör paatage sig Bafalingen og have med Ret og Dele at gøre, beder derfor om, at man vil sende en Høvedsmand. (Original i Raadhusarkivet i Lybæk. Bornholm II. 4. Hiibertz, S. 402). Den 24. Juli udstedes Bestalling for Mattheus Tidemann, Raadmand i Lybæk, at være »houetman« paa Hammershus i 8 Aar; han skal have aarligt 100 Mark i Løn. (Hübertz, S. 414). Hermed er Cort Hartwigs Embedsvirke paa Bornholm slut. | Hartwig, Cort (I219)
|
| 14706 | Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. Byfoged Christen Larsen, var gift med Claus Hartwigs Enke Boel Pedersdatter Koefoed. I Julius Bidstrups Stamtavle over Slægten Koefoed B nævnes han som hendes Mand, men intet om hendes første Ægteskab med Claus Hartwig, hvilket dog er bevist ved, at hun i 1659 som »Christen Laurs Efterleverske« nævner Paul Hartwig sin Søn. Ligeledes sælger Albert Hartwig en Gaard i Aaker, som han har arvet efter »sin Farmoder Bol Christen Laurs.« I Slutningen af November Maaned 1641 besøgte Christian IV s Søn, Grev Waldemar Christian, Bornholm paa Hjemvejen fra Rusland. Under Besøget boede Prinsen i Rønne hos Byfogden, som Rasmus Rafn meddeler det i sit 1671 forfattede Manuskript »Cronica Boringiaca«, hvori det hedder: »Den 29. November kom Greve Valdemar fra Rysland her til Landet, og skete her Prædiken for hs. grevelige Naade og hans ganske Comitat den 1. Sønd. i Advent udi Byfogdens Christen Laursens Hus. | Lauridsen, Christen (I4266)
|
| 14707 | Fra Bornholmske Samlinger, 13. bnd 1920 Det gamle Rønne, M.K. Zahrtmann Side 20: Efter Aar 1600 synes de kendte Købmændsnavne Colberg og Wichmann indvandrede i Rønne Borgerskab, efter alt at dømme fra Østersøens Sydkyst. Slægten Raschs Stamfader er Philip Rasch, der var født 5. April 1648 paa Unevad Gaard i Sønderjylland, Søn af Herredsfoged Jes Rasch, og som 1668 bosatte sig som Skipper i Rønne, hvor han døde 2. Marts 1722. Side 27: En anden Mand var den tidligere nævnte Philip Raschs Broder Matthias Rasch, født 1638 paa Unevad Gaard i Sønderjylland; han deltog i Forsvaret af København under Belejringen 1658 og var allerede i Maj 1659 bosat i Rønne, hvor han handled.e med Gyldenstykke og andet; her ægtede han 1664 Raadmand Herman Clausen Bohns Enke Kirstine Madsdatter og blev selv Raadmand. I en Klage over hans voldelige Haandgribeligheder 1670 udtalte de menige Borgeres Talsmænd: Borgermestre og Raad her i Byen er "it indbunden Slægt og Svogerskab med hverandre tilsammen, saa de hafuer sadt oc giort, ligesom dem lyster." Matthias Rasch paadrog sig en skarp Tilrettevisning. Han udnævntes 29. August 1678 til Landsdommer paa Bornholm, fik som saadan Bugt med Skurken Amtsskriver Augustus Deckner, men fortsatte sin egen voldsomme Fremfærd, blev dømt fra sit Embede 1701 og døde i Rønne i Januar 1723. De bornholske Udmarksjorder, J. Paludan | Rasch, Philip Jessen (I9110)
|
| 14708 | Fra Brejl skifter - - 2013: 102 Anne Margrethe Ostenfeld i Viborg. 19.12.1746, fol.170B. E: Peder Arff, rektor i Viborg. B: 1) Jens Ostenfeld Arff 5 uger. Desuden nævnes afdødes søster jomfru Dorthe Cathrine Ostenfeld. Afdøde døde 18.11.1746. | Ostenfeldt, Anna Margrethe (I31156)
|
| 14709 | Fra Dommerby | Laursen, Thomas (I17103)
|
| 14710 | Fra Dommerby | Larsdatter, Maren (I17093)
|
| 14711 | Fra DS-Wiki, Sommersted Sogn (https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Forside) Kirkebøgerne for Sommersted sogn findes først fra 1809, fordi både hovedministerialbogen og kopien fra før 1809 gik til ved en brand. Der blev dog gjort forsøg på at genskabe nogle af de tabte oplysninger. Degnen tog rundt til sognets familier og bad dem fortælle deres fødselsdatoer. Ikke alle kunne dog huske fødselsdatoerne, men navnene blev alligevel noteret familie for familie. Denne fortegnelse kan ses i den første eksisterende kirkebog, der dækker årene 1809-1849. Listen dækker 37 familier og er sandsynligvis ikke komplet Kirkebog Sommersted 1809-1849(Hovedbog), AOL-13 Nr. 39, Lauritz Nielsen Død, Var gift med Karen Lauritzes, født i Leerdt Deres børn ere følgende Klaus Lauritzen Kier Troels Lauritzen Kier Niels Lauritzen Kier Maren LauritzDatter Kier Margrethe LauritzDatter Kier Haderslev, Gram, Sommersted, Sommerstedt, , 30, FT-1803, C0092 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Lauritzen 32 Gift Mann Wohnt zur Miethe Tagelöhner Karen Christensen 30 Gift Dessen Bruder Lauds Nielsen 1 Ugift Ihre Sohn Karen Lauritzen geboren Clausen 65 Enke Mutter des Hausvaters Wehmutter | Familie: Lauritz Nielsen / Karen Clausdatter (F6331)
|
| 14712 | Fra Ejsing Sogns historie samlet af Anders Kjellerup (Vinderup Egnshistoriske Forening): Ejsing Kirkes præster. Anno 1751 lod Hr. Jens Muller og hans Hustru Maren Rosberg denne Tavle oprette til en Erindring om Præsternes Navne siden Reformationen her i Ejsing. Kort før og efter Reformationen var Hr. Jens Christensen Canniche i Ribe. Efter ham er følgende alene Bekendte. 1 Hr. Knud Christensen, Provst i Ginding Herred, døde 1624 anno ætatis 66. 2 Hr. Knud Pedersen, døde 1632 anno ætatis 41 3 Hr. Søren Jensen Vilberg, kaldet paa St. Hansdag 1632 af Velb. Ulrich Landberg, Lehnsmand, døde 1665. Var Præst i 33 Aar 4 Hr. Søren Malmøe, kaldet af Velb. Mogens Rosenkrantz til Landting, døde 1707. Var Præst i 42 Aar. 5 Hr. Hans Michelsen Schousboe, født i Fyn. Kaldet af Velb. Anders Rosenkrantz til Landting, døde 1724. Var Præst i 17 Aar. 6 Hr. Laurs Winther, en Søn af Borgmester Christen Winther i Ringkiøbing, kaldet af Velb. Anders Rosenkrantz til Landting. Døde 1728. Var Præst i 4 Aar. Ligger begravet med sin sl. Hustru Hylleberg Gravensdatter Assels, under Præstestolen. 7 Hr. Hans Grøn, kaldet af Kong Frederik den Tiende 1729, og Aaret efter forflyttet til Oværmis Præstegiæld i Tronhiems Stift. Var Præst i 3/4 Aar. 8 Hr. Jens Muller, føed paa Holmsland ved Ringkiøbing 1701, den 31 Mai, en eneste Søn af Hr. Niels Muller, den første Sognepræst der paa Landet, hvis Formænd alene var Capelaner under Domprovsten i Ribe. Blev kaldet af Kong Fr. d. 4 den 22 Mai 1730. Confirfirmeret af Kong Chr. den 6 den 24 Marti 1731, som med og allernaadigst kaldede ham d. 14 Oktober 1735 tillige at være Sognepræst til Handberg, der var combineret med Ejsing, og atter allernaadigst Confirmeret af Kong FR. d.5 den 2 Marti 1746. Min Adjunctus og Succeses. 9 Hr. Christopher Mulvad, en Søn af Hr. Bent Rosenmeyer Mulvad, forrige Sognepræst for Brøndum og Hvidberg Sogne i Salling, kaldet 1756, den 11 Juni af Hr. Christen Sinders. Fru Maren Loss til Kjærgaardsholm, Landting og Fursbak. Confirmeret af Fr. d. 5 1756, den 17 September. Atter Confirmeret af Kong Fr. d. 5,te, at være mig adjungered 1758. den 8 September. | Vinter, Laurids Christensen (I15399)
|
| 14713 | Fra Emmaus Kirken til Solbjerg Kirkegård | Østerbye, Dorthea Birgitte (I18630)
|
| 14714 | Fra Familien Bohn fra Rønne, M.K. Zahrtmann, særtryk af Personalhistorisk Tidsskrift 3.rk. 6.bnd.) Den mundlige Overlevering giver Slægten Bohn en tysk Oprin- delse; selve Slægtsnavnet saa vel som de i Slægten nedarvede Fornavne Herman, Klavs, Henning, Jørgen og Morten synes at støtte Troværdigheden heraf. Mens Besiddelsen af Bornholm 152576 var overdraget Lybæk, paa hvilken Hansestad Øen endnu langt senere drev en betydelig Handel, bosatte mange tyske Købmænd sig her; det nævnes saaledes 1545, at Colbergerne have stiftet et Gilde i Nexø, paa hvilken By de i mange Aar have handlet, og 1573 7/i2 opbrød Rønne Borgere med Borgermestrene i Spidsen de lybske Købmænds Boder og ødelagde deres Varer i Forbitrelse over Lybækkernes Overgreb paa deres Rettigheder, mens de lod Greifswaldernes, Stralsundernes og Colbergernes Boder urørte1). Den Mulighed ligger nær, at Slægten Bohns Stamfader har været en af disse Købmænd. En Overlevering nævner udtrykkelig Lybæk som Slægtens Hjemstavn; dens Fortælling om, at to Brødre Bohn fra Lybæk nedsatte sig paa Bornholm som Mølle- byggere og viste sig saa dygtige i deres Fag, at de ogsaa fik Arbejde paa Sælland, finder i øvrigt intet Steds nogen Støtte. ... Side 5: I Lensherren Hendrik Brahes Regnskab for Aaret 158586 findes Navnet Bohn nævnt første Gang paa Bornholm; blandt Udgiftsposterne anføres her: giffuet Harmenn Bonne ij rønnde for xm Mursteen hånd kiøffte ij lipke Cxxx dali/ I Følge dette var Herman Bohn 1586 Købmand i Rønne og rimeligvis en af Byens største; end videre er der Grund til at antage, at han selv som Skipper paa eget Skib har hentet denne betydelige Last i Lybæk. Saaledes findes lige til op imod vore Dage Skipper- og Købmandsstillingen ofte paa Bornholm forenede: Købmanden henter selv paa sit eget Skib sine Varer hjem og forhandler dem fra sin egen Bod. Den her brugte Form for Købmand Bohns Fornavn, Harmen, er endnu den Dag i Dag gængs i den bornholmske Udtale af Navnet Herman. Naar denne oprindelig plattyske Form findes anvendt af den danske Lensherre, kan man maaske dog heri finde et Fingerpeg paa, at Harmenn Bonne var en til Bornholm indvandret Tysker. Ogsaa den Omstændighed, at Herman Bohn hverken her eller andet Steds særtegnes med sin Faders Navn, taler for, at han har været Slægtens første Mand paa Bornholm og derfor ikke har kunnet i Navnet forvexles med nogen anden, og at hans Fader har været Bornholmerne ukendt. Denne Om- stændighed træder saa meget des mere frem, som alt i det nær- mest følgende Slægtled Klavs Bohn 1611 nævnes alene som Claus Hermandsen uden Tilføjelse af Slægtsnavnet; af hans Signet med Bogstaverne C B, som ogsaa kendes andet Steds fra, ses det, at hans fulde Navn har været Claus Hermandsen Bohn. ... o.s.v. ... Man kan kun formode, at Herman Bohn nedstammede fra Smaakaarsfolk i de tyske Østersølande, at han i den sidste Tredjedel af det sextende Aarhundrede nedsatte sig som Skipper og Købmand i Rønne, og at han her blev Stamfader til den bornholmske Slægt Bohn. Han vandt Indflydelse og Anseelse hos sine Medborgere og blev Raadmand i Rønne; hans Underskrift som saadan findes paa Aktstykker fra 1604 4/9 og 1609 28/4, og han skriver sig i disse: Hermand boen. Side 6, nederst: Herman Bohn har rimeligvis haft tre Sønner, Henning, Klavs og Morten Bohn: om disse vides kun lidt. OBS! Det skal bemærkes, at Herman Hansen har opdateret M.K. Zahrtmanns slægtstavle. I denne udgave, at kun Henning og Klavs medtaget som sønner af Herman Bohn. jf. henvisning til denne kilde. | Bohn, Herman (I6695)
|
| 14715 | Fra Familien Bohn fra Rønne, M.K. Zahrtmann, særtryk af Personalhistorisk Tidsskrift 3.rk. 6.bnd.) Side 6, nederst: Henning Boen, Borger i Rønne, fik 1610 2/s sammen med Byens Borgermester, en af dens Raadmænd og to af dens øvrige Borgere Fuldmagt til at hylde Prins Kristian i Lund 15/4 paa Rønne Bys Vegne. Henning Bunde, Borger i Rønne, fik 1631 22/4 udbetalt af Lensherren Holger Rosenkrans 4 Rigsdl 24 Sk. for et Topsejl, som han havde leveret til en af Kongens Pinker. I Rønne Kirke fandtes i Midten af forrige Aarhundrede en Gravsten over Henning Gagge, død 1562 og hans Hustru Elsebet Kam, død 1578 23/10, Paa hvis Fodende stod at læse: Denne Steen oc Sted hører Henning Bon oc Clawes Bon oc begges deres Arvinger til. Anno 1622. I Følge denne Ind- skrift ligger det nær at betragte Henning Bohn som en ældre Broder til Klavs Bohn, der var en Søn af Herman Bohn. Henning Bohn var Købmand, mulig Sejlmager, i Rønne. | Bohn, Henning Hermansen (I6694)
|
| 14716 | Fra Familien Bohn fra Rønne, M.K. Zahrtmann, særtryk af Personalhistorisk Tidsskrift 3.rk. 6.bnd.) Side 7: Claus Boenn var en af de sex Rønne Borgere, som udstedte den omtalte Fuldmagt i Anledning af Prins Kristians Hylding 1610. Han er den samme de vedtrykte Signeter ere ens som den Claus hermandsen, Borger och Indvaaner i Rønnde, der 1611 16/6 paa Hammershus gav Lensherren Hans Lindenov Kvittering for 1 Rigsdi. 22 Sk. danske, hvilken Sum var bleven ham udbetalt for thoe thylcher lange Støthiinske Legter; han var følgelig en Søn af Herman Bohn, og rimeligvis var han en Broder til Henning Bohn, sammen med hvem han 1622 erhvær- vede sig Henning Gagges Gravplads i Rønne Kirke. I en Ind- skrift i Rønne Kirke nævntes Claus Bone som en af Byens sex Raadmænd 1623. Klavs Hermansen Bohn var da Købmand og Raadmand i Rønne; forménlig var han Fader til Skipper og Raadmand Herman Klavsen Bohn, der tiltaltes som medskyldig i de bornholmske Officerers landsforræderiske Overgivelse af deres Ø til de svenske 1645, men frikendtes ved Herredags- dommen 1646 4/5 , samt til Henning Klavsen Bohn, der døde 1689 som Raadmand og Borgerkaptajn i Rønne. | Bohn, Claus Hermansen (I6698)
|
| 14717 | Fra Finnar i Östmark, Vitsand, Nyskoga, Södra och Norra Finnskoga. (Jarl Ericson) Matts Nilsson bötfälldes, liksom de flesta svedjefinnarna, "för osynt fall" och fall å annans mark. Även vid jakten kunde det gå illa. I domboken för Älvdals Härad 1669 finns berättat: "Och blefwo Mathes Nilsson i Södra Flatåsen å frälse i Nyy Sochn Anders Koosman i Rygden, Olof Larsson i Höljes, Jöns Olsson ibm, Håkan Persson i Hoole, Jöns Halfwardsson ibm, Per Jakobsson i Gunnarsby, Olof Larsson ibm och Mathes Mattsson i Afundsåsen, alla desse Åtta å frälse i Dalby Sochn Anklagade för det the i Nästförledne Winter hafwa fäldt några Älghdiur, ehuruwäll Almogen i Wärmlandh fins Anno 1665 i närwaro af Hans Nåde Wällborne Landshöfdingen siälf å Tinget DISPONERAT till Att medh en Good Willie affstå sin Gamble frijheet att skiuta Sådanne Diur." Det blev böter. "Högdjur" skulle reserveras för överhögheten. När Matts började åldras, ville sönerna veta hur hemmanet skulle skötas och av vem. Detta finns noterat i domboken för Älvdals Härad 1697. "Finnarna Grills och Nills Mattssöner i Flatåsen, wille att een af dhem, eller dheras syskon af förre Gifftet måtte besittia samma fierdedels Hemman, Flatåsen, och hafua sin gamle Fader Mattes Nilsson hoos sigh till föda och uppehälle, hälst fadren bemälte medh dheras Modher aflat hafwer, att dhe således der till synas närmare wara, dheras halfbroder Hindrich Matsson som nu hoos Fadern sitter; Men som bemälte deras Fader äger 2/3 i Hemmanet, och dhe allenast effter sin Modher hafwa rätt till 1/3 där af, huilken 1/3 så lijten och swagh Lott är, att ingen besittningh wara kan. Fadren ock här låtit förstå att han hällst seer sig få hafwa hoos sigh Sonen Hindrich Mattsson so honom bäst tillhanda gått: huru medhan dhe andre barne dheras Arfs rätt till Hemmanet icke betaga will och nu hoos sigh hemma hafwer een sin Son af förre Kullen. Fördenskull pröfwas skiähligt att Matts Nilsson sin och sine barns Jordh i sin Lijfs tijdh må få till sitt uppehälle hafwa, och derpå till sigh dhen af barnen intaga och behålla som han kan bäst hafwa sitt willkor hoos; Doch att ährlig wedergällningh gijfwes till barnen af förre gijftet för dhen dhem effter Moderen tillkommer, huar dhe elliest alldeles ifrån hemmanet afflyttia willia och deer medh låta sigh benöija att dhe redan fått där på ägorna sine hemwijst hafwa." Nästa notis är daterad 1698, hösttinget. "Framkommo samptelighe Sahl Matts Nilssons i Flatåsen barn, Nils, Grills, och Daniel Mattssöner med mågen Christoffer i Brunnberget, sampt Påhl Tarfwen för Sonen Hindrichs omyndige barn, warandes sigh emellan Twistigge om besittningen af deras Sahl Faders effter lembnade hemman, som är hällften af fierdingshemmanet Flatåsen; Jembwäll Klagade Påhl Tarfwen på sine dotterbarns wägnar, att det Skiffte desse Syskon sigh emellan ensamma gjordt hafwa uthi det löösa, icke skall rättrådeligen wara förrättat, hwarföre han om ändring där uthinnan anhölt och tillijka medh dhe andre både om Rättens uthslag öfwer besittningen af hemmanet, effter som dess hallfbroders Hindrichs Enka medh sine barn, iemwäll Nils samt Grills som af förre Kullen äre, alle wid besittningen behåldne bliwa willia; Här öfwer kunde Rätten fördenskull icke annat sluta, än att dehra Syskonen som Arff tagit, skulle bära tillbaka hwad dhe undfått, och sedan låte dhe uthi Gode mäns öfwer- och närwaro lösöronen så wäll som Åhrswäxten sigh meellan rättmätelighen och effter Lagh komma till Skiftes. Men hwad besittningen angår synes Nämbden bäst wara, att Nils Mattsson, som Tienligast och af älldre Kullen dem i det fasta tillkommer, må der å allena besittia blifwe och till dhe andre Syskonen lösee efter Mätismanna ordom uthgifwa; Alldenstund dehlen för ringa och swagh är, att eij flera där på behålldne blifwa kunna. Till bytesmän uthtogos och förordnades Länsman Wällförståndige Lars Milander och Nämbdeman Bengt i Stöllet som sådant med Forderligaste förrätta kunna." Det blev äldste sonen Nils som övertog hemmanet. | Moijainen, Mats Nilsson (I44216)
|
| 14718 | Fra Greslund 30 aar. | Pedersen, Lars (I7280)
|
| 14719 | Fra husförhör. | Trulsson, Ola (I36700)
|
| 14720 | Fra Internet på adresse: http://www.hoeng-haslev-faxe-lokalt.dk/gaarde/index_Page1286.htm Hovby, Hovby Mølle. Møllen hørte til Rosendal. Beboere: Lars Andersen var gift med Kirsten Mortensdatter, der var født i 1706. Da Lars Andersen døde i 1753, giftede hun sig med Lars Sørensen, som var på møllen i 1787. Han var født i 1727. I 1801 hed mølleren Søren Nielsen Kragh. Han var født i 1750 og gift med den 26-årige Kirsten Pedersdatter. Hun var hans 2. kone. Hun var født i 1775. I 1834 var det Johan Frederich Johansen, født 1805 i Reerslev sogn, Holbæk amt, som havde fæstet på møllen. Han var gift med Sofie Magdalene Sønderup, hvis far var forvalter på Margrethenlund. Hun var født i 1807.De var her endnu i 1840, 1845 og 1850. I 1850 boede enken Christine Kragh, født 1793 i Mogenstrup, formentlig formandens datter. | Krag, Søren Nielsen (I15106)
|
| 14721 | Fra Kancelliets Brevbøger haves: "1582 den 28. Oct. Vamdrupgaard. Aabent brev, at Niels Larsen og hans hustru Lene, datter af hr. Matz Buch, sognepræst til Egtved sogn, gerne maa beholde gaarden Nordenschouf, som han efter hr. Matz Buchs beretning har fæstet og betalt landgilde og ere lensmanden lydige". | Familie: Niels Larsen / Lene Madsdatter Buch (F8734)
|
| 14722 | Fra Koldinghus birks justitsprotokol, 1748-61: 1759, 13. oktober, Fol 710b Niels Mikkelsen af Starup fører på vegne af sin hustru Margrethe Jensdatter og hendes søskende vidner på deres slægtskab til afdøde Niels Jensen Brødsgaard, som døde på rejsen til Vestindien. Disse hel- halvsøskende er børn af Dorthea Sørensdatter, der først var gift med Anders Hansen og siden med Jens Nielsen Brødsgaard. 1760, 18. marts, 722b Hans Andersen af Ågård i Starup sogn og Søren Andersen af Dons m.fl. fører vidner på, at de er halvbrødre til og arveberettigede efter afdøde Niels Jensen, der i Holland skal være kaldt Cornelis Jansen. Hans fader var Jens Nielsen Brødsgaard og moderen Dorthe Sørensdatter. | Hansen, Hans (I18790)
|
| 14723 | Fra Kragh og Schack Slægttavle: 9.107.Albrecht Frederich Wulf (Forældre: se 10.213+10.214) Født ca.1715 ved den polsk-tyske grænse. Død 26.december 1779 i Holbæk, begravet 29.december 1779 på Sct.Nicolaj kirkegård i Holbæk. Købmand i Holbæk. Han var en velhavende mand og gav hver af sine døtre en smuk dragkiste. Fik 24.oktober 1755 borgerskab som markedskræmmer i Kalundborg. Han var da bosat i Skamstrup. Tog borgerskab som handelsmand i Holbæk 8.august 1761. Gift før 1740 med Wibicke Sophie Arnsdatter. Sammen med sin kone og sine børn, blev han døbt 23.juli 1755 i Skamstrup kirke. 9.108.Wibicke Sophie Arnsdatter (Forældre: Ukendte) Født ca.1715 i Friedeberg, Berlin. Død 9.maj 1790 i Holbæk. Begravet 15.maj 1790 på Sct.Nicolaj kirkegård i Holbæk. | Wulf, Mette Amalie (I16319)
|
| 14724 | Fra Kure | Ibsen, Hans (I3401)
|
| 14725 | Fra Kures gårdsfortegnelser. 8. vrgd. Langedeby, Bodilsker. | Ipsdatter, Ane (I3078)
|
| 14726 | Fra Kures gårdsfortegnelser. 8. vrgd. Langedeby, Bodilsker. | Larsen, Peder (I3077)
|
| 14727 | Fra Kures gårdsfortegnelser. | Lyster, Margrethe (I3035)
|
| 14728 | Fra Kures Gårdsfortegnelser. | Kofoed, Absalon (I3034)
|
| 14729 | Fra Kølstrup Sogns lokalhistoriske Forening: Hundslev Skovgård. Denne ældgamle gårds historie går helt tilbage til Margrethe 1ste tid. Den første ejer vi kender navnet på er Hartvig Tralov, der er nævnt i et dokument fra 1371. Fra 1441 til 1576 var gården under Antvorskov Kloster ved Slagelse. Gården var på det tidspunkt en lille herregård. Beboerne var for det meste lavadelsfolk, en af ejerne i begyndelsen af 1600-tallet var Jørgen Mule, rådmand i Odense. I 1639 købte Chr.4 Skovgården og lagde den under Ulriksholm som fæstegård. I et fæstebrev fra 1743 blev Søren Hansen fæster. Med ham kom den slægt til gården, og som boede og drev den til Gudrun Madsen døde i 1978. Søren Hansen døde i 1787, hans brorsøn Søren Mogensen overtager fæstet. Ved udskiftningen i 1794 bliver jorden samlet hjemme omkring gården I fællesskabets tid havde Hundslev Skovgård jorden fordelt på 144 små parceller, fire år efter i 1798 frikøber han gården. Efter hans død i 1838 overtager svigersønnen Mads Jensen gården, han var gift med Mette Sørensdatter. Deres søn Jens Madsen, født 1834 overtager senere gården, han var gift med Karen, født Hansen. Osv. | Hansen, Søfren (I19381)
|
| 14730 | fra Ladbye | Familie: Hans Knudsen / Kirsten Laursdatter (F7654)
|
| 14731 | Fra Lundegård. | Pedersen, Cecilie (I3221)
|
| 14732 | Fra Lunds Herdaminne: Jen Lauritsen, som i tre år varit herr Søffren Nielsens medtjenare, men blifwit förbigången wid pastoratets tillsåttning efter honom, anhöll 17/10 1641, "på det Guds ære i hans hellige Menighed for hans sande börn maatte blffue ved mig uverdig progareret," hos K. M. om någon annan besorbran, uflofwande, om sådan wanus, belöning åt konumgen i de råttfärdigas uppståndelse. (se https://runeberg.org/lundsh/4/0137.html) | Malmøe, Jens Lauritsen (I45745)
|
| 14733 | Fra Madsenfamily | Andsager, Andreas Christian (I16564)
|
| 14734 | Fra Mortensen Ssdler Skast herreds tingbog 1742 - 1747 side 195 ... tilspurgte vidnet hvor længe Giertrud Mortensdatter døde før hendes mand Morten Hansen, Hygum. Vidnet svarede: 2. onsdag i faten (13/3 1743) døde Giertrud Mortensdatter, salig morten Hansens hustru i Hygum | Mortensdatter, Gertrud (I41399)
|
| 14735 | Fra Mortensen Ssdler Skast herreds tingbog - side 193 - 11/8 1744 Skast herreds tingbog - side 193 - 11/8 1744 Søren Eskildsen af Hygum blev spurgt, om han erindrede den tid, afgangne Morten Hansen i Hygum antog og af hr. admiral Kaas blev overladt den . . . . gård i Hygum, som han boede og døde på. Vidnet svarede, at det var 18 - 19 år siden afgangne Morten Hansen kom til Hygum, og han antog stedet med 6 arbejdsbæster og der foruden 18 andre små og store klovbanden? nød og der var 11 køer og kvier, som enten havde fået kalf eller var med kalf . . . . Blandt de 6 bæster var der 2 åringsplage. Erindrede også, at Morten Hansen bekom nogle får, men ikke hvor mange, 2 vogne, harve og plov, men hvor gode vidste han ikke. Morten Hansen og Giertrud Mortensdatter var begge kommen fra fremmed staun og gods. 2. onsdag i fasten 1743 døde Giertrud Mortensdatter og derefter ca. en måned før den 8. april? samme år døde han. Så Producerede Windfeldt . . . . at fra forrige fuldmægtig på Ølufgård, nu forpagter på Lindbjerg, Sr. Hans Nielsen ergangne missive under 20. marts sidst, som er besvarelse på Windfeldts skrivelse til ham af 16. 3. Førend den producerede Missive af retten blev antagen, indstillede Christen Spangsberg om det kunne være lovforsvarligt samme i retten til bevis at antage, siden monsieur Hans Nielsen ej er af anden stand han jo sit vidne for sit rette værneting kunne aflægge . . . . . | Hansen, Morten (I41398)
|
| 14736 | Fra Nanna Vester: Født 1789 i Pederstrup. Døbt 5. juli i Nødager. Død 10. juni 1827 i Trustrup, Lyngby sogn. Fæstebonde på "Tjørnegården" i Trustrup. ~ 31. oktober 1818 i Lyngby sogn med IV.15 Mette Cathrine RASMUSDATTER (1796-1859). · Overtog fæstet af en gård i Trustrup efter sin svigerfar Rasmus Laursen. Gården med matrikelnummer 2, i dag kaldt Tjørnegaarden, var den mindste af Trustrups oprindelige 8 gårde med en hartkornsansættelse på 4. Det er uvist, om det var ham eller, efter hans død, hans enkes anden mand Niels Jensen Pedersen, der købte gården til selveje. Denne anden mand blev iflg. Nanna Vester iøvrigt efterhånden også kaldt Kolind. At dette har sin rigtighed fremgår af folketællingerne: I 1834 kaldes han "Niels Pedersen", men i 1845 "Niels Pedersen Colind". Datteren af Mette Cathrine Rasmusdatter og Niels Pedersen, Jensine g. Gjødesen, overtog Tjørnegården omkr. 1860. Navnet "Tjørnegarden" stammer iflg. familietraditionen fra deres svigerdatter Sofie Wetzlar (altså omkr. 1900). Den nedbrændte i 1861 og blev så genopført på hjørnet af Lyngbyvej og hovedvejen. I dag er kun stuehuset tilbage. "Tjørnegårdsparken" i Trustrup er anlagt på dens jorde. Kilde: Nanna Vester [25] <3_0.php>, Straarup [24] <3_0.php> (s. 50) mm. | Kolind, Peder Pedersen (I9495)
|
| 14737 | Fra Nanna Vester: I 1787 selvejerbonde i Pederstrup, Nødager sogn, fra ca. 1790 fæstebonde Lyngby under baroniet Høgholm og fra 1804 også her selvejerbonde. En del af gården blev i 1809 solgt fra til svigersønnen gift med datteren Johanne. Resten blev 1815 overtaget af svigersønnen gift med datteren Dorthe. Peder Kolind blev boende på gården til sin død i 1831. Blev velhavende. 9 børn. I 1801 bor alle hjemme bortset fra Johanne, Jørgen og Mette (sidstnævnte kendes kun fra skiftet 1831). Kilde Straarup [24] | Kolind, Peder Pedersen (I15959)
|
| 14738 | Fra Norman Lee Madsens database. 1705 3. søndag efter Paaske | Jensen, Mads (I2938)
|
| 14739 | Fra Norman Lee Madsens database. | Madsdatter, Karen (I2947)
|
| 14740 | Fra Norman Lee Madsens database. | Pedersdatter, Sidsele (I2944)
|
| 14741 | Fra Norman Lee Madsens database. | Pedersen, Hans (I2943)
|
| 14742 | Fra Norman Lee Madsens database. | Pedersen, Jens (I2941)
|
| 14743 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensen, Jens (I2937)
|
| 14744 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensdatter, Kirstine (I2936)
|
| 14745 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensen, Anders (I2934)
|
| 14746 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensen, Morten (I2933)
|
| 14747 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensen, Peder (I2932)
|
| 14748 | Fra Norman Lee Madsens database. | Pedersdatter, Giertrud (I2930)
|
| 14749 | Fra Norman Lee Madsens database. | Ødbersdatter, Ellen (I2929)
|
| 14750 | Fra Norman Lee Madsens database. | Due, Karen Pedersdatter (I2928)
|