Martha Kathrine Kofoed

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 12 jul. 1827, Rønne

Notater:

Skifte:
Nr. 537.
Side 477. 1827. 12. Juli.
Marthe Cathrine Kofoed, enke, Rønne.
Afg. Lars Marcher, løjtnant.
2 søn. 7 døt.
A: Gabriel Kofoed, major, Rønne.
B: Clemen Christian Marcher, skipper, København.
C: Kirstine ?, død, var gm. Henrich Sommer. 5 søn. 3 døt.
1: Mads Sommer, myndig, Aaker.
2: Jens Sommer, myndig, på sørejse.
3: Peder Sommer, myndig, Aaker.
4: Lars Sommer, myndig, Rønne.
5: Mogens Sommer, mindreårig, Aaker.
6: Anne ?.
7: Kirstine ?.
8: Marthe ?.
D: Antonette ?, gm. Hans Kofoed, skibskaptajn, København.
E: Dorthe Cathrine ?, gm. Claus Howmann, skræddermester, København.
F: Bergitte ?, enke efter afg. Henrich Ipsen, Rønne.
G: Lovise ?, gm. Herman Schrøder, Rønne.
H: Anne Cathrine ?, gm. ? Sonne, løjtnant.
I: Marthe ?, gm. Hans Berg, købmand, Rønne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lars Monsen Marcher. Lars døde i 35. sgd. Ringebygård, Vestermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Kirstine Marie Larsdatter Marcher blev født i 1769 i 35. sgd. Engegård, Ringeby, Vestermarie Sogn; blev døbt den 20 aug. 1769; døde den 26 jun. 1824 i 5. sgd. Gadegård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 2 jul. 1824.

Gabriel blev gift med Agnethe Elisabeth Clemensdatter Funch den 17 okt. 1742. Agnethe (datter af Clemens Didrichsen Theodorsen Funch og Elsebe Marie Mortensdatter Kofoed) blev født i 1723 i Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Laurits blev gift med Margrethe Elisabeth Jensdatter Kofoed den 13 okt. 1704. Margrethe (datter af Jens Pedersen Kofoed og Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye) blev født i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1762 i Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Reference: note
Margrethe Elisabeth Jensdatter Kofoed is known to have had nine
children: Jens, Hans (with recorded descendants into the 1800s),
Gabriel (descendants in 1800s), Christian, Beate (died in childhood),
Laurits (died in childhood), Lars, Beate, and Seine.

Clemens blev gift med Elsebe Marie Mortensdatter Kofoed den 20 jun. 1710. Elsebe blev født i 1690 i Svaneke; døde den 27 feb. 1765 i Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.421 (Garde)

Søren blev gift med Anne Sophie Jensdatter Kofoed den 17 nov. 1672. Anne (datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler) blev født i jan. 1658 i Hasle Sogn; døde den 30 maj 1678 i Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.422 (Garde)

Notater:

Denne tekstfil er overført fra Bjarne Kofoeds database:

According to "På spor af de første Kofod'er", by Jørn Klindt
(published in 1979), Anne Kofoed had five children: Jens, Peder,
Christen, Carl, and Margrethe. He also states that she died in her
first marriage.

According to Julius Bidstrup in "Familien Kofoed A og B" (pub. 1887)
she was married to Lorentz Tyrwaldt. In "Slægten Low-Lau-Lov" Elsa
Lau states that Lorentz Tyrwaldt died in 1688 in Nexø. No burial
record to be found for Lorentz in
the Nexø register.

The 1691 probate for her father, Jens Pedersen Kofoed, says the
following about her: "salig Anne salig Lorrentz Tyrwaltz, efter hende
igeen befven 4 sønner, og en daatter. . . . efter salig Lorrentz
Tyrwalt som boede i Nexøe, dateret dend
7 January Anno 1688. Befendes at salig Capitain Jens Koefoed har paa
loged sig vergemaal og for mynderskab, for til af den salig mands
børn som er salig Capitainens daatterdaatter, nemlig Margrete
Lorrentzdaatter, som til kom er først
efter hendes salig moder salig Anne Lorrentz Tyrwaltz. . . . "

Probate for Lorentz Tyrwaldt held January 7, 1688. Probate for Anne
Jensdatter Kofoed said to have been held May 30, 1687.

Svaneke probate for Margrethe Lorentsdatter, February 12, 1701, page
109b: Margrethe Lorensdatter, myndling. Værge: Peder Thiesen,
Svaniche. Afgang Fader: Lorens Tyrvoldtz. Arvinger: 4 brødre. A: Jens
Tyrvoldsen, myndig. B:
Peder Tyrvoldsen, myndig, København. Curator: Christen Nielsen,
Ibsker. C: Christen Tyrvoldsen, 21 aar. Værge: Jens Pedersen, Ibsker.
D: Carl Tyrvoldsen, 17 aar. Værge: Hans Jensen, Jullegaard, Aaker.

Jens Lorentsen Tyrwaldt fathered an out-of-wedlock daughter, as
recorded in the Ibsker kirkebog:

August 3, 1698: Døbte jeg Jens Lorentzøn Tyrewalds og Anne
Simonsdaatters u-æcte daatter, Karen. Hende bar Margreta sl.
Esbiørnsøns. Faddere: Hans Lassen, Karen Povelsd., Trine Mogens
Brants.

Side 252b. 1731. Torsdag 19. Juli. Jens Lorentzes Tyrevold, Svaniche.
Maren Christensdatter. Laugværge: Bror, Lars Christensen, Svaniche.
Arvinger: 2 døttre. A: Catarina Jensdatter Thyrevold, 24 aar. Værge:
Morbror, Simon
Christensen, Nexø. B: Anne Jensdatter Tyrevold, 22 aar. Værge: Hans
Pedersen, Brendesgaard, Ibsker.

Betrothal and marriage record for Christen Lorentsen Tyrwaldt from
the Nexø kirkebog:

July 13, 1711: Trolofvet Christen Lorentzøn og Lisabet Pedersdatter.

November 15, 1711: Dom. 24 Trin. copul. Christen Tyrvalt og Lisabet
Pedersdatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
Ontario, copyright 1990-2001.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)

Notater:

Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg

Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
(d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
16. Maj 1691.

Jens blev gift med Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye den 19 jun. 1680 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. Elisabeth blev født den 27 mar. 1654 i Bjellerup, Skåne, Sverige; døde den 13 feb. 1739 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.841 (Garde)

Notater:

Byskriver i Rønne.

Laurs blev gift med Anna Ridefogeds før 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.842 (Garde)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)

Notater:

Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg

Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
(d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.

K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
16. Maj 1691.

Jens blev gift med Margrethe Sandersdatter Lesler den 3 nov. 1653 i Hasle. Margrethe (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel) blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.844 (Garde)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.1686 (Garde)

Notater:

Reference: KG1