Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 45,101 til 45,150 fra 54,506
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 45101 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. * 1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen. * 1689 til 1718: Her mangler der sikre kilder om fæstere på gården, idet fæsteprotokol for St. Jørgens hospital i Kolding først eksisterer fra 1719. Måske har Christen Andersen (gift med Iver Hansens datter Maren Iversdatter) været fæster på gården i denne periode frem til 1715. Se yderligere oplysning om dette i note knyttet til Christen Andersen. * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Nielsen, Hans (I36757)
|
| 45102 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. Efter Christen Iversens død 1789 giftede enken sig med Poul Nissen fra Gamst. Han købte gården til selveje af Kolding hospital, og hans enke overlod den 1812 til svigersønnen Jens Sørensen fra Møsvrå. Ved udskiftningen 1783 fik gården tildelt næsten alt, hvad der nu har matr. nr. 4 samt nr. 42. | Iversen, Christen (I13792)
|
| 45103 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Gård nr. 3 er den mest udprægede slægtsgård, der findes i hele sognet, idet den samme slægt sikkert har boet dær i 300 år. frem til begyndelsen af 1900-tallet. *** * 1719 er gården igen samlet, og fæsteren hedder da Iver Christensen, der jo uden tvivl er en sønnesøn eller dattersøn af Iver Hansen. * 1746 fæster Christen Iversen det halve af sin faders gård, og ved faderens død 1756 får han hele gården. Christen Iversen var to gange gift, først med Dorthe Christensdatter fra gård nr. IX og siden med Lisbeth Jørgensdatter. | Christensen, Iver (I4140)
|
| 45104 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Jens Pedersen (I33713)
|
| 45105 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) kort efter 1700 fik Peder Jensen Amhede fæstet. Han døde 1734, og sønnen Jens Pedersen Amhede fik da gården, som han forøvrigt havde haft halvparten af det sidste par år, faderen levede. 1762 fæster sønnen Peder Jensen Amhede halvdelen af gården, men da han 7 år senere overtog sin svigerfaders selvejergård i Almind (nr. I), havde Jens Amhede igen den hele gård, indtil sønnen Christen Jensen Amhede fæstede den 1773. | Amhede, Peder Jensen (I33715)
|
| 45106 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Overtog gård IX 1703 fra svigerfaderen Jørgen Madsen ved ægteskab med hans datter Maren Jørgensdatter. Gården fik senere matr.nr. 8 og navnet Stagebjerggård efter udflytning. Sønnen Christen Christensen overtog gården 1756. | Rasmussen, Christen (I13799)
|
| 45107 | Note(Almind By og Sogn, Poul Lindholm) Poul Lindolm skriver: "1634 har Hans Nielsen gården i fæste, og han har den endnu 1653, men 1662 har hans søn Iver Hansen den, og 1688 er den delt imellem Iver Hansen og Peder Iversen." Det sidste er lidt overraskende, idet Peder Iversen bliver gift 1687 og dør 1689 i Eltang. Forklaringen kan være, oplysningerne i matriklen 1688 er baseret på tidligere registreringer. I modelbogen (1684) er gård nr 3 således også registreret som delt mellem Iver Hansen og Peder Iversen. I markbogen (1682) er Iver Hansen registreret på nr. 2. Dette kan betyde, at Peder Iversen har delt gården med faderen indtil han blev gift 1687 og flyttede til Eltang. At oplysningerne i matriklen 1688 kan være baseret på tidligere registreringer illustreres også at oplysninger om gården i Eltang, hvor Peder Iversen blev gift med Maren Pedersdatter 1687. Hendes far Peder Pedersen Grunnet døde 1684, men optræder trods dette på gården i matriklen 1688. | Iversen, Peder (I33719)
|
| 45108 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Peder Jørgensen (I3858)
|
| 45109 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Jørgen Pedersen og hans 2 sønner Jens og Peder Jørgensen havde Gaardparter i Harreskov 1848, en tredie Broder Trouls, boede ogsaa derude og var gift. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 45110 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Harreschou, Jens Jørgensen (I33351)
|
| 45111 | Note(Assing Sogn i Hammerum Herred) Senere tilhørte Harreskov Peder Madsen Lillelund til Rydbjerg, som 1729 solgte en Gaardpart til Jens Jørgensen i Harreskov, medens senere hans Enke Ellen Lund solgte en Gaardpart af samme Hartkorn Anders Pedersen i Uhre. | Uhre, Anders Pedersen (I34283)
|
| 45112 | Note(Besked på Myheritage) hej Jonna er halv søster til min far Charles George Pedersen hilsen Richardt Pedersen | Pedersen, Richardt (I41340)
|
| 45113 | Note(Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie) Hr. Anders Jensen Gjerding, Søn af Provst Jeus Andersen i Gjerding, blev Præst efter Hr. Esbjørn 1638. Han var gift med Kirsten Kristensdatter Resen, der overlevede hans Død 1657 og blev gift med hans Eftermand. De havde 4 Børn, Jørgen Andersen Brøndum, der blev Kapellan hos sin Stiffader, Kristen Andersen Resen, født 1646, Præst i Laastrup, Margrethe Andersdatter Resen, født 1654, g. m. Hr. Jens Pedersen Blok i Kongerslev, og Dorthe Andersdatter Resen, g. m. Hr. Isak Jensen, Præst i Hersom, og derefter med hans Eftermand Jesper Rønnebjerg. I Brøndum Præstegaards nuværende Raalliug findes indmuret en Bjælke, hvorpaa har staaet en latiusk Indskrift, der fandtes stærkt forhugget og ulæselig, og tilbage staar kun A. J. G. 1646, K. G. R. Dette Tømmer fandtes paa det vestre Hus før Præstegaardens Ombygning. | Gjerding, Anders Jensen (I31288)
|
| 45114 | Note(Bjarne Persson) Bjarne Persson har skrevet om Johan Jönsson Veteläinen og hans efterkommere i bøgerne: 1. Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog, hans nærmeste familie på side 46-48 og mere omfattende på side 51-57. 2. Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Erik Johansson (I36573)
|
| 45115 | Note(Bjarne Persson) Denne familie og den efterslægt er registreret på side 294-315 i afsnittet "Skarp-Jon (Jo Vedlan) upptog Medskogen 1648" i Bjarne Perssons bog Skogfinnska Nybyggare, 2021. Skarp-Jon er ligeledes omtalt i Bjarne Perssons bog Skarp-Jon och hans ättlingar i Dalby finnskog, 2021. | Veteläinen, Johan Jönsson (I30379)
|
| 45116 | Note(Bjarne Persson) Skarp-Jon, och hans ättlingar i Dalby finnskog side 56-57 Skogsfinska nygyggare, 63. Skarp-Jon i Medskogen 1648 side 298-300 | Veteläinen, Daniel Johansson (I30370)
|
| 45117 | Note(En sydvestjysk slægt ...) Morten Hansen levede i Rørkær, Jerne sogn, og her døde han omkring 1652. Dette år gav tre af hans børn deres bror Niels Mortensen arveafkald efter deres salig far Morten Hansen i Rørkær og efter deres mor Maren Mortens. Det skete vel i forbindelse med, at Niels overtog forældrenes fæstegård. Morten Hansen var altså gift med Maren. 1636 skylder Morten Hansen boet efter salig Hans Jensen i Gammelby 6 sletdaler. 1638 var han som synsmand med til at afgøre, om et hus i Strandby var bygget for tæt på naboen. Og samme år havde han en søndag overværet et skænderi uden for Jerne kirke, hvorfor han var stævnet som vidne. Senere kræves han for et lån på 10 sldl., som han skyldte en mand i Kvaglund, mens han havde 6 sldl. til gode hos en anden i Tobøl. I en ekstraskatteliste for Riberhus len 1649-50 står Morten Hansen sammen med en Jes Pedersen som fæster af gården i Rørkær. I matriklen 1664, da Niels Mortensen har overtaget sin fars part af ejendommen, står den til 7-4-0-0 tdr. hartkorn, og den er da udlagt fra Riberhus til Ribe hospital. Der kendes 4 børn, her nævnt i tilfældig rækkefølge : l) Niels Mortensen, Rørkær, g.m. Birthe Sørensdatter, d.1720 i Rørkær. 2) Hans Mortensen, d.1679 i Novrup, g.ca. 1637 m. Mette Hansdatter. 3) Kirsten Mortensdatter g.m. Hans Nissen, d.1659 i Sædding. 4) Mette Mortensdatter g.m. Adser Pedersen, Strandby . | Hansen, Morten (I41753)
|
| 45118 | Note(Finn Holbeks hjemmeside) Var fra 1513 katolsk sognepræst i Resen og Humlum, hvilket embede han beholdt efter reformationen, tog 1543 paa Skodborg herredsting lovhævd paa Resen præstegaard, 1545 kgl. bevilling paa at beholde Dalgaard, Stabeldal og et bol i Alstrup, Navr sogn (måske hustruens gods?) for den landgilde, som var svaret før grevefejden, 1558 fik han paa Skodborg herredsting vidne paa, at kirketoften i Resen by laa under præstegaarden. (dødsår anslås i anetavler for berømte danskere s. 211 til ca. 1576). Om slægten Resen: Den lærde slægt Resen føres tilbage til nedenanførte præst i Resen i Skodborg herred, hvoraf navnet, HANS ANDERSEN VEDEL (d. 1560), som sikkert stammer fra Vejle. Slægten er en udpræget præsteslægt og har en linje i Norge, som udspringer fra tolder i Flekkerø ANDERS HANSEN RESEN (d. 1665), der var broder til den med Vaabenbrev benaadede Peter Hansen Resen; andre brødre var sognepræst i Ystad HANS HANSEN RESEN (d. 1676) og sognepræst i Viborg PEDER HANSEN RESEN (d. 1675) og en søster var ANNE HANSDATTER RESEN (d. 1691), gift med landsdommer, professor WILLUM LANGE (1624-1682). | Wedel, Hans Andersen (I31321)
|
| 45119 | Note(Finnar i Väst af Jarl Ericson, side 109) Grells Olovsson Kavalainen kom inte, som många forskara-kåsörer till leda upprepat, under 1600-talets första årtionde til Gunnarskog. Sanningen var at Grells enligt sin egen dödsruna föddes 1610 i Finland och ej antecknad i mantalslängd för Bogen förrän 1674, för at sedan fremstå fram til 1688. Från 1679 finns hans söner i mantalslängd långt in på 1700-talet. För år 1674 och 1675 var Grells antecknad som änkling med två söner och en sonhustru. 1676 var Grells åter antecknad som gift man och hade altså gift om sig någon gång 1675. Vid den tiden utskrevs mantalslängd de första veckorna i januari resp år, varför det som står i mantalslängd gällde förhållandet vid tidspunkt resp år. *** Note fra GENI(Jan-Olov Ånskog m.fl.) Greger Olofsson finns med i Prestens Manntall 1664 då han står skriven som oppsitter i Varaldsskogen i Vinger: Akershus fylke, Øvre Romerike prosti, Manntall 4 (RA/EA-4070/J/Ja/Jab/L0004), 1664-1666, oppb: Riksarkivet. Sogneprestenes manntall, sidan 319. http://arkivverket.no/URN:db_read/ft/35500/160/ Bildlänk: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ft10051005102161.jpg Han återfinns senare i Bogen i Gunnarskog mellan åren 1674-1688: Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/33 (1674) Bildid: A0003155_00128 Mantalslängder 1642-1820 Örebro län, SE/RA55203.19/46 (1688) Bildid: A0003168_00313 1701 "d 19 October afled Salligen Grells Olufs i Bogen födder i Finland af ehrlige föräldrar. m: Hustru Ilin. 27 ejusdem begrafen hans åhlder 90 åhr". 1674 och 1675 var Grells antecknad solm änkling med två söner och en sonhustru. 1676 är han åter antecknad som gift. Grell var gift minst två gånger. Den första hustrun hette Anna och den andra hustrun Marit Henriksdotter. Lämning finns efter hans hus i Bogen. Det ligger norr om fastigheten Grillsmon. Källa: Ragnar Nyström, Staffan Eriksson och Larry Eriksson "Skogsfinnar, eller svedjefinnar, var en grupp finnar främst från Savolax i dåvarande östra rikshalvan av Sverige som flyttade till delar av Norrland, Bergslagen och Värmland samt Norge (Hedmark) från 1590-talet till omkring 1640. Begreppet svedjefinnar var tidigare det vanliga, men har numera oftast för gruppen i Sverige ersatts av begreppet skogsfinnar, eftersom deras näringsfång var vida större än enbart svedjebruk, inte minst konventionellt åkerbruk och boskapsskötsel.[1] Skogsfinnarna försörjde sig till en början på svedjebruk, men omkring 1640 begränsades svedjebruk i lag för att skog behövdes för bergsbruk. Savolaxarna blev då torpare, i Bergslagen med skyldighet att arbeta som kolare knutna till bergsbruken. De finnar som arbetade inom svenskt hyttbruk sedan mitten av 1500-talet kunde troligen även komma från andra delar av östra rikshalvan.[2] Dessutom var fiske och jakt av betydelse." | Kavalainen, Grell Olofsson (I27828)
|
| 45120 | Note(Finneslekter III, familie 4) I mandtall for 1697 for ungt mannskap som ikke har flagt militærtjeneste er Lars Andersen 33 år nævnt under Løvhaugen. | Räisäinen, Lars Andersen (I33237)
|
| 45121 | Note(Finneslekter III, ægteskab nr. 8) Solor og Osterdalen Sorenskriverembete. I skifteprotokoll nr 2 (1712-1716) Fol.82b. finner vi hvem Karen Persdatter eller Pedersdatter, gift med Daniel Pedersen (Pälläinen) Sikkainen var. I skiftet etter Daniel som ble holt 24. november 1713, levde Karen og 8 barn. Setningen som viser sammenhengen med Peder Larsen Räisäinen lyder; "Ofuerværende Arfuingernes Nermeste PaaRørende Olle Pedersen Tuvingsberget og Olle Thommesen Løefhauen." Dette skulle vise en klar sammenheng. Ole Pedersen var Karens bror og Ole Thommesen eldste sønn til Thommes Olsen som også var Karnes bror. Et lengere utdrag av dette skiftet finnes i Helge Øyerens bok: "Brandval Finnskog, fra kongsallmenning til privateie. Spesielt garden Øyern, dens eiere og brukere.", SAH, Solør og Østerdalen sorenskriveri, J/Ja/L0002: Skifteprotokoll, 1712-1716, s. 82b-83a | Räisäinen, Karin Persdatter (I33201)
|
| 45122 | Note(Finneslekter VI) Da Maritt gifter seg blir det oppgitt Vittjärn som opholdssted, så trolig er hun datter af Johan Sigfridsson Hämäläinen. *** Note(Ole Thyge Plannthin) Ved vielsen er hun anført med fornavn Maritt, men senere i husförhör og ved bravelsn som Britta. Jeg antager, at der er tale med en forveksling med den ældre søster med navn Britta. *** Husförhörslängder Fryksände (S) AI:5 (1750-1752) Bild: 42 Sida: 73 (v10895.b42.s73) Gransiön Per Sifridsson 1684 Hustru Brita 1682 Sonen Olof 1716 Hust Anicka 1728 Son Anders 1728 Dott Kerstin 1726 Son Hindrik 1747 Dott Brita 1749 Enka Lisa | Familie: Per Sigfridsson Hotakka / Maritt Johansdotter Hämäläinen (F13478)
|
| 45123 | Note(Finneslekter VI) Erik: opptog Multtjärn i 1643. solgte seg ut allerede 1645. I 1649 frem til 1664 er han å finne i skattelengder i Sandsjö i Orsa, hvor han overtar svigerfarens torp. I 1661 er Erik nevnt i skattemanntall i Grue, 2 år etter i 1663 for første gang nevnt i skattemanntallet for Brandval. Her er han fram til 1676 da han må ta seg over til Sverige igien. Fra ca 1684 er han å finne i Multtjärn hvor han gifter seg på nytt. Ut fra dette ser det ut som Erik må ha flyttet tidligere fra Sandsjö en det som kommer frem der. Han kan jo ha fungert i skattelistene som bruker etter at han flyttet til Grue. Dette gir vel svaret på Porkala i Vålberget. Trolig er det Erik Porka som er opphavet til den plassen. I Domboka 1680 vt 9 Erik Klemetsson i Multtjärn bötar 40 mk for lönskeläge med Marit Johansdotter. Marit holder seg undan. I Domboka 1687 ht 78 Henrik och Staffan Erikssönner vid Arnsjön och Vittjärn bötar for klander mot Abraham Sigridsson i Mulltjärn fastebrev från 1684 vt (nr47) på hemmanet Multtjärn. I Domboka 1690 ht 41 Överbyborna besvärer sig över att de ej fått ersättning av finnarna i Multtjärn på deras utskog. Bolbyn tillerkekännes nu 20 d kmt att betalas med 2/3 av hustrun Karin Matsdotter och hennes man Erik Klemetsson, som upptagit hemmanet, samt 1/3 av Abraham Sigfridssøh, som kjöpt sin lott av hustru Karin. I Domboka 1713 vt29 Abraham Sigridsson i Multtjärn har nu enligt utslag vid förra tinget (12ht98) med sig sina vittnen, Henrik Eriksson Burk i Arnsjön jävas för nära svågerskap med Abraham Nevnt i Tingboka SØ 1671 s 43. 1672 s 17b. 1673. s 2 sak 3 | Porkka, Erik Klemetsson (I27684)
|
| 45124 | Note(Finneslekter VI, familie 1) Nevnt i Fryksände tingbog Ht1662/29. Ingrid Matsdotter i V. Berga bötar 10 mk för lönskaläge med Erik Staffansson i Rygden (dvs. Norge). Denne ämnar gifta sig med henne. | Matsdotter, Ingrid (I38122)
|
| 45125 | Note(Finneslekter VI, Mulikka) Tjente hos Per Persson Per Larsson Pennainen i Mangen 1648. | Mulikka, Pål Steffensen (I32981)
|
| 45126 | Note(fra Bjarne Kofoed) Koefoed-stamtavle B side 34, 46, 70. Occupation: Parish Clergyman (Præst) Reference: note Johan Poulsen Kofoed and Susanne Agnethe Hess had 8 sons and 7 daughters. There were two more sons in his marriage to Anne Elisabeth von Fischer. Sognepræst til Nexø og Bodilsker. | Kofoed, Johan Poulsen (I6677)
|
| 45127 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Ved Jens Pedersens død 1753 overtog sønnen Peder Jensen faderens gård. Samtidig blev Peder Jensen 9.8.1753 gift i Skanderup med Mette Hansdatter Ravn, der var datter af Hans Andersen Ravn og Else Hansdatter Horskier. Men Peder Jensen var knap nok fæster af Jordrupgård i to år, inden han døde. Han begravedes på Jordrup kirkegård 21.2.1755 kun 36 år gammel. Efter tidens skik giftede enken sig hurtigt igen, allerede 23.5.1755 trolovedes hun med "ungkarl Christen Pedersen af Brøsgård", og dermed kom så Brødsgårdslægten til Jordrupgård og har jo så været der siden lige til dagen i dag. | Jensen, Peder (I3967)
|
| 45128 | Note(Fra dokument om Brødsgaard og Jordrupgård) Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Han fæstede yderligere en gårdspart jord, nemlig halvparten af den halvgård, som i 1688 tilhørte Jep Knudsen, det skete ved "sessionen" 7.9.1716 (bilag til Ryttergodsregnskabet). En tid var han således fæster af ¾ af den oprindelige helgård foruden gårdspart matrikel 1688 nr. 18, men den sidst fæstede ¼ gårdspart opgav han siden til fordel for ½ gårdspart, de øde gård matrikel 1688 nr. 8 med hartkorn 2-"-"-1. Omkring 1720 var gården samlet, vist den største i byen, bestående af de tre matrikel-numre fra 1688 nr. 6, nr. 8 og nr. 18. Og sådan forblev det i den følgende tid, ja, gennem udskiftning og andre omskiftelser kan man egentlig sige, at denne gård har eksisteret lige op til vore dage. Navnet Jordrupgård er først blevet anvendt i nyere tid. | Pedersen, Jens (I4142)
|
| 45129 | Note(Fra Henning Jensen) Jyske Regiments kasseregnskab: 4. august 1697: Er Jens Pedersens gård i Billumtarp i Billum sogn, som han for alderdom og skrøbeligheds skyld godvillig opladt og afstået har til Christen Knudsen, forundt for indfæstning 2 rdl. (Christen Knudsen var søn af Knud Boisen og født 1669. Han døde 1728) Christen Knudsen havde en datter Dorthea Christensdatter der blev gift med Christen Madsen fra Ål sogn (Se FT87 nr. 135). De må have overtaget fæstet lige før 1719 hvor de får en søn døbt Christen. Dortheas broder Knud Christensen er fadder for Christen Madsens bror Peder Madsen i Ål sogn 1726 og for Christen Madsen og Dorthea Christensdatter i 1728, samme år som faderen Christen Knudsen dør 59 år gl. | Knudsen, Christen (I40837)
|
| 45130 | Note(Fra Henning Jensens database) Adser Søfrenssøn var 1664 og tidligere fæster af en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn da sattes til 5-0-2-0, gården ejedes da af Hr. Christen Lange til Hesselmed. | Sørensen, Adser (I40215)
|
| 45131 | Note(Fra Henning Jensens database) Bertel Oluffssøn var fæster 1664 og 1681 af en halvgård i "Kieregaarde" i Aal sogn, men 1688 er han borte (antagelig død). Det er ikke bevist at Oluff Nielsen er hans far, men det er samme gård i "kiergaard" han fæster som faderen, der er død før 1662, tidligere har fæstet. | Ouffssøn, Bertel (I8639)
|
| 45132 | Note(Fra Henning Jensens database) Bonde Sørensen, søn af Søffren Nielsen og Ukendt, døde omkring 1630 (snarere 1622). Hans barn: Søfren Bundessøn (født i Broeng - døde før 1681 i Gedberg) Søffren Boedssøn Han ses i Vester Horne Herreds Tingbøger, samt i 1622 i Kronens Jordebog, hvor han fæster en halvgård i "Sckiødstrup", som "hans Fader fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr." - Altså hans far er død tidligere, og han maatte betale 10 Rdl. - Kilder: "Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag. 239 (Z.1-9), "Matricull och Jordebogh offuer Wester Herritt sambt Kierregaardt Birch 1664" (Z.5-8) page 314a. "Slægten Aall" ved Haagen Krogh Steffens, trykt 1908 i Kristiania. Kieregaard Birchs Tingbøger. "Hesselmed Jorde- og Fæstevæsen" i Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv i Oxbøl. | Søffrenssøn, Boed (I8591)
|
| 45133 | Note(Fra Henning Jensens database) Boye Adserssøn han fæstede 1681 og 1688 en halvgård i "Schiødstrup" i Aal sogn, hvis hartkorn 1681 var 5-0-2-0 og som i 1688 blev ændret til 3-3-0-0. Gården ejedes 1688 af sognepræsten Niels Nielssøn i Hoe. - Boye Adserssøn døde i gården 1728, da 98 år garnmel jf. Aal KB! Det viI sige han er født ca. 1630. Det er ret tvivlsom om det passer at han er så gammel. Han ses også ved skiftet i Fredericia- se note ved hans søster Anne. | Adsersen, Boye (I40216)
|
| 45134 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622: "Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme. Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge. Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til. Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde. Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget. Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet". | Thomsen, Hans (I40676)
|
| 45135 | Note(fra Henning Jensens database) Kjærgaard-1. I 1562 var Oluf Nielsen alene om, at fæste denne gårdspart i Kjærgaard, hvoraf han betalte af 4 hestes gæsteri: 1 svin og 1 mark til helmis og volmis(terminsdage). I 1581 ser det ud til, at Oluf Nielsen har overdraget halvdelen fæstet til sine to sønner Chresten Olufsen og Niels Olufsen, der da måtte betale af 4 hestes gæsteri: 3 mark 5 skilling 1 albus i stedet for tidligere 1 svin, samt 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis; mens Christen Knudsen er blevet medfæster og betalte til husbondhold 6 daler. Fra 1583-98 deles gården mellem de to fæstere Niels Olufsen og Christen Knudsen, sidstnævnte overdrager den 12. juni 1610 fæstet af sin halvgård til Store Hans Hansen i Kjærgaard-2 der betaler 10 daler i fæsteafgift. | Nielsen, Oluf (I40675)
|
| 45136 | Note(Fra Henning Jensens database) Matz Christensøn var fæster i "Brichgaard", hvor han ses sidste gang i tingbogen 30.8.1622. Han var gift med Sidsel Briex eller Sidsel Matzkoune. Matz er nævnt i Lensregnskaberne 1581, hvor han fisker fra Vesterside (Vejers) fiskerleje med et skib, som tilhørte Mogens Jull til Juellingholm, hvis fæster han også var. Den 3. april 1612 bliver Matz forligt med sin nabo Søren Jensøn, efter at de har tildelt hinanden eder i drukkenskab: "Matz Christensøn Brick i Børstmose og Søren Jensen sammested, de stod i dag for tingdom og berettede, at eftersom de udi drukkenskab og hastmodighed er kommet nogle ord imellem, hvilket dog ikke har været deres ære eller lempe anliggende udi nogen måde. Så er de nu derom venlig og vel forligt, og ikke de på nogen sider vidste hverandre at beskylde uden ære og godt i alle måder. Og tilforpligtede forne Matz Christensøn og Søren Jensøn dem på begge sider efter denne dag at gøre og bevise hverandre godt naboskab og venskab, som det sig gode grander og naboer egner og bør ... ". Sagen slutter med, at de lover hinanden, at hvis de igen kommer op at slås, så skal den der starter slagsmålet have sin "hals og liv forbrudt" (altså dødsdømmes). Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622: "Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme. Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge. Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til. Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde. Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget. Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet". I tingbøgerne ses flere sager, hvori Matz Christensen var indvolveret, hvilket vil fremgå af mine senere udgivne tingbogsekstrakter. I ægteskabet var der børn, men kun kendes i øjeblikket ovennævnte datter og en søn ved navn Christen, som efterfulgte faderen i Brichgaard. Kilde: Gert Ravn "Brichgaard i Børsmose" | Brich, Mads Christensen (I40679)
|
| 45137 | Note(Fra Henning Jensens database) Niels Olluffsenn ses i krongodsets jordebog 1608-09 (Z.1-19 pag. 231), som enefæster af en gård i Kjærgaard, hvis langildeydelse var sat til 10 skilling og 2 albus til helmis og volmis, 1 svin og af 4 hestes gæsteri skulle der betales 3 mark 5 skilling og 1 albus. Denne landgildeydelse svarer i jordebøgerne 1662, 1664 og 1681 til et hartkorn på 1-1-1-1 Niels Olufsen, der også var sandemand ved Kjærgaard Birketing overdrager først i 1618 sin gårdspart til sønnen Olluff Nielsen der betaler 9 daler i fæsteafgift, og året efter bliver han dømt for, at have overtrådt det 6'te bud og betaler herfor 4 daler og 6 skilling i bøde. Kort efter 1630 døde faderen Niels Olufsen i Kjærgaard, mens sønnen fortsætter driften af hans gårdspart til 1644. Kilde: Vardesyssel | Nielsen, Oluff (I40673)
|
| 45138 | Note(Fra Henning Jensens database) Søffren Nielssøn Søffren eller Severin er født cirka år 1500 og døde senest 1582, hvor hans iboende helgaard i "Schiødstrup" deles i to halvgårde, en til hver af Sønnerne Boed og Willadz. Han nævnes første gang 1562 i Kronens gård i Schiødstrup (Riberhus Lehnsregnskabers Jordebøger). Det skal også nævnes: * at: Søffren Nielssøn i Schiødstrup's Søn Willadz SøffrensSøn, havde en Søn Niels Willadzsøn som før 1612 blev gift med en datter af sogneprovsten i Aal Hr. Niels Phillipssøn! * at Søffren Nielssøn's far i Schiødstrup, antagelig havde deltaget i "Skipper Clements-fejden 1534" som "fri" mand, måske af lavadel siger Haagen Krog Steffens i sin bog Slægten Aall. Men på grund af sin deltagelse i fejden på den tabende side, måtte han med sin slægt betale en stor bod i såvel penge som i status, hvilket vil sige, at denne "Niels i Schiødstrup" og hans efterkommere fremover var en ufri familie - uden nogen særstilling i forhold til andre fæstebønder, som måtte slide og slæbe for herremanden. Søffren Nielsen, søn af Niels og Ukendt, blev født omkring 1500 og døde omkring 1581 i en alder af ca. 81 år. Hans børn: i. Bonde Sørensen (døde omkring 1630) ii. Willadz Søffrenssøn (døde omkring 1611 i Skjødstrup, Ål, Ribe Amt) | Nielsen, Søffren (I8592)
|
| 45139 | Note(Fra Henning Jensens database) Thomas Christenssøn Bricher født i "Søehuuse" i Aal sogn 1680, døde der som aftægtsmand og blev begravet i Aal 15.11.1767. Han afstår 23.8. 1738 fæstet af sin halvgård i Soehuuse til Hans Simonsen fra Børsmose, imod at denne giver ham og hustruen den fornødne aftægt så længe de lever (Hesselmed Fæsteprotokol 1738, side l5a-15b). Men så sent som 28.4.1753 fæster han på Hesselmed en kvartgård i Wester Wrøgum. | Christensen, Thomas (I39714)
|
| 45140 | Note(Fra Henning Jensens database) Thomas: Han nævnes ikke, men derimod ses i Kjærgaard Birks Tingbog 7.7 1609, at der havde været "en minde" imellem sønnen Hans Thomsen og hans søster om noget arv hun var ham skyldig efter faderen, nemlig: "30 fuldgørendes daler, en eng i Brich Bæk til 6 læs hø, agerjord hvert år til 4 skæpper sæd at udbruge og det skulle han have så længe han var ugift. Desligeste skulle han have hans salige broders klæder og kiste". Kilder: "Kjærgaard Birks Tingbøger bind 1.1 ekstrakter 1592-1609" udgivet Aal 1990 s.139. | Thomas (I40678)
|
| 45141 | Note(fra Henning Jensens database) Født en datter 7/10 1692 i Børsmose (Aal kirke 1691-1726 opsl 6 nederst) "Leene". Mange slægtssider mener at den datter der fødes 7/10 1692 hedder "Anne",- det er ikke rigtig. Mette Simonsdatter dør 1695. sandsynligvis efter endnu en fødsel, men indførsel i Aal kirkebog mangler for 1695/97. | Simonsdatter, Mette (I8571)
|
| 45142 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdfæster krongård halvdel gl HK 11.1.3.2.: Maade, Jerne sogn Overtog gården efter svigerfaderen Peder Fadersen 1642. | Jessen, Mads (I41771)
|
| 45143 | Note(Fra Henning Jensens database) Gårdfæster krongård halvdel gl HK 11.1.3.2.: Maade, Jerne sogn Overtog gården i Måde efter Mads Jessen. Jens Eskildsen var den anden fæster på gården. | Jepsen, Peder (I41768)
|
| 45144 | Note(Fra Henning Jensens database) Kjærgaard Birks Tingbog den 16.5.1679 pag. 69b: "For retten fremkom Niels Nielsen Friis og Christen Hansen i Børsmose , og afhjemlede med opholdne fingre og ed, at de på lørdag forgangen var 14 dage, gav Jes Christensen i Søhuse og sin hustru Zidsel Christensdatter og Søren Nielsen i Troldholm og sin hustru Kirsten Christensdatter lovlig varsel for deres dør...... | Christensen, Jes (I40822)
|
| 45145 | Note(Fra Henning Jensens database) Ribe Hospitalsgård i Nourup, Jerne sogn, HK 4.2.2.1 Overtog fæstet af gården 11/12 1712 efter faderen samt Hans Nielsens part deraf. | Mortensen, Jørgen (I41309)
|
| 45146 | Note(Fra Henning Jensens database) og Note(Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup af Holger Hertzum-Larsen) 60(MMMFF) CHRISTEN CHRISTENSEN BRICH født på Brich i Aal sogn, V.Horne herred, hvornår vides ikke, da kirkebogen ikke er bevaret. Død ca. 1704 i Søhuse Aal sogn. Han var gift med 61(MMMFM) ? THOMASDATTER født i Oksbøl, Aal sogn, V.Horne herred, hvornår vides ikke, da kirkebogen ikke er bevaret. Død efter 1692 og før 17.juni 1705. Født i Brichgaard i Børsmose. Han var medfæster af en ryttergård i Søhuse "Søehuuse" Christen Brich var omkring 1647 kommet i skrædderlære ved en mand i Nørhebo i Janderup sogn, men blev aldrig uddannet, måske på grund af læremesteren Palle Jepsen. Lørdag den 19.november 1648 stævner Palle Jepsen, Christens mor, Karen på Brich for 6 sletdaler hun er ham skyldig, fordi han havde lært hendes søn. Det benægter Karen, og ved et nyt retsmøde den 22/12 1648 på V. Horne herredsting findes følgende nedskrevet: Mads Christensen og Hans Christensen (Christens brødre) født på Brich, med oprakte fingre og ed, at det er dem fuldt vitterligt udi Guds sandhed, at Palle Jepsen skrædder i Nørheboe har bekommet og fanget af deres moder Karen Christens på Brich, i løn for hendes søn Christen Christensen han skulle have lært skræderhåndværk, først to bukkeskind for 3 1/2 mark, nok to "buch" for 1 sletdaler 3 mark, "tør geider" for 10 skilling, en "kuhall" for 10 skilling, to snese skuller for 12 skilling, rede penge 1 rigsdaler, en ost for 8 skilling og to "Rochel" for 6 skilling. Hjemlede Christen Christensen og Søren Christensen på Brich med oprakte fingre og ed, at de på lørdag var 8 dage gav forne Palle Jepsen varsel for hans dør og bopæl for dette vidne forne Karen Christens i dag til forne ting agtede at tage beskrevet. (Se B82C -18, s ide 5a). Nu gik der et halvt års tid, hvor der nok er blevet snakket om dette, uden man dog er nået til enighed. Palle har nok ikke været særlig god ved Christen, som det kan ses af følgende retsmøde om samme sag, lørdag den 9.juni 1649: Tomis Hansen i Strudvad vidnede med oprakte fingre og ed, at han ved Set. Ibsdags tider sidst forleden, da kom Palle Jepsen gående til hans i hans gård, og da stod hans drengen Christen Christensen der, og da sagde Palle Jepsen, at forne hans dreng Christen måtte gå hjem indtil han sendte ham bud, så ville de skære. Ydermere vidnede forne Tomis Hansen, at det var ham fuldt vitterligt, at forne dreng Christen, imidlertid han var hos Palle Jepsen, gik undertiden ledig, og havde intet arbejde at sy i en 14 dags tid, ej heller kost, som det sig burde. Da måtte drengen gå andet steds om natten i knag og kulde, at høre sig en seng at ligge på. Og stod forne Christen Christensen i dag for dom, og med hans oprakte fingre bekræftede det at være i sandhed, som forskrevet står i alle måder. Og stod Palle Jepsen til vedermålsting, da dette vidne blev taget. Mads Christensen tog vidne. Niels Knudsen dommer. (Se B82B-13 side 79a). Efter dette har Christen Brich nok slået sig på landbrug, for næste gang vi hører noget om ham, er han fæster på en halvgård i Søhuse under ryttergodset, det er ved kop- og kvægskattens udskrivninq 1678, hvor hans hustru også nævnes, men uden navn. Han betaler da for sig og hustru l rigsdaler, for en ko, tre får og en bistok l mark 14 skilling ialt l rigsdaler l mark 14 skilling.(Se M-37610 i Rigsarkivet). Christen og hans kone havde børnene Niels, der var hjemme da familie- og folkeskatten blev opkrævet 1/1 1698, datteren Karen var hjemme 1/1 1699, datteren Anne var hjemme Sct.Hansdag 1699, begge ved familie- og folkeskattens opkrævning. Desuden havde de sønnen Thomas, der overtager fæstet på gården 1705. Ved matriklen 1688 er indført: Aal sogn, Søhuse, ryttergods, et boel, Bachen Jensen og Christen Christensen, gammelt hartkorn 4-5-0-0, nyt hartkorn 3-1-2-1. Christen havde en medfæster, og de fik deres hartkorn nedsat, sikkert på grund af sandflugt og jordens slette tilstand, som det også ses, da sønnen overtager halvgården. I 1686 blev samtlige ryttergårde synet, og her nævnes det, at markerne undertiden af sandflugt fordærves. Det nævnes også, at de har lånt korn i 1685, som de ikke endnu har betalt.(Syn på Ryttergods 1686). 7.april 1688 får Christen bevilget et plovbæst.(Se M-44494). Ved kop- og udskiftningsskatten 31/12 1699 er Christen "ældgammel og forarmet formedelst alderdom og skrøbelighed, og kan intet fortjene", og har en datter hjemme. Hans kone nævnes ikke, så hun må være død. Den 17. juni 1705 nævnes det i regimentets kasseregnskab, at Christen er død, og sønnen Thomas får fæstebrev på stedet. | Christensen, Christen (I40683)
|
| 45147 | Note(Fra Henning Jørgensens database) Han er ikke 100% sikkert far til nævnte, og muligvis er der forskellige mødre. Men sammenhængende er næsten sikker, og de 4 yngste af de anførte børn er helt sikkert søskende (fremgår bl. a. af tb 1733 f 742). Men også ved Maren Nielsdatters mands død - jf. http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/502.htm Note(Ole): Jeg har ikke registreret alle de nævnte børn. *** Note(Kopieret fra En sydvestjysk slægt ... af Ingolf Mogensen) Han er født i Hygum i tiden omkring 1640. Efter matriklen 1688 var han fæster af 2 halvgårde i Hygum, en på 3-5-1-0 tdr. hartkorn, som sønnen Lambert Nielsen overtog 1698, og en anden på 3-1-1-1 tdr. hartkorn, som Hans Nielsen (ane 64) blev fæster af. Efter matriklen 1681 var begge gårde på 3-2-0-0 tdr. hartkorn, og fæsteren var også da Niels Lambertsen. De 2 halvgårde udgjorde oprindelig en af Hygum bys 5 helgårde. ... Når jeg tror, at Lambert Nielsen og Hans Nielsen er brødre, skyldes det ikke bare det fælles efternavn - Nielsen hører jo ikke til de mest sjældne navne - men det forekommer sandsynligt, at Niels Lambertsen overlader sine 2 gårde til 2 sønner, hvis han altså havde 2 sønner. Mere tungt vejer det måske, at både Lambert og Hans i 1708 var blandt fadderne i Darum, da Hans Nielsens søster Maren fik en datter døbt. Fadderne var jo oftest slægtninge. | Lambertsen, Niels (I41818)
|
| 45148 | Note(Fra Kenneth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Lars Isaksson och Lars Jacobsson på det östra torpet i Kymmen skall själva svara för den skatt som utgår därför, och Johan Håtack och Henrik Larsson på västra torpet skall betala skatt för detta, eftersom torpen är skattelagda var för sig. Däremot har de samhävd i skogen tills denna skiftas. 1714 ht 99 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1741-1750" Gunnar Almqvist -- 1/16 i Humsjön, som Lars Jakobsson från Kymmen jämte mellangift 50 rd fått i byte 1743 10/1 av löjtnanten Mattias Gyllenspets mot 1/8 i Ö. Kymmen. 1743 ht 220 -- Fasta för löjnanten Mattias Gyllenspets på 1/8 hemman i Kymmen, som han tillbytt sig av Lars Jakobsson. Han har lovat att betala 270 rd för hemmanet, men då Lars inte kunnat få sin utkomst i Finland som han förväntat, har han istället fått 1/2 Humsjön och 50 rd mellangift. 1745Nvt 169 -- Jakob och Mats Isaksöner i Kymmen (Lars kusiner) samt Lars Jakobsson i Humsjön har 1745 15/9 intygat att sal. Henrik Larsson i Kymmen batalat 1/7 av 1/3 av Kymmen när skattebrevet därå skrevs 1712 12/8, fastän hans namn ej antecknats. Hans arvingar äger därför rätt till 1/7 av 1/3 i Kymmen. 1745 Nht 83 -- | Kailainen, Lars Jakobsson (I35063)
|
| 45149 | Note(Fra Kennth Alexis Bergmans hjemmeside) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Kronohemmanen Kymmen och Långenäs utbjudes till högstbjudande köpare. Kymmens åbor Jakob, Lars och Isak Isakssöner betalar 100 d smt för Kymmen, och för långenäs har dessa åbor bjudit 80 d smt. Ingen bjuder över, och hemmanen anses ej heller vara mera värda. 1712 vt 73 -- Johan Håtack i Kymmen (Olofssob) bötar... (Gift med Lars Larsson i Långenäs syster Annika Larsdotter, Pål Kristofferssons i Långenäs sondotter ) 1713 ht 26,49 -- | Kailainen, Jakob Isaksson (I27861)
|
| 45150 | Note(fra Myheritage) Bodil Kirstine Petersen opdrog sit barnebarn Bente Petersen efter sønnen Aages skandaløse skilsmisse i 1930, hvor Aage fik tillagt forældremyndigheden. Ville ikke have, at naboer og kommune vidste at Bente boede hos hende, så det skulle holdes hemmeligt. | Petersen, Bente Hedevig (I37969)
|