Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Notater


Træ:  

Match 45,151 til 45,200 fra 54,433

      «Forrige «1 ... 900 901 902 903 904 905 906 907 908 ... 1089» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
45151 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Barn:
Karin Kristoffersdotter Nikkarainen 1653-1719
Anders Kristoffersson Nikkarainen 1655
Matts Kristoffersson Nikkarainen 1658
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700"
Gunnar Almqvist
--
Erik Eriksson i Röjdoset och Kristoffer vid Multtjärn har förlikts om rågången sinsemellan.
1653 ht 13
--
Kristoffer Andersson i Multtjärn botar 40 mk för att han hyst en förrymd soldat Erik Tomasson från Vendel norr om Uppsala.
1656 vt 10
--
Änkan Gertrud Pålsdotter i Multtjärn har lägrats av Olof Persson ib. Denne är nu död, ihjälslagen av en "skälm". Eftersom de ämnat gifta sig, blir påföljden för henne endast 10 mks böter.
1657 vt 7
--
Kristoffer Anderssons arvingar i Multtjärn Karin, Anders och Mats Kristoffersbarn får rätt att återlösa från Knut Macken ib 1/2 Multtjärn, som han köpt av deras styvfader Erik Ojen ib men ännu ej låtit uppbjuda.
1671 ht 20
--
Anders Kristoffersson i Multtjärn och Britta Staffansdotter ib bötfälls för lönskaläge. Anders skall betala till barnaföda.
1678 ht 10
-- 
Nikarainen, Kristoffer Andrsson (I34817)
 
45152 Note(kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Barn:
Lars Mattsson Pöntinen
Abbelona Mattsdotter Pöntinen död 1701-02-20
Pål Mattsson Pöntinen omk 1700-1759-11-03
Mats Mattsson Pöntinen omk1709-1782-07-28
Katarina Mattsdotter Pöntinen omk 1710
Maria Mattsdotter Pöntinen 1712-08-25
Daniel Mattsson Pöntinen omk 1713-1717-11-30, 14 år
Karin Mattsdotter Pöntinen 1717-06-07-1759-07-12 i Tiskaretjärn
Simon Mattsson Pöntinen 1719-06-16
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725"
Gunnar Almqvist
--
Mats Danielsson i Borrsjön uteblir i mål med grannen Per Persson om hemmanets besittning.
1704 ht 73
--
Per Persson och Per Pålsson i Borrsjön vill på sina hustrus vägnar få del av den lott som deras svåger Mats Danielsson köpt av sin mors halvbrors son norska finnen Pål Larsson i Öyeren för 20 rd.
Men rätten låter Mats stanna vid besittningen därav under moderns livstid.
1705 vt 57
--
Mats Danielsson i Borrsjön, som sänt sin hustru att svara, ålägges att
betala sin styvfar Mats Staffansson i Borrsjön eller hans hustru resterande 2 rd av de 3 rd han är skyldig.
1707 ht 64
--
Mats Danielsson i Borrsjön och hans systrar Annika, Karin, Abbelona, Gertrud
och Lisken Danielsdöttrar överenskommer om besittningen av Borrsjön, att Mats får som broder jämte Abbelonas lott bruka 2/3 i äldre torpet och Lisken, som tillbytt sig Gertruds del, 1/3 ibidem.
Annikas barn har upptagit ett nytt torp på ägorna och Karin har satt sig ner därinvid, därför får detta nya torpställe för sina 2/7 i torpet.
Lisken, som tillträder 1/3 i äldre torpet, skall betala Mats 6 2/3 rd för den 1/3 av de 20 rd han utlagt för sin mors halvbrors Pål Larssons arvslott ibidem.
1716 ht 57
--
Mats Danielsson i Borrsjön vill sätta sin svåger Per Pålsson på sin hustrus arvejord 1/7 i Humsjön mot att Per överlåter till honom sin hustrus del i Borrsjön.
Åborna i Humsjön Anders och Lars Larssöner bestrider.
1717 vt 84.
(Anders och Lars Larsson Kauttoinen)
--
Mats Danielsson i Borrsjön tillåts ej att sätta någon åbo på sin hustrus Karin Larsdotters systerdel i Humsjön.
1717 ht 105
--
Eftersom det befaras att Mats Danielsson i Borrsjön, som sålt sin fasta egendom där, ämnar sälja även sin lösegendom och bege sig till Norge, skall nu höras om sin syters Abbelona Danielsdotters omyndiga barns lösarv.
1725 ht 158
--
2/3 av Borrsjön, som Lars Matsson i Borrsjön köpt sistlidne 26/3 av sin far Mats Danielsson ibidem för 140 rd.
1725 ht 213
--
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740"
Gunnar Almqvist
--
Rätten finner ej att Mats Danielssons eller hans son Lars Danielsson ha anfört sådan skäl för att få behålla sal. Abbelona Danieldotters barns jord 1/7 i Borrsjön, som kan ändra rättens beslut 1725 (ht 158) och 1726 (vt 34) då Abbelonas systers man Tomas Göransson får rätt att bruka denna lott tills barnen behöver den, alldenstund Mats Danielsson ej bättre förvaltar barnens egendom än att han sålt den och hans son, Lars, som återlöst säväl denna som faderns lott, ännu står i skuld därför.
Abbelonas dotter Britta Persdotter och hennes omyndiga syskons målsman Mårten Mårtensson i Åserud, som kommit hit från Norge, yrkar att Tomas Göransson skall ta hand om denna arvejord tills barnen blir myndiga.
Årets gröda tillfaller dock Mats och hans son, vilka ska frånträda lotten vid nästa laga fardag.
1726 ht 120
--
Mätning och delning ska förättas av åker och äng och skog i Borrsjön mellan mats Danielsson och svågern Tomas Göransson.
1728 vt 65
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750"
Gunnar Almqvist.
--
Länsmannen anklagar Karin Larsdotter och hennes man i Borrsjön (båda runt 70 år) för trolldom. Det ryktas att Karin kan genom trollkonster skaffa till rätta stöldgods och att Mats på samma sätt kan bringa andra otur vid fiske eller fågelfänge. Inget vittne känner till detta.
Länsmannen får en åthuting för att missbruka sitt ämbete.
Men eftersom det rör trolldom underställes utslaget hovrättens prövning.
1742 ht 131
-- 
Pöntinen, Mats Danielsson (I35116)
 
45153 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Barn:
Mats Mikaelsson Kähköinen 1657-1728
Mikael Mikaelsson Kähköinen 1660
Henrik Mikaelsson Kähköinen 1663
Anders Mikaelsson Kähköinen 1665
Gertrud Mikaelsdotter Kähköinen 1669-1740
Olof Mikaelsson Kähköinen1679
Karin Mikaelsdotter Kähköinen 1680
Johan Mikaelsson Kähköinen 1683
Per Mikaelsson Kähköinen 1687-1744
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725"
Gunnar Almqvist
--
Finnen Mickel Käck, som för 15 rd inlöst Elin Israelsdotters omyndiga barns jord i Runnsjön, ålägges efter käromål av en omyndig son till Elin, Olof Larsson, vilket biträdes av sitt syskonbarn Johan Klemetsson i Runnsjön, att återta köpeskillingen och avstå jorden till barnen.
1703 ht 35
--
Finndrängen Mats Mickelsson i Runnsjön och löskonan Sara Eriksdotter från Öyeren (Berge socken Norge), instämda för att de sommaren förra året avlat barn tillsammans i norge, ämnar gifta sig, varför de slipper det
värdsligastraffet och hänvisas till predikoämbetet för vigsel.
1721 ht 6
-- 
Käck, Mickel Matsson (I35187)
 
45154 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Barn:
Per Mattsson Ikoinen (1630 - 1717)
Henrik Mattsson Ikoinen (1633 - )
Matts Mattsson Ikoinen (1635 - 1704)
Mariana Mattsdotter Ikoinen (1640 - 1678)
Erik Matsson Ikoinen
--
"Näst gafs tillkiänna, huru Sigfrid Pedersson i Bredsjön, Fryksände Sochen
en finne hade nyligen mördat sin granne, Matts Erichsson i Långkiernen i samma Sochn, och straxt förrymbdt som man menar åth Norige, och nu skall hans hustrun haffua begynt att föryttra och sällia bort boet och achta sin koos effter honom. Rätten fan för godt att låta Gode Män skiffta boet, och taga twådelen som Mannen kommer till, ifrån hustrun och sättia honom i taka händer, til thes saaken bliffuer edsfört, och i medlertijd låta stämpa honom Sigfrid Pedersson såsom hör nu offentligen aff rätten förmedels förste resan, altingh at swara til sin saak."
--
Långetjärn upptogs omkring 1640 av Mats Eriksson Ikoinen
och inskrevs i Jordeboken 1649, som "Nybygge"; det skattlades 1650 som 1/4 h. Iko-Mattes eller Ikorne-Mattes,

Så länge fick dock icke MATTS vara med; Gottlund berättar i sin "Dagbok..." om varför; "... Den förste som upptagit detta ställe skall varit en Ikoinen

Hans hästar hade en gång gjort skada på en HindrikHaikoinens sveder. De
råkade varandra i skogen och sutto och pratade härom. Ikoinen ville förlikning och bad härom. Haikoinen svarade:
Jag skall nog förlika dig och slog därpå med bösspipan honom i huvudet, varav den andre genast dog. Han nedgömde honom i bäcken Tunturinpuro, Hustrun frågade vid hemkomsten varföre han vore så sorgsen, Han berättade för henne saken och rymde till Norge. Stället heter ännu Murraho.."
-- 
Ikoinen, Mats Eriksson (I35109)
 
45155 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Erik Perssons Oinoinens syster Britta är gift med Knut Macken:
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700"
Gunnar Almqvist
--
Margeta Pålsdotter Passainen, finska från Äppelbo i Dalarna, har anmält Knut Pålsson Macken i Multtjärn för att ha våldtagit henne och rått henne med barn, när hon som tjänstepiga varit med på arbete i skogen.
Hon har berättat om det inträffade för grannen Erik och hans hustru och även för sin mors halvsyster i Viggen (N. Ny). Erik Persson Ojen i Multtjärn, Knuts hustrus broder, bekräftar att Margeta kommit och sagt sig ha blivit våldtagen.

Eriks hustru Karin Matsdotter avger samma vittnesmål och likaledes Tomas Eskilsson, en inhysing, och Pål Olofsson, som vid den tiden tjänt hos Erik. Knut Macken tolkas av en soldat, Pål Danielsson i Jangshöjden. Eftersom det ryktas, att Margeta även lägrats av sitt syskonebarn Johan Matsson i Viggen, uppskjutes målet tills man rannsakat härom vid Älvdalstinget.
1670 vt 16
--
Målet mellan Margeta Passainen och Knut Macken i Multtjärn om våldtäkt är åter före.
Margeta, som fött barn vid valborgsmässotid, bedyrar att hon ej varit tillsammans med någon annan man. Johan Matsson från Viggen (Älvdalen), som av Knuts hustru beskyllts för att ha legat med Margeta, förnekar det och säger sig ha varit i Norge vid aktuell tid, vilket bekräftas av Olof Olofsson i Viggen och hans hustru Malin Hansdotter samt Per Pålsson ib. Johan påstår även att Knut sökt förmå en viss Pål Andersson i Viggen att ta på sig saken. Knut är ej närvarande, varför målet uppskjutes till nästa ting.
1670 ht 31
--
Margeta Passainen vidhåller sin talan mot Knut Macken i Multtjärn för våldtäkt, och trots envist nekande dömes han för kvinnofridsbrott att mista allt sitt lösöre.
1671 vt 1
--
Knut Macken i Multtjärn, som knivskurit Kristoffer Klemetsson i Röjdåsen, bötar inalles 29 mk och skall ersätta bårdskärarelönen med 20 mk.
1671 ht 17
--
För bråk och slagsmål om bl. a. ett rågfall bötfälls Knut Macken i Multtjärn, hans hustru Britta Persdotter, hennes broder Erik Ojen ib, Pål Andersson i Viggen, Per Ojen d. y. samt Tomas i Multtjärn. Vittnen bl. a. Mats Simonsson i Multtjärn och Pål Olofsson ib.
1671 ht 19
--
Knut Pålsson i Multtjärn befalles att genast avflytta från Multtjärn.
1673 vt 64 
Pöntinen, Karin Mattsdotter (I27689)
 
45156 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

I familjen Mats Henriksson f. 1726-02-16 i Soranstorp
Britta Matsdotter f. 1725
bor änkan Karin Henriksdotter f. 1656-1773
Gräsmark AI:1 (1765-1772) Bild 168 / sid 329
” antecknat i kanten: fadern hette Henrik, modern h. Karin i St. Mangen.
Första mannen hette Per Persson, Karttorp, senare mannen Bertil Matsson."
(Mats är son till Henrik Samuelsson ?)
Mats Henriksson är farbrors dotterdotters son till Karin Henriksdotter Ikoinen.
--
Hustrun Karin är nedtecknad som änka i hfl. Betydligt senare dyker hon upp i Soranstorp i Gräsmark. Hon är nu änka för andra gången. Här får vi också veta Karins efternamn vilket är Henriksdotter, eftersom faderns namn anges vara Henrik. I vänstra marginalen har prästen haft godheten att nedteckna följande:” fadern hette Henrik, modern h. Karin i St. Mangen. Första mannen hette Per Persson, Karttorp, senare mannen Bertil Matsson (troligen Poop, egen anm.).” Karin uppges vara född 1656.

www.fennia.nu/index.php/item/253-vem-var-per-persson-karttuinens-hustru

--
I Långtjärn föddes 166(7) ett flickebarn vid namn Karin Henriksdotter. Fader är Henrik Matsson Ikoinen. (se not 1). Att hustrun/modern heter Karin vet vi tack vare prästens anteckning i hfl. (se not 4). I domboken finns hustru Karin också med efternamn. Henrik Matsson i Mången…..hans hustru Karin Henriksdotter (se not 2). Mor och dotter bär alltså likadana namn. Henrik Matsson var verksam både i Mangen och Långtjärn och bodde även på Soranstorp i Långtjärn (se not 1).
Detta är väl också förklaringen till att dottern Karin återvänder till Gräsmark efter förste mannens död.

www.fennia.nu/index.php/item/253-vem-var-per-persson-karttuinens-hustru 
Ikoinen, Karin Hendriksdotter (I27778)
 
45157 Note(Kopieret fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

Omkring år 1643 grundade han Mulltjärn i Fryksände socken, Bosatt i Öieren, Brandval finnskog Norge (1665), dit kom närmast han från Orsa finnmark där han varit bosatt i Sandsjö på sin svärfaders (Staffan Pålsson Mulikka) torp.
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700"
Gunnar Almqvist
--
Generalmajoren Jonas Gyllenspets har låtit fängsla och åtala finnen Johan Sigfridsson i Vittjärn, boende invid norska gränsen, för att han lämnat upplysningar till fienden, vilket Johan dock förnekar. Finnen Erik Jönsson i Långerud uppger att han i Norge, där han då bott, sett Johan Sigfridsson och hans broder Nils i Vittjärn jämte Johans svärfader Erik Klemetsson, som bor på norska sidan, tala med en norsk fänrik vid namn
Per Andersson, och nämnde Erik Klemetsson hade sedan sagt Erik Jönsson, att hans måg Johan och dennes broder Nils lämnat fänriken upplysningar om Sverige, bl. a. att Gyllenspets skulle vid den tiden ha rest hem från Eda skans till Gylleby för sin hustrus begravning.
Johan menar dock att det inte varit brodern Nils som varit med utan hans syskonebarn Jakob Persson. Fänriken Erik Klemetsson, kommendant över bönderna vid gränsen, säger sig ha hört andra finnar vid gränsen klaga över att Vittjärnspojkarna lämnar upplysningar till Norge. Rätten hänskjuter ärendet till hovrätten. Johan föres till Karlstads fängelse.
1676 ht 43
--
Henrik och Staffan Erikssöner vid Arnsjön och Vittjärn bötar för klander mot Abraham Sigfridssons i Multtjärn fastebrev från 1684 vt (nr 47) på hemanet Multtjärn.
1687 ht 78
--
Erik Klemetsson i Multtjärn bötar 40 mk för lönskaläge med Marit Johansdotter.
Marit håller sig undan.
1680 vt 9
--
Överbyborna besvärar sig över att de ej fått ersättning av finnarna i Multtjärn på deras utskog. Bolbyn tillerkännes nu 20 d kmt att betalas med 2/3 av hustrun Karin Matsdotter och hennes man Erik Klemetsson, som upptagit hemmanet, samt 1/3 av Abraham Sigfridsson, som köpt sin lott av hustru Karin.
1690 ht 41
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725"
Gunnar Almqvist
--
Erik Burk * var den förste som röjde mark. Hans stuga köptes för 58 år sedan av finnen Olof Remmes, och när denne efter 1,5 år dog, sålde änkan torpet till Per Ojen, under vilket det skattlades och kom att benämnas nedre Multtjärn.
Sedan kom Per Ojens far, Per Ojen d.ä. med hustru och barn från Gästrikland och slog sig ner hos honom. När Per Ojen d.y. blev änkling, sålde han halva torpet till fadernför 10 rd, men med förbehåll att hans barn skulle ha rätt att återlösa lotten.
Även fadern blev änkling, överlät torpet till sonen Erik Ojen och flyttade till Viggen (N. Ny) där han gifte om sig.
Per Ojen d. y. följde med sina barn med till Viggen, där han och fadern ca ett år senare blev dödade av norrmännen under ofreden.
Olof Persson uppger att när fadern ihälslagits och barnaskaran skingrats har han kommit till Norge, har där varit knekt men "nu på sjunde årtet" kommit hem och funnit att Erik Ojens änka Karin Matsdotter sålt till sin måg Abraham Sigfridsson, som vid 1684 vt 47 fått fasta på 1/4 Multtjärn.
Rätten finner att man kan inte utan order från högre ort riva upp saken
1709 ht 52 
Porkka, Erik Klemetsson (I27684)
 
45158 Note(kopieret fra Kenneth Alexix Bergman)
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750"
Gunnar Almqvist
--
Hustru Karin Danielsdotter förhöres angående ett rykte hon utspritt, att Johan Olofsson
Håtack i Kymmen som dött sistl. 24/5, blivit illa slagen av Grels Matsson i Humsjön och
dött därav.
Hon berättar att när Olof Håtack i Kymmen höll barnöl söndagen 22 maj var många
grannar där bl a hans bror Johan och Grels Matsson, vilka kom i slagsmål med
varandra. Johan var vid tillfället mycket berusad.
Hans bror Olof uppger att han försökt skilja slagskämparna åt, men att de åter har
börjat tampas och då har Johan blivit liggande på marken och när han vaknat upp
bett Lars i Kymmen om hjälp att komma därifrån varpå Johans hustru Annika Larsdotter
och hustru Britta Jonsdotter lett honom till stugan.
Han har jämrat sig men ej på grund av slagsmålet utan sin vanlig åkomma svår
håll och sting. Han bad brodern Olof att hämta en ask med kvicksilver och annat
hopblandat som han brukar ta vid sådana attacker.
Johans änka Annika säger sig ha frågat sin man innan han dött på tisdagen, om han
hade ont av slagsmålet men då skyllt på sin vanliga åkomma.
Grels Matsson frikännes.
1726 ht 59
--
Grels Matsson i Humsjön besvärar sig på sin mors Maria Pålsdotters vägnar över att
hon ej fått någon lösen för den del hon ärvt efter sin far Pål Matsson i Spettungen och
som nu besittes av hennes syskon och syskonbarn.
1727 ht 51
--
Sextondelshemmanet Humsjön,som asserorn Johan Borgström köpt 1742 28/6
av Grils Matsson Kaflen i Humsjön för 300 d smt.
1742 ht 302 
Kavalainen, Mats Grellsson (I27856)
 
45159 Note(kopieret fra Kenneth Alexix Bergman)
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750"
Gunnar Almqvist
--
Hustru Karin Danielsdotter förhöres angående ett rykte hon utspritt, att Johan Olofsson
Håtack i Kymmen som dött sistl. 24/5, blivit illa slagen av Grels Matsson i Humsjön och
dött därav.
Hon berättar att när Olof Håtack i Kymmen höll barnöl söndagen 22 maj var många
grannar där bl a hans bror Johan och Grels Matsson, vilka kom i slagsmål med
varandra. Johan var vid tillfället mycket berusad.
Hans bror Olof uppger att han försökt skilja slagskämparna åt, men att de åter har
börjat tampas och då har Johan blivit liggande på marken och när han vaknat upp
bett Lars i Kymmen om hjälp att komma därifrån varpå Johans hustru Annika Larsdotter
och hustru Britta Jonsdotter lett honom till stugan.
Han har jämrat sig men ej på grund av slagsmålet utan sin vanlig åkomma svår
håll och sting. Han bad brodern Olof att hämta en ask med kvicksilver och annat
hopblandat som han brukar ta vid sådana attacker.
Johans änka Annika säger sig ha frågat sin man innan han dött på tisdagen, om han
hade ont av slagsmålet men då skyllt på sin vanliga åkomma.
Grels Matsson frikännes.
1726 ht 59
--
Grels Matsson i Humsjön besvärar sig på sin mors Maria Pålsdotters vägnar över att
hon ej fått någon lösen för den del hon ärvt efter sin far Pål Matsson i Spettungen och
som nu besittes av hennes syskon och syskonbarn.
1727 ht 51
--
Sextondelshemmanet Humsjön,som asserorn Johan Borgström köpt 1742 28/6
av Grils Matsson Kaflen i Humsjön för 300 d smt.
1742 ht 302 
Kavalainen, Grells Mattsson (I27858)
 
45160 Note(kopieret fra Klarskov Slægtshistorie)
Anne Adsersdatter må være født ved år 1600, og da hun ved sin død, hvis tidspunkt ikke kendes, bliver begravet i Ribe domkirke, må hun være af anset slægt.
Anders Jessen har vel heller ikke været nogen almindelig skomager; Hans datter Dorthe, født 1630 i Ribe, blev viet 19/10.1680 til præsten i Borup-Kommerlev Søren Chrestensen Lemvig, og døde i Ørsted 29/5.1707 hos sin søn, som var sognepræst i Ørsted Daastrup, og præsten i Udbjerg i Tønder Herred 1580 til 1606, Andreas Gonsager.
I Jellinge kirkes våbenhus sidder en tavle, hvorpå der står:
Anders Jessen Gonsager født i Vodder sogn i fyrstendømmet Slesvig. Fordum borger i Ribe, hvor hans hustru salig Anne Adsersdatter Ribe i domkirken er begraven. Døde i 1681 i sit 83de ar og hviler her hos sin søns mag. Lauridsens børn, Dorthe, Lene og Catrine, Magdalene, Conrad og deres moder Maren Hansdatter Svane, magister Lauritses første hustru, som døde 1687. æt 39. 
Familie: Anders Jessen Gonsager / Anna Adsersdatter (F13169)
 
45161 Note(Kopieret fra Leif Gson Nygård)
Nils Henriksson noteras 1624 vid Biörkarnn under "Gamble torpare som nu är lagde för halffue bergzmän". * * * Nils Henriksson tycks ändå hela tiden vara bosatt i Björkbro eller Björken. Platsen, liksom Rällen, ligger först i Ramsberg men sedan Nya Kopparberg/Ljusnarsberg blivit egen socken, kommer platserna sedermera att tillhöra Ljusnarsberg och ingå i Nya Kopparbergs bergsfrälse.
Sönerna Nils och Anders skrivs från början omväxlande vid Björkbro för att från 1654 vara fast bosatta vid Björkbro resp. Rällen. Björkbro utskrivs inte förrän 1668, upptas hela tiden under Olof Sigfridsson i Viken eller Björkviken. Och där skrivs först Nils mellan 1654-1655. Fadern Nils återkommer sedan mellan 1657-1659. Husbonde är åter Nils 1661 - längd år 1660 saknas - och fadern igen mellan 1662-1664. Från 1665 är sedan Nils Nilsson familjeöverhuvud vid Björkbro. (Mellan 1666-1667 saknas mtl.). 
Nilsson, Anders (I35505)
 
45162 Note(Kopieret fra Leif Gson Nygård)
Nils Henriksson noteras 1624 vid Biörkarnn under "Gamble torpare som nu är lagde för halffue bergzmän". * * * Nils Henriksson tycks ändå hela tiden vara bosatt i Björkbro eller Björken. Platsen, liksom Rällen, ligger först i Ramsberg men sedan Nya Kopparberg/Ljusnarsberg blivit egen socken, kommer platserna sedermera att tillhöra Ljusnarsberg och ingå i Nya Kopparbergs bergsfrälse.
Sönerna Nils och Anders skrivs från början omväxlande vid Björkbro för att från 1654 vara fast bosatta vid Björkbro resp. Rällen. Björkbro utskrivs inte förrän 1668, upptas hela tiden under Olof Sigfridsson i Viken eller Björkviken. Och där skrivs först Nils mellan 1654-1655. Fadern Nils återkommer sedan mellan 1657-1659. Husbonde är åter Nils 1661 - längd år 1660 saknas - och fadern igen mellan 1662-1664. Från 1665 är sedan Nils Nilsson familjeöverhuvud vid Björkbro. (Mellan 1666-1667 saknas mtl.). 
Nilsson, Nils (I35527)
 
45163 Note(Kopieret fra Mona-Lis Melin, baseret på Ljusnarsberg Krönika)
Förmodligen den förste som byggde i Ljusnarsberg. Enligt ett brev dat. Örebro 16/3 1606 ”Uppå 3 sina grannars wägnar beswärat sig, öfwer dem wederfaren orätt och öfwerwåld på de ägor som de uppröjt, af andra som bodde 2 mihl därifrån.” |Henrik Nilsson förekommer första gången i landskapshandlingarna 1606 då han förestår en av fyra ”Nybyggen wid Saleboda” som då har upprättats. Han skrivs tillsammans med hustru och en son. Övriga nybyggare är Anders Pålsson, Mats Göransson och Henrik Jakobsson.
Cirka 1599
Är den som börjar skogsröja och bruka i Vintermossen. Sönerna Pål och Hindrich tar senare över och Pål är den som noteras betal Kyrkoskatt 1647., Vintermossen, Ljusnarsberg, Örebro, Sverige
Ljusnarsberg (T), Vintermossen
Mellem 1630 og 1647

Ljusnarsberg Krönika af Karl Hult, side 215-216.
I äldre skrifter omtalas - tror det var bl a Ljusnarsbergs krönika (Karl Hult)? - sju (7) bröder som varit bosatta i Ljusnarsberg. Och så länge detta bara framgår i skrift får man ta uppgiften med en nypa salt. Men här har jag i alla fall dokumenterat tre bröder - Per, Anders, Nils och sannolikt även Pål Henriksson ("Svart-Pål") i Vinermossen och Henrik Henriksson Werre som en fjärde och femte bror. (Henrik finns bl a i Vintermossen, och där bodde Pål, så det är ingen slump).
Af bygdelagen torde Ljusnarsbygden få räknas som den äldsta. Af Drivii visitationsprotokoll framgår, att 1629 för 30 år sedan kom en finne från Värmland, benämnd Henrik, och blef den förste nybyggaren i Ljusnarstrakten. Det var Henrik Nilsson vid Ljusnarn.
Det heter också om honom: ”Mäst alle ther nu bo, ähre hans sööner, mågar och slächtingar”. Ljusnarssläkten var således stor. Sammanställes härmed den tradition, som anföres af Odelstieriia i jordeboken under Vintermossen, att af sju från Finland öfverkomna bröder har en, Henrik Werre, stannat vid Vintermossen, så ligger det antagandet nära till hands, att Ljusnaresläkten (till hvilken Henrik Henriksson Werre mycket väl kan höra) utbredde sig icke blott vid Ljusnarns stränder utan vidare nedåt Salbofall och Vintermossen. Uppgiften att Henrik Nilsson kom från Värmland behöfver icke betyda mer än att den väg, på hvilken han kom, när han var ute och sökte sig en lämplig boningsplats, ledde genom Värmland. Det är numera väl bekant, att de första finska emigranterna i början på 1580 talet drogo hän till hertig Karls hertigdöme, hvarvid de genom Södermanland och Närke öfver Karlskoga kommo till den Värmländska bergslagen. 
Nilsson, Henrik (I35502)
 
45164 Note(kopieret fra Norman Lee Madsens database)
Records tell us that Ivar Corvinus/Ravn came from an old farming-family in the area around Vilstrup, located just south of Haderslev. He became the first Lutheran minister for Starup-Grarup parish circa 1533 until 1554; Ivar Ravn died sometime between 1555-1569.

The identity of Ivars's wife seems to be less than certain. According to Bornholms Samlinger II, nr. 17, page. 145, she was Botilla Ivarsdatter (Ancharius?). Another source has her as Botilla Nisdatter Krøger, the daughter of Nicolaus Krøger, alderman (rådmand) and later the mayor (borgmester) of Haderslev.

According to "Danmarks Kirker" there existed a long gone epitaph in Starup Church with the following inscription in Latin:
"Here lies Ivar called Raven -- but in reality he was a Dove. In Starup and Grarup he learned about the heavenly Christian Faith, and renounced the Pope's empty dreams. Pure and Simple he was, like the Families of old, just in all his ways and a God-fearing Man." Note: "ravn" is the danish word for raven.

On possible male descendent of Ivar Ravn:
Arends and Archelis think that Ivar Ravn had a son who was teacher (kantor) for the latin school in Haderslev from 1599-1616, but that is probably not correct according to Edvard Skovgaard. If anything he is possibly Ivar's grandson. He was father to Jens Ravn (1601-66), pastor for Haderslev 1631-44 and for Moltrup-Bjerning 1640-59. Thereafter he went northward, and finally became parish clergyman for Bjert, 1660-65.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 2006. 
Ravn, Ivar (Corvinus) (I173)
 
45165 Note(Kopieret fra registrering på Geni)
Dette par er nevnt i Eideboka bind 7 side under uidentifiserte personer på Lyngstad:
"Mali Iversdtr. ble konfirmert i 1742 og bodde da på Lyngstad. Hun ble gift i 1749 m. Hans Iversen Lyngstad. Hun var fra Bjørnevika, mens han er omtalt under Jørgenvågen. De bøksla en part under Skotten, Hustad, Fræna." 
Familie: Hans Iversen / Mali Iversdatter (F15198)
 
45166 Note(Kopieret fra Steffen Alexis Bergmans hjemmeside)

Barn:
Klemet Johansson Hämälläinen 1665-1725
Britta Johansdotter Juuselainen 1675
Sigfrid Johansson Hämäläinen 1680-1741
Johan Johansson Juuselainen 1682-1733
Marit Johansdotter Hämäläinen
Anders Johansson Juuselainen 1683
--
Kallar sig omväxlande för Juuselainen eller Hämäläinen
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700"
Gunnar Almqvist
--
Generalmajoren Jonas Gyllenspets har låtit fängsla och åtala finnen Johan Sigfridsson i Vittjärn, boende invid norska gränsen, för att han lämnat upplysningar till fienden, vilket Johan dock förnekar. Finnen Erik Jönsson i Långerud uppger att han i Norge, där han då bott, sett Johan Sigfridsson och hans broder Nils i Vittjärn jämte Johans svärfader
Erik Klemetsson, som bor på norska sidan, tala med en norsk fänrik vid namn Per Andersson, och nämnde Erik Klemetsson hade sedan sagt Erik Jönsson, att hans måg Johan och dennes broder Nils lämnat fänriken upplysningar om Sverige, bl. a. att Gyllenspets skulle vid den tiden ha rest hem från Eda skans till Gylleby för sin hustrus begravning.
Johan menar dock att det inte varit brodern Nils som varit med utan hans syskonebarn Jakob Persson. Fänriken Erik Klemetsson, kommendant över bönderna vid gränsen, säger sig ha hört andra finnar vid gränsen klaga över att Vittjärnspojkarna lämnar upplysningar till Norge. Rätten hänskjuter ärendet till hovrätten. Johan föres till Karlstads fängelse.
1676 ht 43 
Hämäläinen, Johan Sigfridsson (I35132)
 
45167 Note(kopieret fra Svane slægtshistorie)
http://www.klarskov.org/svane/jens-mik-bredal.htm

Godsfuldmægtig, forpagter, universitetsforvalter f. Jelling provsti
"Det har ikke været muligt med sikkerhed at konstatere, hvor han stammer fra. Sandsynligt er han den Jens, der som en af gårdmand Michel Laursen og hustru Marie Jensdatter i landsbyen Bredal bliver hjemmedøbt 18.12.1654 og fremstillet i Engum kirke 18.2.1655 (kirkebog for 1647-1672, Engum sogn, Hatting herred, Vejle amt, side 26, AO-opslag 37).
Han har så fornemme faddere som velbårne Sten Bille til Ørum og dennes 3 søstre samt Søren Knuddtzøn i Engom, Jens Madtzøn i Bredall, Jens Pedersen, Peder Smed ibid.

Han har da antaget sin fødebys navn og er ikke direkte i slægt med Bredalslægten fra Vejle.

Fuldmægtig på herregården Skovgård
Jens Michelsen Bredal var fuldmægtig på Skovgård i Kollerup sogn, Vejle amt. Gården tilhørte på den tid de Holstenske Grever Rantzau, så Jens Bredal har styret gården for dem.

Jens Bredal, Rundetårn og Jellinge provsti 1696
Rigsarkivet, Københavns Universitet. Konsistoriets kopibog, 1696
Jens Bredal blev ny forvalter af Jelling provsti: I 1676 blev Jellinge provsti knyttet til Rundetaarn, således at der tilgik tårnet årligt 80 rigsdaler i croner.

Forvaltningen af dette store område var således prokurator templi for Trinitatis Kirkes ansvar. I 1696 var det Ole Rømer, og dermed den myndighed, der indgik bestallingsbrev med den nye forvalter Jens Bredal.

Med indtægten fulgte også forpligtelsen med at forvalte og vedligeholde områdets kirker. Uheldigvis brændte Jelling by i 1679 og dermed også præstegården. Opbygningen af præstegården blev en betydelig byrde for Universitetet.

31.3. 1713 blev Jens Michelsen Bredal begravet i Kollerup kirke." Kollerup-Vindelev, Tørrild, Vejle. (Kilde. Søren Klarskov Larsen og Frithiof Bohner) 
Bredall, Jens Michelsen (I36075)
 
45168 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)

* Deres børn fremgår af arveafkald 22/7 1698 i Skads Herreds Tingbog (indført 16/8 1698).
* Afkald på arv til ham indført i tb 1661 f 20b + 1661 f 24 + f 28 samt tb 1664 f 102b.
* Han havde udskænkning af brændevin på Tudegård på tingdagen.
Begivenheder i hans liv:
* Beskæftigelse: Gårdmand fra 1661. Sættefoged. Kirkeværge: Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.
* Hans blev gift med Margrethe Hansdatter, datter af Hans Hansen og Margrethe Svendsdatter. (Margrethe Hansdatter blev født omkring 1636 i Uglvig, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt (1) og døde før 1698 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt 2.) 
Frandsen, Hans (I41359)
 
45169 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)

Henrettet i Viborg som følge af manddrab på 2 mænd.
1. Den første på herredsfogedens svigersøn Jep Jensen (fra Faaborg) 27. dec.1634 (dombogen siger 27. sept., men det må være en fejl, da dombogen siger, at slagsmålet fandt sted 17. december) ved et uheld i Gredstedbro.
2. Den anden i juni 1636 på herredsfogeden Niels Olufsen.

Viborg Landstings dombog 1635 f 38. Dombog 1636 f 156-162.

At han også dræbte Niels Olufsen synes ikke at fremgå af landstingets domprotokol, men af Skads herreds tingbog. Døddommen fandt iflg. tingbogen sted ved Viborg byting.

Begivenheder i hans liv:

* Beskæftigelse: Gårdmand Tudegård.
* Frands blev gift med Boel Nisdatter, datter af Nis Sørensen og Else Niskone, omkring 1619.1
(Boel Nisdatter blev født før 1600 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt og døde omkring 1661 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) 
Jessen, Frands (I41361)
 
45170 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)
* Blev 1648 beskyldt for at være far til Maren Knudsdatters barn i Skads (tingbog 1648 s 36), men han benægtede det.

* Overtog gården i Skads efter Peder Jensen og hustru Maren 1657 (tb 1657 f 35). Måske var han gift med en datter af dem først??

* Beskæftigelse: Gårdfæster HK 5.1.0.0.: Skads, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.

* Jes blev gift med Anne Jepsdatter, datter af Jep Mortensen og Karen Lauridsdatter.
(Anne Jepsdatter blev født i Spangsberg Mølle, Bryndum sogn i Skast herred, Ribe amt og døde efter 1696 i Skads, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt (3)

Kilder:

1 Skads Sognearkiv (1).

2 Skast herreds tingbog, TB 30/5 1676.

3 Skast herreds tingbog, 10/11 1696. 
Frandsen, Jes (I41366)
 
45171 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)
* Maren blev gift med Søren Nielsen, søn af Ukendt og Ukendt.
* (Søren Nielsen blev født før 1665 i Mejls, Varde Landsogn i Ribe amt og døde omkring 1710 i Toftnæs, Alslev sogn, Skast herred i Ribe amt.)

* Maren blev derefter gift med Jes Hansen, søn af Hans Frandsen og Margrethe Hansdatter.
* (Jes Hansen blev født omkring 1674 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt og døde i 1751 i Toftnæs, Alslev sogn, Skast herred i Ribe amt.) 
Nielsdatter, Maren (I41371)
 
45172 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)
* Skifte efter hende indført i tingbog 19/2 1661 (f 20).
* Boel blev gift med Frands Jessen, søn af Jes NN og Anne Jenskone, omkring 1619.1 (Frands Jessen blev født før 1600 i Tjæreborg sogn, Skast herred i Ribe amt. og døde i 1-1637 i Viborg 1.)
* Boel blev derefter gift med Jacob Mouridsen. (Jacob Mouridsen døde omkring 1661 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) 
Nisdatter, Boel (I41362)
 
45173 Note(Kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)
Formentlig var han fra Vester Horne herred, idet Mads Nielsen i Janderup (slægtning) havde gæld til ham. (V. Horne herred tb 20/3 1665). Det er dog kun en teori, at han skulle være Troels Bertelsens søn.
Troels Bertelsen havde en ældre søn ved navn Niels (optrådte som kaldsmand 1646 - 31/7 1646 Kjærgård Birks tingbog).
Det kunne alternativt være denne Niels, men han blev dog formentlig gift i 1660 i Janderup Sogn.
At Niels og Jens Troelsen skulle være brødre passer fint med, at selvom de kom fra et andet herred blev de begge gift med sønner af Hans Sørensen i Hygum.
Note(Ole Thyge Plannthin)
Denne hypotese bekræftes af registreringer af Niels og Jens dåb som sønner af Troels Bertelsen. 
Troelsen, Niels (I41427)
 
45174 Note(kopieret fra Vester Nebel Sognearkiv)
Margrethe blev gift med Hans Frandsen, søn af Frands Jessen og Boel Nisdatter. (Hans Frandsen blev født omkring 1630 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt 2 og døde efter 1701 i Tude, Skads sogn, Skast herred i Ribe amt.) 
Hansdatter, Margrethe (I41360)
 
45175 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

According to Kure's farm-list the first known owner of Vellensgård is Peder Hansen, whose sister Mette Hansdatter was married to Peder Hansen Uf of Simlegård. Peder Hansen also owned Eskesgård in Pedersker.

Vellensgård and Eskesgård are classified as "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms. On Bornholm the farms (in Danish "gård", or old style "gaard") had longstanding official names and numbers, and they were divided into three classifications, in descending order:

1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member of the nobility (adelsmand).

2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could beo wned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Hansen, Peder (I641)
 
45176 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", page 147, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
Myre "på Bornholm". Tre sorte myrer i hvidt. På hjelmen to hvide vesselhorn. * Uradel, Skåne eller Bornholm. Peder Myre 1429; Hans Myre 1518. NDA side 201 og DAÅ 1901 side 229.

(The above translated to English:)
Myre "of Bornholm". Three black ants on white. On the helmet two white vesselhorns. * Noble origins: Skåne or Bornholm. Peder Myre in 1429; Hans Myre in 1518. See: NDA, page 201, and DAÅ, page 229.

From "Danske adelige sigiller fra det 13. til 17. århundrede", XV. Tre Myrer, page 36:
1. Myre, Hans v.: s. Hans Myre. 1518 Juli 14, Top. Sml. Perg. Vemmenhøg H.

(Translation of above:)
1. Hans v. Myre: Seal reads: Mr. Hans Myre; dated: July 14, 1518; Top. Collection Perg. Vemmenhøg district.

"Uldall'ske Samlinger 479-4" states that in "Friderich Rostgaards Vaabenbog 1687-88", page 68, describes the family's arms differently: "I hvidt felt 3 røde myrer" (on a white field 3 red ants)!

Hans Myre (mentioned in 1518) had three sons:

(Note: according to Sigvard Mahler Dam, in "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", pub. in Heraldisk Tidsskrift, 1982, Hans Myre died in 1518. In "Over hals og hoved", pub. in SAXO, 1991, Sigvard states that Hans Myre was mentioned in 1518, and dead before 1531.)

1. Jens Hansen Myre. A document dated 1541 confures him the position of deacon (kannik) in Lund. On July 4, 1574 he sold Myregård (a.k.a. Lille Ølegård), 9' Vdg. Østermarie, and one farm in Klinteby, 20' Vdg. Ibsker, to Peder Oxe. He had a crookback (krogrygget) and died in Lund in 1575. Probably the same person as the Jens Hansen who was chief justice (Landsdommer) for Bornholm circa 1533, who placed his seal on an undated document (in 1533?) which was later presented in court in 1537 by Hans Borreby's widow Anne with regards to her dispute over the ownership of Myregård in Åker parish. In 1535 there was an unsuccessful uprising bythe Bornholmers against their Lübeck overlords, and the island's chiefjustice, a Jens Hansen of Nylars parish is said to have been involved. He probably owned "Myregaard" (later called Ågård), 2' Vdg. Nylars, a "frivornedegård" (free copyhold farm) - which is known to have been owned by Truid Myre. Some accounts state the he was executed by the Lübeckers- but the facts on this seem doubtful. Possibly Jens Hansen (Myre) fled the island, and took up the possition of canon in Lund? Possibly he is the father of Mads Kofoed's first wife Johanne (died circa 1547)?

2. Truid Myre. He is named in a 1551 lawsuit in Malmö, and in 1555 in another lawsuit on Bornholm. He complained in 1558 to the king about "Lensmand" ( Feudal Lord) Lage Urne, who was not pleased at Truid having freeman status. Sought in 1552 to lay entire Arnager fishing village beneath his durisdiction, this attempt failed. On March 30, 1558 he was the spokesman for Bornholm's freemen to King Christian the 3rd regarding exemptions in payment of the land-assistance-tax (landehjælpeskat), the exemptions were denied. Was probably without any children, as his farms (Store Myregård, 5' Vdg. Olsker; Lille Myregård, 6' Vdg. Olsker; Lille Myregård, 11' Slg. Nylars; Store Myregård, 10' Slg. Nylars; Ågård, 2' Vdg. Nylars; Pæregård, 3' Vdg. Nylars) would later become part of Simlegård estate, which was owned by Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter. Truid Myre died "Allerhelgens aften" (November 1) 1574, and according to Sigvard Mahler Dam, his gravestone was placed in Olsker Church's entry hall (Ols kirkes våbenhus), and although worn the 3 ants of the Myre arms, with two vesselhorns on the helmet, can still be seen; also that the gravestone shows his wife's shield, which depicts "en halvbue med nogle spidser" (a crescent with several points), with vesselhorns on the helmet - otherwise known as the "hummerklo" (lobsterclaw) or "geddekæft" (pike's jawbone) arms of the Bjergegaard-family.
(Sigvard speculates that she was the daughter of Hans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie, however it more likely to me that she was his aunt. - Norman Madsen, March 24,2003.)

3. Peder Hansen Myre was a "Frimand" (Freeman), he inherited the family-farm, Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker. In 1547 he is known to have owned a farm in Vestermarie parish which was not numbered, it was referred to as "Peder Myhres gaard"; it was later known as Lille Vestergård or Fogedagerhuset. He also owned Lille Myregård, 1' Vdg. Åker. On September 6, 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm; Peder Myre is named as being one of the 17 men in attendance at the "Frimandsmødet". Peder Myre died in 1572, and it appears that he had no sons; the Myre-family farm, Fuglsangsgård, went to Peder Hansen Uf and his wife, Mette Hansdatter. Various researcher have incorrectly stated that "Mette Hans Pedersens Datter" was the daughter of Hans Pedersen Myre- based only on the fact that Peder Hansen Uf and Mette owned Fuglsangsgård in 1574. A court document dated June 15, 1582 concerning a dispute over Fuglsangsgård states that Mette Hansdatter was an heir of Hans Myre (-1518-).

The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet på Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987:

Jens Hansen:
The Lübeckers helped King Frederik conquer Gotland, and thereafter demanded payment for their efforts and expenses in the war. So, on August 23rd 1525 the king sent an open letter to the inhabitance of Bornholm telling them that they had been mortgaged to Lübeck for the next 50 years!

About this time a new chief justice appears, someone we do not know much about. A legend from 1625, which was revived in a Bornholm journal in 1804 (see note nr. 14), tells that the Lübeck commander, Bernt Knop, was ill treating the Bornholmers, which is why "Landsdommeren Hans Jenssøn I Nylarsker" travelled to see the king and complain. He returned with a royal order that they must take care of the commander on their own. So they gathered together a band at Egele, south of Åkirkeby, to fight against the Lübeckers, but they were defeated and many were slain; this event probably happened in 1536. Some stories tell us that the chief justice thereafter had his head chopped off.

However, the tradition must have exchanged his given name with his patronymic, as can be seen from a high court document which display's his seal. In 1537 there was a fight over Myregård in Åker, and Hans Borreby's widow Anne came forth with a high court judgement, the document was sealed by Chief Justice "Jens Hansen", we can assume that this judgement must have been passed around 1533. (note 15) The insurrection against Lübeck was not in 1536, but in 1535. This might indicate that the chief justice's name was correctly Jens Hansen, and that he lost his position (possibly executed or fled?) because of his incitement of the uprising - as we know the exact date of the appointment of his successor (more on this later). Furthermore, this dramatic ending to his career (and maybe his life) meant that all his property was confiscated and placed under the juridiction of Hammershus - so we can not trace his descendants by seeing who were his heirs. The connection to Nylars parish might lead us to Store Myregård (10 Slg.), which is nearby to the small fishing village of Arnager, which the Myre-family, and especially Truid Myre of Myregård in Olsker, tried to take back from the Lübeckers. Which could mean that Jens Hansen was the brother-in-law of the earlier chief justice, Oluf Ottesen (Uf), and thus the son of Hans Myre of Klinteby in Ibsker parish. (note 16)

The name "Jens" is quite commonly used by the Myre family. We might also conclude that Jens Hansen was the father of Mads Kofoed's first wife, Johanne, the mother of the later chief justice, Jens Kofoed; which would explain whom he was named after.

If this hypotheses about Jens Hansen's origins is correct, it would appear that he was the last male descendant of the "gamle Myrer" (old Myre-family), which carried the arms depicting the three "myrer" (ants) on their shield. The "yngre Myrer" (younger Myre-family) was in fact a branch of the Kyrning family of Skåne, whose arms depict a star. Hans Myre's seal of 1513 shows a shield depicting three crawling ants, and a helmet with two vesselhorns. The colours of which are known from various publications about coat of arms: on a white background are three red ants and a helmet with two white vesselhorns. (note 17)

Notes:
6) "Bornholms Frimænd" by M.K. Zahrtmann in "Bornholmske Samlinger", volume 16, Rønne, 1920, pages 120-159, is a bit better, although still out of date. Some of the "Væbnere" (arms carriers) have been incorrectly documented, something easily avoided if the author had checked their seals. He insisted that it was impossible to trace a Bornholm Væbner-family over three generations, which is indeed nonsense. Further mistakes include Jacob Køller's arms (see later), where he states that Jacob carried the Brahe-family arms (which is displays a pole instead of a half fleur-de-lis!). Also, that Captain Anders Hansen (in the 1600s) belonged to the Lang-family (three oak-leaves), even though it had been over 100 years since the family had been on Bornholm, and that Anders Hansen carried a rose in his arms. A further mistake is that of Mette Hansdatter's arms (the wife of Chief Justice Peder Hansen Uf), he changed her half lobster claw (aka pike's jawbone) to one ant in order to make her fit into his faulty hypothesis, etc., etc.

14) Dean Jens Pedersen's description of "some strange happenings on Bornholm", written in 1625, and printed in "Bornholmske Samlinger", volume 17, Rønne, 1926, page 65, provides the chief justice's name, and in P.N. Skovgaard's "Bornholms Beskrivelse", 1804, page 293, there is an authentic rendering of the dean's account from 1625. The decapitation was mentioned by Zarthmann (see note nr. 6) in 1920, page 140, source for this account unknown; later complaints by Bornholmers about the Lübeckers includes one from a peasant farmer that his brother, Hans Jensen, had been decapitated; if this was Zarthmann's source it seems very unlikely that such an event took place: peasants were not the targets, and furthermore, the chief justice's name was incorrect!

15) "Det Kongelig Rettertings Domme. . . i Christian III' Tid", volume I, København, 1959, page 217.

16) Several members of the Myre-family had renounced their family-name: among them were the brothers Esbern and Niels Truidsen of Klemensker parish from 1530-1542; farms named Myregård were not always owned by the Myre-family, as is commonly presumed, rather, some owed their name to the fact that they were adjacent to a "myr" (bog). For instance the Myregård in Åker parish never belonged to the Myre-family (as wrongly stated by Zahrtmann and others), but rather to the Bing-family of Skåne. Even in 1625 the adjacent bog was still known as "Bingsmyr"! While conversely, the farm in Klinteby (in Ibsker parish), which for many years belonged to the Myre-family, never went under the name "Myregård"; on the other hand later, when the farm was owned by the Gagge-family, it was called "Gaggegård" throughout the 1700s and 1800s census records!

17) For Hans Myre's arms see "Danske Adelige Sigiller", by A. Thiset, L.XV. nr. 1. A photo of the seal (segl), and several details about the family, can be found in "Heraldisk Tidsskrift", nr. 46, October 1982, page 280. "Uldall'ske Samlinger 479-4", in the Royal Library, under "Friderich Rostgaards Vaabenbog 1687-88" on page 68 can be found the family's arms: "i hvidt felt 3 røde myrer" (on a white field 3 red ants); not black ants, as shown in "Nyt Dansk Adelslexicon" by Thiset & Whittrup (København, 1904), and in "Danske Adelsvåbner" by S.T. Achen (København, 1973). A slightly altered seal is shown in "Kall'ske Samlinger 124-fol", folio 70 (Royal Archives), but there we find only members of the later Myre-family who in reality was a branch of the Kyrning-family – perhaps they had inherited their separate seal from the maternal side? Thott'ske Samlinger 1104-2 (Royal Archive) under "Danske Adelige Vaabener med genealogiske kommentarer", folio 45, names the members of the later Myre-family ("Kyrning"), and shows their new arms: "i hvidt felt 3 blå bølger" (on a white field 3 blue waves)!

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Myre, Hans Pedersen (I4298)
 
45177 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
March 12, 1677, page 88a: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . .Ibskier Sogen: . . . 9. David Olsen [sic. s.b. Wolfsen!], 14 Dr. 1 Mk. .. .

Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Karen Clausdatter, October 5, 1682, page 127b:
Anno 1682 den 5 October er efter loulig giorde tilliusning holden registering og vurdering, sampt skifte og deeling, efter Jens Michelsens sal. hustrue, naunlig Karne Clausdaatter, som boede og døde paa dend 34 gaard i Jordebogs tallet liggende i Paradis udi Ibsker Sogen. . . .Ellers blef forregifuen, at denne 34 gaard skulle være i pandtsat til sal. Borgemester Dirich Wollsen i Svanicke, nu Karren sal. Dauid Wolfs ibidem af Jens Michelsens sal. fader Michel Hansen. . . .

Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Gundel Steffensdatter, October 18, 1683, page 237:
Anno 1683 dend 18 8br er eftter loulig giorde tillysning holden rigistering, og vurdering, sampt skiftte og deeling, eftter Lars Persens sal. hustru, Gunnel Steffensdaatter, som boede og døde i Aarsdahle udi Ibskiersogn. . . . Karene sal. Dauid Volfs fordred 3 Mk. der for tillagten gammel egekiste uden laas for 1 Sldr. . . .

Mention of David Wolfsen's widow, Karen Hermansdatter Bohn, in the probate for Mogens Kjøller, April 9, 1685, page 150b:
Skifte, og Deehling, efter s. Mons Køllere, som boede, og døde paa den 39 gaard i Jordebog kalled ligende udi Østermarie Sogn. . . . Karen s. David Volfs i Suaniche fordred. . . .

Extracted from the Svaneke probate for David Wolfsen, June 7, 1686, page4:
Anno 1686 den Juny holtis rigtig registering og vurdering. . . . Erlig Vellagtbahr, og Velforstandig Mand David Wolsen. . . . fordum Raadmand og Stadz Capitain udi Suanniche. . . . imellem hans eftter lefuende hus[tru] dend Erlig dydige og Goed Elskende [Ma]trone, Karen Hermandsdaatter. . .. [eftter] latte børn, nemblig Elseby Davidsdaa[tter] som ehr paa sitt 20de aar, Dirich Wolsen [som] ehr paa sitt 17 aar, Hermand Wo[lsen] som ehr paa sitt 15de aar, Albert Wo[lsen] som ehr paa sitt 13 aar, David Wol[sen ehr paa] sit 10de aar, Karen Davidsdaatter som [ehr paa sitt ?]de aar og Mads Wolsen som ehr paa [sitt ?de aar], saa og dend sl. Mands eftter latte [cave]rer, ofuervarendis Hans Kongl. Mayts. [???]uged, Velytbahr og Velforstandig Mand [Christi]an Hansen Kale her udi Suanniche, [We]ndsele Jørgensen Byeschrifuer samme [sted]s, Enchen begierte till laug verge [Vel]ytbahr og Velforstandig Mand Philip Rasch[Stads?] Capitain udi Rønne, Børnens [missing] deris laug verger, nemlig: Jacob Kofoed [missing] [verg]er for Elsabe og Karen Davids Døttre, Zander[missing] verger for Dirich Wolsen, Mads Hermansen [v]erger for Harman Wolsen, Enchens laug [v]erge ogsaa goed villige paa tog sig at ver for Albert Wolsen, Jørgen Hermansen i Rønne verger for David Wolsen, og Chlaus [Ter]chelsen udi Nycher sogn verger for Mads [W]olsen. . . . En Bondegaard i Ibscher sogn liggendis og kaldis Stenes Gaard ehr dend 9 i tallet. . . . Tilstaendis Gield: I Suanniche: Margrete sl. Jochum Thiesens ehr schyldig 3 Dr.; Hanna sl. Jens Hansens ehr schyldig 5 Dr. 1Mk. 7 Sk.; Capitain Anders Thiesen ehr schyldig 2 Sldr.; Hanna sl. Laurids Jens ehr schyldig 3 Sldr. 3 Mk. 2 Sk.; Hans Jørgensen ehr schyldig eftter en haand schriftt 7 Sldr.; Peder Olsen ehr schyldig 5 Dr.3 Mk.; Elsebe sl. Jørgen Jørgens ehr schyldig 5 Dr. 2 Mk. er der fores indført i huset hun i boer, paa schifttet eftter hendis sl. mand; Jens Madsen Bødker er schyldig 2 Dr. 2 Mk. 10 Sk.; Peder Trudsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Johan Lorenz ehr schyldig 7 Sldr. 7 Sk.; Hinse Mogensen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 1 Sk.; Peder Andersen ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk.; Zander Dich ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 10 Sk.; Knud Hartwig ehr schyldig 1Dr. 1 Mk.; Petter Hansen ehr schyldig 2Dr. 1 Mk. 7 Sk.; Jørgen Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Hans Dich ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk.; Peder Tommesen ehr schyldig 6 Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jacob Tommesen ehr schyldig 1 Dr.; Christen Laursen ehr schyldig 2 Mk.; Jacob Brun ehr schyldig 3 Mk.; Jens Mortensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 3 Sk.; Hans Madsen Julmager ehr schyldig 2 Dr.; Chlaus Døsin ehr schyldig 1 Mk. 3Sk.; Jacob Døsin ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jørgen Imedsen ehr schyldig 3Dr. 1 Mk. 5 Sk. Ibscher sogn: Peder Rytter ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk. 4Sk.; Peder Brand ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Mogens Marchusen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Michel Hop ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Peder Hansen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; Hans Laursen ehr sl. Jep Mortens eftterkommer ehr schyldig 3 Mk. 9 Sk.; Suend Trolsen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.14 Sk.; Jacob Murmester ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk.; Henning [Al]bertsen i Klinby ehr schyldig 1 Dr. 2 Sk.; Peder And[ersen] ehr schyldig hand ved Kierchen 1 Mk. 4 Sk.; J[ep An{dersen}? missing]; [missing] Gaarden i ???; Jens [missing]nsen Smed ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Rasmus [obscured] [ehr] schyldig 1 Dr. 1 Mk. 2 Sk.; Kasten Fich ehr schyldig [obscured] 13 Sk.; [missing]ns Michelsen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Laurs Andersen ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. 12 Sk.; Hans Weidemands datter Trine ehr schyldig 2Mk.; Gunder Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk. 12 Sk. Aarsdahle: Simen Knudsen ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk.; Jens Henrichsen ehr schyldig 2 Dr. 3Mk.; Laurs Pedersen ehr schyldig 1 Mk.; Christen Laursen ehr schyldig 5Dr. 3 Mk. 2 Sk. Listed: Olof Pedersen ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Peder Andersen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Anders Mogensen ehr schyldig 1 Dr. 2Mk.; Anders Laursen ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. 8 Sk.; Madz Pedersen ehr schyldig 9 Dr. 2 Mk. 11 Sk.; Elfuer Julmager ehr schyldig 3 Mk. Østermarie sogn: Peder Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2 Sk.; Anders Jensen ehrschyldig 2 Mk. 12 Sk.; Peder Poulsen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.;Peder Pedersen Julmager ehr schyldig 3 Dr. 13 Sk.; Peder Pedersen den elste ehr schyldig 1 Dr. 13 Sk.; Rasmus Hansen paa Randklefue ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Niels Ibsen ehr schyldig hand som boer ved Kirchen 6 Dr. 1 Mk. 7 Sk.; Ellen Jens Pedersens ehr schyldig 1 Dr. 12Sk.; Mester Haagen ehr schyldig 5 Dr. 6 Sk.; Jens Pedersen udi Rafns Gaard ehr schyldig 1 Mk. 10 Sk.; Jørgen Pedersen ved Frie Gaarden ehr schyldig 2 Dr. 3 Mk. 2 Sk.; Laurs Michelsen ehr schyldig 1 Dr. 12 Sk.; Niels Jensen i Madz Laursens gaard ehr schyldig 3 Mk. 12 Sk.; Anders Jensen ved Saltune ehr schyldig 3 Mk.; Hans Hansen boer ved Smede Gaarden ehr schyldig 7 Dr. 13 Sk.; Loudvig Laursen ehr schyldig 2 Sldr.; Anders Jørgensen ehr schyldig 3 Mk.; Jep Hansen ved Smede Gaarden ehr schyldig 2Mk.; Niels Jyde ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Michel Hansen ehr schyldig 1Mk. 5 Sk.; Karen sl. Hans Jensens ehr schyldig 2 Mk. 8 Sk.; Henning Pedersen ehr schyldig 2 Mk. 12 Sk.; Margrete sl. Hans Hansens [ehr] schyldig 1 Dr. 1 Mk. 6 Sk.; Hans Hansen udi Gadeby ehr [schy]ldig 2 Mk.12 Sk.; Albert Holst ehr schyldig [missing] Sk.; Jørgen Pedersen ehr schyldig som boer udi [missing]dsby 1 Dr. 2 Mk.; Hans Jensen Jull ehr schyldig [missing]; Oluf Nielsen ehr schyldig 2 Sldr.; Peder Laursen ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk.; Niels Chri[stensen ehr] schyldig 2 Dr. 3 Mk.; Hans Jørgensen som ehr [Jørgen] Peders søn udi Lyredsby ehr schyldig 7 Dr. 2[missing]; [missing] Rasmussen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Anders Ni[elsen som] ehr Olof Niels broeder ehr schyldig 1 Sldr.; [missing] ehr schyldig som boer paa Holdene 1 Dr. 1 Mk.; H[missing] udi Morten Polsgaard, ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 11 Sk.; [missing = Jens] [Sty]rmand ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk.; Mogens Hansen e[hr schyldig] 1 Dr. 2 Mk. 8 Sk.; Anders Hansen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; H[missing] ofuen Listed ehr schyldig 2 Mk. 15 Sk.; Peder Jørgensen [Sko?]mager ehr hoes Mads Hansen till hiem ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jens Pedersen sl. Mogens Kiøller kommer ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Jens Rasmusen ehr schyldig som ehr Rasmus Hans søn paa Randklue 1 Dr. 6 Sk.; Hans Ibsen ehr schyldig 2Dr. 1 Mk.; Madz Laursen ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jens Hansen [paa] Gadeby ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Mogens Christensen ehr schyldig 9 Dr. 1Mk.; Søren Mogensen ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Peder Due ehr schyldig 1Dr. 1 Mk.; Jens Sadzersen ehr schyldig [missing] 1 Mk. 14 Sk.; Albert Jensen ehr schyldig 2 Mk. 4 Sk.; Jep Laursen ehr schyldig 3 Dr.; Jep Dueehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Hans Poulsen ved Frie Garden ehr schyldig 2Dr. 2 Mk. 4 Sk.; Mogens Olsen ehr schyldig 3 Mk.; Henrich Kruse ehr schyldig 1 Mk. 8 Sk.; Bertel Hansen ehr schyldig 2 Mk.; Morten Laursen ehr Laurs Henrichs søn ehr schyldig 7 Sldr.; Niels Jensen i G[adeby?] Gaarden ehr schyldig 7 Sldr.; Anders Veide Man ehr schyldig 6 Dr. 1 Mk.; Laurs Ibsen udi Lyredsby ehr schyldig 8 Dr. 3 Mk. 5 Sk.; Noch der foruden ehr Laurs Ibsen schiftte eftter hans udgifue obligation 30 Sldr.; Esber Je[nsen] udi Dals Lunde ehr schyldig 4 Dr. 13 Sk. Østerlaurscher sogn: Hans Nielsen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Jens Hansen som ehr sl. Hans Arrids søn ehr schyldig 1 Mk. 2 Sk.; Jens Pedersen som ehr Peder Kneps søn ehr schyldig 1 Dr. 1 [missing]; Esber Hansen udi Kielseby ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. [missing]; Hans Persen som ehr Peder Hansens søn ehr [schyldig] 1 Dr. 11 Sk.; Jep Hansen ehr schyldig som boer udi Ler[sby ehr schyldig] 1 Dr.; Bendix Rottensteen ehr schyldig[missing]; Povel Pedersen udi Nygaarden ehr schyldig [missing]; Niels Rasmusen ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; H[ans?] [missing] ehr schyldig 1 Dr.3 Mk.; Jens Hansen [??? ??? missing]; [missing]ns Nielsen som ehr Niels Ibs søn ehr [schyldig missing] 3 Mk. 4 Sk.; Jacob Rottensteen ehr schyldig 2 Mk.; Hans [missing]n ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 3 Sk.; Olof Nielsen ehr [missing] 3 Mk.; Peder Hansen paa Aasanden ehr [missing][schyldi]g 8 Dr.; Peder Pedersen som ehr Peder [missing]s søn ehr her til boet schyldig 6 Dr. 2 Mk.; [Esper] Laursen udi Peree Gaarden ehr schyldig [missing]; Jacob Jørgensen som ehr Esbern Laur[sen]s stiifsøn ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk.; Hans Jørgensen i Holle Gaarden ehr schyldig 3 Dr.11 Sk.; Fredrich Olsen ehr schyldig som ehr Olof Anders Degns søn 3 Dr. 1Mk. Gudhiemb: Chlaus Horkar er schyldig [??] Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Peder Horkar ehr schyldig 1 Dr.; Hans Graa ehr schyldig 3 Dr. 12 Sk.; Søren Myre ehr schyldig 2 Dr.; Hans [H?]or Kar ehr schyldig 6 Dr. 3 Mk.; Jens Jensen Ter[nø?]e ehr schyldig 10 Dr.; Laurs Pedersen ehr schyldig 11 Dr.2 Mk. 6 Sk.; Hans Myre ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk. [??]xør; Eske Dich ehr schyldig 5 Dr. 3 Mk.; Rasmus [?]rkmand ehr schyldig 2 Mk. 8 Sk.; Hans Andersen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Capitain Madz Jonsen ehr schyldig 4Dr. Bols Kierche Sogn: Morten Jensen ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk. 14 Sk.; Peder Knudsen ehr schyldig [?] Dr. 1 Mk.; Peder Hansen som ehr Peder Knuds suoger ehr schyldig 1 Dr. 8 Sk.; Morten Berildsen ehr schyldig [?]Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Niels Hansen ehr schyldig 3 Mk. 8 Sk.; Povel Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 3 Mk.12 Sk.; Jens Nielsen som [ehr] Morten Jensens suoger ehr schyldig 1 Mk. 12 Sk.; Rasmus [obscured]sen ehr schyldig 2 Dr.3 Mk.; Jens Pedersen som ehr Thomas Folchmands suoger ehr schyldig 3 Mk.14 Sk.; Peder [obscured]sen paa Bierget ehr schyldig 1 Dr. 13 Sk.; Olof Polsen [som] ehr Povel Vibes søn ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Knud[missing]sen Kusk ehr schyldig 4 Dr.; Jep Ibsen ehr schyldig [missing]Dr. Povelscher sogen: Jens Madsen ehr schyldig 2 Dr. [missing]; Jens Pellesen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk. 11 Sk.; Knud [missing] ehr schyldig 1Dr. 1 Mk. 10 Sk.; Jørgen Jørgensen [ehr schy]ldig 1 Mk. 12 Sk.; Jep Pedersen ehr schyldig [missing]; [obscured] Henrichsen ehr schyldig 1 Mk.3 Sk.; Jep Mortensen ehr schyldig 2 Mk.; Peder [S???] ehr schyldig 3 Dr.1 Mk. 12 Sk.; Thomas Folchman ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 7 Sk.; Peder Dueehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk; [missing] Haagensen ehr schyldig 3 Mk.; Jens Berildsen ehr schyldig 1 Mk. 9 Sk.; Peder Chlausen ehr schyldig 13Dr. [missing] 15 Sk.; Laurs Pellesen ehr schyldig 6 Dr. 2 Mk. 11 Sk.; Mogens Madzen ehr schyldig 10 Dr. 8 Sk.; Peder Jensen som ehr Mogens Madzstifsøn ehr schyldig 2 Mk. 12 Sk.; Jens Due ehr schyldig 4 Dr. 2 Mk.; Lodvig Simensen ehr schyldig 2 Dr. 9 Sk.; Hans Mortensen ehr schyldig 4Dr. 12 Sk.; Lauridz Mogensen ehr schyldig 3 Sldr.; Hans Knudsen ehrschyldig 1 Dr. Pederscher sogn: Peder Ladsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12Sk.; Hans Hansen Kiøge ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Sl. Povel Nielsen ehr schyldig 5 Sldr.; Ladse Simensen Møller ehr schyldig 2 Dr. 14 Sk.; Mogens Sommer ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Jep Monsen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk.; Peder Andersen Gullender ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Jep Rasmusen ehr schyldig 1 Dr. 4 Sk.; Povel Hansen udi Aagaarden ehr schyldig 1 Dr.;Peder Jensen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk.; Anders Jensen ehr schyldig 1 Dr. 2Mk. 8 Sk.; Anders Tørchelsen ehr schyldig 3 Mk.; Herlof Hansen ehr schyldig 7 Dr. 11 Sk.; Hans Ladsen ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk.; Arist Olsenehr schyldig 17 Sldr.; Hans Jensen ehr schyldig 1 Dr. 10 Sk.; Niels Pedersen udi Kiempe Gaarden ehr schyldig 4 Dr. 3 Mk.; Jacob Nielsen Degn ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 11 Sk. Aaker sogen: Margrete sal. Her Nielsens ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Bent Nielsen paa Vallens Gaards Grund ehr schyldig 2 Mk.; Niels Olsen ehr schyldig 2 Dr. 2 Mk. 12 Sk.; Hans Buchehr schyldig 7 Sldr.; Lasse Pedersen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Hans Madzen skyldig paa en hand skrift 20 Sldr.; Olof Jørgensen ehr skyldig 3Mk. Rønne: Hans Hansen Wefuer ehr schyldig 1 Dr. 3 Mk. Nykierche sogen:Esbern Jørgensen ehr schyldig 3 Dr. Hasle: Hellevi Chlaus Jens ehr schyldig 3 Sldr. . . . Udi Suanniche: Karen Steffen Kande[stø]bers ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. Ibskierche sogen: Lasse Polsen ehr schyldig 1 Dr. 3Mk. 14 Sk.; Esbern Esbersen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk. 5 Sk.; Jep Peders enche udi Kaasegaarden ehr schyldig 2 Dr.; Hans Pedersen udi Helfundis Mølle ehr schyldig 2 Dr. 14 Sk. Aarsdahle: Michel Hansen Skøtte ehr schyldig 3 Dr. 5 Sk.; Anders Andersen ehr schyldig 3 Dr.; Eftter sl. Gomme Pedersen som hand var schyldig 2 Mk. 8 Sk. Listed: Laurs Jensen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 6 Sk. Østermarie sogn: Giertrud sl. Holger Peders ehr schyldig 2 Mk.; Jørgen Andersen Picher ehr schyldig 1 Dr. 3Mk. 14 Sk.; Mads Hansen ehr schyldig som boer i Elleby 6 Dr. 1 Mk. 8 Sk.; Jens Nielsen ehr schyldig 1 Mk. 5 Sk.; Morten Poulsen ehr schyldig 7 Dr.11 Sk. Povelskier sogen: Laurs Jacobsen som tiente Hans Hansen ehr schyldig 1 Dr. 1 Mk. 12 Sk.; Chlaus Chlausen ehr schyldig 1 Dr. 2 Mk. 12Sk.; Niels Nielsen Skoemager ehr schyldig 1Dr. 1 Mk. Gudhiemb: Sl. Jens Tule var schyldig 1 Dr. 3 Mk.; Jens Rug ehr schyldig 3 Mk. 15 Sk. Nexøe:Bente sl. Jochum Echmands ehr schyldig 1 Dr. 8 Sk.; Erland Nielsen ehr schyldig 3 Mk. Boelskierche sogn: Lodvig Ibsen ehr schyldig 1 Dr. Aakier sogn: Marchus Pedersen ehr schyldig 2 Dr. 1 Mk.; Sl. Peder Pedersen ehr schyldig 3 Dr. 2 Mk.; Peder Skreder ehr schyldig 1 Mk. 8 Sk.; Knud Arridsen ehr schyldig 1 Mk. 4 Sk. Wæstermarie sogn: Peder Rasmusen ehr schyldig 3 Mk.; Olof Mogensen ehr schyldig 2 Mk. Rønne: Jep Isersen ehr schyldig 1 Dr. 5 Sk. . . . Eftter et beseglet skiftte bref datterit dend 28 September Anno 1665, befindis dend sl. mand David Wolsen, at hafue været værge for sl. Rasmus Andersens datter ved nafn Maren Rasmusdaatter.. . . Huad sig belanger de Jorder og Eigendomme som sl. Rasmus Andersdaatter ehr til falden eftter hendis fader saa vel som dend jord hendis stif fader Petter Dabertsen hafuer sat børnene til forschring eftter sl. Rasmus Anders skiftte brefs indhold. . . . Actum Anno Die et Loco utSupra.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Østerherridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

Extracted from the probate for Karen Hermansdatter Bohn, February 15, 1702, page 197b:
Anno 1702 den 15 February, og paa følgende dato, er efter loulig giorde tillysning, og de ved kommendis begiering, holden registering, og vurdering, sampt skifte og deeling, efter Erlig, og Mand Haste Capitain Hans Koefod, hans afdøde kieriste, Dyd Elskende, og Gudfrychtige nusalige Matrona Karne Herman Bohnis Daatter, som med bemælte sin husbonde boende, og hun ved døden afgik paa Koefoeds Gaard i Østermariæ Sogn, paa eene side, og paa anden side, den s. Matronis efterlefuende børn, som er 4 sønner, og 2 døttre. Huor af den eldste søn er Diderich Wolfsøn, den anden søn Albert Wolfsen, dend 3 søn er Dauid Wolfsen, og dend yngste søn er Madz Wolfsøn, som alle ere fuldmyndige efter loven. Dend eldste daatter er Elsebeth Madz Koefods i Svanike, dend yngste daatter er Karen Hermand Koefods i bemelte Suanike. . . Ogsaa Capitain Hans Koefod nu er svag, og sengeliggende, saa møtte her paa sterfboet for hans bæste at tilfor, samptlig hans sønner, og døttre mænd, nemlig Mads Koefoed paa Almegaard, Fenrich Claus Koefod paa Maglegaard, Pouel Koefod i Rønne, og Jørgen Koefod her ibidem. Døttre mænd Capit. Hans Koefod i Persker Sogn, og Lieutnant Hans Koefoed Jensen i Østermark Sogn. . . Nest paafølgende den 16 Febrvary berørte Aar 1702. . . teigned med H.K.M. 1683. .. sølfske med H.K.F 1680. . . teigned med Karen Hermandsdaatter. . . en liden sølfstaab med H.K.F. : K.C.D. 1671. . . Nest paa følgende den 17 Febvary berørte aar 1702. . . 2 flodskafted sølfskeer, huor af dend eeneer tegned med Didrich Wolsen paa skated, den anden med samme naun. . .hos Willum Snedker i Svanike og er uden beslag i until dette boes middel anført for penge 3 Sldr. 2 Mk. af sahl. Mons Christensøn i Østermark Sogner her til boet Ao. 1688 dend 20 Marty i pandtsat. . . Elsebeth s. PederKofoeds i Svanike. . . Truels Svendsen Møller paa s. Karen David Wolfsveier mølle i Svaniche er skyldig her til sterfboet. . . Madz Koefoed Hansen paa Almegaard i Knudsker Sogn fordred efter sin for teignelse ialt penge 26 Sld. 1 Mk. 12 Sk. der udi bereigned rente af sin andeel af Koefoedsgaard i Østermark Sogn. . . Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard fordret rente af sin anpart af Koefoedsgaard, efter sin for teignelse i 8aar til sammen penge 36 Sldr. 2 Mk. 9-3/5 Sk. . . Noch fordred Claus Koefoed paa sin myndling Poul Matthiasøns veigne, af ded 9de Fri Wornedes landgielde i Boelsker Sogn. . . Pouel Koefoed i Rønne fordred rente af sin andeel capital af Koefoedsgaard udi 5 aar, minder en maaned. . .Stadz Capitainen Mortten Koefod i Svanike fordred efter af regning penge 4 Sldr. 3 Mk. 12 Sk. . . Jørgen Koefoed Hansøn fordred som han til kommer efter sin sahl. moders skiftebrefs indhold datered dend 22 Janvary 1694, som rester udi alt penge 91 Sldr. 3 Mk. 1-7/11 Sk. . . som Jørgen Koefod til kom i arf, efter sin s. mormoder Boehl s. Claus Kølleris skiftebref, datered den 19 December 1693. . . Madz Bohne Hermansen i Nexøe fordred efter af regning penge 4 Sldr. 1 Mk. . . Videre befindes Capit. Hans Koefod at være beordret at værge for sin s. daatter Karine Matthias Carlssøn, Carl Matthiasøn, efter derom skifte forretnings, og der af meddeelte laad sedels udvisning, datered Nexøe dend 4 July 1695. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Bohn, Karen Hermansdatter (I6595)
 
45178 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (Øster Herred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19 Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Øster och Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husband Mogens Christensen.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla och mandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till att berre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn, Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver Hans Zanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller, Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn, Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn, Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Øster herridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
Øster herridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

From the Østermarie kirkebog:
May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:
Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, og deehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend tredje søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoed paa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter, som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børns hiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og Jørgen Koefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. og daatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i Østermariæ Sogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. Kirstene Koefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom. Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, og dend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by: Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, Jens Munk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans Koefoed Madsen.)

From the Svaneke kirkebog:
January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain Hans Kofod, og Karen Hermansd.

From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer ieg Hans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paa Borringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedz gode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract og foreening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skal forholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendoms gaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogen dend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig og mine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4 sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard. Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det Andet National Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod Hansen Borger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, som er endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitain ved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte min daatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalter Lieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier Gerdorfs Regimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte. Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatter Karine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues part til falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf, march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som er fri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte mine børn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem Hundrede Slettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, af mine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Mens som det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer af min børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste søn Jørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten, og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue og udløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til rest i gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de 500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa eftter min død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som ieg Hans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, og hendes børn og arfuinger, og retted hafuer; og naar da min yngste søn Jørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade for fæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde, samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye, liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen de andre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde. Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som hand best ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen med huer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af os till sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skall till ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster Marie Sogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel Hansen Kofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

From the Østermarie kirkebog:
February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holden registering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, og mand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangne Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilforn anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangne Kirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5te aar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; for dennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen efter sin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efter skiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

"Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the noble Gentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in 1704 on the 1st of February.)

Note: The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard Olufsen Sonne, March 18, 1727, page 345b:
Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over det heele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deeling effter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnant over Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendes begiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, og paa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen Henningsdaatter Bohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl. Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710 udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. Hans Kofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr. og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakier sogen kaldes Lofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skreven og Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Persker sogen for skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Ols tilligemed hendes loug verge. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. 
Kofoed, Hans Madsen (I2701)
 
45179 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Hans Olufsen (Uf) was a secretary in the king's chancellery from 1592 until 1597, and later the "Lensmand" (Feudal Lord) at Vardøhus (in Vardø parish, Finnmark county, Norway) in 1599. Hans Olufsen was the owner of Gyldensgård, 17' Vdg. Østermarie; which he later sold to his father's brother Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish. Hans Olufsen died in 1601, the last male member of the so called "Sparre-Uf" branch of the family. The seal (arms and helmet) he used in 1599 is identical to that used by Oluf Ottesen (Uf) in 1522.

* * *

Hans Olsen was appointed the district governor for Finnmark in 1597. Christen Skredder was brought before the court at Vardøhus Castle in 1601. He was as a wealthy man who owned 80 daler, he also owned a turfhut, a boathouse and som outbuildings at Østersanden, as well as threedrying racks for fish and some sticks for building drying racks. He was accused of practising witchcraft together with the Sami Morten Olsen, of casting a fatal spell on District Governor Hans Olsen in May 1601. He was convicted of the practice of witchcraft. His estated devolved to the King, and was to be brought to Vardøhus Castle. Sentenced to death by fire at the stake.

Note: the following article incorrectly identify Hans Olufsen (Uf) as being a member of the Kofoed-family.

From the article "Exporting the Devil across the North Sea: John Cunningham and the Finnmark Witch-Hunt", by Liv Helene Willumsen, p. 52, in "Scottish Witches and Witch-Hunters" edited by Julian Goodare (Reader in History, University of Edinburgh), 2013:

The next district governor of Finnmark, therefore, was a good seafarer, a man who could take quick decisions and deal with unexpected problems, and a loyal servant. In addition, he was a person who was trusted to deal with the witches of the north - a problem of which the king had become aware during his visit to the northernmost parts of his kingdom, Finnmark and Kola, in 1599. The ethnic conditions in the very north of King Christian's kingdom were distinctive, with Norwegian and Sami populations living side by side. Sami males had a reputation for sorcery all over Europe at the time, being particularly well versed in selling wind to seafarers. The new century made the king even more concerned about the danger of sorcery. The sudden death in 1601 of the governor of Finnmark, Hans Olsen Kofoed, was blamed on Sami sorcery, and the result was the first two witchcraft trials in Finnmark of Christen the Tailor and the Sami Morten Olsen. No wonder that Christian IV in 1609 wrote to the next district governor, Claus Gagge, warning him to beware of witchcraft, especially Sami sorcery, and to show no mercy in such cases.

From "Images, Representations and the Self-Perception of Magic among the Sami Shamans of Arctic Norway, 1592-1692", chapter 14, by Rune Blix Hagenin "Contesting Orthodoxy in Medieval and Early Modern Europe: Heresy, Magic and Witchraft", editors Louise Nyholm Kallestrup and Raisa Maria Toivo, 2017:

As we have seen, the Danes knew of the strong rumours concerning Sami sorcery, as did many others throughout early modern Europe. Even though numerous witches had been put to death at the stake throughout Norway and Denmark, at the end of the sixteenth century no one had yet instigated asimilar policy of persecution directed at the Sami for their particular skills. But not too many years would elapse before King Christian IV turned into a monarch agitated by demons and eager to pursue and hunt down all kinds of sorcery - including Sami sorcery. As a collective group, the Sami posed a threat to the territorial expansion of Denmark-Norway, its state building and its endeavours to spread civilization and Christianity in the far North.

Since Christian IV turned the northern regions into his first major foreign adventure, he made sure that an efficient and energetic commanding officer was stationed at Vardøhus. The Dane Hans Olsen Koefoed was endowed with Vardøhus Fortress, and the county of Finnmark, in June 1597. The man travelled across great expanses of land in northern Norway in the winter of 1597/98 and the supsequent winter to investigate Swedish taxation of the Sami. Conscientiously, he presented his findings to the king. It is likely that Koefoed's report on the Swedish drive towards the coast of north Norway was what convinced Christian IV himself to sail northwards. . . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Uf, Hans Olufsen (I4295)
 
45180 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament (Landsting) to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance:
1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

In his youth Jørgen Gagge is known to have travelled to Germany. He joined the Danish Navy, in which service he stayed until 1589. After his return home he married the highly esteemed, and wealthy, Chief Justice Peder Hansen Uf's daughter Margrethe. At a farm of his in Hasle, on August 9, 1592, he played host to a German diplomat from Saxony, Hr. von Schwerin, who was on his way to Stockholm; who, after many days at sea, preferred to travel by road across Bornholm, before once again setting sail to Skåne.

While residing at Store Almegård the couple donated an artistically exquisite alter-wall tablet to St. Knud's Church in 1596; the tablet is preserved in the Danish National Museum in København. Jørgen Gagge inherited the family-estate of Store Almegård from his parents; he also managed the estate-farm Simlegård, a "proprietairgård" in Klemensker, after his father-in-law's death. In 1601 he had a church-bell cast for Klemensker Church. Through his wife he also became the owner of the freeman's estate-farm Store Myregård (10' Slg. & 2' Vdg.) and Sortegård (3' Slg.), both in Åker parish.

From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Hübertz, nr. 249:

1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede af forskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver dasendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, athan begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længesiden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter her undertrykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

(The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seals attached to the bottom.)

From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532:
Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre derpaa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.)

The above mentioned "Hustrues Broder" must be Jørgen Gagge, and thus is described in 1598 as being a "Riddermands Mand" [in modern Danish a "væbner" (squire, a nobleman who has not received a knighthood).

The following is from "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid – noget nyt om deres våbener", by Sigvard Mahler Dam, Heraldisk Tidsskrift, 1982:

In Laurids de Thurah's "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe" from 1756, on page 70 - he was a Bornholm official, can be found the following: "In the church of this parish (Saint Knud's Church i Knudsker parish) the altar-tablet has been preserved in excellent condition and on it is engraved:

"Anno 1596, da gav Jörgen Gagge og hans Hustrue Mette Peder Hansdatter denne Tavle til St. Knuds Kirke. Begge Givernes Vaabener staaer der ved udhugne."

Translated to english:
"The year 1596, Jörgen Gagge and his wife Mette Peder Hansen's daughter donated this tablet to St. Knud's Church. Both donor's arms have been engraved into the tablet."

This led me to believe I hopefully would find some coloured arms. Jørgen Gagge's wife being a member of the Sparre-Uf family.

The name of Jørgen Gagges wife was really Margrethe and she was the daughter of Peder Hansen (Uf). She and her sister(?) Merete (married in 1606 to Hans Grabow, owner of Simlegård from 1609 through 1625, of Pederstrup (on Lolland)) were the two last members of the Sparre-Uf's. Note that the year the altar-tablet was given to the church: 1596, is the year Peder Hansen (Uf) died.

Peder Hansen (Uf)'s arms seem to have brought some confusion for researchers, because it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe put up yet another memorial to honour Peder Hansen (Uf) and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a new large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Thurah quotes that the engraving reads:

"Anno 1601 Lod Claus Kames denne Klokke støbe til St. Clemmens Kirke paa Bornholm, efter Velbyrdige Hr. Jörgen Gages og Hr. Lars Nielsens i den Tiid Sogne-Herres Befalning, af Rheinholt Benning i Lübeck".

(Translated to English:)
"In 1601 Claus Kames cast this bell for St. Clemen's Church of Bornholm after the request of the Well-Born Mr. Jörgen Gage and Mr. Lars Nielsen.. .)

Jørgen Gagge (the younger) is of the Bornholm-branch of that family; Gagge III in "Danske Adelsvåbener". In the year-book from 1893 you find their family-tree, but it's wrong in several instances. At the time this is written, I just now found the following in P.N. Skovgaard's "Beskrivelse over Bornholm", København, 1804, page 315:

"Paa Altertavlen læses: 'Ao. 1596 da gaf Jörgen Gage oc hans hustru Merete Peder Hans datter denne altertafle til st. Knudskirke, vort haab til Gud alene'. Derved ere begge Giveres Vaabner udhgne." (Gagges Vaaben er et Gavlspænde, et halvt Kaggehjul o.s.v. Hendes Vaaben: et Gavlsspænde omvendt, i rødprikket Feldt.)

Translated to english:
"On the altar-tablet you'll read: "In 1596 Jørgen Gagge and his wife Merete Peder Hansen's daughter gave this altar-tablet to St. Knud's Church, our Hope in God only." Both of their arms are carved into the tablet." (Gagge's arms shows a chevron and a half millwheel. Her arms: an upside down chevron, on a red-dotted background.)

If the red-dotted background is on both of their emblems is difficult toascertain.

Note: The fact that Margrethe is referred to as "Merete Peder Hansdatter" on the tablet commemorating her father's death in 1596, and that 1606 - the year that "Merete" married Hans Grabow - is the same year as the death of Jørgen Gagge leads me to believe that Margrethe and Merete are in fact be the same person, and not sisters. Furthermore, Sigvard Mahler Dam states that Merete Pedersdatter had 4 children, all of whom died before her, and thus all her property went to her husband and step-son! I find it interesting that Jørgen Gagge and Margrethe had 4 sons: Claus, Peder, Hans and Sivert! - Norman Lee Madsen, September 1,2003.

Mention of a document dated November 15, 1654 extracted from the probate for Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18:
Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giorde tillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal. Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og døde paa dend 50 Jordejendomgaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. . . Én forfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen til Eskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaarden hafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat berørte 15 Worned og dens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af følgende indhold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn, Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paa Baggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udi Aaekier Sogn, kiendes, og giør vitterligt, at efter som vi erre opmelt indnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udi formelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i Nøcher Sogn til førde og Laurids Lassen udi boede. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Gagge, Jørgen Henningsen (I6702)
 
45181 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "Frimand" (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen (Uf) was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. A Freeman (Frimand), he was the owner of Simlegård, an estate-farm (frigård) in Klemensker parish; which he took over after his brother's death. He also owned Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'Vdg. in Ibsker - which was later passed down to his daughter's son Claus Gagge.

On August 30, 1577 Peder Hansen (Uf) was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27, 1580) confirmed that he had property-rights equal to that other freemen on Bornholm. A drawing in Heraldry Periodical, nr. 43, 1981 edition, shows that his arms displayed a chevron (gavlsparre).

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Per Esbørnssen y Vester Mk. sognn, før hand offuirfald Hendrich Brahe och landzdommeren med erørigeord inden landzthing - 2 Daller.

The above entry translated to English:
Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions: . . . Received from Peder Espersen of Vestermarie parish, because he attacked Hendrich Brahe and the chief justice [= Peder Hansen] with abusive words during the county council meeting - 2 Rigsdaler.

From "Aktstykker til Bornholm Historie" by Jens Rasmussen Hübertz, nr. 249:

1572 6. September Åkirkeby. Om frimændene på Bornholm.

Vi efterskrevne Biørn Kaas til Starupgaard, Biørn Andersen til Stenholt, Jørgen Marsvin til Dybek kiendes och hermed for alle vitterliggjør, at Aar efter Guds byrd 1572 den 6te Dag Septembris, det første vi kom paa Landet Boringholm, da lode vi bestille Landsting, og paa Landstinget gave Kongl. Maysts. befaling og vor bestilling tilkiende, og da vi alting der bestillet havde, toge vi alle de fri Mænd, der vare, ind i Kirken, og der forelagde vi dennem en Dag, de sig [sagde] fri [at være] og frelse at have, at de skulle møde om Løverdagen derefter med deres Brev og Seigl, huormed de kunde bevise sig fri at være. Dets imidlertid talede vi med Svend Ketting, og gav hannem tilkiende, at Kongl. Majst. var kommen udi Forfaring, at der skulle være mange paa Boringholm, som gav sig ud [for] fri at være, som dog ikke findes skulle, og dermed skede Kongl. Majst. forkort, paa hans Majsts. Kongskat og andet, huorfore vi og begierede afforskrevne Sven Ketting, at han ville hos være samme Dag, som vi forskrevne Frimænd, paa Kongl. Majsts. wegne, for os beskeede og havde, hvor han og til det første lovede. Men om morgenen, som Adelen var beskeet at komme tilstede, og forskrevne Sven Ketting havde sagt at ville derhos udi slig handel være tilstede, og forskrevne Sven Ketting haver da sendt os bud med sin tiener Jens Knap, som nu er Landstingsskriver, at han begierer at drage til Slottet, og der opsøge nogle fine breve, og derhos lod berette, at han udi ingen Maader vidste sig noget at have med samme Adels-mænd at giøre, men at den beskeed, derom var, havde han længe siden berettet Mester David udi Lund, og han havde den handel alt sammen opskreven.

Saa er for os kommen, den forskrevne 6. September; disse efterskrevne fri og frelse Mænd, nemlig: Jacob Jversen Landsdommer, Mester Peder W, Peder Hanssen og Bent Hanssen, Brødre, Jørgen Pedersen, Peder Koefoed, Oluf Madssen, Oluf Bagge, Mogens Hanssen på hans Søns Hans Mogenssens Vegne, som tiener til Hove, Peder Myre, Jørgen Bagge [sic, s.b. Gagge], Berent Hanssen, Laurids Pedersen, Jens Koefoed, Christen Kiøller, Peder Hanssen, Hans Koefoed. Hvilke vi da efter Kongl. Maists. befaling haver alvorligen tiltalet, hvortil de have svaret, at de haver dennem ingen frihed ydermere tilholdet, end som de af fader og forældre arvet haver, og haver de dennem ingen ydermere Rettighed tilholdet, end deres Fader og Forældre havde før dennem, og berettede, at de Lybsker tilforn havde Sal. Og Høilovlig Koning Christiern og sligt foregivet, saadan deres Adels Frihed og Rettighed at vilde forvende, da haver Høistbemeldte Kongl. Maist. dennem privilegeret, eftersom Adelen i Danmark havde deres Gods, og vidste dennom udi ingen maade at have forbrudt, men udi denne feide ladet dennem finde at bruge til Skibs, komme selv udi egen Person, og somme giort Folk ud, og enhver ladet sig finde villig efter sin formue, og dermed tilhjelpe at forsvare deres eget Land, saa Gud skee lov at fienderne dennem ingen Skade eller Afbreck giort haver, og dersom der var nogen, der vidste dennem at beskylde, at de ikke var fri og frelse Mænd, da begierede de, at de maatte komme tilstede, da vilde de holde dem food, og derhos begierer af Kongl. Maist. paa det allerunderdanigste, at de maatte beholde den Frihed, som deres Forældre før dennem haft haver, de vilde med Gods og Blod, og hvis de formaaede være Kongl. Majst. Tro tienere, efter deres ringe Formue, ligesom de tildes været haver og pligtig kiendes, og forsee sig også til Kong. Majst., som til deres rette Herre og Konge, hvilken der altid havde fremdraget forige Adel, at Hans Kongl. Majst. udi ingen Maader ville lade sig over dennem forføre af Sven Ketting eller nogen anden; thi de kunde vel tænke, at de Lybsker og deres Befalingsmænd stod efter, at de kunde og bringe dennem under deres Trældom, som de ellers giort haver ved Landet. Det skulle Gud allermægtigste belønne Hans Kongl. Majst., hvilket de altid troligen vil ønske. At saaledes er passeret, det vidner vi med vores Zigneter herunder trykte. Datum Boringholm ut supra 1572 den 6. September.

(The above Langebek transcription is held in the Diplomatarium in the Geheime Archive together with another copy - the original had 3 seal sattached to the bottom.)

Simlegård, in Klemensker parish, is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, which is the highest of the three farm classifications:

1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member ofthe nobility (adelsmand).

2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Uf, Peder Hansen (I4294)
 
45182 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

In 1673 Poul Kofoed, as mayor of Svaneke, used a seal with the cow-footimage in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting (spirende) three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoFoed Madsen. Poul Kofoed was the taxpayer for Svanegård, 8' Vdg. Ibsker, in 1674.

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
January 11, 1675, page 7b: . . . for Anno 1674: . . . Ibschier sogen: . .. Waarneder: . . . 8. Pouel Koefoed, 9 Dr. 3 Mk. 2 Sk. . . .

March 12, 1677, page 88a-88b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: .. . Ibskier Sogen: . . . Varneder: . . . 8. Poul Kofoed, 9 Dr. 2 Mk. 15Sk. . . .

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rictig fortegnelse af mandtall paa Svanniche Borgerschab som følger. Først Byens Øffrighed: Povell Koefoed - Borgermester, Peder Koefoed -Raadmand, Hans Lejedring - Raadmand, David Wolsen - Raadmand och Capetain, Anders Thiesen - Raadmand och Lieutenant, Hans Dich - Fendrich, Bent Mortensen - Sargiant, Mads Andersen - Corporall, Anders Hop -Corporal, Lauridz Erichsen - Tambuer. Constabler: Sander Dich, Peder Olufsen, Jens Erichsen, Peder Andersen. Rodemester: Jochum Thiesen. . . .

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
July 13, 1662: Communiceret, Dnc. 7 Trin. Povel Kofod af Svaneche holdt Brøllup med Elsebe Hermandsdat. Bohne i Rønne.

June 4, 1669: Communicantes, 4 Jun. Povl Kofods af Svaneke og Malene Margrete Hesslers festensøe paa Slottet.

Mention of Poul Kofoed and his son Herman Kofoed in the probate for Erich Jacobsen, March 3, 1693, page 1215b:
Anno 1693 dend 3 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering sampt skifte og deeling, efter sal. Erich Jacobsen, som boede, og døde paa dend 20 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Boelsker Sogn. . . Hermand Koefoed i Suaniche lod og fordre som ham skal være tilfalden efter sin sal. fader sal. Borgemester Poul Koefoed. .. .

Mention of Poul Kofoed and his son Morten Kofoed in the probate of Hans Olufsen, June 19, 1700, page 63:
Anno 1700 den 19 Juny er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og liquidation evter salig Hans Ollufsen som boede og døde paa denne 33 Jord Eyendombs gaard beliggende i Pillene udi Boelsker Sogn. . . Stads Capitanen i Suanicke Segr. Morten Kofod fremlagte it Pandtebref, udgifuet til hans sal. fader Borgemester Pouel Kofod, datterit dend 17 Febr. 1679, med denne sal. mand Hans Ollufsens egen haand underskrefuen. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Poul Madsen (I6674)
 
45183 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed Hansen owned Store Almegård, a proprietairgård in Knudsker(combined circa 1658 with 26' Slg. Knudsker) from 1689 until his death in1735.

From Bornholm's militia list of 1678:
Rolla af Obriste Lieut. Fischers Compagnie.
Lieutenant Woydick Foffka, Fendrick Madtz Koefoed, Capt. de Armes HansJurgen Lütven, Sergent Madtz Madtzøn, Sergent Jacob Hansøn, Corporal HansJensøn, Corporal Nielss Kiøge, Corporal Hans Jørgensen - død, Tambur OlufPedersøn, Tambur Morten Hansøn, Pibere Hans Hansøn.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, Knudscher Sogen, Bunde, Nr. 26: øde.

From the Knudsker kirkebog:
November 12, 1688: Mandag den 12 d. (November), trolofved Mads KoefoedHansøn og Elsebe sal. Andreis Rasmands daatter.

June 16, 1689: Søndag 3 Trinit., copuleret Matz Kofoed Hansøn paaAlmegaard og Elsebe sal. Anders Rasmands daatter.

June 22, 1690: Søndag 1 Trinit. christned Matz Kofod Hansøns barn paaAlmegaard, kaldet Andreis. Susc: Capt. Jens Kofoeds Frue Else Acheleye.Vice-Landsdommer Ancher Møller, Jørgen Bohne Mortensøn, Peder Rasmand,Karen Jørgen Rasmands.

August 8, 1690: Fredag den 8 Augustus, begrafved Elsebe Matz Kofoeds paaAlmegaard i sin alders (left blank) aar.

Extracted from the probate for Elsebeth Andreasdatter Rosman, August 1,1690, page 168:
Saasom Dødens og Lifsens Herre, Hafuer, efter sin behagelig villie, veddend Timmelig død, her fra denne verden bort kaldet, dend Dyderige, GudElskende, og nu sal. Matrona Elsebeth Andreas Rasmands Daatter, MadsKoefoeds Hansens, som boede, og døde paa Allmegaard i Knudsker Sogn,Fredagen dend 1 Augusty Anno 1690, og velbemelte dend sal. hustru hafuerefterlat sig en liden søn ved naun Andreas Koefoed Madzen, som hun hafdeaufled med sin efterlatte kiere hosbonde Velbemelte Madz Koefoed Hansen,og var der hans sal. moder døde femb uger gammel. Saa tre dustte dagender efter, nemblig Mandagen den 1 September. Hafuer vj efterskrefnenemblig først faderen forbemelte Madz Koefoed Hansen paa sin egen vegne.Der nest paa hans lille søns forhen Andreas Koefoed Madzens veigne tvendehans morbrødre Peder Rasman, og Jørgen Rosman begge Borgere, ogVelfornehme Handelsmænd i Rønne. . . (Probate witnessed by: Madz Koefoed- egen haand, Peder Rasmand, Jørgen Rasmand - egen hand, paa Kongl.Majst. og Rettens Vegne: H.H. Skor, Henrich Brugman.)

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Wester Herridt, Knudschier Sogn, Nr. 26: Mads Koefoed paa Almegaard somdu fryer, bruger, er øde.

From the Nylars kirkebog:
October 12, 1692: Den 12 Octobris blef Maths Koefoed paa Almegaardtrolovet med min daatter Anne Pedersdaatter Lesler.

(Note: no corresponding "copuleret" record found for the above betrothal.)

From the Knudsker kirkebog:
September 10, 1693: Dnica XIII Trin. christnet Matz Koefods barn kaldetElzebe. Susc: Martha Hr. Jensis af Nylarsker Sogn, Captein HansKoedfoed, Hans Erichsen Skovrider, Lauritz Lauritzen, Kirstine Koedfoedzdaatter i Øster-Marie Sogn.

August 24, 1694: Fredagen 24 Aug. begravet Matz Koefods iden barn engammel Elzebe.

December 2, 1694: Doica 1 Adventi christnet Matz Koefoeds barn kaldetPeder. Susc: Karen Davids, Captein Hans Koefoed, Hr. Jens Morsing,Captein Westervaldt, [Hans Andersen?], Elzebe [Povels?]daatter, GiertrudWillumsdaatter.

From Bornholm's Jordebog of 1696:
Wester Herridt, Knudschier Sogn, Nr. 26: Mads Koefod paa Almegaardtilhørende som selvejer.

From the Knudsker kirkebog:
July 15, 1696: Onsdagen den 15 July christnet Matz Koefoeds barn kaldetKaren. Susc: Elzebe Peder Rasmans, Tolderen Mogens Pedersen, CapitainHans Koefoed af Øster Mariæ Sogn, Elze Christophersdaatter.

October 29, 1697: Fredagen den 29 October christnet Matz Koefoeds barnkaldet Hans. Susc: Anna Maria Hr. Henrics, Matz Koefoed af Svaniche,Karen [???]daatter, Jørgen Rasman, Jens Pedersen, Elze Henning Bohns.

April 6, 1699: Die Viridium, christnet Matz Koefoeds barn kaldetMartha. Susc: Margaretha Laurits Lauritsen, Jens Hansen, Povel Koefoed,Niels Frideric Hiorth, Barbara Jurgensdaatter, Torkild Hansens qvinde.

February 9, 1701: Den 9 Febr. christnet Matz Koefods barn kaldet Povel.Susc: Amptskrifverens kiæriste, Morten Koefod, oc Johan Koefod afSvaniche, Claus Koefod paa Maglegaard, Kirsten Christopersdaatter ocMartha Pedersdaatter.

January 28, 1703: Doica 4 Epiphan. christnet Matz Koefoeds barn paaAlmegaard kaldet Elzebe. Susc: Hans Eriksens qvinde paa Splitzgaard,Amptskriveren Hans Henric Schor, Hr. Herman Hansen Sode, Carl Olufsen,Kirsten Jens Jurgensens.

December 27, 1705: Feria 3 Natalitary christnet Mats Koefoeds barnKaldet Anna. Susc: Hr. Herman Sodes kiæriste, Leutenant Colnel CarlOlsen, Hans Hiorth, Jens Pedersens kone paa Kyndegaard, Captain HansKoefoeds daatter i Østermarie Sogn.

January 15, 1710: Onsdagen den 15 Januar, christnet Mats Koefoeds barnkaldet Sander. Susc: Karen Jens Peders, Jørgen Koefoed, Jacob Koefoed,Styk Capitain Brun, Tolderen Jochum Ancher, Karen Larsd., SiseleHansdaatter.

April 6, 1718: Den 6 Apriis, bapt. Madz Kofods pigeb. Johanne Kirstine.Susc: Martha Madz Kofods i Rønne, Hl. Rasmus Jensen, Christian Leegaard,Herman Bohne Mortensen, Bente Hansd.

September 13, 1718: Den 13de Sepult. Madz Kofods pigeb. gl. 1/2 aar.

From Bornholm's Jordebog of 1719:
Vester Herred, Knudsker Sogn, Nr. 26: Mads Koefoed paa Almegaardtilhørende som selvejer.

From the Knudsker kirkebog:
November 29, 1723: Mandag nest tilfor, den 29 Nov. Sepult. Madz Kofodzd. Elsebeth gl. 21 aar ringre 2 m.

September 28, 1735: Onsdagen den 28 7'tbr Sep. Mats Kofod Hansen, paaAlmeg. ætas 77 aar, 9 maaneder, 1 uger og 6 dage.

Extracted from the probate for Mads Kofoed Hansen, October 12, 1735, page375b:
Salig Mads Koefoed som boende og døede paa Almegaarden i forhen KnudskerSogn. . . imellem dend salig mands efterlatte kieriste Anne PedersdaatterLesler, for hende paatog sig at vere laug verge Velforneme Sr. PaulEdskelsen boende i Hasle som møtte, paa den ene side, og paa dend andenside. Denne salig mands efter levende børn som er først at reigne denhand haver avled med sin første af døede salig kieriste Elsebeth Rasmandsdaatter 1 søn ved navn Andreas Koefoed Madsen boende udi Rønne sin egenverge. Derest den hand haver avled med denne efter levende kieriste AnnePedersdaatter Lesler som er 4 sønner og 3 døttre. Der af den eldste sønPeder Madsen Koefoed boende i Hasle som møtte og er sin egen verge. Denanden søn Hans Koefoed Madsen boende i Ronne og sin egen verge sommøtte. Dend 3de søn Poul Madsen Koefoed boende paa Blykopegaarden sommøtte og er sin egen verge. Dend 4de og yngste søn Sander Madsen Koefoedboende paa for om rørte Almegaard sin egen verge som møtte. Dend elstedenne salig mands daatter Karen Madsdaatter Koefoed som er i egteskab medLieutenant Clemmed Rasmusen boende i Vestermarie Sogn som for hendesvarer og møtte. Dend anden dene salig mands daatter Martha MadsdaatterKoefoed som er i egteskab med Christian Madsen, og ved døeden er afgangenog har efterlat sig 1 daatter ved navn Anna Cathrina Christiansdaatterpaa 11 aar gammel, hvor for hendes egen fader efter loven. . . for hendeer til verge anordnet myndlingens moder broder Hans Koefoed Madsen boendei Rønne. Dend 3de og yngste daatter Anna Madsdaatter Koefoed som er iegteskab med Kongl. Majsts. Skovrider Sr. Hans Christensen Pihl boende iClemedsker Sogn.

From the Knudsker kirkebog:
February 5, 1738: Onsdag, Sep. den Velforneme Matrone Ana PedersdaatterLesler, som var sal. Matz Kofods efterleverske, ætas 64 aar, ringre 3maan., og nogle dage.

Extracted from the probate for Anne Pedersdatter Lesler, February 12,1738, page 299b:
Anno 1738 dend 12te February indfandt sig paa rettens veigne Høyædle ogVelbaarne Hr. General Major Commendant og Amtmand paa Bornhollm NielsWest som Skifteforvalter. . . endelig skifte og deeling at holde efterAnna sl. Mads Kofoeds som boede og døde paa Almegaard i Knudscher Sogn ogdet over dend sl. Matrones efterladte boe og samme og efter giorde udlagog betaling til de fordrende creditorer af da det øvrige og overblivendeigien at det imellem dend sl. Matrones efterlevende børn som er 4 sønnerog 3 døttre. Der af dend eldste søn ved nafn Seigr. Peder Kofoed borgeri Hasle. Dend anden søn Qvarteer-Mester Seigr. Hans Kofoed borger iRønne. Dend 3de søn Seigr. Poul Kofoed paa Blyekoppegaarden i NykerSogn. Dend 4de søn Seigr. Sander Kofoed boende paa Almegaarden iKnudsker Sogn. Dend eldste daatter Karne Madsdaatter Kofoed som er iegteskab med Hr. Lieutnant Clemen Marcher boende i Vestermaria Sogn.Dend anden daatter ved nafn Martha Madsdaatter Kofoed som var i egteskabmed Sr. Christian Madsen i Kiøbenhafn og der ved døden er afgangen og ihendis stæder var hendis efterlevende eeniste daatter Anne CatrinaChristiansdaatter som er 14 aar gl., for hende er paa skifted efterhendis sl. morfader til værge anordnet Qvarteer-Mester Sr. Hans Kofoed iRønne, som der ved forbliver. Dend yngste daatter Anne MadsdaatterKofoed som er i egteskab med Hans Kongl. Majst. Skov Rider her paa landetSr. Hans Phil boende i Clemmendscher Sogn. . . teigned M.H.K.F : A.P.D.L.1725. . . teignet paa laaget M.K.F.H. : A.P.D.L. 1709. . .

From the Rønne probate for son Poul Madsen Kofoed, November 8, 1760, page254b:
1760 den 15de November. . . Ao. 1760 den 10de December. . . udi afgl. sl.Poul Madsen Koefoeds huus og gaard her i Rønne for at register ogvurdere. . . haver efterladt sig som er Sr. Peder Madsen Koefoed i Hasle,Her Lieutenant Hans Koefoed Madsen i Rønne, Seigr. Sander Madsen Koefoedpaa Almegaard i Knudsker Sogn, en søster ved navn Anna MadsdaatterKoefoed som er enke og har været gift med afgl. Skovrider Hans Piil iClemensker Sogn. Nok en fuld søster ved navn Martha Madsdtr. Koefoed,som er død har været gift og efterladt sig en daatter ved navn AnnaCatharine Rønne, som er gift i K'havn paa hvis vegne var til stædeoverfaringendnre Hans Jensen Bohn. Endnu halv sødskende som er sl.Andreas Madsen Koefoed, som er død og har efterlat sig en søn ved navnSr. Mads Andresen Koefoed i Rønne, og en daatter ved navn Margaretha nugift med Sr. Ditluf Koefoed i Rønne. . . Hr. Lieutenant Hans MadsenKoefoed i Rønne, Sr. Sander Koefoed paa Almegaard, Monsr. ChristianChristensen Piil af Clemensker Sogn paa hans moders vegne, Anna sl. HansPiils. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Mads Hansen (I31379)
 
45184 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed inherited ownership rights to Koefoedgård, which he took over with a deed of conveyance dated July 10, 1630, from his brother Oluf Kofoed, who had managed the farm while his brother Mads was under-age. Mads Kofoed was continually plagued by financial difficulties; on March1 3, 1624, he had to sell part ownership of a farm in Østerlars parish which was his wife's property. After his wife Karine Kofoed Hansdatter died (sometime between 1637 and 1645) his debt grew again, as he was obliged to pay out to his children their maternal inheritance.

Mads Kofoed must have remarried, as court records from after his death in 1646 inform us that he left behind a widow named "Karrine Hansdatter". According to the probate the farm's buildings were old and in poor repair; the house and adjascent buildings were only appraised at 700 silver Daler.

After he died probate was held on November 2, 1646, and it tells us that the farm buildings were very run-down and the total value of the property was not more than 700 silver Daler. Those who have studied his judgements have come away with the impression that he, as far as possible, supported the lower-courts and was often swayed by them. Also, it is noted that many of the officials for the lower-court seemed to gradually become members of the Kofoed-family!

The evidence that Mads Kofoed's first wife, Karine, was a member of the Kofoed-family can be found in the above mention document dating March 13, 1624, wherein "Mads Kofoed af Østermarie Sogn paa min hustrus vegner "(Mads Kofoed of Østermarie parish on his wife's behalf) sold, along with his brothers-in-law, a farm in Østerlars to " deres bror, Peder Kofoed, Raadmand i Rønne" (their brother, Peder Kofoed, Alderman in Rønne). There is no known evidence as to the coat-of-arms or seal used by Mads Kofoed; however, since both his father's gravestone and his son Poul Kofoed Madsen, of Svaneke, used the cow-foot image we can assume that this was used by Mads Kofoed as well.

From the Hammershus Regnskaber, 1631-1641:
Mandtal och Forklarings Register offuer Spindpennge Skatten aff Hammershus Lehn, for Ao. 1637 och Anno 1638. . . . Østermarck Sogn: . . .23. Madz Kofod.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
Mandtall och Schatte Register paa den Amindelige pendinge Schatt som Miening Bønder och Alffmue offuer Boringholmb, vdgaff thill Martiny Anno 1640. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Jens Andersen.

Mandtall och Skatte Register paa de Almindelige Pendinge Schatt som Kongl. May. och Adelens Bønder och Thienere offuer Hammershuus Leen paa Boringholmb vdgaff thil Johannes Daug Anno 1640. . . . Østermarch Sogen:. . . 23. Madz Kofod.

Mandtal och Forklarings Register offuer Baadsmens Skatten aff Hammershus Lehn for Ao. 1640 til S. Johanni Dag. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Kofoed.

Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt som Kong. May. och Adelenhe Thienere offuer Borringholmbs Leen vdgaff till Michely Anno 1641. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Madz Kofod.

Mandtall och Schatte Register paa Fastelauffns Kongschatt Anno 1641 somBønder och Meeninge Alffmue offuer Boringholmbs Leen, vdgaff: . . .Østermarch Sogen: . . . 23. Jens Andersen.

Mandtall och forklaring offuer Goedzmends schatten aff Boringholmbs Leenoch kiøbstede till Johanj 1641. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

Mandtall och Schatte Register paa din Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. May. och Adelens Bønder och Thienere paa Boringholmb, wdgaff, til Fastelauffuen och Johany Anno 1642. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Madz Kofod.

Mandtal och Skatte Register paa dend almindelige pendinge skatt, somKongl. Maytts. och Adelens Bønder och Thiennere offuer Hammershus Lehnpaa Borringholmb wdgaff till Martinj Anno 1642. . . . Østermarck Sogen: .. . 23. Matz Kofod. . . . Møller Vden Auffl: Matz Kofod.

Mandtall och forclarings register, paa Boedtzmends Schatten offuerBoringholms Leen, till S. Johanj daugh Anno 1642. . . . Østermarck Sogen:. . . 23. Mads Koefoed.

Mandtal och Skatte Register paa dend Almindelige Pendinge Schatt somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammershuus Lehnnpaa Borringholmb, wdgaff till Johannj Anno 1643. . . . Østermarck Sogenn:. . . 23. Matz Kofod.

Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammershus Lehn paaBorringholm, vdgaff till Paasche Anno 1644. . . . Østermarch Sogen: . . .23. Matz Kofoed.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuuszlehn paa Borringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko. Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, som Kong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj MichelsDaug och till Martinj Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmb schulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue part till Martini 1647. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Østermarch sogen: . . . 23. Madz Kofod.

[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]

Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Østeroch Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

From Bornholm's Jordebog, April 19, 1661:
Suaneke: Peder Koefod. . . Tolff tønder. Pouel Koefod. . . Tiuge tønder.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. 
Kofoed, Mads Pedersen (I4272)
 
45185 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mads Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskesgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed purchased the rights to Eskesgård, and to Skadegård, 12' Vdg. Pedersker, on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskesgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms. Mads Kofoed's name is often mentioned during his long term in office as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm.

Mads Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed used his"sparre" (chevron) seal on the document.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt pending for driftt: . . . Opboridt aff Ridefogden Bertill Hansenn for itt driftte skiud Madtz Koefoed fich eftter wurderings breffs liudelse - 2 Dr.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . Revenue from straying livestock: . . . Received from County Court Bailiff Bertel Hansen for a straying bullock Mads Kofoed obtained from the affidavit ofa letter of assesment - 2 Rigsdaler.

On February 5, 1629 he obtained the position of Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm; along with the position he received the profits from the crown owned farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. On "Mortensdag" (November 11) 1637 he presented 50 silver Daler to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt pendinge for aure som bønderne vdj Pederscher Sogen haffuer restered med til Madz Koefouget førige Landzdommer paa Borringholmb eftter Kong. Maytt. naadigst befalning hoes eftterschreffne: Rasmus Jørgensen – 4 Schppr.; Jenns Munck - 4 Schpr.; Niells Jennsen - 4 Schpr.; Suend Ibsen -4 Schppr.; Claus Madsen - 1 Td.; Jørgen Koefuoget leffuerred aff samme restantz - 5 Td. 3 Schpr.; Bereignit 5 Mk. for 1 Td. ehr for 9 Td. 4Schpr.

Paa Erlig och Velbiurdig Mand, Herr Jochum Gierstorff till Lundbyeholm, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Stadtholder och Befalningsmannd offuer Borringholm, min gunstige herre, hans vegnne, er annamett som Erlig och Velbiurdigmand Her Ebbe Vldfeldt till Offuisholm, Ridder, och førrige Befalningsmannd her sammesteds haffuer ladet leffuere, her paa Hammershuus den 12 May 1651. Huilcket aff goedemannd, som eftter kongelig befalning, er hid for ventendes, videre kannd efttersees, en fortigelsse, den huis som paa Hammershuus fannttes, der den Suenske Commendant Joen Burdon det quitterede, den 31 October 1645 aff Velbiurdigemend Her Siguertt Vrnne till Raarup, Ridder, och Her Fleming Vlffeldt till Gundersløffholm, Ridder, vnderschreffuene, disligese en gammell invetariumbs register, till Velb. Holger Rossenkrandtz, da hand Slotted annamede, leffuered forseiglet och vnderschreffuenn aff Christen Clausen til Skouffsgaard, och Madtz Koufoed, daterit Hammershuus der 1-14 Augusti, 1625. Med sampt en deell Kongebreffue, som udi en boginquarto. Er noget om derres indhold korteligenn indførtt, och breffuenevdj convaluter sammen bundenn. Huilcken bog med offuer leffuerede inventariums register, aff Velb. Christen Errichsen och Hendrich Einden ower vnderschreffuen: . . . . Er udj Synderlighted en Jordebog offuerleffueritt aff Carl Mattissenn, førige Slodschriffuer, som hand selff haffuer vnderskreffuitt den 24 Jully 1646. Huilcken hannd bereter, sigverre leffuerit och vnderskreffuen aff Hans Jenssen tilfornne haffuer verret Velb. Holger Rossenkrandtzes Skriffuer, her paa Hammershuuss. Huor eftter hand sig och haffuer forholdet och rettedt. Datum Hammershuus vt Supra: Paa min Gunstige herris vegne Lauritz Vinter.

Nr. 6095 - København 15 Mai 1647. Dombog 47, Fol. 335R-336V:
Karen Jørgensdatter mod Landsdommer Hans Pedersen. Arv og skifte – arv (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, gods, handel, arv) – Kongen fraværende; 11 fraværende fra rådet - 2. instans. Udfald: Domfældelse •ændring af dom v. Bornholms Landsting. Retsgrundlag: Skøder. Resume:Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne 9 September 1646 havde tildømt kronen halvdelen af tidligere Landsdommer Mads Kofoeds gods, da det blev anset for købegods.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Jordebog paa di Fri Mends Goedtz paa Boringholmb, som di schulle giffueaff huer tønde hart korn di besider en liv ørt; efter Hans Kongl. Maytts. breff, at schulle leffueris paa Hans Maytts. Rendte Cammer dend 1 December Ao. 1647. . . . Førige Landsdommers Jordegoedz: Hofuedtgaarden kaldis Wallingsg[aard] vdi Nyekier Sogen; som Karen sal. Madz Koefoedz paa boer er sat vdi sødschende schiftte for smør - 1 td. - En gaard ibid., som Rasmus Ibsen paa boer schylder aarlig: Smør - 1/2 td., Foernøed - 1. - En gaard ibid., som Jacob Jensen paa boer schylder aarligen: Smør - 4 pund, Lamb - 1, Gies - 1, Høns - 1, Faar - 1. -Tvende Vdhuus ibid. som Rasmus Lauridzen och Esber Jensen paa boer schylder aarlig: Smør - 3-1/2 pund. - En gaard i Pederschier Sogenn som Claus Sckøtte paa boer, schylder aarlig: Smør - 1 td. - 1 gaard ibid. som Jens Biørnsen paa boer, schylder aarlig: Smør 4 pund. – Summa beløbber forschrefne Landzdommers goedz: Smør - 3 td. 4-1/2 pund, Lamb -1, Gies - 1, Høns 2, Foernøed - 1. - Beløber vdi hartkorn - 39 td.5-1/2 scheppe, 1 fjerring. - Deraf gifuet penge - 9 Rdr. 3 Ort 1 Mk. 5Sk.

The above entry, translated to English, informs us that "the previous Chief Justice's country estate: the estate is called Vellensgård in Nyker Parish; where Mads Koefoed's widow Karen is living, which sits under aprobate involving relatives" The above mentioned farms are: 1) Frigård, 4' Vdg. Nyker; 2) Bakkegård, 14' Vdg. Nyker; 3) Skyttegård, 3' Vdg. Pedersker; and 4) Lillegård, 9' Vdg. Pedersker.

According the the 1651 Jordebog the deceased Mads Kofoed's estate held two (2) farms in Åker parish:
Sl. Madz Koufoedz Gaarde.
Lauridz Jiuell. Wdbygger: Niels Mogenssøn. (Lille Loftsgård, 25 Vdg.)
Hans Peiterssønn. Gadehuuss: Rassmus Anderssøn. (Hjulmagergård, 17 Vdg.)

A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Ourfellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as arest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdaler to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Mark per year, for "as long as the money stays in my name."

Sweden, along with their Dutch allies, began a war against Denmark in 1643. The Swedish Commander, Lennart Torstensson, crossed the Danish southern frontier in December of 1643 and quickly occupied Jylland peninsula, while Louis DeGeer's army, based in Stockholm, seized the province of Skåne. This two-pronged attack took the Danes by surprise, but the elderly King Christian IV managed to rise to the challenge. The 67 year old king was tireless in organizing his navy and in raising forces, and the next April the Danish fleet met and defeated the Dutch navy, which was preparing to carry Torstensson's troops from the peninsula to the islands of Fyn and Sjælland. The defeated Dutch sailed back to Holland, but in June a Swedish fleet of forty ships appeared in the western Baltic. King Christian engaged the enemy in a ten-hour long battle in which he lost an eye and was wounded in thirteen places. The Swedish fleet was forced to flee to Kiel where it combined with the Dutch to attack the Danes near the island of Lolland. In this battle the Danish, who were outnumbered by two to one, lost fifteen of their seventeen ships by sinking or capture, and King Christian was forced to sue for peace.

The Baltic island of Bornholm found out to its detriment the extent of the Swedes rule over the Baltic Sea at that time. The Swedish troops landed on the 9th of June 1645 just to the south of the Bornholm township of Svaneke; the town suffered 4 hours of plundering after its surrender to the Swedish Commandant Wrangel. Mads Kofoed, and the other elderly men in command, were unable to properly lead the Bornholmer troops. He was blamed for the surrender of Hammershus to the Swedes on the 17th of June; and as a result Mads Kofoed had the misfortune of being partly responsible for the total collapse of Bornholm's defenses and the Swedish General Wrangel's conquering of the entire island, even though at first Wrangel had only threatened to burn down all of Nexø as a personal revenge against a couple of skipper's from Nexø who had stolen one of his ships!

In the resulting peace treaty negotiated in Brömsebro in August of 1645 obliged Denmark to surrender Jämtland and Härjedal, Gotland and the island of Ösel. It was agreed that the captured island of Bornholm was to be returned to Danish rule. As a guarantee for the exemption of Swedish shippinf from Danish shipping tolls, Sweden took possession of the province of Halland for a period of thirty years - however it was never returned.

The officers in the Bornholm militia who were judged to have betrayed their country were sentenced to death, but the king benevolently conveyed the sentence to one of exile. Mads Kofoed, and his brothers Peder and Jacob, were judged traitors and banished. The exact place and circumstances of Mads Kofoed's death are not known, only that he died while abroad (udlandet) in 1646; possibly he fled into exile along side Peder Kofoed, and like him, died in Lübeck.

A High Court case (Dombog 48, page 835R-838R) of July 5, 1649 involving Ebbe Ulfeldt, a nobleman from Ovesholm in Träne parish, Kristianstad county, against the deceased "Mads Kofoeds arvinger" (Mads Kofoed's heirs) regarding a case from July 21, 1641, because "Mads Kofoed havde henvist en sag om en kvindes død til endelig afgørelse ved herredstinget og derved underkendt en nævningekendelse, der fandt Hans Lauridsen skyldig i kvindens død" (Mads Kofoed had requested the matter of a woman's death to be the final decision of the District Court, and thereby overruled a jury verdict which had found a Hans Lauridsen guilty of the woman's death).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Mads Hansen (I140)
 
45186 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Mogens Ibsen is named as the taxpayer for the farm "I Lyrseby" 39' Slg. Østermarie (later named Køllergård) in 1637-38, 1646, 1648, 1649, 1650, 1651 (as Mougens Møller), 1658, 1662, 1676, 1677, 1678, 1679 and 1680-81; as Møgens Møller he is named as the taxpayer for Markusgård, 41' Slg. Østermarie, in 1646, 1648, 1649, 1650, 1651, 1658 and 1662. As "Mons Ibsen" he is recorded being deceased in the probate for his daughter, Karen Mogensdatter, September 1, 1686.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuusz lehn paa Borringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Moens Ibsen. . . . 41. Moens Møller. . . . Efterschrefne gaarder befindes eftter hos liggende tingsuinders formeldning saa forarmeede, att dj samme kornschatt iche formaatte at kunde vdgifue, nafnlig: . . . Østermark Sogen: . . . 41. Mons Møller.

Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko. Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Mons Ibsen. . . . 41. Moens Møller. . . . Effterschrefne gaarder befindes eftter hoes liggende Thingsvindes formelding saa forarmed, at den samme Kobber Schatt icke formaatte at kunde vdgiffue, naufnlig: . . . Østermark Sogenn: . . . 41. Mons Mølle - 4 schalpd. [Kedelkobber].

Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, som Kong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj MichelsDaug och till Martinj Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 39. Mogens Ibsenn. . . . 41. Moens Møller. . . . Efterschrefne Gaarder befindes eftter hoesliggende Tingswinders formelding, saa for armeede at den samme Kong schatt icke formaate at kunde vdgiffue, naffnlig: . . . Østermarck Sogen: . . . 41. Mons Mølle - 3 Rdr.

Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmb schulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue part till Martini 1647. . . . Østermarck Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen. . . .Møller Vden Auffll: . . . Mons Ibsen.

Rasmus Nielsen Herridzfogit i Øster herritt paa Boringholmb, Per Pouelsen Thingschriffuer, Lauritz Hansen och Jep Esbernsen aff Østerlarschersogen, Jens Rasmussen aff Østermarck Sogen, Anders Hansen och Mats Ibsen aff Ibscher sogen, giøre alle vitterligt, att aar eftter Gudtz byrd 1647 Mandagen dend 17 May inden Øster herritz ting frem kom disse efterschrefne 8 mend aff Østermarcker sogen, nemlig Per Andersen, Per Erichsen, Mogens Jensen, Jep Lauritzen, Lauritz Moensen, Per Holst, Henrich Mortensen och Lauritz Rasmussen, som her aff zignet haffuer verit vdmelte, eftter Vellact Jens Christensen Riidefogitz begiering paa Kong. Mayts. och Lehnsmandens vegne, att schulle begrandsche och forfare. Huilcke vdaff Østermarc kircke boe, der vaare saa for armede, att de icke formaatte, de paabudne Kongschatter att vdgiffue, saom nu vdj nest forleden aar vaare paabøden, att schulle verit er lagt och vdgiffue. Efttersom mange vdaff dennom och same Kongschatte restere, och sig beklage de den for deris fattighdom schyld icke formaa att vdgiffue, och der vdoffuer selffue haffue begieret, deris formue i saa maade att maatte begrandschis och er fahris. Saa haffue forhne 8 mend schyld storligen att haffue vdj behoff for Kongschatterne att forschaaris, och haffue de der hues thil kiende giffuet aarsage til deris armod som eftter følger: .. . 41. Er it gandsche ringe boe, och formaae intet att giffue.

The above entry translated to English: "41. It is an entirely unproductive domicile, and is unable to give."

Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabuden var at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . .Østermarck Sogen: . . . Jenns Hansen hafuer paa rendte hoes dend 33 bunde Jens Nielsen 50 Dr. deraf penge - 1 Dr. - Noch hoes Mogens Ibsen dend 39 i tallet paa rendte 70 Dr. deraf pennge - 1 Dr. 1-1/2 Mk. 1-1/2 Sk. -Endnu angaff at hoes dend 48 bunde Hans Ibsen hafuer paa renndte 16 Dr. deraf - 1 Mk. 4 Sk. 2 p.

The above entry translated to English: "Østermarie Parish: . . . Jens Hansen has interest from 50 Daler held by the 33rd farmer, Jens Nielsen, therefore pays - 1 Daler. - As well, 70 Daler held by Mogens Ibsen, the 39th farmer, therefore pays - 1 Daler, 1-1/2 Mark, 1-1/2 Skilling. -Also declared interest from 16 Daler held by the 48th farmer, Hans Ibsen, therefore - 1 Mark, 4 Skilling, 2 Penning."

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Kongel. Maytt. Regenschab paa det w-uisze aff Østre och Søndre Herreder paa Borringholmb, fraa St. Michealis Dag 1648 till Philipi Jacobi Dag Anni 1649. . . . Sagefalld: . . . Afftingedt Mogens Ibsen i Østermarck Sogn for een køs person, nauffnlig Peder Sterck, som sig med øxenkiøb till forprang, paa landett haffde ladet befinde, med anden v-lydigheed imod hosbonden, gaff derfore eet par øxen saa gede som 18 Sldr., eerpenge - 12 Rdr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paa Borringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . Øster Herridtt. . . . Østermarch Sogen: . . . 39. Moens Ibsen. . . . 41. Moenns Møller. . . . . . . Møller wdenn Aufll: . . . Moenns Ibsenn. . . .Effterschrefne befindes effter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de samme Kong schatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . Østermarch Sogen: . . . 39. 1 Vdb. Oelle - 1/2 Rdr., 1Mølle - 1/2 Rdr.

Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl.Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paa Borringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . .Østermarch Sogen: . . . 39. Moenns Ibsenn. . . . 41. Mougenns Møller.

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne och Meninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma. breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . .Østermarch Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen. . . . 41. Mogens Møller. . . .Effterschreffne befindis att vere saa forarmede allde iche kunde formaa denne paabødene pennge schatt eftter Ko. Ma. schatte breffs indhold at vdgiffue eftter hans følgennde Thingis viders videre formeldring, nemblig: . . . Østermarch Sogen: . . . 41. Mogens Møller - 2 Rdr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Østermarch Sogn: . . .Møller vden Aull: . . . Mougens Ibsen.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis, Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde, at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Østermarch Sogn. Skatte bønder: . . . 39. Mougens Møller - 1 Rdr.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Östre Mariæ Sougn, Cronens tiennere eller Schatte Bönder, Nr. 39: MogensJbssönn.
Östre Mariæ Sougn, Cronens tiennere eller Schatte Bönder, Nr. 41: MogensMøller.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Lasse Juell vdi Ibschier Sogen, thilforvined wdi dommer sted vdj Østerherret paa Boringholmb, Jenns Ambiørnsen Thingschriffuer ibid., Lauridz Hansen, Hans Esbersen aff Øster Laurschier Sogen, Peder Erichsen, Mogens Jensen, Hans Esbersen Smed, Peder Jensen aff Østermarie Sogen, Lauridz Ødbersen och Mogens Meusen aff Ibschier Sogen, alle thilforordnede Stochemend, giør vitterligt att aar effter Guds biurd 1652 Mandagen dend 26 Aprilis inden forschreffne Herridz ting, var schichet Erlig och Velacht Mand Lauridz Windter, Slodsschriffuer, och Ridefoget thill Hammershus, som beuise med mehnige herridz mend som thilstede var, dett effterschreffne schattebønder, varneden, Vdbygger, Gaardmend, Øde Møller saa vell som øde gaarder (effter restantzens formelding for blefflest och paachreffuen) er saa forarmede och øde, att dj denne nu sidst paabøden Kongschatt (som thill Martius sidst forleden schulle verret vdgiffuet) iche knunde formaae att vdgiffue, och der paa giorde deris høgeste æed, huilche vare disse effterschreffne, nemblig først aff: . . .Østermarie Sogen: . . . 39. Mons Møller - 1/2 Kongschatt.

Mandtall paa den almindelige, pendinge skadt, kornskadt, och flesk, somaff bønder och meennige almue, paa Borringholmb till Hammers Huus liggende, er wdgiffuen, och oppeboren, paabøden till S. Mickels dag Anno 1653. . . . Pederskier Sogen: . . . Møller wden auffll: . . . Mougens Møller. [= Kjøllergård, 10 Slg. Pedersker?]

Mandtall, paa dend aldmindelig pendinge skadt, och korn skadt, som aff bønder och mennige almue paa Borringholm, er vdgiffuen och oppeboren, paabøden thil trei vgers dagen effter Michels Dag Anno 1654. . . .Østermarch Sogn: . . . Møller wden Auffl: . . . 39. Mogens Ibsen.

Mandtall, paa dend aldmindelig pendinge skadt, och korn skadt, som aff bønder och mennige almue paa Borringholm, er vdgiffuen och oppeboren, paabøden thil trei vgers dagen effter Michels Dag Anno 1654. . . . Effterhoes følgende, tings vinders formelding, befindes effterschreffnne, saa for armede och øde, att de dend paa bødne schatt iche haffuer kundet formaae att vdgiffue. . . . Østermarie Sogen. . . . Møller vden Auffl: Dend 37 och dend 39 øde.

Claus Staale vdj Østermarie Sogen, Thingfouget vdj Øster herret paa Boringholmb, Jens Ambiørnsen Thingschriffuer ibid. och Lauridz Hansen Thingbud vdj Øster Laurschier Sogen, giør vitterligt, att aar eftter Gudsbiurd 1655 Mandagen den 18 Juny inden forschreffne herredtz ting varschichett Erlig och Velacht Mand Lauridz Vinter Schriffuer och Ridefouget thill Hammershus, beuiste med mehnige herridz mend som thilstede var, det efterschreffne schattebønder, vorneder, saa vel som øde gaarder och møller. Efter restantzens formelding, som bleff lest och paaschreffuen. Ære saa forarmede, det dj denne nu sidste paabudne Kongschatt, och Kornschatt. Som threj vgger sidst forleden, efter Michelj, schulle verrevdgiffuet; iche kunde formaae att vdgiffue, och der paa giorde deres høyeste æed. Huilche vare disse efterschreffue, nemblig aff Østermarie Sogen. Skatte Bønder: . . . 39. Gaard 1 vandmølle, øde - Kongschatt - 1Rdr.

Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Østermarch Sogn: . . . Møller vden Aull: . . . Dend 39 Mogens Ibsen - 1 Mølle.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 39: Mons Ibsen. . . 19Daler, 10 Öre, 0 Penningar.
Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 41: Mons Möller. . . 9Daler, 0 Öre, 20 Penningar.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Østermarch sogen: . . . 39. Mogens Ibsen.

[Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Øster Herridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 39: Mougns Ibsen (Jens Ambiørnsen Thingskr. Appebeke for sin destilling).
Øster Herridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 41: Mougns Møller.

From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
April 3, 1676, page 50a: Øster Herretz restandtz for Anno 1675: . . .Østermark Sogen: . . . 39. Mons Ibsen, 12 Dr. 1 Mk. 5-1/2 Sk.

March 12, 1677, page 87b: Øster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . .Østermark Sogen: . . . 39. Mons Ibsen, 17 Dr.

February 18, 1678, pages 131a-131b: Østerherridz Restantz for Anno 1677.. . Østermarch sogen: . . . 39. Mons Ibsen.

October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i Øster Herred for Anno1678: . . . Østermarker Sogen: . . . 39. Mogens Ibsen, --.

Mention of Mogens Ibsen and son-in-law Rasmus Kjøller in the probate for daughter Karen Mogensdatter, September 1, 1686, page 3:
Anno 1686 dend 1 September, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering, sampt skifte og dehling efter Jens Pedersens sal. hustru Karne Mognsdaatter som var til forn i echteskab med sal. Mons Køllere, og ved døden afgangen paa dend 39 gaard i Jordebog kallet ligende i Østermarie Sogn. . . Lieutnant Rasmus Køllere i Boehlsker Sogn fordred Jordepenge som hans hustru efter sin sal. fader Mons Ibsen efterer gangne tolf mends dom er til falden, som da saavel som paa skifted efter sal. Mons Køllere udi gaarden er indført nemblig Capital, 18 Sldr. 3 Mk. 3 Sk. som endnu gaarden blifuere bestaaende. . . .

Extracted from the probate for daughter Karen Mogensdatter, February 5 &6, 1692, page 117b:
Anno 1692 dend 5 og 6 Febrvary, er efter loulig giorde tillysning holden registering, og vurdering sampt skifte, og deehling, efter Erlig, og Velachte, og Mandhaste Mand Lieutnant i Øster Herrit Rasmus Kølleris sal. hustru Karne Monsdaatter, som boede, og døde paa den 35 Jord Eiendegaard beliggende udi Boelsker Sogn. Imellem dend sal. quindes efterlatte hosbonde ermelte Rasmus Køllere paa eene side, og paa anden side dend sal. quindes half broder Jep Monssen som nu er af landet for reist i hans absens er Jens Pedersen i Østermariæ Sogn til ordnet for hannem at verge. Item dend sal. quindis half søster sal. Karne Monsdaatter som sidst var i echteskab med Jens Pedersen i Øster Mk. Sogn. Efter hendeigien lefuer en søn, og en daatter, sampt hendes daatters børn, nemblig: Sønnen Hendrich Monsen paa 19de aar gammel for hannem er Hans stiffaderforhen Jens Persen verger som boer i Lyresbye i Øster Mk. Sogn. Dend eldste d. Margrete Monsd. som ved døden er afgangen i Gilleds Hused i Øster Mk. Sogn, og var i echteskab med Anders Andersen som nu steds, efter hende igien lefuer 2 sønner, og en daatter: dend eldste søn Jørgen Andersen, dend anden søn Mons Andersen, daatter Karne Andersd. som derris fader Anders Andersen er verge for. Dend yngste daatter Bendte Monsdaatter paa 14 aar gammel, for hende verger Jens Hansen i Elled i Øster Mk. Sogn. . . Foruden dette er denne sal. quindes ifare klæder, som ej er blefuen taxered, efter som dend sal. quinde paa sit yderste Testamenteret, og fordret dem til sal. Hans Kølleris daatter Margrete Hansdaatter, og til sal. Mogens Kølleris daatter, Bendte Monsdaatter, som begge en tiid lang hauer væred hos hende, og i hendis suag hed hende opvarttet og betient hauer. . . Edele og Velb. Hr. Vice Landsdommer Ancher Müller fordred først efter en obligation, og pantebref af Rasmus Køller udgivuen paa forhen 35 gaard dateret dend 27 May 1678, lydende paa capital 300 Sldr. . . Boehl sal. Claus Kølleris i Øster Mk. Sogn fordred resterende penge 15 d. udlagt 2 sølfskeer for 3 Sldr. . . Efter it skiftebref ganged efter en ung karl naunlig Hans Jensen, som døde i Poulsker Sogn passered dend 22 April 1681, befindis at Rasmus Køller er til ordned at verge for dend sal. karls half broder Hans Jensen, og tilkom ham efter samme skiftebref af ifare klæderne 3 Sldr. for uden enRixDr. som hans broder Peder Jensen af en kioel betaler. Item til kom ham arf 40 Sldr. 1 Mk. 7 Sk. Huor for Hans Jensen som da var 10 aar gammel, blef udlagt udi en veier mølle med hus og pladz, bestaaende i Poulsker Sogn 9 Sldr. hos Claus Monsen i Poulsker Sogn. . . Og som myndlingen nu er 21 aar gammel som nesten er fuldmyndig da blef imellem Rasmus Køller og ham giort liqvidation nemblig Rasmus Køller ved stoed athaue opbaared forhen 3 Sldr. for ifare klæderne. . . Fremblagdis en handskrift udgifuen af Rasmus Køller til Boel sal. Claus Kølleris i Øster Mk.Sogn dend 1 Marty Ao. 1685. . . Jens Persen i Øster Mk. Sogn paa Jep Monsens vegne for meente at vilde hafue hast ophold med dette skifte iaar og dag, ogsaa lenge til at Jep Monsen hafde self kommed til steede. .. bemelte Jep Monsen var at finde i Laaland siden denne sal. quinde ved døden afgick, og til hannem af øfrigheden efter Rasmus Kølleris begieringer hend skrefuen, og ej nogen suar fra hannem bekommed, ej heller har hand forholdt sig der med efter loven da kand Jens Persens meening herudi ej by faldis. . . (Probate witnessed by: H. Brugman, Anders Andersen,Peder Michelsøn, Rasmus Køller - egen hand, Esper Poulsen - egen hand,Jens Pedersen - egen hand, Jens J.H. Hansens naun.)

From the Østermarie kirkebog:
October 16, 1692: Dnca. 21 (Trinit.) Jep Monsen begraved, 54 aar gl.

Extracted from the probate for son Jep Mogensen, December 1, 1693, page 255b:
Anno 1693 den 1 December, er eftter loulig giorde tillysning holden liqvidation eftter sal. Jep Monsen som var uden echteschab og ved døden afgich hos sin slegt eller faderbroder søn Jens Hansen som boer paa dend 48 Jord Eiendoms gaard i Østermariæ sogn, og skulle hannem ofuer hans søster børn sal. Karne Monsdaatters, en søn, og 2 døttre. Sønnen Henrich Monsen for hannem er Jens Persen paa 39 gaard i Lyresbye i Øster Mk. Sogn verge, paa huilchen gaard liqvidationen holden er; dend eldste daatter s. Margrete Anders Andersens børn, ibidem; dend yngste daatter Bendte Monsdaatter for hende er forhne Jens Hansen verge. . . . Eftter it skifttebref ganget eftter Rasmus Kølleres sal. hustru Karne Monsdaatter dateret den 5 og 6 Febr. Ao. 1692 som var denne sal. mandz halfsøster tilkommer hannem, først i steden for en gl. sedel, suare Rasmus Køller 6Mk. Noch som sal. Jep Monsen eftter forhne sin half søster arfuelig tilfalden er, som og Rasmus Køller suarer til 4 Sldr. 2 Mk. 4 Sk. . . . Eftter en tolf samfrenders forretning paa forhne 39 gaard i Lyresbye i Øster Mk. sogn dateret dend 4 October Ao. 1680 befindes at sal. Jep Monsen der af tilkommer først paa sin arfue part i berørte 39 gaard, Tredue og Siuf Sldr. 2 Mk. 6 Sk. 6 d. der af befindes eftter opskriften paa samme samfrender forretning at s. Jep Monsen hafuer self opbaarit Otten Sldr. Noch befindes at sal. Mons Køller hauer betalt til Jens Munck ibidem, eftter en dom afsagt uden Øster Herritz ting den 9 October 1682 og der eftter ved namb søgt dend 23 July 1683 gield paa s. Jep Monsens faders Mons Ibsens veigne, som opløb at forhne Jens Munck i Øster Mk. sogn bekommed hauer til 43 Sldr. 2 Mk. 8 Sk. ved huilchen gields betalning resten af sal. Jep Monsens anpart de 37 Sldr. 2 Mk. 6-1/2 Sk. er bortgaaen, ellers er sees af forskrefne samfrender forretning, at s. Jep Monsen af samfrenderne er til kiendt sæded i for berørte 39 gaard, mens som Jep Monsen paa den tiid var uvederhefttig paa gaarden at boe, antagen og suare huis burdis, da er sal. Mons Køller tilfunden gaarden at besidde, og suare afgiftten, og som til i dag den forhne 1 Dec. 1693, er berammed at de nu af Herritzfougden opmeldte mænd og samfrender med formand Søfren Monsen i Øster Mk. sogen, skulle foretage forretningen paa berørte 39 gaard, at kiende huem eftteer sal. Jep Monsen her eftter sædedeller prioriteten kand være berettiged med vidre.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. 
Møller, Mogens Ibsen (I31365)
 
45187 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Oluf Ottesen (Uf) was a freeman (frimand), and was Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm from 1508-1522, this during the period in which Hanseatic League free-city of Lübeck was in control of Bornholm. In 1510 he was ordered to travel to Lübeck, and on July 16th he was asigner of the "Landets Overenskomst" agreement, in which the Lübeck'ers demanded extortionary amounts of tax-payments from Bornholm's populace. He probably lived on Simlegård (a.k.a. Simblegård) in Klemensker. According to Zarthmann he can be found mentioned in documents dating from 1508 and 1522. (Source: Bornholmske Samlinger, volume 16, page 139.)

From the "Dansk adelsvåbner, en heraldisk nøgle", by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, København:
Uf "I". Våben: En sparre (rød i hvidt? se Heraldisk Tidsskrift nr. 23, 1971, side 111). (Arms: A chevron (red on white?) see H.T.) Hjelmfigur ukendt. (Helmet unknown.) Uradel, Skåne. (Noble origins: Skåne.) Niels Uf, 1302; Oluf Ottesen, landsdommer på Bornholm 1522. NDA side 299.

Oluf Ottesen (Uf) is known to have been alive in 1522, and is recorded asbeing deceased in a document dated October 2, 1546.

The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet på Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987:

As an institution the Danish Landsting (High Court or Parliament) probably stems from the old Germanic tradition of the folkeforsamling (gathering of the people), wherein all the arms bearing warriors met to talk over their common concerns and make necessary decisions. Later, during the Middle Ages, the High Court was the meeting place only for Frie Mænd, which constituted the kingdoms upper-class of frimænd (freemen) and selvejerbønderne (freehold farm-owners); the fæstebønder (copyhold peasants) and trælle (slaves), which constituted the vast majority of the Danish populace, were not allowed to participate. Needles to say, the king had the ultimate say on any given issue.

However, during the 1200s things changed: the king probably became too busy and therefore he appointed a substitute to oversee each county's gathering. By the 1300s the man chosen by the king to represent him in each of the counties was known as a Landsdommer (Chief Justice); further, the king now also appointed a group of 8 to 12 men from each county to sit alongside that county's judge on 4 stokke (benches); they were known as the Tingmændene (or Stokkemændene).

Under each county's Landsting were a number of lower courts, the Herredsting (District Court). Bornholm had its own Landsting, which was situated in the middle of the island near Aa Kirke (Aa Church) – this probably had a great impact on the growth of Åkirkeby, which was the only township on the island without a harbour. The judgement of a Landsting could only be overruled during a Herredag (Herre: Gentleman, Master, or Lord; and dag: day), wherein the king himself presided. Each county's Landsting also functioned as a local Herreting, for a freeman could not be judged by his local Herredsting, but rather only by his county's Landsdommer, who - as another freeman - was his social equal. This obviously favoured the kingdom's freemen over their fellow citizens – and they often took advantage of this situation. (see note nr. 1)

During this period of transition Bornholm's Landsting issued a document on May 24th 1319. (note 2) From this document we can see that Bornholm's ting (gathering of people) still looked much like the old Germanic folketing: there was as yet no judge chosen by the King, as documents from that time shows was the case for Sjælland's Landsting. A few of the King's men are noted as being present, perhaps on account of the particulars of the case in question - unfortunately there are no other documents to compare with, so we can not know for certain. At the May 1319 meeting of the Landsting the participants ask for the King's intervention against the Archbishop's encroachments, and at the same time promising to help their king with all their might: ". . . vi der bebor fornævnte land alle som en er kommet sammen, vi har med alles enstemmige raad og samtykke ved vor tro lovet nævnte vor herre kongens udsending paa samme konges vegne med mod himlen hævede hænder og svoret, at vi i fasthed vil staa nævnte herre konge bi mod all og tro tjene ham. . . til vidnesbyrd herom har vi ladet nævnte lands segl og de gode mænd, ridder Jens Kandes, ridderne Tule Mus' og Peder Mogensens segl hænge under dette brev." (. . . we who live here have all come together and agreed to swear our allegiance with our hands outstretched up to Heaven to our king as faithful servants. . . and as witness to above we place our land's sealand the good men, Knight Jens Kande's, and the Knights Tule Mus' and Peder Mogensen's seals are placed onto this document.)

We can easily imagine them gathered on that beautiful day in May under the open sky by Aa Church, whereupon they discussed the state of affairs and finally all as one, with their hands stretched towards Heaven, asked their king to come to their aid. We also find that, as is the case for each township, Bornholm's Landsting had its own seal. Later it became the norm for only the Landsdommer and Tingmændene to seal documents, and so the Bornholmer Landsting seal was never seen again.

Queen Margrethe's Laws of 1396 bestowed far greater responsibility and influence to the Landsdommer than ever before: ". . . landsdommeren skal dømme alle ret og skel imellem, som han vil forsvare det for Gud og kongen" (. . . the chief justice must set forth a just verdict for every case, a verdict worthy of God and king). Still it was seldom for the judge to act alone, as was commonly seen only after the Reformation. Maybe this is why the Lübeckers (who ruled Bornholm from 1525-1575) complained when the king chose two "bisiddere" (besiddere: officials) to sit alongside their chosen judge because of his partiality and bias. Finally, on November 16th 1597 (note 3) a decree was issued that the chief justice and his official clerk could only issue judgements.

The Right to choose the "Landsdommer":
As a rule it was the king's privilege to choose, which of course stemmed from the custom of having an official of the crown present at the Landsting - we have only a few instances wherein a "Lensmand" (Feudal Lord) has chosen the judge, probably with the king's approval. (note 4) This might very well be the case on Bornholm, which was the archbishop's lien, and so the Archbishop of Lund had the right to choose the judges. The first known chief justice for Bornholm, Peter Bosen, had been made a nobleman by the archbishop on account of his faithful service, and on June 6th 1443 he swore allegiance to the archbishop. This, of course, does not prove anything - but does look to be suspicious. A judge received taxes from several farmsteads on top of his income as a judge, which supposedly would make it unnecessary for him to take bribes. The farms in question belonged to the archbishopric during the 1400s. After the Reformation the king took back the Church's possessions, and Bornholm had been described in the early tax books as being under "den gejstlige jurisdiktion" (ecclesiastical jurisdiction) (note 5), and it is interesting to note that it was always the property previously under the Church's jurisdiction that were given as lien to the chief justice – and we can even see that it is mostly the same farms given in lien down through the years, from the first lien document of 1448 until the last in 1629! Even in the tax protocols the residents of these Vornede-gaarde (peasant farms) are named as being "Landsdommer bønder" (the chief justice's peasants).

So we can presume that the Archbishop of Lund had the right to choose the chief justice up to the time of the Reformation. After that event the king confiscated the Church's estates and thus should have the right to choose the island's Landsdommer, but by then Bornholm had been given as lien to the free-city of Lübeck. Early on we find that a couple of the king's chosen justices receiving some of the formerly ecclesiastical estates, however they supported an open rebellion against Lübeck. As the next two justices seemed to be friendly towards Lübeck we might suspect that the right of choosing had been taken over by the Lübeckers. Which is probably why we next find the king's foged (bailiff) confiscating the ecclesiastical estates from the Lübeck friendly Landsdommer. Leaving us with the situation wherein the estate lands farmed by the "Landsdommerbønder" were under the jurisdiction of the king's bailiff, and therefore not obliged to pay taxes to Lübeck or their representative!

The Status of the Island's Chief Justices:
The legislations of 1513 and 1523 stated explicitly that chief justices had to be noblemen - none the less we often see it written that on Bornholm the chief justice often was not a freeman. However, this is a mistake based on two out-dated treatises written on Bornholm's freemen by Jørgensen and Zarthmann (note 6), which suffers greatly from something you could call "a Bornholmer inferiority complex"! Many a hair has turned grey and much paper has been wasted trying to explain why Bornholm's freemen could not be noblemen, even though they were tax exempt and served valiantly to defend their island. The freemen were remnants of the past. After the end of the Viking era the nobility began to take form: as a reward for performing military duty a man was given freeman status, which meant having tax free status on your farm. As time went by some men acquired more land and farmsteads, and they became known as "høj adelen" (high nobility); others had only one tax-free farm, and they often served as fogeder (bailiffs) for the king or were lensmændene (feudal lords), and they became known as "lav adelen" (low nobility). The difference between the low nobility and the selvejerbønder (freehold farm-owners) was not a great distinction, and many inter-marriages took place, and not only on Bornholm! The Bornholmer freemen were known as low nobility, and they did not disappear until the middle of the 1600s -and therefore lasted for nearly 100 years longer than their counterparts in the rest of Denmark. The coronation ceremonies of the 1600s show us that Bornholm is the only place in all of Denmark where the freemen performed the ceremony separately from the peasantry, and also from the Commandant of Hammershus Fortress (who was of the high nobility). The Bornholm officers were not able to keep pace with the development of the nobility in the rest of the country because they were prohibited from founding dynasties with counts and barons. The frigårdene (freemen's farms) could no longer keep their distinct status, and at the death in 1668 of the last freeman, Berild Hansen, they disappeared to be swallowed up among the freehold farm-owners.

In the following we will see that the island's chief justices were ranked among the nobility (only in the 1650s do we first see a chief justice of common heritage) and what is more: they formed a local upper-class which inter-married. We can trace from the earliest known chief justices up to Mads Kofoed who died in 1646. Some of the justices could even trace their ancestry back to the commanders of Hammershus in the Middle Ages.

Peter Bosen:
The first known chief justice on Bornholm, Peter Boesen, was the faithful servant of the Archbishop of Lund. Peter was made a freeman on April 26th 1412, and as well the archbishop conferred free status on all his legitimate male descendants. (note 7) At the same time he was issued a coat of arms, which was similar to that of the Drefeldt family – which can be seen by their seals on documents. The above newly minted freeman officer, Peter Bosen, was probably already married and with children, as in 1429 he appears to have a son of legal age, Bo Pedersen, an officer in Pedersker parish who owned a part of a farmstead together with Officer Hans Bentsen from the neighbouring Bodilsker parish. The only freeman's farm in Pedersker is the later named Eskesgård, and since a family which used "Bent" as a prominently re-occuring name resided at Eskesgård later on, it seems very probable that the farm which Bo Pedersen had a deed of convience on in 1429 was an inheritance after his mother, and that his mother must be from the "Bent-family", as it looks like Peter Bosen's family-line stopped with his son Bo, who even died before his father, which would indicate that some of Peter Bosen's sibling's children inherited their farms.

On March 29th 1416 Peter Bosen paid 5 silver Mark for a deed of conveyance on some land in Åby, in Nyker parish, from "væbner Splid"; the Åby land consisted of two freehold farms (nr. 23 and 24) (note 8), on both sides of Åby Brook - later called Muleby Brook. Not too far from Åby is Kyndegård, a freeman's estate; signifying that this was "tingsted" (a gathering place for Tingmændene). Kyndegård was a farm for the herredfoged (the district's bailiff), which leads us to presume that Peter Bosen was the bailiff for Rønne Herred (later called Vestre Herred) before he was appointed the island's chief justice. (note 9)

As chief justice we find Peter Bosen mentioned in two documents dated June 5th 1429 and July 13-20th 1429 wherein he places his seal on two private deeds of conveyance, which is where we first encounter his son Bo. On November 7th 1433 he undersigns a High Court judgement, and on June 6th 1443, alongside other freemen, he swore his allegiance to the Archbishop of Lund. He probably reached a very old age before he passed away sometime within the next five years.

Sevid Nielsen:
In a document dated July 16th 1448 we first encounter the next chief justice for Bornholm, and he must have been only recently appointed, as in that document he acknowledges receiving from the Archbishop in Lund a lifetime deed given to him, and his wife Kirstine, to a hovedgård (manorfarm) and its 8 vornedegårder (copyhold peasant farms) spread out over five parishes. These farms are probably the same ecclesiastical estatelands that we later find under the pervue of following island's chief justices. This is the first chief justice deed of conveyance document known on Bornholm.

From their daughter's arms we can see that the family's shield is vertically divided into two fields, with the first field displaying a half fleur-de-lis attached to the partition - exactly the same shield as that used by the Clausen-Køller family!

During Sevid Nielsen's time there are long gaps in the historical record, and the next time he is mentioned is also the last before his death: on February 2nd 1469 the archbishop commanded "Sevidh Landsdommer" to summon Peder Lauridsen's heirs in Ibsker parish to court vs. Per Lang of "Walløse" (Vollsjö in Færs district, Skåne). Twenty years as chief justice is a long time, and soon after this Sevid Nielsen died.

Anders Uf:
Anders Uf, the son of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family, had married Sevid Nielsen's daughter, Anne, and we have an undated document stating that the couple had been deeded the manor farmand its 8 attached copyhold peasant farms previously belonging to Sevid Nielsen. The old deed of 1448 stated that Sevid Nielsen could occupy the manor until his death, meaning that by now he must have passed away, and his son-in-law Anders Uf had been appointed as his successor. However, no documents were saved from his time as chief justice. An "Anders Uf min kære frænde" (Anders Uf my dear relative) is mentioned in Anders Galen's will of 1511, but since Chief Justice Anders Uf was dead for many years, the person mentioned must be his son, who in 1499 - after studying in Lund - was admitted on November 26th to Greifswald University: "Andreas U de Bornholm"; on that same day the son of Lund citizen was also admitted: "Tycho Nicolai de civitate Lundensi", they achieved Baccalaureate (Bachelor's degree) in 1500 and were probably fellow travellers. The "Hr. Peder Uf, min kære frænde" mentioned in Anders Galen's will, must have been the son of the younger Anders Uf's father's brother; there seems to be no other possibilities, since Anders Galen is not related to the rest of the Uf-family. Anders Galen's sister had three children in another marriage: Jørgen Hals and his sisters Anne and Else, but Anders Galen would not accept them, and according to several documents he considered them illegitimate. (note 10)

(Note: I disagree with the above assertion that the Anders Uf who was married (before 1469) to Anne Sevidsdatter is the son of Otte Pedersen Uf (-1493-1497-); I believe it more likely that Chief Justice Anders Uf is the brother of Otte Pedersen Uf. And that the Anders Uf and Peder Uf mentioned in the 1511 will are brothers, the sons of Otte Pedersen Uf and his wife from the Galen-family; that the very reason they are mentioned in the will is because they are the nephews of Anders Galen. – Norman Lee Madsen, September 19, 2003)

Jacob Split:
Anders Uf's widow, Anne Sevidsdatter, now married Jacob (or Jep) Split, who immediately thereafter became the next chief justice for Bornholm!!!Maybe their marriage had taken place in 1487 when officials in Lund deeded "Jacobus Splijt" four farms on Bornholm - perhaps they were several of the "Landsdommerbønder" (the chief justice's peasants). The first time he is mentioned as chief justice is in letters dated: August 14th 1490, next on July 2nd 1491, and then on July 10th 1493; the letters all concerned the personal affairs of Per Lang of Vollsjö, and it's indeed thanks to Per Lang's private archives that these few documents concerning Bornholm have been preserved.

On August 10th 1497 yet another farm was deeded to Per Lang, and the deed of conveyance document was witnessed by a varied group from the upperclass: Chief Justice Jep Split, Per Truelsen (of the Baad-family in Halland - probably a cousin of Split), Otte Pedersen Uf, and Oluf Ottesen Uf (Otte' son, and a future chief justice)! Jep Split's seal can still be recognized under several of these documents, it displayed a "geddekæft" (a pike's jawbone, aka: "halv hummerklo" = half lobster claw) on the shield, and in his seal is written: "Andreas Split", so he must have inherited his father's seal (on June 6th 1443 Andreas is referred to as Andreas "Splid Ipsen").

Both of Anne Sevidsdatter's husbands could count among their ancestors commanders of Hammershus. Jep Split descended from a daughter of Jacob Split (originally Splitaf), an faithful military officer under King Valdemar Atterdag. Jacob Split was from Jylland, and was installed as commander of Hammershus after it was retaken in 1361. (note 11) The following commander, Jens Uf, was the great-grandfather of Chief Justice Anders Uf, and they all were counted among the nobility. There is no evidence that Anne Sevidsdatter gave birth to any children, and the Split-family seems to have died out. Later, in the 1500s, a family: "The Bjergegaard-family" appears, using the exact same arms as that belonging to Jep Split. They can not be direct descendants of Jep Split, so it seems likely that they are a branch of the family which stopped using the Split family-name during the 1400s. Chief Justice Laurids Pedersen, whom we will meet later, was a member of that branch.

A key document dating from July 10th 1508 concerning the above two justices is Anne Sevidsdatter's gift to the cathedral in Lund in the amount of 200 Lübeck-Mark to honour her family. Anne's seal can be found on the document, which mentions both of her deceased husbands, and it is canon Peder Uf of Lund who manages the donation to the cathedral, which states that if the church neglects the saying of Mass for her soul, then the Uf-family can rightfully take back the 200 Mark - the Reformation is on the way! Her other relations also act as witnesses: Oluf Ottesen(Uf), who by this time was himself chief justice and that half brother of the younger Anders Uf (common father), Jørgen Hals was next (he was Anders Uf's half brother - common mother), and freeman Jens Olsen of Klemensker (possibly Oluf Ottesen's mother's brother?), and finally Oluf Jensen of Bjergegård in Vestermarie (his son was married to a niece of Jørgen Hals).

Oluf Ottesen (Uf):
Oluf, Otte Pedersen Uf's youngest son (from a second marriage to the sister of Jens Olsen of Klemensker?), had a sister, whose name likewise is not known, but who is known to have been married to freeman Oluf Tuesen of Klemensker; the fact that neither of these siblings are mentioned in Anders Galen's will of 1511 (while their brothers Anders Uf and Peder Uf are mentioned), must mean that Otte Pedersen Uf was married twice. Oluf Ottesen is first mentioned, alongside his father, as a witness to a private deed of conveyance on August 10th 1497, and he was so young that he did not have a seal of his own and so he placed his father's seal under his signature; later he would cease using Uf family-name altogether.

This was a rough period for Bornholm's chief justice! King Christian II tried to prevent the Hanseatic Merchant League's free trade by strengthening the native merchants. The Hansa hit back with a massive war effort: on August 31st 1509 the Hansa navy landed on Bornholm and threatened the populace with murder and fire, which the Bornholmers chose not to risk. They agreed to pay a fire-tax of 4,000 Lübeck marks and to hand over eight hostages. (note 12) The following year Denmark was in open conflict with the Hansa, who responded by sending a fleet of 30 vessels to Bornholm. But this time the islanders mobilized and met the fleet with fortifications around Nexø, however things turned out badly: the archbishop's commander turned tail and ran, he jumped on his horse and retreated to Hammershus fortress, and the Bornholmers fled like frightened sheep. Nexø was burned down until only three houses were left standing, and in Åkirkeby fires were also started before negotiatons were started. Over in the rest of Denmark it was rumoured that all of Bornholm had been burned down - it was not that bad, but its coffers had to be emptied to avoid that fate! On July 12th 1510 a treaty was signed with humiliating conditions: 4,000 gold coins - a huge sum of money, and 8,000 measures of pure silver. Also, three hostages were given over until the debt was fully paid, they were: Pastor Peder Laurentsen of Ibsker parish, "Peter Kovoth" (Peder Kofoed, who was from Lübeck), and Jens Skaaning. (note 13) Chief Justice Oluf Ottesen acted as there presentative for Bornholm, since the Commander of Hammershus was still hiding in the fortress!

Oluf is mentioned several more times in the following years in his official capacity as chief justice, the last time on May 22nd 1522 when he, together with a number of "good men" from the Landsting, witnessed that Jørgen Hals and his two sisters, Anne and Else, are legitimate and rightful heirs after Anders Galen of Lund. Below this document his sealis well preserved, and we can see the Uf-family arms, with its "sparre"(chevron) on the shield, and the helmet with its two vessel-horns.

Oluf Ottesen probably married a daughter of Hans Myre, of Klinteby in Ibsker, and along with her inherited her family-farm, which became part of the Uf-family property for several generations. Their only child was named Hans Olufsen.

Notes:
1) Regarding the nordic landsting: "Kulturhistorisk Lexicon for Nordisk Middelader", under "Landsting" and "Domare". See also W. Christensen's "Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede", København, 1903.

2) "Danmarks Riges Breve"/DRB, 2nd edition, volume 8, nr. 103; regarding further happenings on Bornholm see also SAXO 1985 yearbook, page 45.

3) "Kancelliets Brevbøger", see the date mentioned.

4) "Kult. Lex." (see note nr. 1), volume 3, page 154, shows one example, but we surmise that in the mid-1400s on Bornholm it was the right of the archbishop, and in the mid-1500s, in a few cases, it was the right of the Lübeckers - see the following.

5) The ecclesiatical jurisdiction entailed the management of all farms which before the 1536 Reformation belonged to the Lund Archbishopric, and which were later taken over by the king and managed by his bailiff. The take over of church property took place while the Lübeckers had Bornholm under their 50 year lease, and since the king wished to take away as much power from the Lübeckers as possible, he used his bailiff (as well as the island's chief justice) as his resistance fighters.

6) "Væbnere, adel og frimand på Bornholm", by J.A. Jørgensen, Rønne, 1905, is hopelessly out of date, and only refers to "Hübertz Aktstykker til Bornholms Historie"/Hüb. and that only superficially; the author did not even try to document family relationships, the only family researched by him is the Kofoed-family, and his family tree is incorrectly written down and not even verified by "Hüb.", in spite of this it later found its way into "Danmarks Adels Årbog"/DAA, 1906 edition, under "Kofoed". Not a milestone in Bornholm's historical literature! "Bornholms Frimænd" by M.K. Zahrtmann in "Bornholmske Samlinger", volume 16, Rønne, 1920, pages 120-159, is a bit better, although still out of date. Some of the "Væbnere" (arms carriers) have been incorrectly documented, something easily avoided if the author had checked their seals. He insisted that it was impossible to trace a Bornholm officer-family over three generations, which is indeed nonsense. Further mistakes include Jacob Køller's seal (see under "Sevid Nielsen", this article), where he states that Jacob carried the Brahe-family arms (which is displays a pole instead of a half fleur-de-lis!). Also, that Captain Anders Hansen (in the 1600s) belonged to the Lang-family (coat of arms: three oak-leaves), even though it had been over 100 years since the family had been on Bornholm, and that Anders Hansen carried a rose in his arms. A further mistake is that of Mette Hansdatter's arms (the wife of Chief Justice Peder Hansen Uf), he changed her half lobster claw (aka pike's jawbone) to one ant in order to make her fit into his faulty hypothesis, etc.,etc.

7) "Svensk Diplomatarium"/SD, 2nd volume, nr. 496.

8) Østre (Eastern) and Vestre (Western) Åbygård, but it is not likely that the "væbner" (arms carrier) bought these freehold farms; for these freemen were only allowed to buy "frigods" (free-estates) or "vornedegårde" (copyhold peasant farms), otherwise their entire landholdings were subject to be heavily taxed as per an old ecclesiastic (archbishopric) law.

9) "Bornholms Stednavne", København 1950-51, volume 1, (Nyker parish, Vestre district); Kyndegård: a name derived from the old-danish "kynde" (bekyndtgøre = make a statement). Possibly this was a "tingsted" (meeting place for the court) and the residence for the district's bailiff.

10) "Kirkehistoriske Samlinger", 4th edition, VI, page 373, ("Danske og Norske Studenter i Greifswald"). Anders Galen's will of November 19th 1511 ("Repertoriet" / Rep. Dipl. II edition, Nr. 11962) and witnessed by Commander Niels Jepsen (Bryske) in 1522, recorded in Bornholm's Landstingmeeting on May 22nd 1522 (in "Hüb." nr. 62 and 64: the originals with seals in Mogens Gyldenstjerne's private archives, packet F.9. in Rigsarkivet/RA); a parish testimonial of 1530? mentions the two sisters ("Hüb." nr. 78 - Topographisk Samlinger RA, Bornholm, nr. 119). For further information see in the yearbook "SAXO", 1986, page 79.

11) "SAXO", 1986, page 71.

12) Jørn Klindt's excellent book: "På spor af de første Kofod'er", Rønne, 1979; he states his source as "Hanserecesse III.5, 31 Aug. 1509".

13) As with note nr. 12: "Hanserecesse III.6", note on page 97; July 5th 1510, July 16th 1510, November 20th 1510, and August 15th 1511. See also "Hüb." nr. 42.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Uf, Oluf Ottesen (I4988)
 
45188 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Peder Myre is named as being one of the 17 "Frimænd" (Freemen) in attendance at the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572. In 1547 he is known to have owned a farm in Vestermarie parish which was not numbered, it was refered to as "Peder Myhres gaard"; it was later known as Lille Vestergård or Fogedagerhuset. He also owned Lille Myregård, 1'Vdg. Åker; which is probably where he was living at the time of the 1572a meeting.

Various sources state that Peder (Hansen) Myre died in 1572; however, since this man has been mixed up with the other two Freemen Peder Hansens on Bornholm in the mid-1500s it is possible this is incorrect. It appears that he had no sons, as the Myre-family farm, Fuglsangsgård, went to Peder Hansen (Uf) and his wife, Mette Hansdatter; both of whom might have been a grandchild of two of his sisters. - Norman Lee Madsen, April 21, 2015.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Myre, Peder Hansen (I9166)
 
45189 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Sigvard Mahler Dam's theory on the family connections of what he has named "The Bjergegaard Family" is based largely on a reinterpretation of the so called "Hummerklo" arms. According to Sigvard the "Hummerklo" is actually a "Geddekæft" (pike's jawbone), a symbol of speed - as knights used to fasten a pike's jawbone into the nostrils (næsebor) of their horses, making them run fast and wild.

Jørgen Gagge and his wife Margrethe/Merete Pedersdatter had a memorial made in 1601 to honour her parents: Peder Hansen (Uf) and "Mette Hans Pedersens Datter". This was in the from of a large church bell for Klemensker Church, which later disappeared - probably melted down for its metal. Laurids de Thurah reports (in "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", 1756 - he was an official on Bornholm) that the bell displayed two arms: one with a "Gavlsparre" (chevron), the other with what he called a "Giedde Kieften". The Uf-family arms displayed a chevron. This would seem to indicate that Mette Hansdatter's father Hans Pedersen's arms displayed a "Geddekæft" (pike's jawbone)!

Another instance of the "Geddekæft" can be found in Julius Bidstrup's book on the "Familien Koefoed - B", in which he writes that by the altar of the now demolished Østermarie Church there was a gravestone with three copper plates (which no longer exist) for Peder Kofoed (died 1616) and his two wives. The first with the initials "P.K.", for Peder Kofoed, which depicted his arms, the hoof or "foot" of a cow ("foden af en kue" or "et koben"). The second plate is engraved "E.H.G.D." for: Elsebeth Henning Gagge's Daughter; her arms depicts a half mill-wheel (halv kaggehjul) and a chevron (sparre). The third is engraved "I.P.H.D." for: Inger Peder Hansen's Daughter; her arms depicts what he stated looked like a "kindben" (cheek-bone). This tells us that Inger can not be either the daughter of Peder Hansen (Myre) of Fuglesangsgård, 6' Vdg. Ibsker parish (whose arms depicts 3 ants), or the daughter of Peder Hansen (Uf) of Simlegård in Klemensker parish (whose arms displays a chevron). Sigvard Mahler Dam believes that this so called "Kindben" is identical to the "Geddekæft" (pike's jawbone) arms of "Mette Hans Pedersens Datter".

Mette Hansdatter's husband Peder Hansen Uf (died 1596) owned a number of the Myre-family farms, including Fuglsangsgård (later known as Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6' Vdg. in Ibsker. For several generations Fuglsangsgård had been a Myre-family farm; first known to have been owned by Truid Myre (died circa 1489). It has been assumed that Mette Hansdatter inherited the family farms of two brothers from the Bornholmer Myre-family (Peder and Truid), which would seem to point to Mette being a close relative. As a result some have concluded that she is their sister, and thus daughter of Hans Pedersen Myre of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker. However, as has been stated above the Myre-family arms depicted 3 ants.

Dr. M.K. Zarthmann, in the 1930s, wrote: "Jørgen Gagge gave a beautifulmemorial in honour of his parents-in-law Peder Hansen Uf and MetteHansdatter, because in 1601 he had cast a large church bell, embossedwith the Uf-family's chevron-emblem and the Myre-family's crawling ant."Zarthmann made the change from Thurah's "Giedde Kieften" to that of one(1) crawling ant! Possibly because he was believed that Mette Hansdatterwas the daughter of Hans Pedersen Myre?

According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægterUf og Splid - noget nyt om deres våbener" (published in HeraldiskTidsskrift, 1982), Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter donateda pew to Saint Clement's Church. In a journal, a description of thedonation reads "Clement's Church: door to pew, carved oak framed withsmooth fir planks - showing helmeted arms with vesselhorn and thefollowing markings: a shield with an upside down "Gavlsparre" (chevron)design, and the other shield sporting a "halv Hummerklo" (half lobsterclaw), Chief Justice Peder Hansen Uf and wife Margrethe Hansdatter. Thedoor was painted green, the arms and the door frame painted red andwhite. Height 84 centimeters, length 56 centimeters. . ."

Zarthmann never did see the bell for himself, so we must look to Thurah'smuch earlier, and impartial, account of the (no longer existing) bell,and conclude that the set of arms on the pew door, described as a "halvHummerklo" (which can be seen on the pew door to this very day), isidentical to Thurah's "Giedde Kieften" on the Klemensker bell.

In "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part 2 (published in SAXO,1988), Sigvard states that Hans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9'Vdg. Vestermarie, is the brother of Laurids Pedersen (died circa 1550?),who was chief justice (Landsdommer) of Bornholm between 1537 and 1545.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. BentHansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he wasrepresented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. PederHansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the DanishParliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely:Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvinof Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithfulservice to the crown; and it seems they had an inkling of things to come,and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck'srepresentative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck onlyplotted to keep our island under their yoke." This was during the periodin which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of theHanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly putupon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of theLübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must haveconvinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were grantedthe right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, aswell as given full authority over their servants - a great victory forthe freemen.

In Sigvard's article "Over hals og hoved" (SAXO, 1991) he mentions thatthe wife of Truid Myre (died 1574), of Myregård i Olsker parish, is saidto have had a arms (våben) that looked like a half-bow with severalspikes (en halvbue med nogle spidser), also with a helmet withvesselhorns; this is could very easily be a description of the pike'sjawbone (lobster claw) arms.

Sigvard makes the conclusion that Inger's father Peder Hansen isidentical to the Peder Hansen (-1565-1581-) of Vellensgård, Nykerparish. He states that Peder Hansen of Vellensgård is the brother ofBendt Hansen (-1565-1572-), of Eskesgård in Pedersker parish, who alsomay have owned a farm at Kysten in Ibsker parish. Bendt is recorded ashaving taken possession of a shipwreck off Ibsker's coast, somethingallowed for a nobleman, but the king only recognized him as a freeman,and thus was summoned on November 26, 1565 to appear before the"Herredagen" (High Court) in København. This also lead to the conclusionthat Mette Hansdatter is the sister of Bendt Hansen and Peder Hansen.And that they are the children of a Hans Pedersen who had a "Geddekæft"arms. (Again, this has led some to come to the conclusion that they areall the children of Hans Pedersen Myre of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker.However, again, Hans Pedersen Myre's arms depicted 3 black ants.) Itmust also be noted here that the gravestone of Truid Hansen Myre's wifein Olsker display's the "Geddekæft" image; so she is likely the sister ofLaurids Pedersen and Hans Pedersen, and as such was the aunt of MetteHansdatter! Yet another close family connection for Peder Hansen Uf andMette Hansdatter to the Myre-family!

The following has been extracted from a translation of the article"Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard MahlerDam, published in SAXO, 1986: ". . . the case was put before the"Landsting" (provincial congress) in Åkirkeby on May 22, 1522. Thedetails were discussed, witnesses were heard, and finally a document wasdrawn up and sealed by the most important officials on Bornholm: 1) theCommander of Hammershus, Niels Ibsen; 2) Jørgen Hals' step-brother ChiefJustice Oluf Ottesen (Uf); 3) Jørgen Gagge, who had been made a freeman20 years previously and was an illegitimate born member of theGagge-family of Skåne; 4) Hans Borgeby of Bjerregård; 5) Anders Kos inIbsker parish (of Kåsegård); 6) and the immigrant from Lübeck, PederKofoed, 7) and Morten Lassen, both mayors in Rønne; 8) Lauritz Jul froman old an distinguished family and a bailiff in Østermarie parish; 9)Hans Pedersen from the same parish, who later married Jørgen Hals'sdaughter; 10) and finally the document was signed by the bailiff for Åkerparish, Peder Munck."

(Note: Sigvard seems to have either changed his mind, or miss statedhimself, regarding the above Hans Pedersen (nr. 9) of Østermarie parish -his later writing show that he believes Hans Pedersen to be the same manwho later married the daughter of Anne Hals - the sister of Jørgen Hals -and Poul Olsen of Bjergegård.)

So based on the writtings of Sigvard Mahler Dam, we have a number ofpeople who would seem to be connected to the "Geddekæft" arms in themid-1500s: 1) Peder Kofoed's wife "Inger Peder Hansens Datter"(-1585-1600-); 2) Jørgen Pedersen (died 1588) of Vellensgård in Nykerparish; 3) Laurids Pedersen (-1572-1581-), of Eskesgård in Pederskerparish; 4) Peder Hansen Uf's wife "Mette Hans Pedersens Datter"(-1554?-1574?-); 5) Peder Hansen (-1572-1581-) of Vellensgård in Nykerparish; 6) Bendt Hansen (-1572-), of Eskesgård in Pedersker parish; 7)Chief Justice Laurids Pedersen (-1537-1550-); and 8) Hans Pedersen(-1522?-1537-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie; 9) the wife of TruidHansen Myre (died 1574) of Store Myregård, 5' Vdg. Olsker.

Little is known about Hans Pedersen's parents. Like Hans Pedersen, andbrother Laurids Pedersen, their father Peder probably had the "Geddekæft"arms, and would not have been a member of the Myre-family. An additionalfamily connection could have come through the wife of Truid Hansen Myre -the couple died childless; the couple's gravestone in the Olsker Churchshows the 3 ants of the Myre arms, and the geddekæft/hummerklo arms ofthe Bjergegaard-family. Sigvard speculates that she is the daughter ofHans Pedersen (-1537-1543-) of Bjergegård, 9' Vdg. Vestermarie. Thisprovides us with an opening to speculate on the reason for MetteHansdatter and Peder Hansen Uf obtaining the Myre-family's farms:possibly Mette's father's mother is the daughter of Hans (Pedersen) Myre(mentioned in 1518, dead by 1531) of Fuglsangsgård? And as a result sheand her husband were in line to inherit the farms?

So, in conclusion, the evidence that Inger Pedersdatter, Jørgen Pedersen,and Laurids Pedersen are the children of Peder Hansen of Vellensgård, andthat Peder Hansen, Mette Hansdatter, and Bendt Hansen are the children ofHans Pedersen of Bjergegård - brother of Chief Justice Laurids Pedersen,is very circumstantial - but it is the best theory I have seen so far!Sigvard Mahler Dam refers to this family as the "Bjergegaard-Family",because of their association with the farm of that name: Bjergegård (akaBjerregaard), 9' Vdg. Vestermarie parish.

- Norman Lee Madsen, April 5, 2003.

Extracted from the artictle "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part2, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1988:
There was need for a new chief justice (in 1537) after two previousunfortunate experiences (which the Lübeckers had with Jens Hansen Myreand Mogens Uf), it can be expect thtat the Lübeckers got a legaljugdement compeling the Danish king to make a particular appoint. In anycase there is good reason to interpret that the choosen mand was on goodterms with Lübeck. Now begins politics as his family's legacy!Lübeckers supported his family on Bornholm; the king supported his exiledopponents on Herredagen (the court of appeal to the king). The chiefjustice had one brother, Hans Pedersen, whose wife's mother (to whom hewas guardian), Anne, disputed over Myregård in Åker parish with theexiled Per Andersen.

Madam Anne's second husband, Hans Borreby, had bequeathed her Myregård,although they had no children together it was legal according to SkåneLaw so long as the gift not more than half share of the total estate.Madam Anne got the Lübeck bailiff to throw Per Andersen off the farm.Per Andersen was surely no paragon of virtue during their feud in 1535,as he was an exile (along with Mogens Uf) by 1537 - taking refuge inKøbenhavn, and he cited Madam Anne to the Herredagen (his wife was HansBorreby's sister), and there he was awarded Myregård via Jyske(Jutlander) Law! And it was hardly by chance. . . .

The antagonism between the crown and Lübeck was also expressed throughthe property that accompanies the high court position. The property,which previously had enriched the magistrate before the reformation ofthe archbishopric in Lund, now belonged under the king's ecclesiasticaljurisdiction. The crown's property lay under Hammershus, and so was nowunder Lübeck's jurisdiction. It goes without saying that the moreproperty the king's own bailiff was able to prove did not belonged to thecrown (administered under Hammershus), but rather to the ecclesiasticaljurisdiction (which was the king's personal property on the island!),well all the better!!! Lübeck had endowed the chief justice with anuncertain number of farms, 3 of them the king's bailiff had deprive tohim under the reasoning that they belonged under ecclesiasticaljurisdiction, even though the farms had for 18 years had beenadministered by Hammershus, which were the farms the chief justiceadministered to profit from their rent.

On the 13th of June 1543 petitioned Laurids Pedersen's brother HansPedersen be endowed with one of the 3 farms, and here again is referenceto the uncertainty as to where the appeal should be heard. The chiefjustice had in the winter of 1542-43 complained to Lübeck about thelossed income from the three missing farms, which King Christian III'sman Stig Pors had confiscated because they had previously been underecclesiastical jurisdiction (and thus now belonged to the crown), andinquired about the above endowments, now wrote to the councilmen inLübeck in reference to the bailiff, who had okayed the endowment of afarm to the magistrate, provided he promised to lend an ear to thebailiff's advice and employed him! Open bribery. Considering the factthat none of Hans Pedersen's three children later held Bjergegård itseems likely that one the farms confiscated by the crown was Bjergegård;this is bolstered by the fact that the farm is known to have been ownedby the crown in 1606.

The last occasion we encounter Laurids Pedersen with surety, is on the10th of June 1545 where he in one apparent tolerably Lübeck-disposedsociety was signatory to a woman's confession after "pinligt forhør"(torture, literally: painful test), as to how she had tried to poison theLübeck bailiff, Blasius a Wickede, at the request of the bailiff's ownwife. The second of undersigner was the succeeding chief justice - alsoa friend to Lübeck - Hans Reimer, then the mayor of Rønne.

Laurids Pedersen was without doubt childless. His brother Hans Pedersenhad a daughter, Mette (Hansdatter), who later married a future chiefjustice (Peder Hansen Uf), and also a great-grandchild, Karen(Jørgensdatter), who likewise would marry a future chief justice (MadsHansen Kofoed). Neither of his sons (Peder and Bendt Hansen) were laterable to attain a high court seat, although one was involved in a jointjudgement: on 13th of September 1583 chief justice Peder Hansen (Uf) and3 freemen, including Bendt Hansen, addressed the citizens (borgere) ofNexø concerning the matter of salvage money.

About the family before Laurids and Hans Pedersen nothing is known. Itis interesting however that the family-arms are the same as the extinctfamily Split: on a red field a white half lobster claw, on the helmet twowhite vesselhorns (i rødt feldt en hvid halv hummerklo, på hjelmen tohvide vesselhorn). The arms are known for the above mentioned MetteHansdatter and her husband, Peder Hansen (Uf), on a still preserved pewseat hung in Klemensker church. Also known is the report of a gravestonein Østermarie, for Peder Kofoed and his two wives, Elsebeth Gagge andInger Peder Hansens Datter. Inger was the niece of Madam Mette, and thereport describes "et våben nærmest som et kindben" (an arms adjacent witha cheekbone); note: if the lobster claw image is turned point up it lookssimilar to the lower jaw from a skull. An interesting example ofcombination family-arms on the island displays a Kofoed chevron"straddled across" one such lobster claw with point up.

Lastly, an interesting possible tracing concerns the family's many latergenerations of residence at Eskegård in Pedersker, which may be placed incontext regarding "Væbner" (arms carrier) Hans Bentsen of said farm,mention in 1429 by chief justice Peter Bosen.

From the Landbohistorisk Selskab website (Adkomstregistering for theyears 1513 through 1550), for the year 1537:

1537-461: Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Ellen (Eline)bonde, gift med Peder Andersen på Bornholm, senere i Myregård, søster tilafdøde Hans Borigbøg i Myregård; Hans Borigbøg bonde, døde, i Myregård,gift med Anne; Peder Andersen bonde på Bornholm, senere i "Myregård",gift med Elline, søster til afdøde Hans Borigbøg ibid; Bornholm ø;Myregård Bornholm, sikkert Sønder hered, mon Pedersker sogn(?), eventueltÅker eller Povlsker sogn.

1537-462: Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Bernt Knop,lybsk foged på Bornholm; Hans Borigbøg bonde, døde, i Myregård, gift medAnne; Henning Thomesen, tinghører i Bornholms Sønder herred, mon = kongChristian II's foged på Hammershus(?); Jens Hansen bonde [???],landsdommer på Bornholm; Bornholm ø; Bornholms Sønder herred; MyregårdBornholm, sikkert Sønder herred, mon Pedersker sogn(?), eventuelt Åkereller Povlsker sogn.

1537-463 ; Anne bonde i Myregård, enke efter Hans Borigbøg; Hans Borigbøgbonde, døde, i Myregård, gift med Anne; Myregård Bornholm, sikkert Sønderherred, mon Pedersker sogn(?), eventuelt Åker eller Povlsker sogn.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

***

The following has been extracted from a translation of the article
"Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
Dam, published in SAXO, 1986:

. . . . the case was put before the "Landsting" (Senate) in Åkirkeby on
May 22, 1522. The details were discussed, witnesses were heard, and
finally a document was drawn up and sealed by the most important
officials on Bornholm: 1) the Commander of Hammershus, Niels Ibsen; 2)
Jørgen Hals' step-brother Chief Justice Oluf Ottesen (Uf); 3) Jørgen
Gagge, who had been made a freeman 20 years previously and was an
illegitimate born member of the Gagge-family of Skåne; 4) Hans Borgeby of
Bierregård; 5) Anders Kos in Ibsker parish (of Kåsegård); 6) and the
invaders from Lübeck, Peder Kofoed, 7) and Morten Lassen, both mayors in
Rønne; 8) Lauritz Jul from an old an distinguished family and a bailiff
in Østermarie parish; 9) Hans Pedersen from the same parish, who later
married Jørgen Hals' daughter; 10) and finally the document was signed by
the bailiff for Åker parish, Peder Munck.

* * * *
Hans Pedersen mentioned in a record dated 1491. Våben: I rødt felt en
hvid halv hummerklo (Coat-of-arms: On a red field a white half
lobster-claw). Possibly the same person as the above "Hans Pedersen from
the same parish, who later married Jørgen Hals' daughter"?

Hans Pedersen's widow is known to have been alive in 1523 and in 1537.

Michael EneRiis database states that Hans Pedersen's son Bendt Hansen and
grandson Laurids Pedersen attended the 1572 "Frimandsmødet"; it also
links them, and Jørgen Pedersen (died 1588) of Vellensgård, to the
"hummerklo" coat-of-arms.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named
as being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, Bendt
Hansen, Laurids Pedersen, and also eight other men only listed by their
patronyms; and at which occassion three Danish Parlimentary advisers
(Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. This special
meeting was held to establish who on Bornholm had the right to call
themselves a "Frimand" (Free-man), a title which conveyed the upper-class
standing of the landed-gentry.

* * * *
1572: Bendt Hansen deltog i mødet om hvem der var frimænd på Bornholm.
Våben: Hummerklo.

In "Ludvig Kristian Kure's aner", af Aage Kure, (published in 1998), he
is listed under heading: "Hummerklo" (Lobster-claw).

In "Danmarks Adelsårbog", 1901, page 231:
Hans Myre held the status of free-man (frimand). He inherited 6' Vdg.
Fuglsangsgård, in Klinteby, Ibsker parish. Owner also of Bjergegård, 24'
Vdg. Åker. In 1511 he is named in Anders Galen's will (testamente) on
his wife's behalf; disputed with Jørgen Hals about inheritance. His
wife's mother, Anna Hals is sister to Jørgen Hals. Anna and Jørgen's
mother is n.n. Andersdatter Galen, of the skåne noble-family.
Myre-family's noble coat-of-arms displays three "myrer" (ants). . . .

Mette Hansdatter inherited a number of the Myre-family farms, including
Fuglsangsgård (later known as Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6'
Vdg. in Ibsker. Mette also owned Pæregård, 3' Vdg. (Nylars or
Østerlars?), which she probably brought into her marriage Peder Hansen Uf
as a dowry, as the farm thereafter became part of Simblegård's
estate-lands - which her husband had inherited. She inherited the
Myre-family farm: Store Myregård in Åker parish, which had previously
been owned by Peder Hansen Myre (died 1572). After Mette inherited her
brother Truid Myre's farms, they too were included as part of
Simblegård's estate-lands. Later Mette's daughter Margrethe/Merete
Pedersdatter's children inherited some of the properties: Claus Gagge
inherited 6' Vdg. Ibsker, and Sivert Gagge inherited Store Myregård in
Åker. Margrethe's first husband Henning Gagge died in 1606, and she
shortly thereafter married Hans Grabow/Grabau. Hans Grabow took over
Simblegård in 1609, and after his death in 1626 it went to his son,
Joachim/Jochum, from a previous marriage. In 1632 Joachim Grabow
exchanged 24 farms with the king, and also sold six farms to private
buyers.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
Ontario, copyright 1990-2001. 
Myhre, Hans Pedersen (I642)
 
45190 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

There is no known documentation on the identity of Oluf Ottesen Uf's wife. Much speculation has ensued over who it is that Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter were the owners of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker, in 1574. Sigvard Mahler Dam speculates in his article "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm", part 1, (published in SAXO, 1987), that the position of chief justice on Bornholm was kept as an inherited family position by a small clique of Freemen families during the 1500s; and so he speculates that Oluf's wife might be the daughter of Hans Myre. This would also explain how his grandson Peder Hansen (Uf), and his wife Mette, managed to inherit the majority of the Myre-family's farms. A court document concerning a dispute over Fugslangsgård dated June 15, 1582 states that Mette Hansdatter was an heir of Hans Myre (died 1518). - Norman Lee Madsen, June 11, 2005.

Question: How is it that the Uf-family came into the possession of the Myre-family farms? Mette Hansdatter and her husband Peder Hansen Uf hada pew-door made which dipicts two arms: "a shield with an upside down chevron (gavlsparre) design, and the other shield sporting a half lobster-claw (hummerklo). . ." And further, it appears that Jørgen Gagge and his wife Margrethe/Merete had a memorial made to honour her parents, Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter. In 1601 they had cast a large church-bell (which later disappeared) for Klemensker Church. Laurids de Thurah states (in "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", 1756) that the large bell displayed two shields: one with a chevron (Sparre), the other with a pike's jawbone (Giedde Kieft). The Uf-family coat of arms displayed a chevron. This would seem to indicate that Mette Hansdatter's father's emblem displayed a pike's jawbone ("Giedde Kieft", a.k.a. "Hummerklo"). Yet, the Myre-family coat of arms displays 3 ants (3 myrer)!

Conclusion: The fact that Margrethe Pedersdatter (the wife of Jørgen Gagge) came into the possession of the Myre-family farms places a great deal of weight in favour of one or the other of Margrethe's parents being a close relative (descendant?) of Hans Myre (died 1518) of Fuglsangsgård. Evidently Hans Myre's three sons all died without maleissue, so their estates would have gone to their daughters; and if any of the brothers did not have any children, then their heirs would have been one of their own siblings or the children of their siblings. The assertion that the coat of arms, on the Klemensker pew-door and church-bell, were dedicated to the parents of Peder Hansen Uf and his wife Mette Hansdatter points to Mette being the daughter of Hans Pedersen and his wife (Anne Hals and Poul Olsen's daughter) of Bjergegård in Vestermarie parish. So, possibly it is Margrethe's father Peder Hansen Uf who is the connection to the Myre-family? We have no information on the identity of either Peder Hansen Uf's mother nor Hans Olfusen Uf's mother. Either of these two women would provide a direct route by which Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter (and later their daughter, Margrethe, and grandson Claus Gagge) obtained the Myre-family estate-farm, Fuglsangsgård. It must also be noted here that the gravestone of Truid Hansen Myre's wife in Olsker display's the "Geddekæft" image; so she is likely a relative of Laurids Pedersen and Hans Pedersen! Yet another close family connection for Peder Hansen Uf and Mette Hansdatter to the Myre-family! - Norman Lee Madsen, June 11,2005.

Extracted from "Landsdommer-Patriciatet på Bornholm, Del II" (The Chief Justice Patriciate on Bornholm, Part II), by: Sigvard Mahler Dam (SAXO,1988):

Peder Hansen (Uf):

Once again a member of the Uf-family is back in the judge's seat. TheUfs were coming on strong. In 1562 Henning Gagge had been replaced asbailiff by the former chief justice Mogens Uf. It seems the brothersOluf and Peder Hansen (Uf) took a great interest in the law; since 1552they had been active in the Landsting, and took part in various cases -some of which, of coarse, pertained to their own family. And now, onceagain, a new chief justice was needed and the appointment speaks foritself: on the 28th of March 1574 Johann Urne was appointed chiefbailiff, and he brought along with him a letter from the king concerningthe candidate for the judge's seat, which stated: "The king has learnedthat since Jacob Borringholm's death there has been no Landstinggathering, and therefore the people suffer under the bailiffs, who havenobody to answer to, but since Hans Persen (sic, Chancellery error!) isthought to be capable for this office, he is to be installed andestablish law and order".

We can read all about the appointment in the letter the Lübeck bailiffsent home to the Lübeck council dated the 23rd of May 1574: "5 days ago anobleman came from Denmark, Johann Urne, who is to officiate over theecclesiastical jurisdictions. This nobleman has summoned 3 prominentpersons from every parish to a meeting at the tower in Klemen's Church(Peder Hansen was from Klemensker) and there they all gathered to witnessthe nomination of freeman Peder Hansen, officiated over by the noblemanon behalf of the king, as the new chief justice". At the end of theletter the Lübeck bailiff offers up a heartfelt sigh: "May he turn out tobe competent!"

Peder Hansen was born in 1536 and died 60 years of age in 1596, a tabletwhich once hung in Klemen's Church stated this to remind thecongregation. His grandfather was Chief Justice Oluf Ottesen (Uf), andhis father's mother was possibly a sister of Chief Justice Jens Hansen(Myre). His wife, Mette Hansdatter, was a niece of Chief Justice LauridsPedersen; and his father's nephew was Chief Justice Mogens Uf.

The colours of this old family's shield can still be seen on the couple'spreserved pew in Klemen's Church: a sinister red chevron on a whitefield, and on the helmet are 2 red vesselhorns; the wife's shield hasalready been described under Laurids Pedersen's entry. Peder Hansenapparently reversed the chevron in his shield to differentiate it fromthe emblem used by this brother Oluf Hansen, and his son Hans Olfusen -who was the "Lensmand" ( Feudal Lord) at Vardøhus (formerly employed bythe Royal Chancellery in København). (see note nr. 27)

Peder Hansen (Uf) and family lived at Simlegård in Klemensker parish, afarm which still is one of the largest on Bornholm, and the family ownedvast estates. The couple had 2 daughters: Margrethe, who married JørgenGagge of Almegård in Knudsker parish; and Merete, married to Hans Grabowof Pederstrup, who came to Bornholm. The Uf-family estate was dividedbetween these two families, of which the Gagges are the only ones to stayon Bornholm, while Merete's stepson, Jochum Grabow, sold all his estateand moved away from the island. (see note nr. 28)

(Note: I disagree with the above statement. I believe there was only onedaughter (known variously as: Margrethe, Marete, Merethe and Merete), whowas first married to Jørgen Gagge, then after his death was married toHans Grabow. - Norman Lee Madsen)

Peder Hansen lived to experience the joyful moment of Bornholm's returnto Danish rule. Lübeck had wished to renew its lease on the island foranother 50 years. But the king protested vehemently, even though itappears that he had previously promised to agree to the extention.Manderup Parsberg came to Hammershus in 1576, but as he preferred to havean entailed estate on Jylland already by the 7th of July 1577 hetransferred his entailment to Mogens Gøie, and Peder Hansen was summonedto officiate on this occasion. Such summons were to be issued severalmore times, a show another side to the chief justice's duties: to upholdthe laws governing Hammershus fortress until a new commander arrived,receive him on behalf of Bornholm and brief him on the affairs of theisland. That same year, the 8th of August 1577, Peder Hansen receivedentailments on 13 farms in the ecclesiastical jurisdiction, withpermission to keep them for the duration of his term as chief justice.This is the first time that all the copyhold peasants were mentioned bytheir names: so that all the farms can be easily identified - and withonly a few exceptions they are the same farms which succeeding justiceswere entailed according to the land tax registry of 1598. Furthermore,the farms - which were tenant- (vornede) farms - were largely situated inthe very same parishes as the farms entailed to Chief Justice SevidNielsen in 1448, which might suggest that this farms were "inherited"along with the position.

On the 27th of April 1580 Peder Hansen received a letter from the king tothe effect that he can freely reap the benefits of all his estates as hisparents before him. . . although his tenant-farmers had to deliver someof their harvest to Hammershus as they had done since Arild's time. Whyhe required this royal guarantee is not known.

On the 13th of September 1583 a captain had stranded his boat near Nexø,but the trade-licensed citizenry would only salvage his cargo if theycould keep half as their salvage-fee. . . way more than was allowed undermaritime law. The king ordered the citizens to appear before the chiefjustice and three assistant judges, all belonging to the island's chiefjustice patrician families: Jens Kofoed of Kyndegård (a future chiefjustice, and Peder Hansen Uf's sister's stepson), Christen Clausen(Køller) of Hallegård (the father of a future chief justice, and marriedto Peder Hansen Uf's cousin), and Bendt Hansen of Vellensgård (the nephewof a previous chief justice: Laurids Pedersen, and the brother of PederHansen Uf's wife, Mette)!

It was not always easy to pass sentences on the tempermental, hot-headedislanders, and on farmer, Morten Pedersen, had appeared several timesbefore the Landsting "and uttered numerous nasty swear words at the chiefjustice," and when Peder Hansen's judgement went against him, MortenPedersen became so enraged that inspite of grave warnings from theestate-holders and the bailiff, he finally attacked the justice while atthe Landsting, all the while shouting that the justice was a liar. Thejustice had to halt the proceedings, and Morten Pedersen was arrested andtaken to Hammershus to await court summons. His brother Hans andbrother-in-law H. Simonsen put up bail, so Morten was set free afterpromising to appear in court at the appointed time, but on the 23rd ofSeptember 1585 he failed to show up; and since he had probably fled theisland, his brother and brother-in-law were summoned to court in hisstead!

On the 13th of April 1587 a new commander arrived on the island, andbefore his arrival the chief justice and Jens Kofoed were ordered toregister all inventory at Hammershus, to examine the fortress' state ofrepair and supply of military hardware, as well as the condition of theisland's forests, and finally to audit the land registry taxpayer booksand accounts

By then Peder Hansen was 52 years old and wished to enjoy his retirementwithout too much trouble, so he stepped down from the chief justiceseat. His successor, who was appointed on the 25th of August 1588 issomeone we have already met: Jens Kofoed, a relative of Peder Hansen, whohad probably been given a good recommendation by his predecessor.However, the two of them continue to appear together officially, onlywith a roll reversal. For instance on the 28th of January 1594 whenCommander Falk Giøe died, and his widow was absen, both chief justiceJens Kofoed and Peder Hansen were summoned at once to Hammershus to"uphold the proper law of the fortress". Later that same year both ofthem were again summoned to Hammershus for the installation of the newcommander.

During Jens Kofoed's time as chief justice, we find several cases wherePeder Hansen participates, often we see him at the Landsting whensentences had been appealed. During the 8 year period following hisretirement from the judge's seat we often find him acting as a witness onprivate deed documents, and he most certainly was always valued as anadviser.

Notes:
Nr. 27) Peder Hansen (Uf)'s seal found in Bidstrup's "Stamtavle overFamilien Koefoed A", pub. København, 1886, page 181 (same as in A.Thiset's "Samlinger på kort" in RA, from 1886). An drawing of his pewseat, same as description of the family's coat of arms, see "HeraldiskTidsskrift" nr. 46, October 1982. On the genealogy same as: "SAXO" 1986,page 733 ff. Seals in "Danske Adelig Sigler" by Thiset, under L.lxv. nr.4: Cecilie Jensdatter, 1423-37 (daughter of nr. 20); nr. 5: Hr. Peder Uf,canon, 1501 (son of M.95); nr. 20: Johannes Lagesen, 1407 (father of nr.4); nr. 21: Hans Olufsen, 1599 (son of M.95); M.95: Otte Persen W,1493-97 (son's son of nr. 20).

Nr. 28) Merete Pedersdatter had 4 children, who all died before her,therefore her husband and step-son inherited all her farmsteads.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Myre, nn Hansdatter (I31368)
 
45191 Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend is stated as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

(Translated to english:)
Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

The above entry translated to English:
Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Kofoed, Hans Madsen (I137)
 
45192 Note(kopieret juli 2019 fra Normen Lees database)

From the Svaneke kirkebog:
October 28, 1687: Nr. 19, den 28 (October) er døbt af mig Her Vice-Landsdommers Hr. Ancher Müllers daatter, Anthonetta Maria. Hende bar Høy-ædle og Welb. Fru Obrist-Inden, Cidzele Grübbe. Fadderne: Tolderen Mogens Pedersen, Jørgen Bohne, Welb. Fru Mette Lisebeth Her Augusti Dechners, Kirsten Hansd. Kofod.

October 23, 1689: Nr. 10, den 23 (October) døbte jeg Her Vice-Lands-dommers, Ancher Müllers daatter, Mette Mariam. Hende bar Karen Hans Kofods. Fadderes: Her Matthis Luster i Povelskiær Sogn, Dirich Wolsen, Karen Kofod.

June 7, 1691: Nr. 4, den 7 (Junius) døbte jeg Welb. Her Lands-Dommers, Ancher Müllers daatter, Agnetam Elisabeth. Hende bar Elisabeth Augusta Morten Kofods. Faddere: Her Thue Laursøn Lüster af Aakirkeby, Capitain Hans Kofodt af Øster Mariæ Sogn, Herman Kofod, Elsebe Maz Kofods, Elsebe Kofod Pedersdaatter.

May 17, 1693: Nr. 5, den 17 (Majus) døbte jeg Welb. Her Lands-Dommers, Ancher Müllers søn Povel Antonium. Hannem bar Høy-ædle og Welborne Obrist Inden, Fru Cæcilia Grubbe. Faddere: Forvalteren paa Christians-Øe Sr. Lorentz Abröe, Morten Kofod, Jacob Kofod, Fru Ampt-Skrivers Maria Sr. Hans Henrichsen Schors, Elsebe Kofod Pedersd.

December 9, 1695: Nr. 11, den 9 (December) døbte jeg Lands-Dommer Ancher Müllers daatter, Agnetham Elisabeth. Hende bar Fru Lisebeth Acckeleye Claus Kofods. Faddere: Commendanten Obrist Lieutenant Andreas Buggenhagen, Vice-Ampt-Manden Christian Tuxen, Jens Pedersøn Mechlenbourgh, Anna Petronella Scheel, Johanna Kofod Capitain Hans Kofodsi Pederskiær Sogn.

December 6, 1706: Nr. 20, den 6te (December) begravedis Vel-ædle og Velbyrdig Frue Magdalena Margareta Hesseler, Vel-ædle og Velbyrdig Hl. Landsdommers Ancher Müllers kiæriste, 54 aar, 3 maaneder og 2 uger gammel.

Magdalene Margrethe Hesler's burial record describes her, and her husband, as being "Vel-ædle og Velbyrdig" (Very Noble and Well-Bred). Whereas their tombstone describe states: "Her under hviler Høyædle og Velbyrdige Herr Ancker Anthonii Müller, fød udi Callundborg den (blank) 1654, dødde i 18 Marts 1716, var Landsdommer over Bornholm : Her under hviler Høyædle og Velbyrdige Frue Magdalene Margrete Hesler Müller, fød udi Haderslevben, dødde i 6 December 1706" (Here under rests High-Noble and Well-Bred Master Ancker Anthonii Müller, born in Kalundborg on (blank) 1654, died on 18 March 1716, was Chief Justice over Bornholm :Here under rests High-Noble and Well-Bred Mistress Magdalene Margrete Hesler Müller, born in Haderslev (blank) 1652, died on 6 December 1706).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 
Heseler, Magdalene Margrethe (I6666)
 
45193 Note(Kopieret ra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside)

"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1740"
Gunnar Almqvist
--
”Finnen Per Persson Kart begär på sin faders Per Karts vägnar att få bördlösa Röjdåsen, vilket Per Henriksson Siken fått fasta på 1681 4/5”.
1697
--
"Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740"
Gunnar Almqvist
--
Lars Persson Kart har sitlidne 20/2 förklarat som sin yttersta vilja, att hans brors måg Halsten Eskilsson vid S. lekvattnet skall mot försörjning till dödedagar äga hans lösegendom.
1740 ht 98 
Karttuinen, Per Persson (I27777)
 
45194 Note(kopiret fra Antti Mulikka and his descendants)
Antti Mulikka established his farm Riekko on
the coast of Karankajärvi-lake in the Middle of
Finland in 1564. The place is still called as
Mulikka after his name. The original size of
his land was about 25 000 acres, which has
been divided to several smaller farms during
the last 450 years.
He had four sons Paavo, Nuutti, Matti and
Juho. Paavo remained in his father’s house
Riekko. His descendants have been partly
documented in five Keisari family books,
which include about 100 000 names. The farm
Riekko has changed its name to Mietala and
the original farmhouse has been removed.
Mietala farm belongs to day to descendants of
Antti Mulikka.
His second son Nuutti established his own
farm Leppälä, whích a part from Riekko.
Leppälä was named as Hokkala later, when the
former soldier Juho Wik and his wife Leena
Tjeder moved there and one of his sons was
Heikki, who built the new two floor house on
the top of Mulikka hill.
His third son was Tapani (Steffen) who
moved the Sweden near Orsa. His descendants
moved to Grue Finnskog in Norway. Their
house was on the southern coast of Rödgen
lake in Vålberget, which was also called as
Mulikkala.
The fourth son Juho moved to Sweden. One
of Juho's sons was Paavo "Pål" Mullica, who
moved to New Sweden in Delaware in ship
Örn (Eagle) in May 1654. His son Eric moved
to new Jersey side, where still today is a
Mullica River and Mullica Township, which
were named after him. Eric had three sons,
William (Olavi), Eric (Erkki) and John (Juho),
who established a village, Mullica Hill in New
Jersey. William's and Eric's houses can still be
seen in Mullica Hill today. 
Mulikka, Antti (I30405)
 
45195 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
12. sgd. Styrsgård, Ibsker. Christen Hansen og Margrethe Espersdatter.
Skøde 360 Sld. Boede i Østerlars før de flytede til 12 sg i Ibsker, Skifte Christen 1750 og Margrethe 1737, begge døde her på gården. Christen indgik nyt ægteskab, se næste.
12. sgd. Styrsgård, Ibsker. Christen Hansen og Kirsten Ibsdatter.
Skøde 360 Sld. Skifte: Christen 1750 og Kirsten 1762 på 8 sg Ibsker. Kirsten indgår nyt ægteskab 1750-11-08 i Ibsker med Hans Hansen Pelle,de fortsætter måske som bestyrer af gaarden, bla.for Rasmus Prahl, der ejer gaarden fra 1752- 1756, de overtager i 1756 halvdelen af 8 sg Marsegaard i Ibsker. Begge dør på 8 sg og efterlader sig skifter på 8 sg. Efter Christens død forsøger Thomas Hansens børn at overtage ejerskabet af 12 sg. Først er det Jep Thomasen der i 1750 får en landtingsdom, at han kan arve gaarden. I 1752 er det Peder Thomasen der ved en landstingsdom får arveretten. Det er ham der ved offentlig auktion sælger gården i 1752 til næste ejer Jacob Prahl. (AaK) 
Hansen, Christen (I2655)
 
45196 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
12. vgd. Skadegård
Rasmus Mortensen er registreret som fæster af gården i (JB) 1681, og i Pedersker Præstegårds regnskaber for året 1701.. Der var skifte efter ham den 11.05.1711. her på gården. 
Mortensen, Rasmus (I32547)
 
45197 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
14. sgd. Ellegård, Bodilsker. Hans Mortensen
Efter Hans Mortensens død giftede Giertrud Pedersdatter sig for anden gang med Mogens Nielsen, og flyttede til 41. Slg. Markusgård i Østermarie. De flyttede tilbage her til gården. Der var skifte efter hende i 1739
41. sgd. Markusgård, Østermarie.
Giertrud Pedersdatter var enke efter Hans Mortensen på 14. Slg. Ellegård i Bodilsker. Flyttede tilbage til 14. Slg. Ellegård i Bodilsker.
14. sgd. Ellegård, Bodilsker. Mogens Nielsen
I 1741 solgte de 41. Slg. Markusgård i Østermarie og flyttede her til gården. Hun var enke efter Hans Mortensen, ovenfor. Der var skifte efter Giertrud Pedersdatter den 14.12.1739, her på gården. 
Nielsen, Mogens (I11207)
 
45198 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Anne Ibsdatter
Der var skifte efter Anne Ibsdatter den 14.10.1690. her på gården. Jens Mortensen giftede sig efterfølgende med Kirstine Rasmusdatter, se næste.
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Kirstine Rasmusdatter
Jens Mortensen var tidligere gift med Anne Ibsdatter foran. Der var skifte efter Kirstine Rasmusdatter den 04.09.1709. her på gården. Jens Mortensen giftede sig igen for tredje gang med Inger Jensdatter.
15. sgd. Nørre Bjergegård, Bodilsker. ægteskab med Inger Jensdatter
Jens Mortensen havde tidligere været gift med Anne Ibsdatter og Kirstine Rasmusdatter. Der var skifte efter ham den 15.07.1732. her på gården. 
Mortensen, Jens (I28461)
 
45199 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
17. sgd. Randkløvegård, Østermarie.
Niels Jensen bestyrede gården for Karen Pedersdatter der havde arvet gården i 1690, da hendes far Peder Jensen døde. Der var skifte efter Margrethe Christensdatter den 11.06.1711. Der var skifte efter enkemanden Niels Jensen her på gården den 24.04.1715. 
Jensen, Niels (I12468)
 
45200 Note(Kure gårdfortegnelse 2020)
20. sgd. Ryttergård, Ibsker.
Jacob Jensen Rytter arvede i 1683 sæderetten til gården efter sin far da han døde. Han har formentlig overtaget gården da hans mor døde i 1695. Han var registreret her på gården i (BAJ) for 1696b. Der var skifte efter Jacob Jensen Rytter den 24.02.1733. her på gården. 
Rytter, Jacob Jensen (I32572)
 

      «Forrige «1 ... 900 901 902 903 904 905 906 907 908 ... 1089» Næste»