Niels Christensen Spangsberg

Notater:

Noter fra Per Kejlberg: Niels Christensen Spangsberg købte Sønderris ( Tidligere en Hovedgaard, senere i 1706 delt op i 2 ) i 1760. Da han døde arvede sønnen Christen Lykke Spangsberg gaarden. da han døde giftede hans enke sig med Thomas Ganer, hvis søn Christen Lykke Ganer arvede gaarden.

Kilde: Ester Nørlykke, Middelfart.
Niels døde 10-07-1783.

"B3204";"KB-1640-1747-KRONOL";"Jerne";"Skads";"Ribe";"56107";730,00;"115 No
9";"Jerne Sogn";"d. 28 November 1722";"Dåb";"Niels Christensen
Spangsberg";"M";;"-";;;"d. 24 November 1722";;;"Christen Hansen Spangsbergs
Søn";;"Ugelvig";"[mor, Ingeborg Christensdatter]";;;"bb Peder Spangsberg
Hustru Strandby. Test. Niels Esberg, Andrup, Jens Christensen Spangsberg,
Niels Hansen Rørchier, Søren Ollesen ibid. Christen Mors, Ugelvig, Søren
Spangsberg, Strandby. Christen"

Niels blev gift med Anna Christensdatter den 22 sep. 1751 i Jerne Kirke. Anna (datter af Christen Hansen Lykke og Dorthe Christensdatter) blev født den 9 sep. 1716 i Veldbæk, Jerne Sogn; blev døbt den 13 sep. 1716; døde i 1784 i Sønderriis, Guldager sogn; blev begravet den 23 dec. 1784. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kaj Schmidts slægtsbase indeholder denne note)

Indskriften på Chresten Hansen Spangsbergs gravsten:

Paa denne Sten findes udhugen og derunder er nedsat til hvile
Den salige mand Den salige Kone
døde Ao. 1747 døde Ao.1766
3. Aug. 19. Juli.

Det som var dødelig af den i Livet ærbare og nu ved Døden salige meget agtbare og velfornemme Mand Chresten Hansen Spangsberg af Uglvig; Ejer og Petron til Bryndum Kirke og en Del Jorder, født udi Strandby Ao. 1697, 5. Januar. Kom udi Ægteskab Ao. 1717 den 15. December med den dydige og gudsfrygtige Kone og nu efterladte Enke Ingeborg Christensdatter, født udi Velbeck 1685 den 16. December, levede tilsammen udi Ægteskab i 30 Aar og imidlertid af Gud velsignet med 4 Børn, nemlig 2 Døtre og 2 Sønner, som og paa denne Sten tillige med deres kære Forældre findes udhugen.
Den salige Mand med sin kære Hustru paakaldte altid Gud med Bøn og Sang og ellers brugte de ideligen efterfølgende Vers, som rettelig kan . . . . . . . deres Symbolium.

O søde Gud, o gid jeg maa
mit Hjærte ved dig dannet faa,
at du kan helliges i mig,
til jeg dig ser i Himmerig

Hvor hellig, hellig, da jeg synger med Halleluja. Gud give ham med sin kære Hustru og Børn og alle Guds Udvalgte en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag.

Lig her de hugen Sten
og vis hvo de bedækker,
Til dommens store dag
de Døde Gud opvækker,
Da skal du lade
ude de Ben her hvile sig
Til livet de
udgaar, naar Ild fortærer dig.

Søren Christensen født 24. Novbr. 1722
Niels Christensen født 13. Marts 1727
Mette Christensdatter født 29. Marts 1719 død 10. Marts 1732
Edel Christensdatter født 23. Febr. 1726 død 2. Febr. 1732

Anno 1751 er denne Sten udhugen Gud alene til Lov, Pris og Ære.”
***
Noter fra Per Kejlberg: Uddrag af Hans Nielsens bog om Spangsberg slægten.
citat - start
"Christen Hansen Spangsberg, var den ældste af Hans Chr. Spangsbergs Sønner; hans Gravsten, der er den prægtiske af dem alle, giver os fuld Klarhed om hans Fødsel. I Kirkebogen findes et Hul, der hvor hans Daab har staaet, og man kan lige se, at der blandt Fadderne har været en Søren. Han er født i Strandby d. 5. Januar 1697. Den 5. December 1717 blev han viet til Ingeborg Christensdatter, f. 16. December 1685, Datter af Christen Christensen, Veldbæk. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre. Han ejede og beboede Uglviggaard i Jerne Sogn. Den 16. 4. 1738 købte han Lykkegaard af H. H. Kragh, Ribe, men afhændede Gaarden til dens Fæster Thomas Madsen. - Paa hans Gravsten har hans Efterladte anført, at han var Ejer og Patron til Bryndum Kirke og en Del Jorder. Om hans Køb af Bryndum Kirke fortælles følgende: Der var Auktion over Kirken, og blandt de købelystne var Chr. H. Spangsberg ogsaa mødt. Da han var bleven den højstbydende, spurgte Auktionsholderen ham i en noget barsk tone, om han kunne stille Kaution. Hertil skal Chr. H. Spangsberg have svaret, at hvis Auktionsholderen vilde vente, saa skulde han stille Christian og Frederik. Spangsberg drog saa hjem, og noget efter kom han ridende tilbage med en Tværsæk, fyldt med Pengene hvilende paa Hestens Ryg. Auktionsholderen skal have gjort store Øjne, da den tarveligt klædte Bonde kunde udbetale Kirkens Købesum i klingende Mønt.
Chr. H. Spangsberg døde i en tidelig Alder i Aaret 1747, og hans Enke levede derefter hos Sønnen Søren i 20 Aar. Den ældste af hans Sønner, Niels Christensen Spangsberg, fødes i Uglvig d. 24. 11. 1722. Den 10. December 1749 købte han paa Auktionen i Varde Sønderris Gaard og Mølle for 732 Rdl. 2 Mk. og 13 Sk. Hartkorn 14 Tdr. 7. Skp. 3 Fdk. og 2 Alb. Sælgeren var A. Barckmann. - Sønderris nævnes allerede i 1547. Ved et Syn over Gaarden i 1667 fandtes den at have følgende Bygninger: 13 Fag Salshus Nør i Gaarden, deraf var kun Vesterenden af Mur, ellers Lervægge, 3 Fag Bryggers Øst i Gaarden, Staldhuset Øst i Gaarden 14 Fag, Vesterhuset 10 Fag, Laden Syd i Gaarden 7 Gulv, det hele vurderet til 227 Sletdaler. Gaarden er altså steget betydelig i Værdi til 1749. Sammen med sin Broder Søren var Niels Chr. Spangsberg Ejer af Bryndum Kirke. Efter Reformationen holdtes der i over hundrede Aar Landemoder i Kirken, hvorfor den blev prydet med Biskoppernes Billeder, men allerede i 1760 var en Del af disse Billeder bleven overkalkede, og Resten skal være bleven det paa Foranledning af de to Brødre. Paa Alterkalken findes anført følgende: Denne Kalk og Disk tilhører Bryndum Kirke. Er omgjort af Kirkens Ejere, Niels SpangsBerg paa Synder-Riis og Søren SpangsBerg i Ugelvig. Den er forbedret med en Lod 1752. - Deres Forbedring af Alterkalken med 1 Lod Sølv kunne nu alligevel ikke opveje den Skade, der skete ved at berøve Kirken de Prydelser, som de gamle Kalkmalerier har været.
Niels Chr. Spangsberg var gift med Anne Christensdatter, f. 1716. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Drenge og 2 Piger. Den Ældste af Sønnerne, Christen Nielsen Spangsberg, flyttede til Alslev, medens den anden Søn, Christen Lykke Spangsberg, overtog Sønderris. Ved sidstnævntes Død, der indtraf allerede 1790, døde Spangsbergnavnet ud i denne Linie; thi af de 4 Børn i Hans Ægteskab med Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle, 3 Sønner og 1 Datter, døde alle Sønnerne som smaa, og Datteren Anne skal i 1803 være bleven gift med Hans Vinfeld fra Ølufgaard. Efter Chr. Lykke Spangsbergs Død giftede Enken sig med Thomas Garner, Sønderris gik over paa andre Hænder, og Familien Spangsberg ophørte dermed at residere paa Gaarden.
Af Sønderris er der jo kun lidt tilbage, men at der har hersket Velstand, da Spangsbergerne boede der, er sikkert. Sagnet fortæller da ogsaa, at da der var Bryllup, og Bruden - det har vel nok været Ingeborg Nielsdatter, der blev gift med Hans Hansen, Spangsberg Mølle - skulde forlade sit Hjem, løb Brudens Moder op paa Loftet og fyldte sit Forklæde med Sølvpenge, som hun gav til den unge Brud." citat - slut.

Om kirkekøbet findes også en beretning fra bogen Bryndum / Vester Nebel af Holger Willadsen.
citat - start "Bryndum Kirke ejedes 1697 af Amtmand over Bøvling Amt Jørgen Gubbe Kaas, og Hustru Birgitte Sofie Sehested, arvede saavel Ølufgaard og Bryndum og Nebel Kirke ved Skifte. Hans Søn, Admiral Kaas, bliver 1720 Ejer af saavel Ølufgaard som Bryndum og Vester Nebel Kirker og laaner samme Aar en sum penge af Søhelten Tordenskjold, som efter 20 Aars Forløb har nået den anselige Sum af 10537 Rdl. Admiral Kaas var kommen i stor gæld, og dennes Arvinger fik en Udlægsdom for ovenfornævnte Beløb og lod 1741 sælge Bryndum og V. Nebel Kirker ved Auktion.
Ved nævnte Auktion var mange til Stede, og blandt disse var ogsaa mødt Kristen H. Spangsberg, som ejede den nordligste af Uglviggaarden ved Esbjerg, og som var Søn af Hans Kr. Spangsbjerg, Strandby Kro.
Nævnte Spangsbjerg var yderst tarvelig klædt og havde et Halmbaand om Livet for at faa Kjolen til at slutte om Kroppen. Da han blev den højstbydende, spurgte Auktionsholderen, der ikke kunne tro, at denne Mand kunne betale en Kirke, om han kunne stille Kaution, hvortil Spangsbjerg svarede at hvis han vilde vente lidt, saa kunne han stille med Kristian og Frederik. Han tog hjem, og det varede ikke længe, inden han kom tilbage og udbetalte Købesummen i klingende Mønt, som var præget med Kristians og Frederiks Billede. Auktionsholderen blev forbavset og kunne næppe tro sine egne Øjne, da han saa, at den lurvede klædte Bonde kunne udbetale saa store Beløb.
Kirken gaar i Arv og ejedes 1810 af Chr. Lykke Spangsbjerg, Sønderris, hvis Enke gifter sig med Thomas Garner, som overtager Sønderris og Bryndum Kirke. Thomas Garner overdrager Bryndum Kirke til Boghandler Kloster, Varde, hvis Enke 1875 sælger Kirken til en Del Mænd i Sognet." citat - slut
Kilde Jerne-Skads kirkebog

Fødsel:
1697- Opslag 63
5. jan. @Hans Christensen Spangsbergs *Christen Hansen i Strandby (dør 1747, mor: Edel
Christensdatter) (Data er indført efter oplysning paa Christen Hansens gravsten)

Død:
9. Trinit. 30 juli 1747 Christen Spangsberg af Ugelvig 50 år 6 md.
(gravsten på Jerne Kirkegård)

Christen blev gift med Ingeborg Christensdatter den 15 dec. 1717 i Jerne Kirke. Ingeborg (datter af Christen Olufsen og Anne Hansdatter) blev født den 16 dec. 1685 i Veldbæk, Jerne Sogn; døde den 19 jul. 1766 i Uglvig, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.158 (Lilly Hansen)

Notater:

Fødsel:
Henning Jensen afskrift
1685-(www.kajj.dk)
16 dec *Ingeborg Christensdatter i Velbæk (gravsten på Jerne Kirkegård)(død 19 jul 1766)

Død:
16 dec *Ingeborg Christensdatter i Velbæk (gravsten på Jerne Kirkegård)(død 19 jul 1766)

Notater:

Gift:
"B3204";"KB-1640-1747-KRONOL";"Jerne";"Skast";"Ribe";"56107";103,00;"33 No
5";"Jerne Sogn";"Onsdag d. 15 December 1717";"Viel";"Christen Hansen -
Ingeborg Christensdatter";"-";;"-";;"-";;;"Strandbye -
Ugelvig";;;;;;;"Torsdagen den 28 October 1717 Trolovede"

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 20 aug. 1737, Strandby, Jerne Sogn

Notater:

Fødsel:
Kirkebog Jerne Henning Jensen afskrift
1667- ?
*Hans Christensen Spangsberg Strandby
død i Spangsberg (gravsten på Jerne Kirkegård)

Skifte:
Kilde: Riberhus Amts skifteprotokol. http://www.brejl.dk/riberhus.html
Hans Christensen Spangsbjerg i Strandby. 20.8.1737, side 310.
E: Edel Christensdatter. LV: Hans Krag i Lykkegård. B:
1) Mette Hansdatter g.m. Søren Eskildsen i Hygum
2) Else Hansdatter g.m. Jørgen Pedersen i Novrup
3) Christen Hansen Spangsbjerg i Uglvig
4) Maren Hansdatter g.m. Hans Sørensen i Novrup
5) Søren Hansen i Bollesager
6) Niels Hansen i Gammelby
7) Morten Hansen Spangsbjerg
8) Kirsten Hansdatter 25.
Afdøde var værge for sin søsterdatter Maren Madsdatter i Agervig i Næsbjerg sogn.

Død:
Kirkebog Jerne, Henning Jensen afskrift
28 juli, død 24 juli 1737 Hans Christensen Spangsberg i Strandby. 70 år 11 uge 1. dag.

Hans blev gift med Edel Christensdatter i okt. 1689 i Jerne Kirke. Edel (datter af Christen Hansen og Maren Nielsdatter) blev født i 1674; blev døbt den 28 nov. 1674; døde i 1751 i Strandby, Jerne Sogn; blev begravet den 18 jun. 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
1674- ?
Nov * Edel Christensdatter Boldesager
(gravsten på Jerne Kirkegård) død 1751

Død:
18 juni 1751 Edel Christensdatter i Strandby 77 år mindre 5 md

Notater:

Gift:
Kirkebog jerne, Henning Jensen afskrift
1689-
Okt vies Hans Christensen Spangsberg, Strandby og Edel Christensdatter, Boldesager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.315 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 10.453 (Lilly Hansen)
• Fæste: 1688, Fæste på ryttergård i Veldbæk
• Beskæftigelse: 1688; Sognefoged for ryttergodset, gårdfæster ryttergård Veldbæk

Notater:

Referenser til tingbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282030,54850263

Noter fra Per Kejlberg:
***
Fra Ingolf Mortensen "En sydvestjysk slægt gennem mere end 300 år".

Den 4.december 1702 er der arveafkald fra Christen Olufsens børn, idet de erklærer, at de har fået fuld arv efter deres salig mor Anne Hansdatter af Veldbæk.

Ifølge ekstraskatteregnskabet 1678 hørte gården i Velbæk under kronen og beboedes da af Christen Olufsen og hustru. De havde 2 tjenestepiger, 4 heste, 6 køer, 6 stude, 7 ungnød, 24 får, 1 svin og 3 bistokke, hvoraf der ialt skulle betales 5 rdl. 2 mark og 4 skilling i skat.
Gården var udlagt til rytterhold. Da der i 1686 blev foretaget syn på ryttergodset lød beskrivelsen således:
Christen Olufsen 9-2-1-21/2 tdr.hartkorn. Kan så 10 tdr. rug, 5 tdr. byg, 11 tdr. havre. Avl befundet: 34 trv. rug á 3 skp., 24 trv. byg á 3 skp.28 trv. havre á 4 skp., 20 læs hø. Har 3 bæster, 2 føl, 5 køer, 4 stude, 3 ungnød, 2 kalve, 12 får, 2 svin, 3 bistokke. Bygninger: Stuehys 20 fag, fæhus 19 fag, lade 24 fag, et hus 13 fag. Mangler 18 stolper, 4 bjælker, 8 spær. Bruget god, manden ved magt. Han er altså fæster på en helgård.
I Jerne Kirke findes en alterkalk, hvorpå der er indgraveret: Gud til ære, Jerne Kirke til prydelse. Foræret af Chr.Olesen, Veldbæk, født kirkeværge, og hans hustru Anne Hansdatter, Anno 1705, den 24. april.

Der var 9 børn i ægteskabet. I 1704 overtog sønnen Oluf Christensen gården, og faderen gik på aftægt hos ham.
Afståelseskontrakten er dateret 9 august 1704 og lyder: " Christen Olufsen i Velbæk skifte efter sal. hustru Anne Hansdatter med min søn Oluf Christensen om hans arvepart, gårdens afståelse til ham og min lifsophold deraf i al venlig og kierlighed bleven forenet og contraheret som følger:
Oluf Christensen tillige hans hustru Kirsten Hansdatter skal nyde min halve gård i Velbæk, skylder til rytterhold efter reduktionen 8 tdr. 5 skp. hartkorn med bygninger og indværker samt ejendommens ...... item plov og vognredskab, alle levendes kreaturer af bæster, kvæg, får og deslige i havd navn det have kan, ligeledes al bohave.
Derimod skal Oluf Christensen give mig.
1) i rede penge 200 sletdaler. hvoraf den ene hundrede straks skal betales, den anden nogen tid efter med en obligation.
2) Nyder jeg fri af boen al hvis sølf, som i skiftetid fandtes i boen.
3 )Al den tilstående gæld efter skiftebrevets formelding ( udestående fordringer).
4) En kiste med lås, 1 skrin med lås, 2 kobberkedel, 1 jerngryde, en kakkelovn, 6 tintallerkener, 4 tinfade, 4 ......, 2 smørkander, 1 underbord, 1 brødskive, 2 senge i lildstuen med derpå befindende klæder, 2 stole, 4 hollandske fade og en vogn med hjul og leirer og behør.
5) Udi godt, ren og ufordærvet korn 6 ørter rug, 30 skp. byg, boghvedegryn 5 skp., havregryn 1 skp. og flæsk 4 riberpund, 6 forsvarlig fede gies, 6 forsvarlige får, som skal stå og gange på foder og græs med mine egne og min kiere far deraf årlig nyde både uld og yngel.
6) Skal min kiere far have den bedste ko, som udi kohuset findes til mælk, og når den ikke ken give mælk, heller Christen Olufsen ej med den vil nøjes, tager han en af kohuset igen, som giver mælk, som således continuerer, imens han lever.
7) Nyder til homel, smør, salt og fisk årlig 5 sldl.
8) Fornødenlig kål og kålgårdsjord samt ildebrand til fornødenhed nyder min kiere far fri og ubehindret af hvis, som ved gården årlig findes, samt fri tilladelig at bruge til fælligs ald brøgger og baggeredskab.
9) Husværelse nyder min kiere far udi den østre ende af salshuset, nemlig 3 fag, som jeg Oluf Christensen skal sætte en god forsvarlig skorsten udi, samt ellers årlig samme 3 fag at reparere og vedligeholde.
10) Skal jeg når fornøden giøres og begæres skaffe min kiere far fri skydes med vogn, heste og køresvend til og fra kirken, tinge, mølle eller andet steds, når det måtte forlanges.
Havd forbemeldte leveranver angår, da lover jeg, Oluf Christensen for mig og hustru, arvinger og efterkommere, eller hvem samme halve gård bebor, at betale og levere min kiere far til hver års St Mortensdag imens han lever, alt uden skade i nogen måde. Ellers så længe min kiere far lever, lover jeg for mig og min hustru ej elene at skaffe ham nøgtørftige klæder bestående af skjorter og klude, men også til alle tider og når begæres efter skyldighed som lydige børn at gå til hånde i hvis, han kan behøve, og være til tjeneste med røgt og varetægt, når alderdom og skrøbelighed måtte tage overhånd, og det således som vi med en god samvittighed for gud vil ansvare og for alle retsindigebmennesker være bekendt. mens i fald vores kiere far desto mere vil gøre sig fri .... og til den ende indlade sig udi ægteskab, da står det ham frit for, dog denne aftægt ej derved i ringeste måde forringes eller formindskes.
Når de vorherre måtte behage Christen Olufsen ved døden at bortkalde, gøres hans begravelse af de efter ham beholdne midler. Resten kommer til deling mellem arvingerne efter loven.
Hvis aftægten ikke overholdes, har min kiere far fri adgang og rettighed at tiltræde den halve part af den halve gård, 4 tdr. 21/2 skp. på lige vilkår, som den mig nu er opladt, og da ophører aftægten.
Til trods for gårdens størrelse kaldes den her i kontrakten en halvgård."
***************************************************************************

Fæste:
Rentekammeret, Christian 5.s matrikel. Matrikelbøger 1818 fol 277b AOL-139
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21658914#408360,75702657
Welbech bye
1. Rytergods Christen Ollesen 117 Gl.hk 9-2-1½-½ Nyt 10-1-3-2

Beskæftigelse:
Beskæftigelse: Sognefoged for ryttergodset, gårdfæster ryttergård HK 10.1.3.2.: Veldbæk, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt.

Død:
Kirkebog Jerne, Henning Jensen afskrift
1716-17
4 jun begravet Christen Olesen af Velbæk, 77 år 5 mdr, død 28 maj

Christen blev gift med Anne Hansdatter. Anne blev født cirka 1645; døde cirka 1702 i Veldbæk, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.316 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 10.454 (Lilly Hansen)

Notater:

Død:
Mortensens Sedler nr. XLVII056
Skast Herreds tingbog 1702
Anne Hansdatter 04.12 Arveafkald
Hans Christensen i Nourup
Christen Christensen i Måde
Anne Christensdatter i Esberg gift med Christen Pedersen
Apelone Christensdater i Måde gift med Olluf Pedersen
Kiersten Christensdatter i Jerne gift med Morten Mortensen
Dorthe Christensdatter i Rørkier gift med Niels Hansen
Ingeborg Christensdatter i Ugelvig gifr med Niels Jensen
har fået fuld arv af Chesten Olufsen i Weldbek
efter vor salig mor Anne Hansdatter af Weldbæk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.101 (William Christensen)
• Fæste: 1688, Fæster halvdelen af Spangsberg
• Skifte: 11 apr. 1691, Spangsbjerg, Jerne Sogn
• Skifte: 7 jul. 1696, Spangsbjerg, Jerne Sogn

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
I 1657 fik Christen halvdelen af Spangsberggaard i fæste, formentlig gennem sit giftemål med Mette Madsdatter.
Gaarden Spangsbjærg der lå - hvor nu teknikerbyen er opstået i Esbjerg - nævnes i 1427. da væbner Lyder Espersen pantsatte " Spongsbiærgh gaard oc Spongsbiærgh Møllæ liggendis i Skas hæret i Jærnæ soghen meth alle synæ tilliggend skaw oc mark, ager oc æng oc fiskewan, woth oc thiur ( Tørt ) inctæ wdtageth " for 100 mark lybsk til en adelig kvinde i Varde. 1624 erhvervedes gården af kronen.
Iflg. ekstraskattemandtaller for Riberhus Len 1648-50 er Spangsbjerg fæstet af Søfren Jensen og Mads Michelsen og i en fortegnelse over tiendeydere fra 1651 er det stadig de 2. der står som fæstere på gården, der kaldes en helgård.
Men i Matriklen 1664 er de afløst af Christen Gregersen og Jens Sørensen og det samme er tilfældet i matriklerne 1681 og 1688, men da er gården tillagt sognepræstten i Ribe, magister Niels Seerup, hvis løn altså bl. a. bestod i afgiften af Spangsbjærggård. Gårdens samlede hartkorn var i 168814-4-0-0 tdr.
i 1657 får Christen Gregersen i Spangsbjærg et arveafkald, som Nis Nissen i Spangsbjærg giver efter salig bror (halvbror) Michel Madsen for arv efter stedfar salig Mads Michelsen af Spangsbjærg. Den sidstnævnte må være Mettes Madsdatters far.
På omtrent samme tid opsiger Christen Gregersen på egne og medsøskendes vegne arv og gæld efter deres salig bror Jens Gregersen i Allerup.
Allerede i 1661 omtales Christen Gregersen som sandemand. Sandemændene - eller de 8 mænd - var i Jylland en slags faste nævninger, der medvirkede ved domsafsigelse på herredstinget.
I skiftet efter faderen Gregers Clemmensen i Andrup den 6 marts 1660 hedder det , at sønnen Christen gregersen i Spangsberg tidligere i medgift har fået 539 sletdaler, og at han derfor ingen arv begærede.
Der var 2 børn i første ægtesakb. 1675 var der arveafkald fra sønnen Gregers Christensen til faderen for al arv efter hans sal. mor Mette Madsdatter af Spangsberg. Christen Gregersen blev derefter gift med Else Hansdatter.
I et ekstraskatteregnskab 1678 er opført Christen Gregersen og Hustru, 1 tjenestedreng, 1 tjenestepige, 2 heste, 4 køer, 2 plage, 6 ungnød, 14 får og lam, 1 svin og 1 bistok, hvoraf skulle betales 3 rdl. 2 mk. 10 sk.

Skifte:
Mortensen Sedler nr. LXXIV284
Skast herreds tingbog - nr. 28 - 1688 - 1692 - 5/5 1691 - side 173

Blev i dag af salige Christen Gregersens søn i Spangsberg Jens Christensen ibm. fremlagt en panteforskrivning udgiven af den salige mands 2 sønner nemlig Gregers Christensen i Tjæreborg og Mads Christensen i Sæden, hvorudi de vedkender at de begge med 40 sletdalerer betalt af deres halvbror Jens Christensen for al den arvepart de efter deres salige far kunne tilfælde, så de takkede ham for god og nøjagtig betaling, og må Jens holde skifte mellem sig og sine søskende når de behager. Spangsbjerg 11. april 1691

Skifte:
Den 7 . juli 1696 lod Jens Christensen læse efterskrevne arveafkald på tinge:
"Hans Christensen Spangsberg i Strandby på egne og søster
Kirsten Christensdatter d.ældre hendes vegne, Peder Christensen i
Spangsberg på egne, Jes Pedersen i Måde på sin hustru Mette Chri=
stensdatters vegne og Gregers Christensen i Tiereborg på egne veg=
ne bekender og hermed for alle vitterliggør gaf vores kiere bro=
der Jens Christensen, nu boende i vores salig fader Christen Gre=
gersens gård i Spangsberg, en evig afkald for al den arv og arve=
part, som kan tilfalde os efter vores salig broder Niels Christen=
sen, hvis fædrene og mødrene arv bemeldte vores broder Jens Chri=
stensen værgede".

Død:
Kirkebog Jerne 1640 FVD - 1747 FVD(Eneste.bog), AOL-57
Henning Jensen afskrift
1691-30
2. d 21 mar døde Christen Gregersen, Spangsberg

Christen blev gift med Else Hansdatter cirka 1663. Else (datter af Hans Christensen og Kirsten Hansdatter) blev født cirka 1640; døde i 1694 i Spangsbjerg, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.102 (William Christensen)
• Skifte: 16 nov. 1694

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
Skifte efter Else blev holdt 16 november 1694. ( 06-11-1694 ??)

Notater:

Død:
1681-27
2 jun døde Christen Hansen, Boldesager

Christen blev gift med Maren Nielsdatter. Maren blev født cirka 1655 i Mejlby, Farup Sogn; døde cirka 1710 i Boldesager, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.629 (Lilly Hansen
• Ane-nr.: Ane 11.905 (Lilly Hansen)

Notater:

****************************************************************************
Fra Ingolf Mortensen "En sydvestjysk slægt gennem mere end 300 år".
Den 6. februar 1636 blev der holdt skifte mellem sal. Hans Christensens børn og deres mor Dorthe Hanskone: " Da samme thid offuer sloug di så meget god, som der fandis. Da kunde for:ne Hans Christensens fire børn wed naffn Kiersten Hansdatter, Mette Hansdatter, Else Hansdatter oc Anne Hansdatter en huer barn iche mere thilkome epter deris S. fader ind 250 slette daler, huer daller beregnit til 32 sch.Lybsk oc en seng saa goed som 27 sldlr. oc en kiste for 3 sldl.Da samme thid fremgich Olluff Maadsøn, barnfød i Norup, oc lod sig throloffue met deriss moder til echte schab oc wed thog samme god oc loffuede for:ne 4 piger huer sin part, naar enhuer aff dem bliffuer 20 aar gammel, oc imedler tid schal huer deriss pending stande renttløss hoss for:ne Olluff Madsøn, oc huor som saa scheer, at di bekommer en schamløss brød, inden di bliffuer 20 aar til fulde, da schal deriss penge oc goed were denem følgachtig, oc udi samme pending schal en huer pige anname deris betallning i creter oc sed for 25 sldlr. epter wuillige dannemends thøcke. Disseligeste loffuit for:ne Olluff Madsøn at holde for:ne børn vel ved macht met føde, schu oc cleder, som det sig bør, indtil huer aff dem bliffuer 20 aar fulde.Alt dette forsch:ne loffuit Olluff Madsøn for sig oc sine arffuinger elle epter kommere att holde for:ne fire piger oc deriss arffuinger alldelliss schadessløs i alle maader wed alle ord oc artickler, som forschreffuit staar. Oc stod for:ne Olluff Madsøn thil wedermolss thing oc samtychte denne winde".

I en fortegnelse over Tiendeydere i Jerne Sogn 1651 står Oluf Madsen som fæster af en helgård under Riberhus (kronen) sammen med en anden.
Efter matriklen 1664 har han 1/2 gård på 9-2-11/2-1/2 tdr hartkorn og er kgl. ma´.s tjener. 1681 er gården udlagt til ryttergods, men da er den overtaget af en søn.
1636 den 10 maj behandles på tinge en sag mellem Oluf Madsen og hans nabo Laue Hansen. Det drejer sig om diger, grøfter og huller der hindre Oluf Madsen i at færde4s frit til og på sine marker. Parterne bliver forligt, idet " Laue Hansen schal forferdige oc opfylde sin dig grob met iord, saa mand kand kiøre oc komme uforhindrit frem oc tilbage, som det sig bør, inden ribermarchind først kommendis".
Et dige tilhørende Laue Hansen fik lov til at " bliffue standendis, som den nu staar, oc derfor schal han opfylde grob oc pøtter, saa Oluff Madsøn kunde komme der uforhindret frem met hans ploug ubeschoren i alle maader".
Den 21. februar 1637 klagede Oluf Madsen m. fl. over, at Søren Hansen i Novruphavde opbrudt noget jord på Tovrup mark, " thi det wor deris feedrøbt thil threngsel oc schade. Oc forbød di hanom samme iord att bruge. Thi di wille haffue det ligendis under feedfoed, som det aff arilds thid ligett haffuer".
Sagen endte med, at de implicerede 5 gårde delte Tovrup mark imellem sig.
Den 12. december 1637 gav Niels Christensen i Tunge på sin hustru Kirsten Hansdatters vegne Oluf Madsen " en god, trøg affkald for all den arffuelod oc anpart, hun war tilfalden effter hendis sal. fader Hans Christensen i den gaard i Weldbeck, fro:ne Olluff Madsøn nu ibor".
Den 16. juli 1639 gav Peter Tygesen i Allerup på sin hustru Mette Hansdatters vegne "Oluff Madsøn en god, nøyachtig affkald for alt, hues hun wor arffuelig tilfalden effter hendis sal. fader etc.".
I januar 1640 var Oluf Madsen m. fl. tilsagt at syne den døde Niels Jensen , der ved højvande fra Varde Å var drevet ind på Hostrup enge. Niels Jensen havde i nogle år tjent en enke i Varde, men efter nogle uoverensstemmelser, skænderier og trusler var han forsvundet, og det skulle nu undersøges, om der forelå en forbrydelse.1649 udbetalte Oluf Madsen til sin steddatter Anne Hansdatter i arv efter hendes sal. far Hans Christensen 120 sldlr., hvoriblandt fandtes 50 sølvrigsdaler in specie, hvoraf Oluf Madsen skulle kvitteres 5 mark for hver
daler.
*************************************************************************

Note fra Kaj Schmidt:
Han er i følge Tingbog for Skast Sogn 28/10 1656 søn af Mads Pedersen, Novrup (ifl.Bjarne Jensen 15/8 05). IM har ham s. 177 som søn af Mads Lauridsen og Anne Olufsdatter. Fordi han 1655 på sin faders vegne frasiger arv og gæld efter broderen Hans Madsen, der er død.]
Bjarne Jensen: Lad mig først citere det omtalte uddrag af tingbogen:

"Enevold Enevoldsen i Novrup et vidne, det Hans Christensen i Velbæk med flere var den 1. maj sidst forleden i salig Mads Pedersens bo i Novrup og der satte og vurderede hans gods imod hinanden, hvad hans efterladte hustru, Maren Madskone og børnene ved navn; Jens Madsen, Peder Madsen, Nis Madsen, Oluf Madsen og Gunder Madsdatter, deraf arvelig kunne tilfalde. (Registreringen ....)"

Og her er et uddrag fra 9. dec. 1645 (side 115a) som går et led længere tilbage til Mads Pedersens svigerforældre:

"Mads Jessen i Måde et vidne det, Laurids Hansen i Helle på sin hustrus, Ablone Pedersdatters, vegne. Mads Pedersen i Norup på sin hustrus, Maren Pedersdatters, vegne. Jens Madsen i Norup på sin hustrus, Mette Pedersdatters, vegne. Morten Jepsen i Tjæreborg på sin hustrus, Karen Pedersdatters, vegne -- samtlige stod her i dag for dom, og med deres fri vilje gjorde og gav forne Mads Jessen en fuld afkald for alt, hvad de kunne arvelig tilfalde efter deres salig fader, Peder Hansen, og efter deres moder, Gunder Peders, hendes dødelige afgang item efter deres salig søster, Anne Pedersdatter, desligeste gjorde forne Laurids Hansen på forne Gunder Peders hendes vegne forne Mads Jessen fuldkommen afkald, for alt hvad hun var arvelig tilfaldet efter hendes salig datter, Anne Pedersdatter, udi den gård i Maade forne Mads Jessen nu ibor."

Død:
Henning Jensen afskrift
1678-26
15 feb døde Oluf Madsen i Velbæk

Oluf blev gift med Dorthe Christensdatter i 1636 i Jerne Kirke. Dorthe blev født cirka 1610 i Novrup, Jerne Sogn; døde den 2 nov. 1678 i Veldbæk, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.630 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 11.906 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 11.916 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 12.1272 (Lilly Hansen)

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
Den 6. februar 1636 blev der holdt skifte mellem sal. Hans Christensens børn og deres mor Dorthe Hanskone: " Da samme thid offuer sloug di så meget god, som der fandis. Da kunde for:ne Hans Christensens fire børn wed naffn Kiersten Hansdatter, Mette Hansdatter, Else Hansdatter oc Anne Hansdatter en huer barn iche mere thilkome epter deris S. fader ind 250 slette daler, huer daller beregnit til 32 sch.Lybsk oc en seng saa goed som 27 sldlr. oc en kiste for 3 sldl.Da samme thid fremgich Olluff Maadsøn, barnfød i Norup, oc lod sig throloffue met deriss moder til echte schab oc wed thog samme god oc loffuede for:ne 4 piger huer sin part, naar enhuer aff dem bliffuer 20 aar gammel, oc imedler tid schal huer deriss pending stande renttløss hoss for:ne Olluff Madsøn, oc huor som saa scheer, at di bekommer en schamløss brød, inden di bliffuer 20 aar til fulde, da schal deriss penge oc goed were denem følgachtig, oc udi samme pending schal en huer pige anname deris betallning i creter oc sed for 25 sldlr. epter wuillige dannemends thøcke. Disseligeste loffuit for:ne Olluff Madsøn at holde for:ne børn vel ved macht met føde, schu oc cleder, som det sig bør, indtil huer aff dem bliffuer 20 aar fulde.Alt dette forsch:ne loffuit Olluff Madsøn for sig oc sine arffuinger elle epter kommere att holde for:ne fire piger oc deriss arffuinger alldelliss schadessløs i alle maader wed alle ord oc artickler, som forschreffuit staar. Oc stod for:ne Olluff Madsøn thil wedermolss thing oc samtychte denne winde".
I en fortegnelse over Tiendeydere i
Jerne Sogn 1651 står Oluf Madsen som fæster af en helgård under Riberhus (kronen) sammen med en anden.
Efter matriklen 1664 har han 1/2 gård på 9-2-11/2-1/2 tdr hartkorn og er kgl. ma´.s tjener. 1681 er gården udlagt til ryttergods, men da er den overtaget af en søn.
1636 den 10 maj behandles på tinge en sag mellem Oluf Madsen og hans nabo Laue Hansen. Det drejer sig om diger, grøfter og huller der hindre Oluf Madsen i at færde4s frit til og på sine marker. Parterne bliver forligt, idet " Laue Hansen schal forferdige oc opfylde sin dig grob met iord, saa mand kand kiøre oc komme uforhindrit frem oc tilbage, som det sig bør, inden ribermarchind først kommendis".
Et dige tilhørende Laue Hansen fik lov til at " bliffue standendis, som den nu staar, oc derfor schal han opfylde grob oc pøtter, saa Oluff Madsøn kunde komme der uforhindret frem met hans ploug ubeschoren i alle maader".
Den 21. februar 1637 klagede Oluf Madsen m. fl. over, at Søren Hansen i Novruphavde opbrudt noget jord på Tovrup mark, " thi det wor deris feedrøbt thil threngsel oc schade. Oc forbød di hanom samme iord att bruge. Thi di wille haffue det ligendis under feedfoed, som det aff arilds thid ligett haffuer".
Sagen endte med, at de implicerede 5 gårde delte Tovrup mark imellem sig.
Den 12. december 1637 gav Niels Christensen i Tunge på sin hustru Kirsten Hansdatters vegne Oluf Madsen " en god, trøg affkald for all den arffuelod oc anpart, hun war tilfalden effter hendis sal. fader Hans Christensen i den gaard i Weldbeck, fro:ne Olluff Madsøn nu ibor".
Den 16. juli 1639 gav Peter Tygesen i Allerup på sin hustru Mette Hansdatters vegne "Oluff Madsøn en god, nøyachtig affkald for alt, hues hun wor arffuelig tilfalden effter hendis sal. fader etc.".
I januar 1640 var Oluf Madsen m. fl. tilsagt at syne den døde Niels Jensen , der ved højvande fra Varde Å var drevet ind på Hostrup enge. Niels Jensen havde i nogle år tjent en enke i Varde, men efter nogle uoverensstemmelser, skænderier og trusler var han forsvundet, og det skulle nu undersøges, om der forelå en forbrydelse.1649 udbetalte Oluf Madsen til sin steddatter Anne Hansdatter i arv efter hendes sal. far Hans Christensen 120 sldlr., hvoriblandt fandtes 50 sølvrigsdaler in specie, hvoraf Oluf Madsen skulle kvitteres 5 mark for hver
daler.

Død:
Henning Jensen afskrift
1678-26
2 nov døde Dorthe Olufsdatter, Velbæk

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
Kilde:Bogen Familien Spangsberg af 14 Juli 1835 af Ole Wulff og En Sydvestjysk Slægt gennem mere end 300 Aar.
Starten på Spangsbergnavnet, starter med Gregers Clemendsen som må siges at være stamfader til Spangsberg slægten.
Gregers var fæster under herregaarden Krogsgaard i Tjæreborg Sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldmægtig for godset. Det var mens den hårde holstenske herremand Jørgen Ratlow havde gården. Han var ikke afholdt af sine undergivne. I 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en af sine fæstere. En af dem påstod, " at siden Gregers Clemend blev foged på Krogsgaard, da kunne der hverken være fogede eller tjenere tilhobe ". Han har måske været mere nidkær i tjemesten, end bønderne brød sig om.
Under en retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæster i Skads ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendsen overfaldet af Lene Jenskone, der slog ham i hoved og på hånden med en kæp. I munden på hinanden råbte Jens Steffensen og hans kone til fuldmægtigen: " Du har altid lagt os for had og været aarsag til denne trætte ". Og Lene Jenskone føjede til for egen regning: " Jeg skal love dig, at du skal få en djævels færd, din skælm ", en meget farlig bemærkning i en tid, hvor man mente, at enhver kvind var en lantent heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegaard i Skads til Rovst i Grimstrup Sogn, og han havde taget med sig en del nagelfastte ting, som godsejeren mente hørte gaarden til.
Gregers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokkenævn, der i 1637 udtalte sig om Marin Tomisdatter ( Maren Splids) vandel. Hun var født i Grimstrup " af erlige, gudfrychtige oc fromme forældre oc hafde altid fra sin barndom, oc al den stund hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgenggelse hos denom, hafde hun shicket oc forholdt sig erligen, christeligen oc vel, saa ingen kunde andet end gifue hinde et godt windesbiurd "
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian den 4. efter 5 års rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hun i 1641 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på et bål med 22 læs brænde.
Den 4. April 1637 fremlagde Chr. Saderup i Varde et tingsvidende angående 7 skp. korn, som Gregers Clemendsen skulle have lovet Chr. Saderups far.Gregers Clemendsen påstod, at vidnet var falsk. Herredsfogeden gav Jens Hansen I Maade og Peder Christensen i Strandby skriftet ( efterdi de var af de 8 mænd og kunne læse og skrive). De syntes, at et ciffer var forandret. og fogedens segl på skrivelsen var ikke rigtig, og skriverens segl var ikke " undertrykt". Mens Peder Christensen sad og læste i skriftet, tog Chr. Saderup det ud af hans haand " uden forlov og holdt den hos sig og ville den ikke fremlægge ". Fogeden forbød ham på kgl. majestæts vegne " at gange fra tinget, førend han lagde den fra sig, fordi den var erklæret for falsk ".Sagen omtaltes ikke siden, så parterne er nok indgået forlig.
I 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgaard til Wentzel Rothkirch, Christian den 4.`s redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg 1626. Han opførte en ny kostbar hovedgaard med 4 fløje i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lensregnskab 1654-1655 får Gregers Clemendsen sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "Tommes Terp udi Varde , der han dræbte Peder Nielsen i Forumlund". Hver skulle betale 18 daler curant.
Det var en urolig tid, Gregers Clemendsen levede i - 4 krige oplevede han: Kalmarkrigen 1611 - 13, Kejserkrigen 1625 - 29, Torstensonkrigen 1643 - 45, og endelig Karl Gustavkrigene 1657 - 60. Under de 3 sidste var Jylland besat, med alt havd dette indebar af vold. plyndring, afbrænding og pest. Alligevel ser det ud til, at han klare sig nogenlunde helskindet gennem de svære tider, for han efterlod sig det rigeste dødsbo i hele herredet under svenskekrigene.
Der blev holdt skifte efter ham den 6 marts 1660, men på grund af de uorlige tider blev skiftet føst tinglæst et år senere. Formuen var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 440 sldl. - Gælden var på 526 aldl., så nettofformuen blev 2183 sldl. - Deril kommer, at 2 sønner i medgift havde fået 539 og 511 sldl., så der var tale om en betydelig formue efter den tids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skads herreds tingbøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader til den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende stilling i Jerne Sogn i 1700-tallet.
Kilde:bogen " Fra Ribe Amt bind 18".
Det rigeste dødsbo i Puglund var Gregers Clemmensens i Andrup, hvor skiftet holdtes 6 marts 1660, men først blev tinglæst næsten et aar senere. Her var formuen 2-269 sdl. plus uvisse gældsbreve på 440 sdl. Gælden var 526 sdl., så nettoformuen blev 2.183 sdl.

Gregers blev gift med Maren Christensdatter. Maren blev født i 1595; døde i 1661 i Andrup, Skads Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Alias: Hans Christensen Lykke

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
Hans Christensen er vistnok født på Lykkegård i Jerne Sogn sidst i 1500 årene og han døde 1669 i Velbæk og blev begravet i Jerne.I Riberhus Lens jordbog 1581-82 nænves Løckegaard som krongård, og fæsteren hed Christen Jensen. 1593-94 omtales den igen i Lenets jordbog og med samme fæster. 1608-09 er han stadig på Lykkegård, men den 29 juli 1617 bliver gården fæstet bort til Christen Jensens søn, Hans Christensen, for 35 rdl. ( iflg. A. Sundbo).
Han havde nu Lykkegård, til han i 1632 byttede gård med sin bror, Christen i Bollesager, men af en eller anden grund gik byttet året efter tilbage, og Hans Christensen fortsatter de følgende år som fæster på Lykkegård, til han omkring 1650 afløstes af en Gregers Nielsen og selv overtog en gård i Velbæk. Her nævnes han i matriklen 1664 som sandemand og fæster på en af kronens gårde sammen med sønnen Hans Hansen. Gården er på 9-2-11/2-1/2 tdr. hartkorn. Han optræder som sandemand allerede i 1640.
I 1645 udlånte Hans Christensen i Lykke 70 sldl. til en mand i Tjæreborg, og i stedet for renter skulle han nyde afgrøden af engen Søskift.
Kilde: Johannes Kirk ( Lars Lundin)
Døde Hans Christensen D. 16-02-1669 på Lykkegaarden i Velbæk.

Hans blev gift med Kirsten Hansdatter cirka 1637. Kirsten (datter af Hans Christensen og Dorthe Christensdatter) blev født cirka 1621 i Lykkegaard, Jerne Sogn; døde i 1677 i Veldbæk, Jerne Sogn; blev begravet den 21 maj 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Henning Jensen afskrift
1677-25
21 maj døde Hans Lykkes mor i Velbæk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.1257+12.1269 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 12.1809 (Lilly Hansen)

Notater:

Død efter 1655 ifølge Kaj Schmidt.
****************************************************************************
Fra Ingolf Mortensen "En sydvestjysk slægt gennem mere end 300 år".
Mads var fæstebonde i Novrup, Jerne Sogn.
I en jordebog for Riberhus 1608-09 står Mads Lauridsen opført som fæster af en gård i Novrup sammen med 2 andre. Iflg. en ekstra skattemandtalsliste fra 1648-50 er han stadig fæster på gården, men året efter er han ikke nævnr i en fortegnelse over gårde, bol og tiendeydere i Jerne Sogn. Derimod er der en Thomas Madsen på en helgård under Riberhus, så det er vel sønnen, der har overtaget fæstet efter faderen.
Den samme søn optræder 1635 som fuldmægtig for far i anledning af en sag, og 1655 er det en adnen søn, Oluf Madsen, der på sin faders vegne opsiger arv og gæld efter en tredie søn, Hans Madsen i Bollesager, der er død.
Men allerede i 1637 finder vi Mads Lauridsens navn i tingbogen. Han er da med i en retssag mod en nabo, som havde "opbrøtt" ( pløjet) noget jord, så det skadede deres fædrift, og " icke di siønttis, att det haffuer werit brøtt i nogen mands minde, som nu leffuer", så derfor skulle det stadig være, som det var. Men det endte dog med, at marken blev delt mellem de implicerede gårde.
Samme år førte han også en proces mod en mand i Tjæreborg, hos hvem han havde 48 sletdaler til gode iflg. gældsbrev. Manden lovede at betale "met gode ware".
1640 havde Mads Luaridsen haft den umyndige Christoffer Madsens arv i forvaring. Det drejede sig om et halvt hundrede sletdaler, som den unge mand havde arvet efter sine forældre, og nu takkede Christoffer Madsen sin formynder for godt værgemål.
****************************************************************************

Noter fra Kaj Schmidt:

Fæstebonde. IM s.177, nævnt som gårdfæster i Nourup sammen med 2 andre 1608-09.

Om Mads Lauridsen [fra Bjarne Jensen]
Jeg har nu til aften talt med Ingolf Mortensen i telefon om bl. a. dette emne. Han kunne ikke på stående fod huske baggrunden for at vælge Mads Lauridsen. Men jeg gav ham ovennævnte henvisning til tingbogen. Han vil så kikke på det når han får tid og kontakte mig. Han henviste dog til bogen "En Sydvestjysk Slægt gennem mere end 300 År", hvor Oluf Madsen er ane 460 og hans far Mads Lauridsen, ane 920.

Da jeg ved indtastningen i min slægtsdatabase valgte Mads Pedersen i stedet for Mads Lauridsen var jeg ærligt talt ikke opmærksom på at Oluf Madsen var med i Ingolf Mortensens slægtsbog. Det har jeg nu kikket på igen. Derfor vil jeg citere følgende relevante uddrag fra Ingolf Mortensens bog, som du jo også har - men blot for et overbliks skyld:

Ane 460/461; Citat fra tingbog 9. feb 1636"... Olluff Madsøn, barn fød i Norup ... lod sig throloffue met deriss moder til echte schab".

Ane 920/921; "Mads Lauridsen var fæstebonde i Novrup, Jerne sogn, hvor han også døde efter 1655. ... 1648 er han stadig fæster på gården, men året efter er han ikke nævnt ... Derimod er der en Thomas Madsen ... så det er vel sønnen der har overtaget fæstet efter faderen. Den samme søn optræder 1653 som fuldmægtig for sin far i anledning af en sag, og 1655 er det en anden søn, Oluf Madsen, der på sin faders vegne opsiger arv og gæld efter en tredie søn, Hans Madsen i Boldesager, der er død."

Den omtalte oplysning fra 1655 har jeg desværre ikke i mit trykte uddrag fra Gert Ravn. Men jeg har følgende uddrag fra 19. juni 1655:

"Jes Hansen i Sadderup på Anne Hanskones vegne i Boldesager et vidne, det Mads Mikkelsen i Spangsbjerg med flere var den 25. maj næst forleden udi salig Hans Madsens bo i Boldesager, eftersom salig Hans Madsens fader, Mads Lauridsen i Novrup, har opsagt arv og gæld efter ham at registrere og vurdere hans efterladte gods imellem hans hustru, Anne Hanskone og den salig mands gældere og kreditorer. (Registreringen ....)"

Her nævnes det blot at Mads Lauridsen har opsagt arv og gæld. Så det som Ingolf Mortensen refererer til, nemlig at Oluf Madsen opsagde det på sin faders vegne, må være gået forud for dette, og tilsyneladende ikke medtaget i Gert Ravns uddrag.

Både Mads Lauridsen og Mads Pedersen nævnes jævnligt i tingbogen 1636-1640 som vidne eller part i diverse sager.

Mht. Oluf Madsen, så omtales der kun to mænd ved navn Oluf Madsen i tingbogen 1636-1640. Den ene kom fra Novrup og giftede sig 1636 med en enke fra Veldbæk, hvor han derefter boede. Den anden boede i Solbjerg. Om denne Oluf Madsen har kun en af henvisningerne noget med familieforhold at gøre, nemlig denne fra 28. juli 1640

Mads blev gift med Anne Olufsdatter. Anne (datter af Oluf Christensen) blev født cirka 1580. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.1258+12.1270 (Lilly Hansen)
• Ane-nr.: Ane 12.1810 (Lilly Hansen)