Mette Sørensdatter

Notater:

Fødsel:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
27. april 1654 døbes @Søren Bandsbjergs datter af Hyllerslev. (navn ikke angivet, men det er sikket
Mette Sørensdatter som dør 1656)

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
October 1656 Jordes Søren Bandsbjergs datter af Hillerslev, Mette Sørensdatter. (født 1654?)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.917 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.921 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.937 (William Christensen)
• Alias: Niels Madsen Rask

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase)

Niels Madzsen Rasch (den ældre) (søn af Mads Rasch den ældre og Anne ?) Født ca 1557 og død 25 Feb 1658 i Brandsbjerg, Janderup over 100 år gl.
Begravet 28/2 1658
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=15&sort=s&ret=14&vis=2&nr=364355

Han blev gift med Maren Bertelsdatter, datter af Bertel Christensen og Dorrett Bertels.

Nævnes i 1588 som fæster i "Bandsberig" i Janderup i et mageskifte fra Frederick Munk til Oxvang af 26.11.1588 til "Prlater, Canicher oc Menige i Capitel udi Riber Dommkirche". Gården var altså "Kapitelsgods", men blev dog senere udlagt som ryttergård. Det fremgår af samme dokument, at Niels Rask årligt i landgilde betaler 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg og et svin.

1613 må Niels for V. Horne ting, fordi han har truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd. Det var sket ved herredstinget, hvor de var blevet uenige. Vidner havde hørt Niels sige at spyddet "den skulle smage". Mens han selv "beretter med oprakte fingre, at han ikke truede eller undsagde Eske Christensen, hverken med ond hu eller ond hånd."
Samme år er Niels Rasch vidne i en sag om trolddom. Kirsten Poulsdatter er mistænkt, og Niels kan fortælle, at han har været i skænderi med hende om et medlem af hendes slægt, der skulle være blevet forlokket af hans kones bror, og "siden havde han mistet meget af hans fæmon". Flere andre kan også huske beretninger om hendes misgerninger, og helt galt bliver det nok, da Ane Niels kone (gift med en anden beboer på Bandsbjerg?) kan aflægge følgende vidneudsagn den 20. november:
"Ane Nielskone i Bandsbjerg vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at hun imod jul nu en to år, da kom Kirsten Poulsdatter ind til deres og spurgte, om Ane Nielskone levede endnu den gamle djævel.
Da svarede Ane Nielskone og sagde: Ja, hvi skulle hun ikke leve ; og da sad Maren Nielskone på køllen og rørte noget malt.Der hu n kom ned af køllen, da sagde hun til Kirsten Poulsdatter: Du "tørste" ikke kalde mig en gammel djævel, du est selv en gammel troldkone, du får skam, gjorde jeg din ret jeg fulgte dig ud af døren med en tyr.
Da svarede Kirsten Poulsdatter og sagde til Maren Nielskone: Der for skal du få en djævels færd.
Og lidet derefter, mellem jul og kyndelmisse, gik Maren Nielskone ud en søndag aften, sund og karsk, efter noget trøv til hendes ild, og da faldt nogle tørv på hende og slog hende, så hun levede ikke længere, end de bar hende derfra og i hendes eget hus."

Den omtalte Maren Nielskone er Niels Rasch' kone, der altså tidligt dør fra en stor børneflok. Niels gifter sig derefter med Bodil, som vi kun kender som Nielskone. Det er dog ikke uden problemer at gifte sig igen. En svigersøn, Niels Nielsen Giedberg borg er i Varde stævner den 26. januar 1622 Niels Rasch for 20 dlr. , som er hans kone, Anne Nielsdatters mødrene arv. Han finder det rimeligt at arven bliver udbetalt, mens Rasch hævder, at han som fader og rette værge har ret til at beholde disse penge. Tinget er ikke enig med ham; han bliver dømt til at udbetale dem.

Mads er i den tids "menighedsråd". I 1626 skal sognet have ny præst, og Mads og tre andre (bl.a. hans svigerfar) er med til at kalde ham. Deres segl ses på kaldsbrevet, og som den eneste har Mads også forsynet det med sin egenhændige underskrift.

1600-rene er urolige, præget af krige med især svenskerne. I januar 1644 trænger general Lennart Torstensson fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten op i Jylland og besætter i løbet af kort tid hele landsdelen. Mens han venter på at den svenske flåde skal nå frem og hjælpe ham videre til øerne, huserer tropperne i Jylland. To svenske ryttere, som ligger i Varde, møder op hos Niels Rasch, som man kan læse i V. Horne herreds tingbog den 19. september 1646:

"Thomis Hansen i Strudvad og Peder Rasch i Hieboe vidnede med oprakte fingre og ed, at de nærvrende hos var ved en 14 dages tid for Sct.Hansdag midsommer 1644 og da så, at der kom to af svenskens ryttere, som lå i Varde, op til Bandsbjerg, og da med vold og magt tog en sort gilding hos Niels Rasch i forne Bandsbjerg , imod hans vilje og minde; og gav ham da ingen betaling for den . Og samme tid drog forne ryttere fra Bandsbjerg med alle de heste og hopper de havde med sig, såvel som forne sorte gilding, som de tog fra forne Niels Rasch.
Ydermere vidnede forne Thomis Hansen og Peder Rasch, at de den næste fredag for Vor Fruedag sidst forleden da så de, at forne sorte gilding kom selv ene drivende hjem i forne Niels Rasches gård. Hjemlede Christen Nielsen i Bandsbjerg og Christen Christensen tjenende i Strudvad med oprakte fingre og ed, at de i dag 8 dage gav Oluf Nielsen borger udi Varde og Tomis Jensen der sammesteds, varsel for Jens Nielsen Borgmesters dør, for dette vidne forne Niels Rasch i dag her til forne ting agtede at tage beskrevet.
Mads Nielsen på sin faders vegne tog vidne."
Ugen efter bliver det afklaret at hesten blev brugt til ægt (fæstebøndernes pligtkørsel med hest og vogn):
"Jacob Hansen i Janderup vidnede med oprakte fingre og ed, at den tid han var heden med svenskens folk år 1644 i den lange ægt , da blev der en hest taget fra Niels Rasch i Bandsbjerg, og en fra Mads Pedersen i Nørhebo, som heden var i forne ægt for en vogn for deres fælles lægdsgårde, og da samme tid havde Mads Pedersen i Nørhebo en hest heden i forne ægt for samme vogn.
Udi lige måde vidnede Jørgen Christensen i Nørhebo, at det var ham vitterligt udi sandhed, at forne Mads Pedersens hest var heden i forne ægt for forne vogn for deres fælles lægdsgårde; og da den kom hjem igen var den fordærvet, og døde en otte dages ti d derefter."

Niels' kone nr. 2, Bodil (eller Bould, som det hedder på egnen) , dør i august 1654, og så skal der skiftes. "Først kvæg og køret er udi gården: En lille grå gilding for 19 sdl., en lille grå plag for 11 sdl., en sort gl. anget hoppe 11 sdl., en gl. brun hoppe for 9 sdl., en gråsort ko for 10 dlr., nok en gråsort for 9 d lr., en sorthoved ko for 6 dlr., en gl. rød ko 5 sdl., en sortstjernet stud for 12 1/2 dlr., en sortkoldet stud 11 1/2 dlr., en gråkoldet kvie 3 1/2 dlr., en kviekalv for 2 dlr. 1 mk., en galtsvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., en sosvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., otte gl. får stk. sat for 2 1/2 mk. er 5 dlr., 2 lam for 3 mk., 5 g s 14 sk. er 1dlr. 6 sk. Vognredskab: En vogn med sin tilbehøring, leier, hammel, kabel, puder og tømme for 4 dlr., nok en vogn med hauffer, hammel, puder, kabel og tømme og sin behøring for 2 dlr., en bagplov med jernhjul, stel, drette og al sin behring og en harve 3 dlr., fire møjfjæl 2 mk., et par plovhammel 1 2 sk.", osv. I salshuset finder man de uundværlige redskaber: kærne, øltønder, spande, brændevinskedel (beskrives som ubrugelig og bråden) og en gruekedel. Desuden fade, krus og tallerkener . Møbler har det været sparsomt med; der opregnes et par borde og tre stole, foruden senge. I laden er der avlen, rug, byg, hvede og i pæne mængder. Ialt vurderes boet til 281 dlr. 2 mk . 8 sk., men herfra skal trækkes en del gæld - det ser bl.a. ud til at børnene fra første ægteskab ikke i alle tilflæde har få et udbetalt deres mødrene arv. En tjenestedreng har hele 6 dlr . af sin løn til gode, og til begravelsen er udlagt sølle 2 mk . Rytteren på gården skal have løn (1 mk.) og "kong. majsts. skat" udgør 7 mk. 2 sk. Når alt er gjort op, er der 96 sdl. 10 sk . tilbage til deling mellen Niels og hans børn af andet ægteskab , heraf får far halvdelen, og resten deles mellem børnene, så sønnen Christen får 32 sdl. 3 sk. og datteren Anne må tage til takke med 16 sdl. 2 sk. Dog får hun uden for skifte bevilget sin mors klæder og kiste, mens "derimod skal Niels Rasch selv beholde hans "liffschorne" klæder, hans seng og en ark uden skifte"

Kilde: Katrine Tobiasen

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
28. februar 1658 Jordes Niels Rask gammel over hundrede år. (Niels Madsen Rasch)

Niels blev gift med Maren Bertelsdatter cirka 1585 i Janderup Kirke. Maren (datter af Bertel Christensen og Dorett Bertels) blev født cirka 1563 i Janderup Sogn; døde i dec. 1613 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.918 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.922 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.938 (William Christensen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.1833 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1841 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1873 (William Christensen)
• Fæste: før 1541, Fæstebrev på krongård i Hillerslev

Notater:

Note(Henning Jensens slægtsbase)

Født Ca. 1510 Død Ca. 1593 Hyllerslev, Janderup sogn, Vester Horne herred, Ribe amt

Han var selvejer og embedsmand. Han nævnes i gården Hyllerslev så sent som 1562. I en sag i "Varde Raadsstuearkiv", der nu ligger i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.
Dokumentet er dateret 8/5 1529 og er angående en trætte imellem borgmester Christijan Nielsen og Hyllerslev Grander. den 23/7 1541 ses han som tingvidne, der nu ligger i Nørreholms Godsarkiv. Det næste bevarede dokument stammer fra 1554, og ligger i Janderup Præstearkiv, under dette dokument ses hans laksegl.
Kilde: Gert Ravn Nørgaard.

Madz var i 1545 med til at udstede et tingsvidne og sætte markskel, han boede da i Hyllerslev.
Han beboede i 1562 en gård under kronen i Hillerslev, hvoraf han iflg Riberhus lensregnskaber skal give gæsteri for 8 heste samt betale 1 fjd. smør, 1 svin og til helmis og volmis 10 skilling.
Han dør muligvis 1581, idet der i lensregnskaberne 1581-1614 anføres på samme gård Jens Rask : "Af 8 heste 6 mk,10 sk, 2 alb gæsteri, helmis og volmis 13 sk 1 alb". 1600-01 anføres Jens Rask i Hillerslev som delefoged med Peder Barfod i Vestre Herred, og har sin gård fri.
I 1608 anføres han fri for landgilde, fordi han er delefoged.
Jens Rask i Hyllerslev er også på en anden? krongård i Janderup sogn 1593-1612. Det er sandsynligvis samme person. På denne krongård anføres i lensregnskaberne 1615-37 en "ny" Mads Rask, men muligvis fæster han kun den ½ gård, idet der i 1622-23 anføres: "Matz Rasch i Hillersleff fæstede en Gaard ibid., som hans Fader fradøde, gav 35 Daler" ; han er sandsynligvis en søn af Jens Rask

Kilde: "Janderup og Billum sogne"

Fæste:
Det er gården matr.nr. 15 i Hillerslev. Det fremgår af registrering 1562 i henhold til Riberhus lensregnskaber. Han er også nævnt som boende i Hillerslev i tingvidne 1541, så han har sikkert haft fæste på gårdet allerede på det tidspunkt.

Mads blev gift med Anna i 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.1834 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1842 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1874 (William Christensen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.1843 og Ane 13.1875 (William Christensen)

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase)

Bertel bor i Janderup, men det vides ikke hvor og hvilken gård , han har fæstet. I 1626 findes han segl på kaldsbrevet til pastor Hans Pedersen, Janderup. Sammen med tre andre agtværdige Janderupfolk, en af dem er hans svigersøn, Niels Rasch, en anden Hans Jensen, der blev 126 år, har han været med til at kalde præsten.

Lidt at vide om familieforholdene får man i Vester Horne tingbog den 27. august 1631, hvor sønnen Christen laver en arveaftale med sine søstre:
"Terckel Hansen i Kjelst og Jep Christensen i Kærup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de nærvrende hos var i Janderup på tredie påskedag år 1627, og der hørte og så det , Christen Bertelsen i Janderup, med sin faders vilje og samtykke, gjorde en venlig forlig og kontrakt med sine 3 søstre Ane Anderskone i Kjelst, Dorett Clausis i Kærup og salig Maren Nielskone af Bandsbjerg med deres rette lavværgers vilje og samtykke, om deres fædrene og mødrene arv, som dem kunne arveligen tilfalde efter deres fader Bertil Christensen og deres moder Dorett Bertels, når Gud dem heden kalder af denne verden. Og blev de derom så forligt, at forne Christen Bertelsen skal give hver af sine søstre 5 sletdaler når deres fader ved døden afgår. Og derpå lovede de at gøre ham en fuld og tryg afkald, når han det af de må begærer.
Christen Andersen i Janderup og Christen Poulsen ibid. vidnede , at de i dag 8 dage gav forne Ane Anderskone, Dorett Clausis og salig Maren Nielskone hendes børn Anders Nielsen, Ane Nielsdatter og deres lavværge varsel for deres bopæl for dette vidne.
Christen Bertelsen tog vidnet. Niels Rask i Bandsbjerg tog genpart."
Kilde: Katrine Tobiasen.

Riberhus lensregnskaber 1638-39: Berttell Christensen fæstede en halvgård i Børstmoese, gav 13 rdl.

Bertel blev gift med Dorett Bertels. Dorett døde i 1622 i Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.1844 og Ane 13.1876 (William Christensen)