Bunde Sørensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 7.29 (William Christensen)
• Alias: Bonde Sørensen
• Fæste: 8 sep. 1764, Fæstebrev, ½ gård i Broeng, Aal Sogn
• Skifte: 22 sep. 1794, Sønder Broenggård, Aal Sogn
• Fæste: 1797, Fæstebrev, ½ gård i Broeng, Aal Sogn

Notater:

Family Group Record

Husband's Name Bonde SORENSEN (AFN:16VW-HMC)
Born: 1735 Broeng, Denmark
Christened: 1 Jan 1736 Broeng, Aal, Ribe, Denmark
Died: 23 Aug 1794 Broeng, Aal, Ribe, Denmark
Buried: 27 Aug 1794, Aal, Ribe, Danmark
Father: Soren BONDESEN (AFN:16VW-NS8)
Mother: Maren (Kristensen) NIELSEN (AFN:16VW-HGB)

Married: 7 Nov 1765, Aal, Ribe, Danmark
Wife's Name Gunder (Gunner) HANSEN (AFN:16VW-QGJ)
Born: 1738 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 23 Feb 1738 Broeng, Aal, Ribe, Denmark
Buried: 27 Nov 1796 Aal, Ribe, Denmark
Father: Hans KRISTENSEN (AFN:16VW-Q89)
Mother: Mette NIELSEN (AFN:16VX-4LD)

Children

1. Mette BONDESEN (AFN:16VW-ZT1)
Born: 1766 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 31 Aug 1766 Broeng, Aal, Ribe, Danmark
Died: 8 Jun 1839 , Aal, Ribe, Danmark

2. Maren BONDESEN (AFN:16VW-J9G)
Born: 1768 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 30 Oct 1768, Aal, Ribe, Danmark
Died: 31 Jul 1845, Aal, Ribe, Danmark

3. Hans BONDESEN (AFN:16VW-XCX)
Born: 1771 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 2 Jun 1771, Aal, Ribe, Danmark
Died: 13 Mar 1840, Aal, Ribe, Danmark
Buried: 22 Mar 1840, Aal, Ribe, Danmark

4. Johanne Marie BONDESEN (AFN:16VW-ZXM)
Born: 1773 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 1 Nov 1773, Aal, Ribe, Danmark
Died: 31 Mar 1853

5. Soren BONDESEN (AFN:16VW-8PK)
Born: 1775 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 12 Nov 1775, Aal, Ribe, Danmark

6. Karen BONDESEN (AFN:16VW-8QR)
Born: 1777 Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 27 Jul 1777, Aal, Ribe, Danmark

7. Niels BONDESEN (AFN:16VW-8R0)
Born: Bef 15 1780 Mar Broeng, Ribe, Denmark
Christened: 15 Mar 1780, Aal, Ribe, Danmark

8. Ane BONDESEN (AFN:1KQG-GSR)
Born: 1783 Christened: 16 Mar 1783, Aal, Ribe, Danmark
Died: 15 Nov 1849, Aal, Ribe, Danmark


Ribe, Vester Horne, Aal, Broeng Bye, , , 1, FT-1787

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Bonde Sørensen, 52, Gift, mand, bonde og gaardbeboer,
Gunder Hansdatter, 50, Gift, hans kone, ,
Mette Bondesdatter, 21, Ugift, deres ægte børn, ,
Hans Bondesen, 17, Ugift, deres ægte børn, ,
Karen Bondesdatter, 10, Ugift, deres ægte børn, ,
Niels Bondesen, 7, Ugift, deres ægte børn, ,
Ane Bondesdatter, 5, Ugift, deres ægte børn, ,



Fødsel:
Festo Novi Anni 1. jan. 1736 @Søren Bondesens drengebarn af Broeng *Bonde Sørensen. (FT87 nr. 117)
Baaren af præstens hustru.
Peder Rygaard, Jens Jægum, Niels Jægum, Anne Nielsdatter, Maren Knudsdatter

Fæste:
8. sept. 1764 fæster Bonde Sørensen barnefødt i Broeng, den halve gaard i Broeng Hans Christensen til dags har paaboed og nu til ham har afstået mod at han gifter sig med hans datter Gunder Hansdatter og giver ham og hustru ophold.

Skifte:
Hesselmed Skifteprotokol Side 480
22. sept. 1794
Afdød: Bunde Sørensen i Sønder Broenggaard, der døde 23. aug.
Enke: Gunder Hansdatter. LV: Christen Nielsen i Broeng.
Deres børn:
a. Hans Bundesen 23 år. Curator: Hans Knudsen i Fredtoft.
b. Søren Bundesen 18 år. Curator: Hans Knudsen i Fredtoft.
c. Niels Bundesen 14 år. FM: Niels Hansen i Oxbøl.
d. Mette Bundesdatter 28 år. FM: Søren Mogensen i Oxbøl.
e. Maren Bundesdatter 25 år. FM: Niels Hansen i Oxbøl.
f. Hanne Bundesdatter 20 år. FM: Christen Mouritsen i Oxbøl.
g. Karen Bundesdatter 17 år. FM: Peder Jensen i Markskel.
h. Anne Bundesdatter 11 år. FM: Søren Mogensen i Oxbøl.
Alle er rette fødte værger efter loven undtagen Peder Jensen som i morbroderen Christen Hansen i Præstbøl (Nr. Nebel sogn), hans forfald, af skifteretten er blevet beskikket.
Alle hjemme i Stervboen undtagen Maren der tjener i Aal præstegaard.
Vitterligheds og vurderingsmænd: i sogne foged Jens Madsen forfald, hans søn Christen Jensen af Borre og Niels Hansen i Sønderbøl.

Fæste:
31. marts 1797 Hans Bundesen Broeng af ibdm Fol 164. … halve Gaard … Hans Fader Bunde Sørensen sidst har beboed og er fradød. 4Tdr 3 Fjk 1½ Alb

Død:
27. aug. 1794 Bonde Sørensen af Broeng 59 år (mindre?) 4 md 14 dage. (FT87 nr. 117)

Bunde blev gift med Gunder Hansdatter den 17 nov. 1765 i Aal Kirke. Gunder (datter af Hans Christensen og Mette Nielsdatter) blev født i 1738 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 23 feb. 1738; døde i 1796 i Broeng, Aal Sogn; blev begravet den 27 nov. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Kirkebog Aal 1726 V - 1815 V(Eneste.bog), AOL-18
1765 nr. 8, d: 15. Octobr blev Bunde Sørensen og Gunner Hansdatter (Gunder Hansdatter) af Broeng troelovede.
1765, d: 7de Nov. blev Bunde Sørensen og Gunner Hansdatter af Broeng Copulerede (FT87 nr. 117)
(Bevilger og tillader, at Bonde Sørensen og Gunner Hansdatter, bønderfolk af Ål sogn under
Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi tredie led
beslægtede. Christiansborg den 11 oktober 1765)
(Han var søn af Søren Bondesen og Maren Nielsdatter i Broeng. Hun var datter af Hans Pedersen og
Anne Bondesdatter i Broeng. Søren og Anne var søskende og begge børn af Bonde Sørensen og
Kirsten Christensdatter i Broeng)

1. Mette Bondesdatter blev født i 1766 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 31 aug. 1766; døde den 8 jun. 1839 i Aal Sogn.
2. Maren Bondesdatter blev født i 1768 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 30 okt. 1768; døde den 31 jul. 1845 i Aal Sogn.
3. Hans Bundesen blev født i 1771 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 2 jun. 1771; døde den 13 mar. 1840 i Broeng, Aal Sogn; blev begravet den 22 mar. 1840.
4. Johanne Marie Bondesdatter blev født i 1773 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 1 nov. 1773 i Broeng, Aal Sogn; døde den 31 mar. 1853.
5. Søren Bondesen blev født i 1775 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 12 nov. 1775 i Broeng, Aal Sogn.
6. Karen Bondesdatter blev født i 1777 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 17 jul. 1777 i Broeng, Aal Sogn.
7. Niels Bondesen blev født i 1780 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 15 mar. 1780 i Broeng, Aal Sogn.
8. Ane Bondesdatter blev født i 1783 i Broeng, Aal Sogn; blev døbt den 16 mar. 1783 i Broeng, Aal Sogn; døde den 15 nov. 1849 i Aal Sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 8.57 (William Christensen)
• Alias: Søren Bondesen
• Skifte: 27 jan. 1740, Broeng, Aal Sogn

Notater:

Notes for Søren Bondesen fra Leif Sepstrup:
Søren overtager fæstet af Nørre Broenggård efter sin første svigerfar, Christen Christensen Broeng, søn af den Christen Christensen Broeng, der, efter en sammensværgelse om at tage livet af den forhadte herremand Jørgen Bramming på Lydumgård, ender sine dage som straffefange på Bremerholm; gården hører under Hesselmed og er på hartkorn 4 td. 3 fjd. 1 1/2 alb. Hoveriet består i "en Dags Slet og gjøder og plyer for en fjerde part gaard om for aaret". Hans kone er Maren Christensdatter, der dør allerede efter omkring tre års ægteskab. Herefter gifter han sig med Maren Nielsdatter Jegum.
Søren dør ret tidligt, skiftet efter ham viser at han foruden enken efterlader sig seks umyndige børn: Christen på 17, Niels 14 , Bunde 4 år og døtrene Maren 12 år, Kirsten 7 år og Anna, der er bare 10 uger, og til stede er desuden "Enkens Broder Christen Nielsen af Borre som hindes andtagne Laugværge, og som formynder for dend eene Søn Niels Sørensen og og dend eene datter Anna Sørensdatter. Hans Nielsen af Schidstrup indsat værge og formynder for den yngste Søn Bunde Sørensen og dend ene datter Kirsten Sørensdatter. Hans Christensen af Broeng indsat værge og form ynder for dend ældste Søn Christen Sørensen, og dend Elste datter Maren Sørensdatter. Og Endelig var overværende ved denne skifteforretning børnenes Oldefader Bunde Sørensen af Schidstrup som formedelst hoie alderdom iche kand besværges med nogen formynderskab, Skindt hand iche efter loven kunde sig undskylde".
Indboet har stort set bestået af det forventelige: I dagligstuen har der stået bord med egefod og blad, et par træstole med læderovertræk og et par stole med halmsæde og en taburet. Ikke alle har kunnet sidde ned ved bordet, men det var også almindeligt at kvinderne stod op under spisningen! Der har været en messing lysestage og en jern ditto og et strygejern. Et spejl med sort "fordervet" ramme. Blandt servicet findes et krus med tinlåg , to tinfade, fire tallerkener, en skål, et bæger, et vinkrus "a f hvid och blaa steen", fem "smaa steen brichse og 2 hollandske smørbrich" og to studs glas og et spidsglas. Klenodierne i hus et har været "2 Sløf Kander, dend Eene med Nafn CCSB-KND 1693, dend anden med Nafn PNSB-ANDI 1707, vurderet til henholdsvis 1 rd l. 4 mk. og 2 rdl. Det er arvestykker, det første efter Sørens første kones forældre Christen Christensen Broeng og Karen Nielsdatter og det fortæller, at de blev gift i 1693. Kande nr. 2 stammer fra Maren Jegums mors andet bryllup, initialerne står for Peder Nielsen Borch og Anna Nielsdatter, der bliver gift den 8. maj 1707 - den dato kan findes i kirkebogen, i 1693 var bryllupper ikke medtaget.
I storstuen har der stået et langbord og fem kister - og desuden "dend bæste seng" med sit lune fyld: 2 olmerdugspuder med hørgarns __, 1 bl og hvid bloster overdyne, 1 dito underdyne, 1 di to lang hoved dyne, 1 hørgarns lagen og 1 blårgarns dito, 1 bl og hvid senge dyne, ialt vurderet til 8 rdl. Den anden seng i stuen er knapt så fint udstyret, her er sengetøj for 5 rdl . 2 mk.
Af den afdødes gangklæder nævnes "1 gl Sort Klædes Kiortel med brun underdrett samt brun Væst af Faarol (uld?) med 2 1/2 dusin methal Knap, 1 blaa brøstdug af Faarolsty med 6 Knap af Sløf , 1 par brune Vadmels boxer, 1 par Skoe med Messing spænder, 1 gl Cabus og 1 gl. Hat.
I gården er der to vogne, en plov og to harver - og en saddel og et bidsel, mon ikke det er det samme, der går igen i skift et efter sønnen Niels, 30 år senere?
Dyreholdet på gården har bestået af tre heste og en plag, fire " bucher" og to gamle geder, fire stude, en kvie, fem køer og to spædekalve. Endelig 21 gamle og unge får, en vædder og "1 hvid Soe Swiin".
Registreringen slutter med at bemærke, at "desuden befandtes noged Gamle Sengklæder paa børnenes Senge, som ej for noget kunde ansættes siden det ej fra demme Kand undværis."
Herudover er der "en Eng Loods baadspart" til 5 mk, hvoraf den ældste søn Christen selv har betalt halvparten. Enken begærer, a t den anden søn Niels, må beholde den anden part, "hvilket af Samtlig formynder blev bevilget".
Vurderingen af stervboets midler kommer samlet op på 147 rdl . 2 mk. 12 sk. Herfra trækkes først "Gaardens besætning af Bæster, Ploug og Wogenredskab og udgifter til reparartion af bygningerne. Desuden er der en smule gæld, 1 rdl. 3 mk. til Christen Andersen på Gedberg, og skyldig landgilde for to kvartaler, samt udgifter til skiftet Endelig viser det sig, at der er en aftægtskontrakt til Karen Nielsdatter, der giver hende ret til "dend bæste koe samt 2 Faar", omregnet 4 rdl. 8 mk. 8 sk. Karen Nielsdatter er enken efter forrige ejer, Christen Christensen Broeng, der først dør i 1749 og altså kommer til at nyde aftægt i næsten 3 0 år.
Slutningen på det hele bliver at der er 65 rdl. 2 mk. 12 sk. tilbage til deling mellem enken og børnene, hvilket sker som sædvanligt, enken får halvdelen, sønnerne en broderlod og døtrene en lille søsterlod, 3 rdl. 3 mk. 13 1/9 sk.

Kilde: Katrine Tobiasen (Jordebog for Hesselmed, ca 1760, Hesselmed Godsarkiv, LAV, G 459, 6)

Skifte:
Hesselmed skifteprotokol Side 144
27/1 1740
Afdød: Søren Bundesen i Broeng.
Enke: Maren Nielsdatter. LV: hendes broder Christen Nielsen af Borre.
Deres børn:
a. Christen Sørensen 17 år. FM: Hans Christensen af Broeng.
b. Niels Sørensen 14 år. FM: Jens Christensen af Jegum.
c. Bunder Sørensen 4 år. FM: . FM: Hans Nielsen af Schiødstrup.
d. Maren Sørensdatter 12 år. . FM: Hans Christensen af Broeng.
e. Kirsten Sørensdatter 7 år. FM: Hans Nielsen af Schiødstrup.
f. Anna Sørensdatter 10 uger. FM: Jens Christensen af Jegum.
Overværende: Børnenes oldefader Bunde Sørensen af Schiødstrup som formedels alderdom
ikke kan besværges med nogen formynderskab, skiøndt han ikke efter loven kunde sig undskylde

Død:
Kirkebog Aal Henning Jensen afskrift
1. jan. 1740 Søren Bondesen af Broeng.

Søren blev gift med Maren Nielsdatter Jegum den 25 jan. 1722 i Janderup Kirke. Maren (datter af Niels Bachensen og Anna Nielsdatter) blev født i 1703 i Jegumgård, Janderup Sogn; blev døbt den 11 okt. 1703; døde i 1783 i Broeng, Aal Sogn; blev begravet den 21 apr. 1783. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 8.58 (William Christensen)

Notater:

Notes for Maren Nielsdatter Jegum fra Leif Sepstrup:
Marens dåb kan findes i kirkebogen, men er næsten falmet helt væk. Af fadderne har jeg kun kunnet tyde "Min kone" (præstens) og Enevold i ..
Maren fører gården videre efter sin mands død. "Imidlertid hun ogsaa, som en Retskaffen Christen Moder Lover og herved sig bepligter at holde og opdrage sine børn, med Føde og Klæder samt __ og Lære, som hun for Gud og frigheden vil være ansvarlig uden Ringste afgang." Af børnene pregnes det, at "de og ved alder så tiltagelse vorder hende hørrig og Lydig som børn deris forældre pligtig og skyldig er." Hvis enken skulle finde på at gifte si g igen, "da forlanger formynderne børnenis tilfaldende arfvemidler, efter deris Sahl. Fader som for samtlig børn er 32 rdl. 4 m k. 6 sk.; eller i dets mangel fornilig forsichring derfor."
Enken finder ingen ny ægtefælle. Men efter tolv år er den ældst e datter Maren blevet gift med Mogens Christensen, og de to over tager fæstet, og Maren kommer på aftægt. De dør desværre allerede efter 3 år, og nu bliver det sønnen Niels og svigerdatteren Johanne Marie, der tager over. Aftægtskonen følger selvfølgelig med. Den gamle "Oldemor" overlever også dem, endda med hele 13 år.

Kilde: Katrine Tobiasen.

Fødsel:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
11. oct. 1703 døbes @Niels Bachensens (død 1706) datter af Jegum *Maren Nielsdatter (Gift med Søren Bundesen i Broeng, og død der 1783).
Faddere: Min kone, Enevolds kone Mette. (moderen @Anne Nielsdatter, død 1743, se FT87 nr. 96)

Død:
Kirkebog Aal 1776 FD - 1814 FD(Eneste.bog), AOL-10
1783 nr. 9, Fer: 2da Paschat blev Søren Bondesens Enke i Broëng begravet Gl 83 1/2 Aar

Notater:

Gift:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
3. post Epiphanes 25 jan. 1722 Copuleres Søren Bundesen og Maren Jegum. (Han døde 1740 i Broeng,
Ål sogn, se skifte. Han var søn af Bunde Sørensen i Schiødstrup. Maren Nielsdatter er datter af Niels
Bachensen og Anne Nielsdatter i Jegum, Janderup sogn og født der 1703. Hun døde i Broeng, Ål sogn
1783)
Kilde: https://www.kkermit.dk/jyske-reg-02.htm
Bevilger og tillader, at Søren Bundesen Broeng og Maren Nielsdatter af Jegum by udi Ål sogn
(Janderup) i Vester herred, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi andet og tredie
led beslægtet. Frederiksborg den 22 november 1721.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.113 (William Christensen)
• Alias: Bonde Sørensen

Notater:

Død:
Kirkebog Aal 1725 FD - 1776 FD(Eneste.bok), AOL-178
1743 nr. 2, Festo Circumcisionis Xsti Bonde Sørensen af Schiødstrup.

Bunde blev gift med Kirsten Christensdatter cirka 1691 i Aal Kirke. Kirsten blev født cirka 1670 i Skødstrup, Aal Sogn; døde efter 1701. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.114 (William Christensen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.115 (William Christensen)

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Det skulle være temmelig sikkert, at Niels er født på Bandsbjerg i Janderup, men ikke desto mindre indføres det i kirkebogen at han er “af Jegum”, da han bliver gift første gang. Måske betyder det dog bare, at han allerede ved trolovelsen har holdt sit indtog på gården.
Hans første kone er Karen Thomasdatter, som han bliver viet til den 3. marts 1693 i Janderup kirke. Omtrent på den tid bliver han formentlig fæster af den halve Jegumgård. Ægteparret bliver velsignet med et par piger, inden hun dør i september 1696. Året efter gifter Niels sig igen, denne gang med nabopigen hjemme fra Bandsbjerg, Anna Nielsdatter.
Han må have haft en bror boende på gården; i hvert fald kan man 1698 læse i kirkebogen: “Ferie Epiph:
(helligtrekongersdag) begraves Niels Bakensens Broder af Jegum ved nafn Mads Bakensen, i sin alders 26 aar”.13
Niels dør muligvis af pest eller af en anden “grasserende” sygdom, da flere andre fra sognet begraves de næstfølgende dage.

Kilde: Kathrine Tobiasen

Fødsel:
Lakune i kirkebogen fra februar 1670 til marts 1674.

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
22. marts 1706 begravet Niels Bachensen af Jegum.
(gift med Anne Nielsdatter der døde 1743. Han var søn af Bachen Jensen i Bandsberg og født der ca. 1673. Han var først gift 1693 med Karen Thomasdatter der døde 1696, se FT87 nr. 96)

Niels blev gift med Anna Nielsdatter den 17 okt. 1697 i Janderup Kirke. Anna (datter af Niels Madsen Rasch og Maren Nielsdatter) blev født i 1668 i Bandsbjerg, Janderup Sogn; døde i 1743 i Jegum, Janderup Sogn; blev begravet den 21 apr. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.116 (William Christensen)

Notater:

Note(Kopieret fra Hennenin Jensens side med slægtsdata)

Anna er født på Bandsbjerg som den ene af Mads Raschs fire (kendte) døtre. Hun bliver først gift med
enkemanden Niels Bacchensen og flytter ind som kone på Jegumgård. Fem børn bliver det til i de godt otte år, der går inden Niels dør.
Derefter har Anna ansvaret for den store gård gennem hele 10 år, inden hun finder sig en ny ægtefælle i Peder Nielssøn Borch. Med ham får hun i hvert fald to børn, det sidste i 1712, hvor hun er 44, så det er nok af naturlige årsager, at der ikke kommer flere. Peder dør efter 17 års ægteskab, og Anna må tilbringe næsten 20 år som enke.

Kilde: Kathrine Tobiasen

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
Dea Qvasimod. 21. april 1743 begravet Anne Nielsdatter af Jegum 75 aar.
(der var gift 1. med Niels Bachensen der døde 1706 i Jægum.
Gift 2. med Peder Nielsen Borch. Se FT87 nr. 96.
Hun var datter af Niels Madsen Rasch og Anne Nielsdatter i Bandsberg)

Notater:

Gift:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
Dom it supra. 17. october 1697 copulerede jeg i Janderup kirke Niels Bachensen og Anne Nielsdatter af
Jegum.
(Han døde 1706, hun var datter af Niels Madsen Rasch i Bandsberg og døde i Jegum 1743, se FT87 nr. 96)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.225 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.961 (William Christensen)
• Alias: Søffren Bundessøn
• Fæste: 1622, Fæste på halvgård i Skødstrup
• Fæste: 1662/1664, Fæste på den halve Gedbjerggård

Notater:

*** Lensregnskaber 1559-1660

Ekstraskattemandtaller Riberhus og Møgeltønder 1634-1638

Start 1637 AOL-510
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20167158#297038,60876153

Aal Sogn: AOL-528
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20167158#297038,60876172

Skiødstrup AOL-529
Niels Wiladzen
Søffren Boedzen


Note(Henning Jensen)

Søfren Bundessøn (Boedssøn) ??, f. ca 1590-1600 i Skødstrup, Aal sogn.
Var 1664 fæster af den halve "Gieldbierggaard" i Aal sogn. Han nævnes ikke i matriklen 1681, hvilket må tydes derhen, at han da er død.

I tingbøgerne (Vester Horne Herreds Tingbøger) kaldes han Søffren Boedssøn. Med alle forbehold taget i betragtning må man antage, at han har forbindelse med den i Skødstrup i 1640'erne kendte slægt BOEDSSØN, og i så fald er hans far Boed Søffrenssøn.

Han ses i Kronens Jordebog "Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag 239 (Z.1-9), hvor han 1622-23 fæster en halvgård i Skødstrup, som " hans Fader Fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr".

Andre kilder :
"Matricull och Jordebogh offuer Wester Herritt sambt Kierregaardt Birch 1664" (Z.5-8) pag. 314a. -
"Slægten Aall" v. Haagen Krogh Steffens,1908 i Kristiania. -
"Kieregaard Birchs Tingbøger ". -
"Hesselmed Jorde- og Fæstevæsen" i Blåvandshuk lokalhist. Arkiv i Oksbøl.

Fæste:
Han ses i Kronens Jordebog "Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag 239 (Z.1-9), hvor han 1622-23 fæster en halvgård i Skødstrup, som " hans Fader Fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr".

Fæste:
Var 1664 fæster af den halve "Gieldbierggaard" i Aal sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.229 (William Christensen)
• Beskæftigelse: Rytterbonde på Bandsberg

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)

Backen Jensen.
Han var rytterbonde i Bandsbierg 1686. I 1719 blev gården solgt til Lydumgaard.
Backen døde der 1731 uden alder. Begravet i Janderup. Sønnen Jens overtog 1707 fæstet af halvgården.
Kilder: "Janderup og Billum Sogne" bd. III + "Syn på ryttergods 1686 + Janderup KB + Matriklen 1688.

I år1678/79 overtager Bachen den ene halvgård på Bandsbjerg. Den tidligere fæster var Simon Madsen, der har været rytter og er faldet ved Vismar (blev for Vismar, som det hedder i kasseregnskabet for 1. jyske nationale regiment). Enken sidder forarmet tilbage på gården, og jeg formoder at Bachen også må overtage hende; senere i skattelisterne optræder der en datter, Elle Simensdatter, og en søn, Peder Simensen, som boende hjemme på gården. Det må være konens barn af første ægteskab. På det tidspunkt Bachen starter sit virke, er gården "så godt som øde". Og der fortsætter med at være problemer. 4. marts 1691 hedder det: "Bachen Jensen i Bandsbjerg andrager at være kommet i armod, at han tid efter anden har mistet heste og kreaturer og haft stor misvækst, beder om hjælp til 1 plovbæst og en ko og 1 td. sædekorn. Bevilges 1 hest og 1 ko."

Han er rytterbonde sammen med Niels Madsen. Ved synet i 1686 får gården, der har et hartkorn på tdr. 8-2-0-0 følgende vurdering :
Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede. Avl befundet : 10 trv. rug, 8 trv. byg, 10 læs hø. Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 1 ungnød, 3 får, 1 svin. Bygninger 39 fag. Mangler 6 bjælker , 12 spær, 10 stolper. 1685 bekommet lånekorn, som i år ej kan betales 1 1/2 td. rug, 10 skp. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden ikun af slet tilstand.

Også dengang måtte man lide under skatter, bl.a. kopskatten som betales af alle medlemmer af husstande over 15 år, husbonden undtagen. Derfor kan man i skattelister læse, hvor mange voksne børn eller tjenestefolk, man har haft på ryttergårdene. Omkring 1699 noteres det at Bachen har sin søn Simon boende "som af ungdommen op, har været svag og skrøbelig." Det er sådanne tilfælde , der fra præsten Hans Sørensen Vinter (der fører kasseregnskabet) til at skrive følgende klage:

"Anlangende fornævnte udi Janderup og Billum sogne, så har jeg og ikke vidst eller forstået, at de udi mandtallet burde opføres til karleskattes betaling som ikke tjente for karls løn. Der foruden har her i sognene været sådan idelig (afvikling?) fra og til sognet med tjenestefolkene, indtil forordningens publication om pass og skudsmål, at man ikke lettelig kunnet have nogen visse underretning om tjenestenes beskaffenhed, videre end efter sognefolkenes relation, som de tjente. Lever i det øvrige De høje og velb. herrers ydmyg ærbødigste tjener Janderup den 16. august 1703, Hans Sørensen Vinter." Nævnte Simon begraves i øvrigt den 1. januar 1705.
23. maj 1707 oplader Bachen, "formedelst han er en aldrende og brusten mand" gården til sønnen Jens. Der var da en besætning på 4 heste, 3 køer 1 kvie, 2 stude, 1 kalv og 10 får.

Kilde: Katrine Tobiasen

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
Onsdag 24. jan. 1731 begr. Bachen Jensen Bandsbjerg 92 år.
(gift med Maren Pedersdatter 1678. Se FT87 nr. 47. Han havde været gift tidligere omkring 1672, og ud fra opkald hed hun måske Karen Madsdatter?. Hun var måske den Karine Madsdatter der var datter af Mads
Nielsen på den anden gårdpart i Bandsberg og født der 1655?. Se FT87 nr. 46)

Bachen blev gift med Karen Madsdatter Rasch cirka 1671 i Janderup Kirke. Karen (datter af Mads Nielsen Rasch og Dorothe Simensdatter) blev født i 1655 i Bandsbjerg, Janderup Sogn; blev døbt den 24 maj 1655; døde i 1677 i Bandsbjerg, Janderup Sogn; blev begravet i jan. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.230 (William Christensen)

Notater:

Fødsel:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
24. maj 1655 døbes @Mads Nielsens (FT87 nr. 46) datter i Bandbjerg *Karine Madsdatter.
(Karen Madsdatter som måske var gift med Bachen Jensen? Hvis det er rigtigt døde hun inden 1678 hvor Bachen Jensen blev gift med Maren Pedersdatter)

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
Januar 1677 begravet Maren Bachens af Tarp.

Notater:

Gift:
Lakune i kirkebogen fra februar 1670 til marts 1674.
Sønnen Mads Bachensen er født ca. 1672. Dermed er de blevet viet ca. 1671.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.231 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 10.235 (William Christensen)
• Beskæftigelse: Rytterbonde i Brandsbjerg, Janderup

Notater:

Notes for Niels Madsen Rasch fra Leif Sepstrup:
Niels nævnes i 1664, 1681, 1686 og 1688, som fæster på den ene halvgård af ryttergården Bandsbjerg. Den anden halvgård fæstes af Backen Jensen. I matriklen 1664 hedder det om Bandsbjerg: Udlagt til rytteri under ritmester Devitz kompagni, fæstere er Dorte salig Matz Nielsens og Niels Matzen, hartkorn 11 tdr. 4 skpr. , betaler 2 rte rug, 2 rte byg, 1/2 tønde smør. I matriklen 1681 kan man læse at ryttergodset er udlagt fra Riber Domkapitel, og nu nævnes også Bachen Jensen so
m fæster.
I 1686 er der syn på ryttergårdene. Om Bandsbjerg hedder det: Tilsammen hartkorn 11-4-0-0 (7-0-0-0). Niels Madsen: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede . Avl befundet: 16 trv. rug " 2 1/2 skp. , 10 trv. byg " 3 skp. , 10 læs hø. Har 2 bæster, 3 køer, 1 kalv, 5 får, 2 bistokke. Bygninger: stuehus 9 fag, ladehus 7 fag, hølade 7 fag, stald og fæhus 8 fag. Mangler 4 bjælker, 8 spær. 1685 bekommet lånekorn, som i år, formedelst kornets ringhed, ej kan betales 10 skp. rug , 1 td. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden nogenledes.. Bandsbjerg er en ryttergård, dvs. fæsteren skal til at forsørge en rytter og hans hest. I de hårde tider i slutningen af 1600- tallet, hvor der er megen armod og misvækst, og man knapt nok er kommet sig oven på svenskekrigene, kan det være en stor belastning. Der har nok været mange bryderier, om hvor meget rytterne med rimelighed kunne kræve, og der er ligefrem lavet en forordning for, hvordan man kunne måle sig frem til den rigtige størrelse på et læs hø!
Trods de dårlige tider kræver hæren, hvad den har ret til, og den har midler til at straffe, hvis bønderne ikke efterkommer kravene. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentsskriverens regnskab: "Opsat en pæl i Hillerslev, Janderup sogn, til at straffe ulydige rytterbønder ved." Den kostede med træ, jernlænker og at opsætte 1 rdl. 1 mark. 1683 er datteren Karen, der senere bliver gift med Christen Christensen Broeng, noteret som hjemmeboende, fra '84 og frem er det mest Anna, som hjælper til, og til sidst, i '96 -97 bor både Anna, som i '97 flytter til Jegumgård med sin mand, nabosønnen Niels Bachensen, og Dorethe på gården.
3 august 1698 oplader Niels "formedelst svagheds skyld godvillig " sin halve part af Bandsbjerggård til datteren Dorethe og hendes mand Christen Eskesen.

Kilde: Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, s. 18.
Syn på ryttergods 1686. Ved Holger Hertzum-Larsen. Lemvig, 1985. s. 104.

Niels blev gift med Maren Nielsdatter i okt. 1662 i Janderup Kirke. Maren døde efter 1700 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.232 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 10.236 (William Christensen)

Notater:

Gift:
Kirkebog Janderup 1637 FKVD - 1767 FKVD(Eneste.bog), AOL-71
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
October 1662 indviet Niels Madsen og Anne Nielsdatter i det hellige ægteskab.
(Niels Madsen Rasch af Bandsberg? FT87 nr. 46?. Hvis det er rigtig døde Anne Nielsdatter hvorefter
Niels Madsen giftede sig med Maren Nielsdatter)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.449 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1921 (William Christensen)
• Alias: Bonde Sørensen
• Fæste: 1582, Fæste på halvgård i Skødstrup

Notater:

Note(Fra Henning Jensens database)

Bonde Sørensen, søn af Søffren Nielsen og Ukendt, døde omkring 1630 (snarere 1622).

Hans barn:
Søfren Bundessøn (født i Broeng - døde før 1681 i Gedberg)

Søffren Boedssøn
Han ses i Vester Horne Herreds Tingbøger, samt i 1622 i Kronens Jordebog, hvor han fæster en halvgård i "Sckiødstrup",
som "hans Fader fradøde gaf Pendinge 10 Rdlr." - Altså hans far er død tidligere, og han maatte betale 10 Rdl. -
Kilder:
"Jordebogehn paa Riberhus 1608" pag. 239 (Z.1-9),
"Matricull och Jordebogh offuer Wester Herritt sambt Kierregaardt Birch 1664" (Z.5-8) page 314a.
"Slægten Aall" ved Haagen Krogh Steffens, trykt 1908 i Kristiania. Kieregaard Birchs Tingbøger.
"Hesselmed Jorde- og Fæstevæsen" i Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv i Oxbøl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.459 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.461 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.469 (William Christensen)
• Skifte: 9 sep. 1664, Bandsbjerg, Janderup Sogn

Notater:

Notes for Mads Nielsen Rasch fra Leif Sepstrup:
Vi ved ikke hvornår Mads er født, men han er død før 1661, hvor hans kone nævnes som "Dorothe Sal. Madz Bandsverig's".
Mads er fæster på Bandsbjerg, der hører under Ribe Domkapitel . I 1669 er gårdens skyld og landgilde 2 ørte rug (10 skæpper , 1 skæppe=17.39 liter), 2 ørte byg (12 skæpper) og 1/2 tønde smør. Fra i hvert fald 1664 er den udlagt til ryttergods.
I 1635 udspiller der sig en kriminalsag i Janderup. Den er for Vester Horne herredsting den 1. august, og her vidner to mænd om at "de den 3. juli nu sidst forleden fandt Dynis Nielsen, som var til huse i Bandsbjerg, i Janderup , og så tog Jens Nielsen i Janderup og Niels Madsen ibid. før nævnte Dynis Nielsen af vandet , og lagde ham på brinken." Den døde så ikke godt ud. Manden på Bandsbjerg, Niels Rasch, Mads' far, kalder en mindre flok mænd sammen, og de kan bevidne, at han var "blå og blodig i hans ansigt, og somme steder var huden af hans krop, så at han var i ynkelig medfart." Niels Rasch og hans kone Bodil, som Dynis åbenbart har tjent hos, kan også fortælle, at de ikke har set ham i deres gård "siden den næste lørdag næst tilforn, førend han blev død fundet". Mens Ib Mathisen kan bevidne, "at forne Dynis Nielsen var i hans hus den næste søndag tilforn, førend han blev død fundet."
Sagen genoptages lørdagen efter, den 8. august. I mellemtiden er der faldet mistanke på Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Søensen, tjenende i Janderup prætegrd. Det fremgå ikke hvorfor netop de skulle væe drabsmænd, og sognets folk er heller ikke enige: "Bøge Gregersen i Janderup, Søren Jensen, Niels Lassen, Jep Lassen, Niels Jensen , Christen Bertelsen, Christen Simensen, Hans Frandsen, Peder Jessen, Mads Hansen, Jørgen Pedersen, Boed Bennedsen, Niels Madsen , Mads Skræder, Ib Mathisen, Olle Bennedsen, Hans Nielsen ibid. , Sren Olesen i Strudvad, Tomis Hansen ibid., Peder Rasch i Sdr . Hebo, Christen Pedersen ibid., Niels Hansen i Nr. Hebo, Mads P edersen, Peder Hansen ibid., Jens Mickelsen i Hillerslev, Niel s Pedersen, Jens Lauridsen, Mads Madsen, Eske Christensen, Søren Hansen, Poul Skræder, Mads Jensen ibid., Niels Møller i Grydvad mølle, Niels Knudsen i Kærup, Hans Jepsen, Niels Hansen, Gde Hansen, Peder Jespersen, Jens Mickelsen ibid., Hans Rasch i Vige, Hans Lambertsen ibid., Søren Christensen i Janderup og Troels Bertelsen ibid. (alle mænd må være af huse!) de vidnede hver med oprakte fingre og helligåndsed, at Mads Nielsen i Bandsbjerg og Peder Knudsen i Hebo og Matis Sørensen i Janderup præstegård, at nogen af dem skulle være årsag i salig Dynis Nielsens død ; men noget løs rygte og kællingesnak har de hørt sige; først at den ene skulle være årsag i hans død, og den anden, og siden den tredie, men ikke de har hørt det sige af nogen, så at skulle være udi sandhed, at nogen af forne 3 personer skulle have været skyldig der udi."
Hvordan afgøres en sådan sag, uden vor tids tekniske hjælpemidler ? Det kan man også læse i tingbogen for samme dag:
"Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Sørensen i Janderup præstegård de stod i dag for tingdom og begærede , at salig Dynis Nielsen måtte komme op af jorden, da ville de gerne lægge hånd på ham på deres uskyldighed; om Gud da ville gøre tegn om de var skyldig i hans død, og når det måtte ske.
Dertil svarede Las Christensen i Blaksmark på sin husbonds vegne : At have ladet advare sognefolk i Janderup sogn, at de i morgen når prædiken og gudstjeneste er med til Janderup kirke, de da ville møde der og lægge hånd på bemeldte salig Dynis Nielsen s lig, at bemeldte Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen også da ville møde der, og samme deres begæring i den sag efterkomme.
Stod Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen med Las Christensen til vedermålsting. Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen og Las Christensen tog vidne."
Som sagt så gjort. Den 15. august bogføres følgende:
"Mickel Jensen i Billum, Hans Madsen, Laurits Jepsen, ?? Pedersen, Niels Rasch og Jep Hansen i Billumgård de vidnede hver med op rakte fingre og ed, at de søndag nu sidst forleden var til syn på Janderup kirkegård den tid prædiken og gudstjeneste var endt , da så de salig Dynis Nielsens lig var optaget af graven på Janderup kirkegård. Så fremgik Mads Nielsen i Bandsbjerg, Peder Knudsen i Hebo, Matis Sørensen tjenende i Janderup præstegård, og lagde hænderne på forne salig Dynis Nielsens lig, efter deres egen begæring, såvel som menige sognemænd og ungkarle, som da tilstede var, og bad de alle, at Gud i Himlen ville give nogen tegn, om der var nogen af dem som var årsag i Salig Dynis Nielsens død, eftersom der var sket i Janderup kirke og Billum kirke derom tilforn. Da samme tid skete der ingen tegn enten på salig Dynis Nielsen eller nogen anden udi nogen møde.
Peder Rasch tog vidne, Las tog genpart."
Videre hedder det:
"Niels Jensen i Janderup, Christen Bertelsen ibid., Niels Rasch i Bandsbjerg, Oluf Bennedsen i Janderup, Christen Johansen ibi d., Søren Olesen i Strudvad, Mads Madsen i Hillerslev og Jacob Hansen i Janderup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de den 5. juli sidst forleden, da så de salig Dynis Nielsen af Bandsbjergs lig, da syntes de, at det blodighed forne salig Dynis Nielsen havde i hans ansigt, det rendte med blod og vand af hans næse og mund, ogs det hud som var af hans krop, det syntes de var slidt af hans klæder i vandet, og ikke de syntes han havde nogen hug, sting, slag eller skade på hans krop eller ansigt, at mennesker skulle have gjort ham."
Sagen kommer for landstinget i Viborg den 26 august 1635. Den ender med at sandemændene "udlagde Dynis Nielsen af våde og vanlykke udi en at være druknet og omkommet, og det ham til bane og liv lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret ."
Mads' gård har været stor, han har måske været enefæster på Bandsbjerg. Besætningen, som den fremgår af skiftet fra 20. marts 1665, er ganske imponerende: 1 rødblisset gilding, 16 dlr., 1 brun unghoppe, 24 dlr., 1 gl. rød hoppe, 8 dlr., 1 lille brun plag , 7 dlr., 1 brun hesteføl, 6 dlr., 1 gl. sorthoved ko, 8 dlr. , 1 sorthoved ko, 9 dlr., nok 1 lille sorthoved ko, 8 1/2 dlr. , 1 gråhoved ko med kalv, 9 dlr., 1 rd stud, 10 dlr., 1 lille sort stud, 6 dlr., 1 lille blakhjelmet studekalv, 5 dlr., 1 sorth oved ko, 6 dlr., 1 gråstjernet ko, 5 dlr., 1 lille sorthoved k o 4 1/2 dlr., 1 lille sorthoved ko 4 dlr., 4 får og 1 ronvædder , 5 dlr., 3 lam 7 1/2 mk., 1 grå galtsvin, 2 dlr.1 mk., 1 hvid kalv, 2 dlr., 2 grise den ene 3 mk., den anden 3 1/2 mk. Der er to vogne og plov, og de sædvanlige mindre redskaber. Bryggerudstyret har været i orden med bl.a. en kobberkedel, vurderet til 3 d lr. Møblementet i storstuen har bestået i et bord og en bænk, et skab og et par kister, og i køkkenet har der været flere kopper og fade i tin . Efter at boet er gjort op og gælden og tienden fratrukket er der 203 dlr. 3 mk. 8 sk til deling mellem de fem brn, og det er slet ikke ringe. Simon og Niels den ældre, der har overtaget fæstet af gården, må love, at hans søskende Jens , Niels den yngre, Anne og Karen skal "have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig berlanger, som er i hendes 10. år, da har Simon Madsen hendes gods, efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gl. med årlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt kan være.
Simon døde siden under krigen i Wismar. Det har formentlig været under besættelsen af byen i svensk Forpommern, i december 1673 .

Kilde: 35. Jydske domme og dokumenter 1440-1700. Ved Holger Hertzum-Larsen. Hertzums forlag, 1999. s. 270.
Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, bilag s. 88- 89-90

Skifte:
Vester Horne herreds tingbog, nu i Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, arkivsignatur B82B-23 side 93b til 96a.

Registrering af boet efter ane nr. 84 Mads Nielsen i Bandsbjerg. Afskrift udarbejdet af Holger Hertzum-Larsen i bogen "NIELS PEDERSEN og INGEBORG CHRISTENSDATTER i Janderup". Side 89 i bilag.

20.marts 1665.
For tingdom stod Simon Madsen i Bandsbjerg og i retten fremlagde en skriftlig og underskrevet registrering, og lyder som følger:
Anno 1664 den 9.september var efterskrevne dannemænd nemlig Jørgen Pedersen i Janderup, Bennet Hansen borger i Varde, Mathis Nielsen ibid., og Søren Bandsbjerg i Hillerslev, i Bandsbjerg og der registreret og vurderet salig Mads Nielsen i Bandsbjerg hans efterladte "goed" og gods udi herredsfogden, skriveren og medarvingers overværelse, og blev sat som efterfølger:
...
Hvad skyld og landgilde sig belanger, som resteres kunne være , eller blive fordret, skal alle børn Simon Madsen, Jens Madsen, Niels Madsen den yngre, Anne og Karen Madsdøtre enhver deraf at svare til "proquato". Nok skal jeg ? ? måder holde fornævnte børn og arvinger aldeles kvit og fri for alt hvad
anden gæld, som kan fordres og kræves, som ret er, såvel og for hvad som er udsat. Hige måde lover jeg Simon Madsen, at Jens Madsen (Niels tilføjet i margenen) skal have et fri herbergsrum her i fornævnte halvgård, som de kan have deres tilflugt og husværelse udi, som jeg skal holde dem ved magt med
træ, tag og ler. Item Anne og Karen Madsdøtre skal ilige måde og have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig belanger, som er i hendes 10.år, da har Simon Madsen hendes gods,
efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare, som hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gi. med ærlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende til ære og lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt
kan være. Og imidlertid skal hendes penge stå renteløs, og dersom hun ikke lyster at blive hos ham til hun er 15 år, da skal han give rente af hendes penge, og alt holde hende skadesløs. Nok tog Niels Madsen Anne Madsdatters "goed" til sig, efter lodseddel, og derfor at værge og svare hende til, som
forsvarligt og ret bør. Ilige måde lovede og at have indseende med lille Niels Madsen sin "goed" og ham derudi behjælpelig være, som han vil forsvare; dog ham selv brev at tage på sine penge, og rente deraf selv at annamme.

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
August 1655 begraves ærlige og hæderlige mand Mads Rask, delfoged i Vester Herred paa det 45 år. 70 år
gammel.

Mads blev gift med Dorothe Simensdatter før 1630 i Janderup Kirke. Dorothe (datter af Simen Hansen og Ane Simenskone) blev født cirka 1610 i Jegum, Janderup Sogn; døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.460 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.462 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.470 (William Christensen)

Notater:

Note(kopieret fra Henning Jensens database)
Dorothe Simensdatter (måske født i Jegum gaard, Janderup - døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup)
Om hun er datter af Simen Hansen i Jægum er usikker, men hun er under alle omstændigheder slægtning til ham.