Kong Erik 1. Ejegod af Danmark

Notater:

Date of residence: 1085
Place of residence: Konge af Danmark
Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed


mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som


vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at


styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere


heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på


Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Konge af Danmark 1095-1103

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Thrugotsdatter. Bodil (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Harald Eriksen Kesja af Danmark blev født i 1080; døde i 1135.

Notater:

Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at


hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,


og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen


omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald


til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland


og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de


lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.


Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.


Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver


rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt


fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan


meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven


Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel


periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de


eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som


piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det


nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Kong blev gift med Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Jarl i England
Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England. Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne
og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø),
og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf,
ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige
Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke) Ulf nævnes først som
jarl i England. i 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store
gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024,
hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde. I
slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og
Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik
bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe. Knud
overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom
op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens
kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og
selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne
udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Jarl blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2nd

Notater:

Place of residence: Jarl i England

Notater:

Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark
Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han


anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.


Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at


have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002


tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis


organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt


med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i


England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i


stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav


Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af


Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Toke Palnatoke Palnesens plejeson

Konge af England 1013 - 1014

Kong blev gift med Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Gøtaland
Om hun var gift med Svend I vides ikke rigtigt. Hun er en mystisk
person i historien, som sagaskriverne har broderet meget på. Det
påstås at Sigrid skal være enke efter Erik Sejrsæl. Hun indebrændte i

995 sine to tilbedere Harald Grænske og Vsevolod af Kiew. Tilnavnet
'Storråde' kan oversættes til hovmodig, magtfuld eller snarere
magtliderlig. I 994 indebrændte hun Harald Grenske, som var opvokset
hos hendes far, fordi han vovede at fri til hende - enke efter den
svenske konge. (Haralds søn blev senere norsk konge: Olav den
Hellige).
(Kilde: Eke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 36)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Place of residence: Høvding på Jomsborg
søn af Olof Bjørnsson (død 950) Konge i Sverige.

Styrbjørn blev gift med Thyra Haraldsdatter. Thyra (datter af Kong Harald 1. Blåtand af Danmark og Gunhild Olavsdatter) blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Dronning i Polen

Notater:

Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
(980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.

Kong blev gift med Gunhild Olavsdatter. Gunhild døde cirka 965. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Vikingehøvding i Sverige
Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i
landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå
långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået
25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun
(Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5
tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en


svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten
(sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland.
(Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997