Jens Madsen Kofoed

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.13473 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 14.13649 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 15.17937 (Sommer)

Jens blev gift med Johanne Thygesdatter cirka 1505 i Bornholm. Johanne blev født cirka 1485 i Hasle; døde efter 1514 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.6737 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 13.6825 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 14.8969 (Sommer)

Notater:

Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
Drowned on a seavoyage to Copenhagen.
It is not known with certainty who Mads Jensen Kofoed's (born
possibly 1513? or 1517?- died before 1573, possibly 1552?) parents
were: The historian Giessing, in 1786, states that Mads Jensen
Kofoed was the son of Jens Madsen Kofoed and grandson of
Mads Jensen Kofoed of Hasle. According to Julius Bidstrup's
"Familien Koefoed A og B" (published in 1887) his parents might be
Jens Madsen Kofoed and Johanne Thygesdatter, but he is not certain.
Also, Jørn Klindt in his book "På sporet af de første Kofod'er"
(published in 1979) has his doubts on this matter, and can not state
for a fact that any of this is true. Current evidence suggests that
it is likely that Mads Jensen Kofoed was born 1513 in Lund, Skåne
province; however, his parentage is still far from certain. In 1572 a
meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the
right to the status of "Frimand" (Free-man) on Bornholm: Mads Jensen


Kofoed's sons Jens and Hans Kofoed were in attendance at that
meeting. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in
which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years
previously, and there was another three years before the Lübeck 50
year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it
had been given a further 50 years. In this predicament it was wise
for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's
influential free-men, who normally would have been snubbed by the
King and the true nobility, were now in a position to receive
benevolent treatment from the Danish government. At the
"Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as
being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, also
ten other men only listed by their father's name; and at which
occassion three Danish Parlimentary advisers (Rigsråder) had been
sent to preside over the meeting. The Kofoeds had no written proof
of their free-men status; they were only able to give heartfelt and
solemn words about faithful service. It seems they had an inkling of
things to come, and therefore begged the King not to let himself be
"seduced" by Lübeck's representative Sweder Ketting, "because you
might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their
yoke." This is the first record in which we find the Kofoeds being
mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge
and Peder Uf, and probably to several of the others. The question
remains: did they already have claim to free-man status, or did they
take advantage of the King's need for loyal followers - seeking
acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It
seems that they had to make certain commitments to the King in
exchange for the full rights to free-man status. Two of the newly
appointed free-men had an important mission to Lübeck the following
year. On September 6, 1573 King Frederik 2. wrote a letter to Lübeck
stating: "Our citizens, the brothers Peter and Jens Kofoth" have
applied to Lübeck's government for verification of their vital
statistics, so as, among other things, they are free to serve their
King - who then requests the Lübeck council to give sympathetic
consideration to their case and verify their births in Lübeck's
records. We often find such vital statistics proofs attached to the
documents in probate court cases, they were actually signed by the
parish "Elders" before the church parish registers (kirkebøger) came
into use. They were especially essential if disagreement arose among
the heirs. In the Lübeck family registry for 1573 we find the
following entry: Kofoedt, Matthias, dead before 1573 on Bornholm,
his wife: Johanna; their children: Peter, Jens, Boel - married to
Oluf Bagge; Anneke - married to Michael Abraham. The reason that the
family is registered in Lübeck exactly in 1573 is of course the
application the brothers made that same year for their vital
statistics. According to Jørn Klindt's "På sporet af de første
Kofod'er" it appears that Gunhild Uf and Mads Kofoed were already
married by 1547. The Lübeck legal-registry of 1573 states that a
woman named Johanne was Mads Kofoed's wife and mother to four of his
children; so accordingly it is not absolutely certain who was the
mother of which of Mads Kofoed's children. The fact that in 1573
Johanne was stated as the mother of Mads Kofoed's children may be a
reflection of their legal relationship, rather than blood ties. Nor
is it known for a fact which wife came first: Gunhild Uf or Johanne
Jensdatter Myre? The exact birth years of his children are not
known, but they are all thought to have been born between 1540-50.
Jørn Klindt further writes that more information about Mads Kofoed is
surely there to be found in the archives of København, or in Gottorp
and Potsdam - where the remnants of Lübeck's archives are now held.
As mayor for Rønne township Mads Kofoed was an influential man on
Bornholm, so it would be rather peculiar if there weren't more traces
of him to be found. It could be that he is the same person as the
Mads Kofoed known to have died during a sea-voyage to København in
1552. Part of the difficulty in answering this question lies in the
fact that one Lübeck entry states he died "before 1573" and another
states "in 1573"; which is correct and which in error? Mr. Klindt
asks the following questions: What was the case of the vital
statistics about? Why was it that Hans Kofoed, who on Bornholm was
considered to be Jens Kofoed's brother, did not appear on the 1573
Lübeck registry as part of the family? But, of course, who will
research this? Who has the ability, resources, inclination, and
time? His son Jens Kofoed is known to have died in 1625, an old man
around 80 years old. The same is said of Hans Kofoed who died in
1623, and he is with greater certainty considered to be the son of
Gunhild Uf, as he is not mentioned in the Lübeck registry of 1573 as
a son of Johanna and Mads Kofoed. Hans Kofoed has been listed by
Bornholm's first historian Rasmus Ravn (who lived from 1603-77) to be
the brother of the Judge Jens Madsen Kofoed; that he was not listed
in the Lübeck family registry of 1573 makes for a stronger case that
he was in fact half-brother to Jens Madsen Kofoed. Further proof that
the two men were brothers can be seen by the fact that Hans Kofoed's
sons were made the heirs to Jens Madsen Kofoed's property. Chief
Justice Jens Kofoed had no direct heirs at the time of his death, so
the four sons of his brother Hans Kofoed, and a certain Albert Hansen
- on account of his wife Karina Mikkelsdatter, were made heirs to his
reportedly large fortune. For who else was there left in 1625 to
inherit? His brother Peder had long since died, as well as his
children. His sister Boel's children with Oluf Bagge had left the
island. His sister Anneke had married a Michael/Mikkel Abraham, a
common Bornholm name, and so a daughter from their marriage would
have been known as "Mikkelsdatter", which leads us to Karina being
Jens Kofoed's niece. Working from the facts as I know them leads me
to the following two possible senarios: 1) That Johanne Jensdatter
Myre was Mads Jensen Kofoed's first wife, they probably married
around 1540; they had four children and before 1547 Johanne dies.
Around 1547 Mads Kofoed marries Gunhild Uf - they have a son, Hans,
born around 1547-50. 2) That Gunhild Uf was Mads Jensen Kofoed's
first wife, they probably married around 1540; within a year of
giving birth to Hans, around1542, Gunhild Uf died. Mads Kofoed then,
around 1543, marries Johanne - with whom he had at least four
children who lived to adulthood. The first senario is generally
thought to be the most likely, but that is just a guess. The key to
this question is: Were Gunhild Uf and Mads Jensen Kofoed married
before or in 1547? In the land-registry testimony of Bornholm's Land-
Register, dated May 22, 1522, is mentioned a P. Kofod as mayor of
Rønne; but whether or not he was related to "Familien Koefoed A or B"
is not known. (Høbertz, Documentation of Bornholm's History, p. 63)

Mads blev gift med Johanne Jensdatter Myre cirka 1540 i Bornholm. Johanne blev født før 1520 i Bornholm; døde cirka 1546 i Rønne. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mads blev gift med Gunhild Uf cirka 1547 i Bornholm. Gunhild (datter af Hans Olufsen Uf) blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.

Notater:

Occupation: Land-owner (Proprietær)
Reference: note
Peder Madsen Kofoed is mentioned in records dating from 1575; he is
thought to have died before 1585. He owned Kyndegård, which is
classified as a "frigård".

Notater:

Side 573b. 1758. 22. Maj.
Johanne Espersdatter, 38. Sg. Østerlars.
Peder Rasmusen.
3 døt.
A: Birte Pedersdatter, f. 1752.
B: Anne Pedersdatter, f. 1754.
C: Kierstine Pedersdatter, f. 1758. ( 14 uger.).
Værge: Far. Tilsynsv: Morfar, Esper Pedersen, 16. Sg. Østerlars.

Familie/Ægtefælle/Partner: Olaf Bagge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mikkel Abraham. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
• Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

Notater:

Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend is stated as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

(Translated to english:)
Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

The above entry translated to English:
Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Albret Hansen Aaker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Side 748. 1798. 9. Marts.
Friderich Johansen Frost, Arnager.
Barbara Kirstine Hansdatter Kofod. Laugv: Jens Kofod, løjtnant, -
Sognenavn.
2 døt.
A: Johanne Kirstine ?, f. 1784.
B: Bergithe Friderichsdatter, f. 1788.
Værge: Farbror, Peder Johansen Frost, Arnager. Tilsynsv: Farfar,
Johan Friderichsen Frost, Arnager.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Olufsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.2243 (Sommer)

Notater:

Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.

Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.

On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen – 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.

Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.

Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) – Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse •ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. – Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.

The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.

According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)

A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."

Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.

The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!

In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.

The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.

A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

Mads Kofoed:blev udnævnt til landsdommer 5. febr. 1629. Han havde ejet Vællensgård i Nyker og Eskesgård, som hans kone Karen Jørgensdatter havde arvet, samt flere andre gårde. Han var også officer. I 1645, hvor general Wrangel var gået i land i Nexø, og på grund af hans og også hans 2 brødre vandærende indsats, blev alle 3 brødre landsforvist sammen med flere andre officerer. Alle 3 brødre døde inden de blev benådet. De 2 brødre var borgmester Peder Hansen Kofoed, Rønne, som bl.a havde en søn, den senere Jens Kofoed kendt fra opstanden 1658, den 3. bror var Jacob Kofoed fra Kyndegård i Nyker, alle 3 tilhørte Rønnelinien af Kofoedslægten. Fra Klindts bog ved vi, at Mads Kofoed som landsdommer blev aflønnet med 11 gårde. Men da han blev landsforvist i 1646 blev dommerhvervet frataget ham og dermed også de 11 gårde som hans aflønning gik tilbage til kronen. Se Borringholmernes historiebog I side 234

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter. Karen (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1585 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde den 20 sep. 1650 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Norman Lee Madsen)
Claus Kofoed had held Almegård, 26 Slg. Knudsker, and Vallegård, 15Vdg. Nyker (a "frivornedegård"), and also Ladegård, 50 Slg. Klemenskerparish. According to Jørn Klindt in "På spor de første Kofod'er" hisson, Jens Kofoed, inherited Almegård - however, he died not long afterhis father.

Claus Kofoed and Giertrud had at least five children: Jens, died 1657;Kirsten, married to Rasmus Andersen Bleking; Hans, died young; Oluf, diedyoung; Karen, died young.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, atHans Koefod Olsen haffr inden Nøreherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 forretten er bødet, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf medrede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og høyeste rettes dom, doghaffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftterkommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden høyeste rettesdom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefodhaffuer indløst høyeste rettes dom, og den for mig udi Landztings rettenproducerit. Huor udi findes, at for høyeste ret er bleffuen udi rettelagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuettill Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge TiuffueSlettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsatLadegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftterstaaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig erbødet, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand høyeste rettes dom,vill fyllest giøre, ogsaa lenge formeener at vere fri for LauridzMichelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering,iche kand bifaldes. Thi om end skiønt pantebreffued ej kand vere tillstede. Saa for medelst at høyeste rettes dom indholder, at sammepantebreff der for høyeste ret haffuer verret udi rette, og høyesterettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendtberørte gaard till eyendom at beholde, bør hand panthaffueren LauridzMichelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesløs at fornøye og HansKoefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhengaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende.Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital ogder aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 høyeste rettes domer bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogenrentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsagetat pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuerpandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette atfore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got giøreHans Koefod, dennd førrige billige bekostning, som høyeste rettes domhannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche hør sammelig eftter kommerhøyeste bemelte høyeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer,till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa rentenat hand kand vere skadesløs. Da haffuer Lauridz Michelsen ved lougligmed fart, at søge sin behahlning udi panted ved indførsel, som C4 Recess15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til LauridzMichelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saaskeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Danaar hand til børlig erlenger sin betahlning og bliffuer for nøyet eftterhøyeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere død og magtesløs. Huordet findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, børn, ogarffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endeligpaa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.1707 (Garde)

Notater:

Note (Norman Lee Madsen)
Oluf Kofoed owned the freeman's estate-farm of Blykobbegård in Nykerparish from 1616, and also Frigård, 15 Vdg. in Vestermarie parish. Louise Skovgaard wrote "Af Oluf Koefoeds efterslægt" (Of Oluf Koefoed's Descendants).

Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). The surname "Blykop" is connected to this farm.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Peder Rasmussen - OlleKoefoeds bunde. (5 Vdg.)
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Anders Hansen, Olle Koefoedsbunde. (4 Vdg.)
Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Arist Hansen, Olle Koefoedsbunde. (8 Vdg.)
Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen - OeleKoefods bunde. (15 Vdg.)
Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Peder Mortensen - Oele Kofoedsbunde. (10 Vdg.)

According to Evdard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", it is likely that Sidsel died circa 1670. This seems to be based on thefact that the youngest surviving son, Hans Olufsen Kofoed, sold Blykobbegård in January of 1671 to Ernst Canseler.

Kure's farm-listing for Blykobbegård gives Oluf Kofoed's wife's name as Sidsel Hansdatter; while the listing for Frigård names her as Sidsel Madsdatter and gives her death as 1670.

The November 3, 1700 probate for Niels Terchildsen, who was first married to Oluf Kofoed's daughter Kirstine Olufsdatter Kofoed (died 1683) mentions an item with the initials: O.K. - S.M.D.; it seems likely that this would be for Niels Terchildsen's deceased in-laws: Oluf Kofoed - Sidsel MadsDatter.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
August 24, 1690: Liig, Nr. 2, 24 Aug. Mats Kofods qvinde Gertrud afBacchegaar.

November 27, 1701: Liig, Nr. 4, 27 Nov. Matz Kofod Olssøn gl. 78 aar.

Mention of sons Hans and Mads Kofoed Olufsen in the probate for Elsebeth Olufsdatter, April 25, 1753, pages 183b-186b:
Anno 1753re dend 25de April. . . skifte og deeling it holde efter Sr. Povel Koefoeds ved døden afgangne hustru navnlig Elsebeth Olsdaatter som boede og døde paa Blykoppegaarden i Nyeker Sogn. . . paa denne gaard Blykoppegaarden kaldet de vilde fremvise der paa blev fremvist et kiøbebrev udgivet af Hans Koefoed Olsen paa Engne og broder Mads Kofoed Olsens vegne med videre til Erns Cansler fordum Capitain Lieutnant her paa Bornhollm. Hvorren de selger og fra skiøde til bemelte Cansler Blyekoppegaarden med dends til liggende ejendomb og herlighed med videre berørte brev indholdt som er datered 11de January og 1te February 1671. .. .

The seal (segl) of Oluf Kofoed's son Hans Kofoed Olufsen (died 1694), of Blykobbegård in Nyker parish, combines both the chevron (sparre) image of the Rønne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddekæft) image. In his article "Over Hals og hoved" Sigvard Mahler Dam speculates that Hans Kofoed Olufsen's mother may have been a member of the Bjergegaard-family; and that in that period the daughter's of Jørgen Pedersen (died 1588) are the most probable candidates. Of Jørgen Pedersen's 3 daughters only one is a likely candidate: Elline Jørgensdatter, who is known to have been married to Esbern Kofoed, of Poulsker parish, in 1608 and 1618. Elline received 3 farms from her father's estate: Frigård, 12 Vdg. Poulsker parish; Tuegård i Egeby, 6 Vdg. Åker parish; and Mæbygård, 1 Vdg. Nykerparish. Sigvard notes that in Bornholm's Land-Tenancy Book for the period 1622-1625 there were 2 farms in Poulsker and 1 in Åker (possibly Julegård, 14 Vdg.?) held by an Oluf Kofoed. Sigvard speculates that Esbern Kofoed had died 1618-1622, and Oluf Kofoed had married his widow, namely Elline Jørgensdatter.

From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt, published 1979:
On the 31st of May 1563 the war started up with a terrible sea battle off the Rønne shoreline. Later that same year the Danish-Lübeck fleet, under the command of Peder Skram, patrolled the sea between Bornholm and Øland- wherein, as was the custom, they went ashore and requesitioning heavy taxes. Amid all the skirmishes a small Bornholm fishing boat was trapped by the Swedes of Øland. The Swedish Admiral, Jacob Bagge, had also been taken prisoner by the Lübeck commander of Hammershus, Sweder Ketting; whourged his prisoner to write a letter to his superior officer at Kalmar Castle to suggest an exhange of the four Bornholmer fishermen with four Swedish prisoners on Bornholm. In another letter sent at the same time to the Swedish king, he writes: "We are treated well - but for God's sake give the Danish prisoners humane treatment - some are of the nobility and respected men." We find that one of the Bornholm fishermen (the ship's captain?) was named "Æsbiörnn Kofoth" (Esbern Kofod).

The war was full of cruelties on all sides, from the Bornholm shore witnesses viewed the Swedes tie up their Lübeck prisoners on thier own ship and then set it on fire. Prisoners of war were slit open and thrown over board, and the Lübeck commander Sweder Ketting was horrified to find their remnants washed ashore the next day, writing: "God Almighty help us that we should not alow such horrible transgressions go unpunished." The Danish admiral, Herluf Trolle, was also shocked by the terrible cruelty committed by the Swedes against their prisoners, and together with Jacob Bagge formulated a request to the Swedish king: "Your Royal Majesty's navy has subjected its prisoners to a most cruel, inhumane treatment unheard of in any warring nation. Your Royal Majesty must know that Godwill surely render His punishment." However, the Swedish king was going insane at that time, so we do not know if the request was heeded.

The cruelties of the war caused an uproar throughout Europe - especially since Lübeck, a free-city in the Hoy Roman Empire, was involved. It is not known if the request did any good; it is doubtful that the exchange of prisoners ever took place, nor is it known if "Æsbiörnn Kofoth" ever returned home. Although the researcher M.K. Zarthmann thought that he must be identical to the Esbern Kofod who was a customs officer and later mayor of Rønne until 1623. I have not been able to find any other justification for this hypothes is than the fact that they were both seamen; if Esbern, for example, was 20 years old when taken prisoner in 1563, he would still have been in the office of mayor at age 80 - which seems unlikely. Age-wise a more probable connection is that of the Esbern Kofod, who in 1569 lived at "Kofodgaard" (later known as Frigård, 15 Vdg.) in Vestermarie parish - we do not know anything about him, butat least we can allow ourselves the fantasy that he just could be "Æsbiörnn Kofoth", who survived cruel imprisonment and later on abandoned his life at sea to settle on a farm.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elline Jørgensdatter. Elline (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Madsdatter. Sidsel blev født i 1598; døde i 1670 i 15. vgd. Frigård, Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Occupation: Land-owner (Proprietær)

Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: KG2

Karine blev gift med Mads Pedersen Kofoed cirka 1620 i Bornholm. Mads (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter) blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Terchildsdatter. Kirstine (datter af Terkild Pedersen og Dorothea Nielsdatter) blev født cirka 1645 i 67. sgd. Sigård, Klemensker Sogn; døde i 1684 i 28. sgd. Skovgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Proprietær på Vellensgård, Nyker Sogn

Occupation: Land-owner (Proprietær)
Reference: note
Hans Madsen Kofoed was married to the daughter of Claus Gagge and his

wife Sophie Pors; Claus Gagge was feudal lord (lensmand) of Sjælland.

They both died of plague in 1654. The Gagge family-line was of the
titled nobility; their coat-of-arms depicts a vertically divided
shield with half of a black mill-cogwheel on the left half, and a
silver truss on the right; on top of the shield is a helmet with two
vesselhorns in silver and black.

Ejer af:
6. vrgd. Klinteby, Ibsker
1. vrgd. Ll. Myregård, Åker
5. vrgd. Smyggegård, Åker
11. vrgd. Grødbygård, Åker
11. vrgd. Vestergård, Pedersker

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Clausdatter Gagge. Margrethe (datter af Claus Jørgensen Gagge og Margrethe Wortenberg) blev født før 1620 i 6. vgd. Klinteby, Ibsker Sogn; døde i 1654 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.1122 (Sommer)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Svendsen. Jep døde i 1662-1676 i 6. sgd. Øster Skovgård, Egeby, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter. Anne blev født cirka 1615; døde i 1695 i Pedersker Sogn; blev begravet den 14 okt. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
• Ane-nr.: note
• Alias: Mads Kofoed Madsen

Notater:

Mads Kofoed Madsen was an Alderman (Rådmand) for Hasle in 1646, by 1648he was the Mayor (Borgmester) for Hasle. Around 1650 he purchased theinheritance rights for Eskesgård from his brother Jørgen and threebrothers-in-law. He was named a "fribøren mand" (free-born man) inBornholm's "Frimænd" list of 1655. Authority was given to him, andChristian Maccabæus, to attend the election of Prince Christian as thenext King of Denmark - this event was held in København. Mads Kofoed isthought to have died sometime between 1658 and 1662. Eskesgård isclassified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, thehighest of the three farm classifications.

From the "Diverse etats-, adels- og rangfortegnelser, 1536-1692" (FLHfilm nr. 0559503):
1646, Nr. IX, Borringholm - Hasle: Madz Madzen Kofod, Raadmand.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabudenvar at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . .Noch Eftterschreffne, ere aff kiøbsterne frembkommen, och angiffuet somfølger: . . . Madz Koefoed i Hasell angaff, att haffue rendte penge 400Sldr. der aff penge - 8 Sldr.

The above entry translated to English: "Mads Koefoed in Hasle declaresinterest from 400 Slettedaler, therefore pays - 8 Slettedaler."

Lauridtz Hanssen i Klemmidskier Sogn, Thingfouget i Nørreherridt paaBorringholm, Peder Oelsen Skriffuer ibm., Hans Mognsen, Peder Frendesen iKlemmidschier Sogn, Hans Rasmussen, Hans Laursen i Røedschier Sogn, JensMortensen, Jens Oelsen i Oellschier Sogn, Laurs Rasmussen och NielsJensen i Røe Sogn giør vitterligt at aar eftter Gudsbiurd 1648 Frædagenden 24 Marty inden forschreffne herredz ting vaar schicht och vdj rettefremkom Madz Høg Sandemand, Peder Laursen i Rosendall, Niels Andersen ochHans Jensen i Røedschier Sogn, som eftter lougen ved Helgens eed haffuerbekiendt och bekreftt vdj Erlig och Velacht Madz Holst Ridefouget tillHammershus, hans neruærellse och paahør, at eftterschreffne i samme derisSogn, vaare saa forarmet och er formuendes, at de iche videre aff dendnest paabudden Kongschat kunde formaa at vdgiffue (om de ellers ved derisgaarder schulde bliffue och videre schatter aff sted komme at vdgiffue,enten jordebogs schat eller kiendet) end som eftterføllger: . . . 39. Erøde, it halftt boe, och ingen hus paa, bruges i Hasle, kand inttetvdgiffue, om det maa stedes for des ringhed schyld. (Er iblant denaarlig afkortning.)

The above entry translated to English: "39. Is deserted, a half domicile,and with no house, used in Hasle, can not disburse, which must be donefor because of debt. (Is included in the annual debt deductions.)"

Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts.och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmbschulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue parttill Martini 1647. . . . Ryedschier Sogen: . . . 39. Øde.

Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl.Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paaBorringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . RydschierSogen: . . . 39. Øde - B. Madtz Koefoed. . . . Effterschrefne befindeseffter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de sammeKong schatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . RydschierSogen: . . . 39. Øde - 4 Rdr.

The above entry translated to English: "39. Deserted - M[ayor] MadsKoefoed. . . . The following have been found, after the previous courttestimony's registration, so impoverished that the same Royal tax can notbe paid. Namely: . . . 39. Deserted - 4 Rigsdaler."

Lauridtz Hanszen i Clemmidschier Sogn, Thingfougett i Nørreherridt paaBornholm, Hans Mognsen, Peder Frendesen i formelte Sogn, Hans Rasmusen iRydschier Sogn, Jens Mortensen, Jens Oelsen i Oellschier Sogn, LaursRasmusen och Niels Jensen i Røe Sogn, samptlige thingbude och forordnedemend till stocke. Giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1649 Fredagenden 3 Augustj inden forschreffne Herredzting, for os och Dannemend fleeresom tillstede vaar, fremkom Erlig och Mandhafttig Captein Johan Lillie,forordnet Commendant her paa Bornholm, som eftter voris gunstige herSlodsherrids schriffuelser och betalning, som er lest och paaschreffuettlod lese och paaschriffue it forseiglet thingsvidne, her aff thingetvdsted den 9 Marty nest forleden, anlangende om de forarmede till forschaadzell for nest paa budden Kongschat, forfalden Anno 1648.Begierende meenige Herredzmend som i dag eftter befalning ochtilliusning, tillsted vaar, deris suar her paa, om de samme thingsvidneville eller kunde vedstaa, om en huer der vdj indfort, kunde meere,mindre, eller inttet videre aff samme forfalden Kongschat vdgiffue. Daaer der till aff os suaret, at saauidt om samme things vidne i tingbogener indført och for os vurdet, vill och ere vj saauidt gestendige, och nyvidere. Besønderlig Laurs Rasmusen den 8 i talet i Røe Sogn, effterdjband i formelte thingsvidne er indført iche at formaa noget. Bekienderdog i dag for retten at hand sin Kongschat haffde yt och vdgiffuet, somhand kunde beuise. De forarmede aff huer Sogn, till forschandzell forformelte Kongschat, ere eftter formelte thingsvidnes indhold som følger:. . . Rydschier Sogn: . . . 39. Øde.

The above entry translated to English: "39. Deserted."

Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl.Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paaBorringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . .Rydschier Sogen: . . . 39. B. Madtz Koefoed.

The above entry translated to English: "39. M[ayor] Mads Koefoed."

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne ochMeninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma.breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . .Rydscher Sogen: . . . 39. Madtz Koefoed.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och MeenigeAlmue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen ochoppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis,Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde,at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Rydschier Sogn. Skatte bønder: . . . Den 39 øde - 2 Rdr.

The above entry translated to English: "Rutsker Parish. TaxpayingFarmers: . . . The 39th [farm], deserted - 2 Rigsdaler."

Bønder, aff derres fri goeds, och ellers derret formue, dj paa renttehaffuer vdestaaendis, effter derris egenn angiffuennde, bedaget tilFebruary vdganngh, Anno 1652. . . . Indtegtt: . . . Den 21 Marty: . . .Annamet som Mads Koufoed i Pederscher Sogen, effter sinn jordebogsformelding haffuer erlagt, pennge - 2 Sdr. 1 Mk.

Jordeboeg thill Esches Gaard som følger: Først Eschesgaard, som ieg MadzKoefoed, paa boer, som er hoffuedgaarden, er sat och thaxsered, vdjsyschen skiftte for smør - 1 Mk. Noch en gaard ibd. som Jens Biørsen vdjboer, schylder aarlig till mig smør - 4 Mk. Noch thuende vdhuse dersamme stedz schylder aarligen till mig smør - 4 Mk. Er beregned ochandslaged vdj hartt korn, eftter rosthienestens thax till 18 thønder. Ervdj penge eftter Kongl. Mays. breff, 8 Sk. aff huer thønde, ind summa - 9Mk S. Som ieg vnderschreffne schall vdgiffue Actum Eschesgard dend 19Marty Ao. 1652: Matz Koffoed, egen hand.

The above mentioned properties are: 1) Eskesgård, proprietærgård inPedersker; 2) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker; and 3) two tenant farmerhouses in Pedersker parish.

Regenschab. Paa huis penge, som er annammet aff Adell, Friimend, Borgeroch Bøndere, aff dieris friigodtz, och ellers dieris formuffue, de paarente haffuer udstaaendis paa Borringholm, effter dieris egenangiffuende, bedaget till Februarj udgang Anno 1653. . . . Indtegt: . . .No. 4; Madz Koufod i Perscher Sogn leffuerit effter sin jordbogsformelding. Pennge - 2 Dr. 1 Mk.

Regenschab paa huis penge som er annammedt aff Adel, Frimend, Borgere ochBynder aff deris fri goeds och ellers deris formuffue. Dee paa rentehaffuer vdstaaendis paa Boringholmb. Effter deris egen angiffuende,bedaget til February vdgang Anno 1654. . . . Indteigt. . . . Mads Koefoedi Pederscher Sogen betalt, eftter sinn jord bogs formelding, penge - 2Sdr. 1 Mk.

From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen,1926, page 189:
Anno 1653. . . . D. 16. do. [Juli] og derefter udi nogle dage var en ildpaa Slettemarken udi St. Peders Sogn ved Eskesgaarden, som brændteomkring paa en stor plads, og ikke nogen kunde vide, hvorfra ilden kom.

Mention of a document dated November 15, 1654 extracted from the probatefor Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18:
Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giordetillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, ogvurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal.Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og døde paa dend 50 Jordejendomgaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. . . Eenforfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen tilEskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaardenhafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat berørte 15 Worned ogdens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af følgende indhold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn,Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paaBaggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udiAaekier Sogn, kiendes, og giør vitterligt, at efter som vi erre opmeltindnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udiformelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i Nøcher Sogntil førde og Laurids Lassen udi boede. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Frälssehemman: Jens Biörnsen (MatsKoofots under Eskesgården). . . 2 Daler, 14 Öre, 0 Penningar.
Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Säte og Frygård: Frymman Mats KoofotsSategård: Eskesgården. . . 0 Daler, 0 Öre, 0 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Pederschier Sogn, Vaarneder: Jens Biørnsen.
Peder Koefoed førige Landsdommer goedts, som till hans Ma. af larnen blefforteut. Pederschier Sognn: Dog Jokum Grubbis, Christopher Bipes, ochafgangne Mads Koefoeds goeds. Serdelis at giøre rigtig heed forre.

From Bornholm's Jordebog of 1680-81:
Sønder Herred, Pedersker Sogn, Vorneder, Nr. 9: Anne Mads Koefoeds.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 20, 1682, page 298a: Dom. Eftter som sahl. Berild Hansen,haffuer pandtsat till Mickel Pedersen hans gaard, kaldes Bieregaardbeliggendis udi Aackiersogen, med ald sin til hørende eyendom og trendeudbygger huuse, for 650 Slettedr. Huilcken gaard og dendz tilliggelse,Michel Pedersen skal haffue som eet brugeligt pant og besidde, udi sextenaar, og naar forhen sexten aar var forløben da skulle Berild Hansen ellersine arffuinger, betalle til Michel Pedersen eller hans arffuingerbemelte 650 Slettedr. gangbahr mynt udi thrende terminer, som pandtebreffuet om formelder, daterit dennd 18 May 1663 og aff Berild Hansenvedstaad inden Synder Herritz ting dennd 19 nest eftter, som det der paaudsted de thingsvidne om formelder, og eftter at forhen 16 aar er forbiganget, haffuer Johanne sahl. Michel Pedersen ved sin laug vergeBorgemester Christen Gregersen, till Hiemting og Landzting ladet laugbiude berørte Bierregaard, og esked pengene, till huilchen laug biudelseog eskning. Anne sahl. Madz Koefoedz udi Pederskersogen, med sinlaugverge, som skal vere udi slegt og biurd till sahl. Berild Hansen, erlovlig citerit. Ogsom ingen aff dennd sahl. mands arffuinger, ellernogen af slegten ej endnu haffuer vildet lade dem finde med penge till atindløse forhen gaard, vil Johanne sahl. Michel Pedersens haffue gaardentill eyendom, om hun iche eftter loulig eskning og lovbydelse erlangersine penge. Da dersom sahl. Berild Hansens arffuinger eller slegt icheind frier bemelte gaard med penge inden 2de maaneders forløb. Da gaardenJohanne sahl. Michel Pedersens og arffuinger eftter lovlig med fart, ogtaxering, eftter recessen at følge gaarden till eyendomb. Detz tillvindesbiurd etc.

The above court judgment of December 20, 1682 states that Mads KofoedMadsen's widow Anne Jensdatter "som skal vere udi slegt og biurd tillsahl. Berild Hansen". Which in modern Danish would be: "som skal være islægt og byrd til salig Berild Hansen", which translates as: "who isrelated and in kinship to the blessed (deceased) Berild Hansen". TheBerild Hansen in question is "Frimand" (Freeman) Berild Hansen (died1668) of Bjergegård, 24' Vdg. Åker, and Lille Halsegård in Østermarie,the son of Hans Berildsen (-1608-), the previous owner of those samefarms. Since we know that Anne Jensdatter's parents are Jens Bendtsenand Karen Berildsdatter of Rønne, it seems very probable that Anne andBerild Hansen's family relationship is that they are cousins. That HansBerildsen is the brother of Anne's mother Karen Berildsdatter. - NormanLee Madsen, April 10, 2015.

From the Pedersker kirkebog:
October 14, 1695: Den 14 October bleff Anne s. Mas Kofod begraven, somvar 80 aar gammel.

July 3, 1697: Løfverdagen den 3 July blef Mads Koefod begrafue g. 57 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

Bopæl:
Eskesgård, Propr. & 9' Vdg. Pedersker, Bornholm

Mads blev gift med Anne Jensdatter cirka 1639 i Bornholm. Anne blev født cirka 1615 i Bornholm; døde i 1695 i Eskesgård, Pedersker, Bornholm, Danmark; blev begravet den 14 okt. 1695 i Pedersker Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Norman Lee Madsen)
Mention of Kirstine Clausdatter Kofoed, and son-in-law Rasmus Jensen(Marcher), in the probate for Michel Berildsen, October 1, 1681, page 18b: "Anno 1681 dend første Octobris, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering sampt skifte og deehling efter sl. Michel Bereldsen, som boede og døde paa en Frie Vornede gaard som er dend 15 i tallet liggende udj Nyecher Sogn her paa Borringholmb. . . Endnu frembkom Hl. Rasmus Jensen udi Vestermarie Sogn, paa sin hustruis moders nafnlig: Chirsten Claues Koefods daatters veigne, og til skurde, samptlig sl. Michel Bereldsens arfuinger, omede hafde nogen loulig laug bydelse paa denne 15tende gaard at frembirise. . . Hl. Rasmus Jensen paa bemelte sin hustru moders veigne, nemblig, at Chirstene Claus Koefoeds daatter, er neste arfuing til samme sl. Michel Berreldsens omrørte gaard, da Hl. Rasmus Jensen paa sin hustru moders veigne, at hafue prætention paa samme gaard og ejendom. . . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

Kirstine blev gift med Rasmus Andersen Bleking i 1646. Rasmus (søn af Anders) blev født cirka 1616 i Rønneby, Blekinge; døde den 1 jun. 1673 i Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.854 (Garde)

Notater:

Begravet:
Peder Ibsen, Sandemand, 53 år

Mariche blev gift med Niels Hansen cirka 1640. Niels blev født før 1620; døde i 1648 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariche blev gift med Niels Nielsen cirka 1648. Niels blev født cirka 1610 i 33. sgd. Kuregård, Åker Sogn; døde i 1653 i 33. sgd. Kuregård, Strandby, Åker Sogn; blev begravet den 18 apr. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariche blev gift med Peder Ibsen den 7 jan. 1655 i Aa Kirke. Peder (søn af Jep Pedersen og Maren Pedersdatter Brand) blev født cirka 1624 i 25. vgd. Lille Loftsgård, Åker Sogn; døde den 2 jul. 1687 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; blev begravet den 9 jul. 1687. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hansen Juul. Jens blev født cirka 1610; døde i 1659 i 35. sgd. Stangegård (Strandby), Åker Sogn; blev begravet den 3 aug. 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Peder Olufsen den 20 apr. 1663 i Aa Kirke. Peder (søn af Oluf Pedersen) blev født cirka 1640; døde i 1685 i 35. sgd. Stangegård, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Arvede Frigård i Vestermarie efter faderen

Hans blev gift med Maren Ibsdatter den 9 mar. 1662 i Aa Kirke. Maren (datter af Jep Pedersen og Karen Jensdatter) døde efter 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

OPK døde ugift.
Reference: note
Oluf Pedersen Kofoed died unmarried.

Mads blev gift med Maren Jensdatter før 1642. Maren blev født før 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Mette Absolonsdatter Bagge i 1648 i Rønne. Mette blev født cirka 1625; døde cirka 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)

Notater:

Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg

Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
(d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
16. Maj 1691.

Jens blev gift med Margrethe Sandersdatter Lesler den 3 nov. 1653 i Hasle. Margrethe (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel) blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye den 19 jun. 1680 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. Elisabeth blev født den 27 mar. 1654 i Bjellerup, Skåne, Sverige; døde den 13 feb. 1739 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Reference: note
Claus Pedersen Kofoed is mentioned as Captain Brabant (for a province
in the Netherlands, which in 1648 temporarily freed itself from the
Hapsburg's reign).

Maren blev gift med Willum Clausen Kelou efter 1653. Willum blev født i 1630 i Rønne; døde i 1679 i Rønne. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Anders Hansen Fyhn før 1663. Anders (søn af Hans Andersen Fyhn) blev født cirka 1633 i Rønne; døde i 1690 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn; blev begravet den 28 feb. 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Norman Lee Madsens database.

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbara Andreasdatter Rosman. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Alderman (Rådmand) for Svaneke
• Ane-nr.: note
• Alias: Peder Kofoed Madsen

Notater:

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger.Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand ochCapetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich,Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, PederOlufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

Mention of Peder Kofoed in the probate for Mogens Kjøller, April 9, 1685,page 150b:
Skifte, og Deehling, efter s. Mons Køllere, som boede, og døde paa den 39gaard i Jordebog kalled ligende udi Østermarie Sogn. . . Raadman PederKoefoed i Suaniche fordred efter sin sedel. . . .

From the Svaneke kirkebog:
May 18, 1687: Nr. 3, den 18 (Majus) begraf jeg Raad-Manden, Peder Kofod,i sin alders 65 aar.

December 23, 1705: Nr. 19, den 23 (December) begraf jeg Elsebe sl. PederKofods, 69 aar, 8 maaneder, 1 uger, 4 dage, og 11 timer gammel.

From the Svaneke probate for Elsebeth Jacobsdatter, March 26, 1706, page169b:
Ellze enke efter afgangen Peder Koefoed af Svaniche.
Arvinger: 2 sønner og 3 døttre.
A: Jacob Kofoed Pedersen, Svaniche.
B: Hans Kofoed Pedersen, Friderichsborg, værge: Jørgen Ancher, Sognepræstpaa Østerlars.
C: Karen Peder Koefoedsdatter, værge: Landsdommer Ancher Müller.
D: Elsebe Peder Koefoedsdatter, værge: Mads Koefoed Poulsen, Svaniche.
E: Hanna Peder Koefoedsdatter, værge: Jørgen Ancher.

From the Svaneke kirkebog:
January 7, 1724: Nr. 2, den 7 (Januarius) viedis uden forregaaendetrolovelse hiemme i huset Vel Edle og Mandhaste Hl. Lieutenant TygeFriderich Stibolt og Dyd-ædle og ærbaares Mademoiselle ElsebethPedersdaatter Kofod.

August 25, 1732: Den 25 Aug. begravedis Leutenant Jacob Kofod [??? ???].. . æt. 73.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

Bopæl:
Svaneke, Bornholm

Peder blev gift med Elsebeth Jacobsdatter cirka 1657 i Bornholm. Elsebeth blev født cirka 1636 i Bornholm; døde i 1705 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 23 dec. 1705 i Svaneke Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Mogens Ibsen Møller cirka 1645 i Østermarie Church, Bornholm. Mogens blev født cirka 1600 i Bornholm; døde cirka 1680 i 39. sgd. Kølleregård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Borgmester i Svaneke
• Skifte: 13 aug. 1686, Svaneke

Notater:

Kure (7. vgd. Store Egebygård i Åker)
Poul Madsen Kofoed var borgmester og købmand i Svaneke. Betragtedes som øens rigeste mand. Har ikke boet her på gården. Efter Elsebeth Hermansdatter Bohns død giftede han sig igen med Magdalene Margrethe Heseler.

Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1673 Poul Kofoed, as mayor of Svaneke, used a seal with the cow-footimage in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting (spirende) three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoFoed Madsen. Poul Kofoed was the taxpayer for Svanegård, 8' Vdg. Ibsker, in 1674.

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
January 11, 1675, page 7b: . . . for Anno 1674: . . . Ibschier sogen: . .. Waarneder: . . . 8. Pouel Koefoed, 9 Dr. 3 Mk. 2 Sk. . . .

March 12, 1677, page 88a-88b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: .. . Ibskier Sogen: . . . Varneder: . . . 8. Poul Kofoed, 9 Dr. 2 Mk. 15Sk. . . .

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger. Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand och Capetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich, Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, Peder Olufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
July 13, 1662: Communiceret, Dnc. 7 Trin. Povel Kofod af Svaneche holdt Brøllup med Elsebe Hermandsdat. Bohne i Rønne.

June 4, 1669: Communicantes, 4 Jun. Povl Kofods af Svaneke og Malene Margrete Hesslers festensøe paa Slottet.

Mention of Poul Kofoed and his son Herman Kofoed in the probate for Erich Jacobsen, March 3, 1693, page 1215b:
Anno 1693 dend 3 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering sampt skifte og deeling, efter sal. Erich Jacobsen, som boede, og døde paa dend 20 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Boelsker Sogn. . . Hermand Koefoed i Suaniche lod og fordre som ham skal være tilfalden efter sin sal. fader sal. Borgemester Poul Koefoed. .. .

Mention of Poul Kofoed and his son Morten Kofoed in the probate of Hans Olufsen, June 19, 1700, page 63:
Anno 1700 den 19 Juny er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og liquidation evter salig Hans Ollufsen som boede og døde paa denne 33 Jord Eyendombs gaard beliggende i Pillene udi Boelsker Sogn. . . Stads Capitanen i Suanicke Segr. Morten Kofod fremlagte it Pandtebref, udgifuet til hans sal. fader Borgemester Pouel Kofod, datterit dend 17 Febr. 1679, med denne sal. mand Hans Ollufsens egen haand underskrefuen. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

Skifte:
Skiftet kendes ikke, men det er nævnt i skifte efter Christian Maccabeus 1688.

Poul blev gift med Elsebye Hermansdatter Bohn den 13 jul. 1662 i Rønne Kirke. Elsebye (datter af Herman Mortensen Bohn og Barbara Jørgensdatter) blev født cirka 1643 i Rønne; døde cirka 1669 i Svaneke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Margrethe Heseler. Magdalene (datter af NN NNsen Heseler og Elisabeth Hansdatter Schröder) blev født i aug. 1652 i Haderslev, Jylland; døde i 1706 i Svaneke; blev begravet den 6 dec. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 23 jan. 1704, 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn

Notater:

Kure(23. sgd. Kofodsgård, Østermarie)
Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca 1695-1704. Kaptajn, deltog i mødet med Frederik d. 3. da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Køber nabogaarden 22 Slg. Sjælegard i 1682. Gifter sig for 2. gang i 1694 med Karen Hermansdatter Bohn. Hans far havde store økonomiske problemer, men takket være egen dygtighed og store medgifter fra sine 2 hustruer, endte han som en velhavende mand på sin fædrendegård, 23. Slg. i Østermarie. Der er skifte efter Karen Clausdatter Kjøller den 22.01.1694, og der er skifte efter Hans den 23.01.1704. (AaK) fra Sandemandsbogen.
Karen Hermansdatter Bohn var først gift med Mads Wolfsen i Svaneke. (AaK) fra sandemandsbogen.

Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (Øster Herred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19 Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Øster och Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husband Mogens Christensen.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla och mandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till att berre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn, Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver Hans Zanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller, Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn, Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn, Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Øster herridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
Øster herridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

From the Østermarie kirkebog:
May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:
Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, og deehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend tredje søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoed paa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter, som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børns hiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og Jørgen Koefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. og daatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i Østermariæ Sogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. Kirstene Koefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom. Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, og dend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by: Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, Jens Munk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans Koefoed Madsen.)

From the Svaneke kirkebog:
January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain Hans Kofod, og Karen Hermansd.

From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer ieg Hans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paa Borringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedz gode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract og foreening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skal forholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendoms gaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogen dend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig og mine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4 sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard. Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det Andet National Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod Hansen Borger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, som er endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitain ved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte min daatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalter Lieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier Gerdorfs Regimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte. Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatter Karine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues part til falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf, march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som er fri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte mine børn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem Hundrede Slettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, af mine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Mens som det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer af min børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste søn Jørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten, og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue og udløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til rest i gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de 500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa eftter min død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som ieg Hans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, og hendes børn og arfuinger, og retted hafuer; og naar da min yngste søn Jørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade for fæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde, samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye, liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen de andre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde. Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som hand best ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen med huer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af os till sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skall till ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster Marie Sogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel Hansen Kofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

From the Østermarie kirkebog:
February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holden registering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, og mand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangne Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilforn anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangne Kirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5te aar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; for dennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen efter sin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efter skiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

"Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the noble Gentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in 1704 on the 1st of February.)

Note: The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard Olufsen Sonne, March 18, 1727, page 345b:
Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over det heele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deeling effter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnant over Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendes begiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, og paa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen Henningsdaatter Bohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl. Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710 udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. Hans Kofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr. og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakier sogen kaldes Lofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skreven og Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Persker sogen for skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Ols tilligemed hendes loug verge. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

Skifte:
Nr. 18.
Side 50. 1704. 23. Jan.
Hans Kofoed Madsen, enkemand, capitain, Kofodgård, Østermarie.
4 søn. 3 døt.
A: Mads Kofoed Hansen, egen værge, Almegård, Knudsker.
B: Claus Kofoed Hansen, egen værge, capitain, Øster Herred.
C: Poul Kofoed Hansen, handelsmand, Rønne.
D: Jørgen Kofoed Hansen, Kofodgård, Østermarie.
E: Karen Hans Kofoedsdatter, død, var gm. Mathias Carlsen, Nexø. 2 søn. 2 døt.
1: Carl Mathiasen, egen værge.
2: Poul Mathiasen, f. 1686. Værge: Morbror, Claus Kofoed og fastermand, Hans Kofoed Madsen.
3: Elsebeth Mathiasdatter, f. 1689. Værge: Morbror, Poul Kofoed.
4: Kirstene Mathiasdatter, f. 1692. Værge: Morbror, Mads Kofoed.
F: Johanne Hans Kofoedsdatter, gm. Hans Kofoed Madsen, capitain, Eskegård, Pedersker.
G: Kirstene Hansdatter, død, var gm. Hans Kofoed Jensen, løjtnant, Østermarie. 2 søn. 3 døt.
1: Jens Kofoed Hansen, f. 1697.
2: Hans Kofoed Hansen, f. 1703.
3: Margrethe Elisabeth Hans Kofoedsdatter, f. 1695.
4: Cathrine Kirstine Hans Kofoedsdatter, f. 1699.
5: Kirstine, Hans Kofodsdatter, f. 1703.
Værge: Far.

Hans blev gift med Karen Clausdatter Kjøller cirka 1655. Karen (datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter) blev født cirka 1636 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn; døde i 1693 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 maj 1693. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Karen Hermansdatter Bohn den 31 jan. 1694 i Svaneke Kirke. Karen (datter af Herman Clausen Bohn og Kirstine Madsdatter) blev født i 1644 i Rønne; døde i 1702 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 7 feb. 1702. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Freehold Farmer (Selvejerbonde)
• Ane-nr.: KG2 note
• Alias: Hans Kofoed
• Skifte: 23 jan. 1704, Yes

Notater:

Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (ØsterHerred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), alsowith the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. KarenClausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. Forhis second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15,1702, no children in their marriage.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt(Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Østeroch Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj deSuensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagttill Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23'Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husbandMogens Christensen.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla ochmandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till attberre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn,Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver HansZanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller,Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn,Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn,Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Østerherridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
Østerherridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

From the Østermarie kirkebog:
May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January22, 1694, page 203:
Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, ogdeehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal.hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paaKoefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matronesefterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa andenside deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er,dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend andensøn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend trediesøn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoedpaa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter KarneKoefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend andendaatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paaEskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter,som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børnshiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og JørgenKoefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. ogdaatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i ØstermariæSogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. KirsteneKoefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom.Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, ogdend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by:Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, JensMunk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans KoefoedMadsen.)

From the Svaneke kirkebog:
January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain HansKofod, og Karen Hermansd.

From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer iegHans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paaBorringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedzgode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract ogforeening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skalforholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendomsgaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogendend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig ogmine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard.Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det AndetNational Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod HansenBorger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, somer endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitainved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte mindaatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalterLieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier GerdorfsRegimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte.Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatterKarine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues parttil falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf,march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som erfri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte minebørn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem HundredeSlettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, afmine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Menssom det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer afmin børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste sønJørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten,og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue ogudløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til resti gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa efttermin død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som iegHans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, oghendes børn og arfuinger, ogretted hafuer; og naar da min yngste sønJørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade forfæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde,samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye,liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen deandre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde.Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som handbest ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen medhuer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af ostill sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skalltill ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster MarieSogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel HansenKofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

From the Østermarie kirkebog:
February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holdenregistering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, ogmand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitainofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaardbelliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvendebørn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldstesøn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egenværge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuerØster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand ogborger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boendepaa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangneKarne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boendei Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dendanden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilfornanordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans KoefoedMadsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter erElsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoedhendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er KirsteneMathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordnedhendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn.Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter iechteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaardi Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangneKirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant HansKoefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.;den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5teaar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; fordennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen eftersin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efterskiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladeligBeskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that overthe pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung abanner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

"Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the nobleGentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in1704 on the 1st of February.)

Note: The above given date of death seems to be in error - as theØstermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was onJanuary 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of dayslater, on January 23, 1704.

Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard OlufsenSonne, March 18, 1727, page 345b:
Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over detheele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deelingeffter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnantover Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendesbegiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, ogpaa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen HenningsdaatterBohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl.Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. HansKofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr.og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakiersogen kaldesLofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skrevenog Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Perskersogenfor skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Olstilligemed hendes loug verge. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

Bopæl:
Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, Bornholm

Hans blev gift med Karen Clausdatter Kjøller cirka 1655 i Bornholm. Karen blev født cirka 1636 i Kjøllergård, Ibsker, Bornholm, Danmark; døde i 1693 i Kofoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 19 maj 1693 i Østermarie Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 20 mar. 1672, Probate of Andreas Thiesen, November 11, 1696

Elsebye blev gift med Andreas Thiesen cirka 1655 i Østermarie Church, Bornholm. Andreas blev født cirka 1631; døde i 1696 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 27 okt. 1696 i Svaneke Churchyard, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]