Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Barbara Jensdatter Kofoed

Barbara Jensdatter Kofoed

Kvinde 1665 - 1681  (16 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Barbara Jensdatter Kofoed blev født i 1665 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn (datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler); døde i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

Generation: 2

  1. 2.  Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne (søn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn); døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)

    Notater:

    Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg

    Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
    er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
    Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
    Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
    Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
    Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
    Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
    Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
    (d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
    her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
    Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
    Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
    anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
    s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
    da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
    hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
    besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
    paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
    er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
    den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
    i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
    Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
    ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
    Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
    Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
    svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
    Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
    Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
    Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
    af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
    sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
    Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
    Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
    Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
    igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
    Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
    Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
    Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
    Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
    først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
    Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
    med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
    Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
    med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
    Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
    nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
    senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
    svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
    Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
    og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

    K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
    Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
    til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
    og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
    at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
    end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
    16. Maj 1691.

    Jens blev gift med Margrethe Sandersdatter Lesler den 3 nov. 1653 i Hasle. Margrethe (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel) blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Margrethe Sandersdatter Lesler blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel); døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 10.844 (Garde)

    Børn:
    1. Margrethe Jensdatter Kofoed blev født i 1654 i Hasle; døde i 1692 i 30. sgd. Brogård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 apr. 1692.
    2. Sidsele Jensdatter Kofoed blev født i 1656 i Hasle; døde i jan. 1711 i 14. vgd. Julegård, Åker Sogn.
    3. Anne Sophie Jensdatter Kofoed blev født i jan. 1658 i Hasle Sogn; døde den 30 maj 1678 i Østermarie Sogn.
    4. Lisebeth Jensdatter Kofoed blev født i jan. 1658 i Hasle; døde den 13 dec. 1719 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
    5. Peder Jensen Kofoed blev født i 1660 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    6. Sander Jensen Kofoed blev født i 1661 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    7. Magdalene Jensdatter Kofoed blev født i 1663 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev døbt den 13 okt. 1663; døde i 1690 i 30. sgd. Helletsgård, Ibsker Sogn; blev begravet den 10 nov. 1690.
    8. Hans Jensen Kofoed blev født den 1 nov. 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 10 jul. 1741 i 57. sgd. Kofodgård, Vestermarie Sogn.
    9. 1. Barbara Jensdatter Kofoed blev født i 1665 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    10. Zander Jensen Kofoed blev født i 1666 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1691 i Udenlands.
    11. Jørgen Jensen Kofoed blev født den 12 apr. 1667 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 12 mar. 1709 i Christiansø.
    12. Detlef Jensen Kofoed blev født i 1668 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1690 i Østindien.
    13. Charlotte Jensdatter Kofoed blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    14. Christian Jensen Kofoed blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    15. Christence Jensdatter Kofoed blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    16. Kirstine Jensdatter Kofoed blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1700 i Svaneke.
    17. Mathias Jensen Kofoed blev født i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 1 jan. 1741 i Christiansø.
    18. Christian Jensen Kofoed blev født i 1672 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    19. Johanne Jensdatter Kofoed blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1727 i Svaneke; blev begravet den 2 jan. 1727.
    20. Karen Jensdatter Kofoed blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1715 i Rønne.
    21. Peter Jensen Kofoed blev født i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1677 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.


Generation: 3

  1. 4.  Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (søn af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller); døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

    Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig); døde i sep. 1685 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1686 (Garde)

    Notater:

    Reference: KG1

    Børn:
    1. Oluf Pedersen Kofoed blev født cirka 1624 i Rønne.
    2. Mads Pedersen Kofoed blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
    3. Hans Pedersen Kofoed blev født cirka 1627 i Rønne; døde før 1681 i Rønne.
    4. 2. Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    5. Claus Pedersen Kofoed blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
    6. Jørgen Pedersen Kofoed blev født i 1632 i Rønne.
    7. Maren Karrine Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
    8. Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1635 i Rønne.
    9. Lisbeth Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
    10. Christopher Hansen

  3. 6.  Sander Pedersen Lesler blev født før 1600 i Hasle; døde i 1639 i Hasle.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1687 (Garde)

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database.


    Occupation: Mayor (Borgmester) of Hasle.
    Reference: KG1 note
    Sander Pedersen Lesler, mayor of Hasle, was said to have been the
    brother-in-law of Chief Justice Mads Hansen Kofoed (c.1585-1646).
    This would seem to indicate that either Sidsel was sister to Mads
    Kofoed's wife Karen Jørgensdatter (c.1585-1650), or sister to Mads
    Kofoed himself. The former seems more likely to be the case,
    although as Karen Jørgensdatter's father Jørgen Pedersen is known to
    have died in 1588, she would most likely have been her half-sister.
    Or there is the possibility that Sander Pedersen Lesler was himself
    half-brother to Karen Jørgensdatter.

    Sander blev gift med Sidsel cirka 1630 i Bornholm. Sidsel blev født før 1615 i Bornholm; døde efter 1653 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Sidsel blev født før 1615 i Bornholm; døde efter 1653 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1688 (Garde)

    Børn:
    1. Hans Sandersen blev født cirka 1631 i Hasle; døde i 1686 i 11. vgd. Vestergård, Østermarie Sogn; blev begravet den 7 jul. 1686.
    2. 3. Margrethe Sandersdatter Lesler blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    3. Mogens Sandersen Lesler blev født cirka 1636 i Hasle.
    4. Peder Sandersen Lesler blev født cirka 1637 i Hasle; døde den 20 sep. 1688 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.


Generation: 4

  1. 8.  Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne (søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Uf); døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

    Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

    Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

    Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

    Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

    Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

    However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend is stated as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

    From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

    In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

    Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

    The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

    From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
    Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

    (Translated to english:)
    Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

    According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

    From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
    Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel).

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3370 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3414 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4486 (Sommer)

    Børn:
    1. Jacob Hansen Kofoed blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
    2. Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    3. Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
    4. Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    5. 4. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
    6. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    7. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  3. 10.  Mads Madsen Ravn blev født cirka 1575 i Præstegården, Povlsker Sogn (søn af Mads Ravn); døde efter 1605 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3371 (Garde)

    Notater:

    Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
    Reference: KG1 note
    In 1598/99 Mads Ravn is recorded as being a merchant and skipper in
    Rønne. In 1608 he was Mayor for Rønne township.

    Mads blev gift med xxx Michelsdatter Hartwig cirka 1600 i Bornholm. xxx (datter af Michel Michelsen Hartwig) blev født cirka 1582 i Rønne; døde efter 1605 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  xxx Michelsdatter Hartwig blev født cirka 1582 i Rønne (datter af Michel Michelsen Hartwig); døde efter 1605 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3372 (Garde)

    Notater:

    Reference: KG1

    Børn:
    1. Mads Madsen Ravn blev født cirka 1600 i Rønne.
    2. Michel Madsen Ravn blev født cirka 1603 i Rønne.
    3. 5. Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm.