Las Nielsen

Notater:

Fødsel:
5. juli 1713 døbt i Hoe kirke @Niels Lassens søn i Vesterballe *Las Nielsen.
Mette Mikelsdatter Simon Madsens kone i Vesterballe, Karen Lasdatter i Nørballe, Peder Lassen i
Nørballe, Jens Nielsen i Synderballe, Christen Madsen Nørballe.

Død:
18. juni 1786 Las Nielsen Skræder af Nørballe 73 år. (Var gift med Kiersten Nielsdatter Rasch FT87 nr. 41)

Las blev gift med Kiersten Nielsdatter den 3 jan. 1744 i Ho Kirke. Kiersten (datter af Niels Jensen Rasch og Kirsten Nielsdatter) blev født i 1715 i Vesterballe, Ho Sogn; blev døbt den 19 maj 1715; døde i 1786 i Nørballe, Ho Sogn; blev begravet den 18 jun. 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henning Jensen, Folketælling Ho sogn og Oksby sogn 1787

Nørballe
Familie nr. 41
Kirsten Nielsdatter 73 Enke efter 1. ægteskab Huusmoder, faaer Ophold.
(Hun er født 1715 i Vesterballe, død 1794)
(Kirsten Nielsdatter Rasch gift 1744 med Las Nielsen skrædder der døde 1786)
Anna Boyesdatter 22 Ugift Tjenestepige (døbt 4. oct. 1767, død 1790)
(boede ved hendes død hos sin mormor i Ho, enke efter Laurids Nielsen)

Gift:
3. jan. 1744 ægteviede i Hoe Kirke Las Nielsen af Oxbøl og Kiersten Nielsdatter af Vesterballe.

1. Kirsten Lasdatter blev født i 1748 i Nørballe, Ho Sogn; blev døbt den 10 nov. 1748.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 18 maj 1757, Vesterballe, Ho Sogn

Notater:

Skifte:
Hesselmed skifteuddrag fra 1725 til 1808
Skifte 18/5 1757
Hoe kirkebog: 17. april 1757 begravet Niels Lassen af Vesterballe i hans alders 86 år.
Afdød: Niels Lassen som døde 15. april.
Enke: Maren Sørensdatter (arving efter hendes kusine Mette Berthelsen i Ho som døde 1753)
Børn:
1. Anne Nielsdatter (født 1718) gift med Jens Sørensen der 1747 har overtaget fæstet efter Niels Lassen.
2. Peder Nielsen i Nørballe (født 1716)
3. Las Nielsen til skibs fra Holland (født 1713)
4. Mette Nielsdatter, Hans Bachensens enke i Hoe. (Hun født ca. 1703, gift 1733, død 1779)
5. Gunder Nielsdatter ugift. (født 1706)
Vurderingsmænd: Michel Gundesen og Christen Christensen Grønberg.
Der var aftægtskontrakt til enken Maren Sørensdatter.
Skifter sluttet 8. marts 1758.

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1757 FKVD - 1804 FKVD(Eneste.bog), AOL-139
1757, d: 17de April begrav: Niels Lassen af Vesterballe i hans alders 86 aar

Niels blev gift med Maren Sørensdatter den 3 dec. 1702 i Ho Kirke. Maren (datter af Søren Nielsen og Gunder Pedersdatter) blev født i 1679; døde i 1755 i Vesterballe, Ho Sogn; blev begravet den 3 mar. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-147
1755, d: 3de Martj Niels Lassens hustru af Vesterballe Maren Sørensdatter 76 aar gl:

Notater:

Gift:
3. dec. 1702 blev copulerede udi Hoe kirke Niels Lassen af Nørballe og Maren Sørensdatter af
Vesterballe, som havde trolovelse d. 15. sept. nestleden.

Notater:

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-170
1725, d: 21 April begrafvet i Hoe Kirchegaard Sl. Las Nielsen af Nørballe. Var 88 aar 9 Maaneder gl.

Las blev gift med Anne Nielsdatter cirka 1668. Anne blev født i 1638; døde i 1715 i Nørballe, Ho Sogn; blev begravet den 6 sep. 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-163
1715, d: 6 Septembr begrafvet i Hoe Kirchegaard An Nielsdatter, Las Nielsens hustru i Nørballe 77 aar gl:

Notater:

Død:
6. aug. 1713 begravet i Hoe kirkegaard Søren Nielsen Vesterballe 69 år 11 md.

Søren blev gift med Gunder Pedersdatter. Gunder døde i 1704 i Vesterballe, Ho Sogn; blev begravet den 9 jan. 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
9. jan. 1704 blev begravet i Hoe Kirkegaard Søren Nielsens hustru i Vesterballe Gunder Pedersdatter

Niels blev gift med Mette Nielsdatter. Mette blev født i Fredstoftegaard Aal sogn; døde i 1689 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Mette Nielsdatter. Født i "Fredtoft" i Aal Sogn 16... Død som enke i Ho efter 1688 og før 23.8.1689.
Begravet inde i Ho Kirke. Ved Matriklen 1688 ses hun som enke i gården, hvis gamle hartkorn var 2-1-3-1/9 og ændredes til 3-3-3-1. Ejer af gården var Christopher Philip Cortz.

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)

Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby:
http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/

I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte
personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn.
I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte.

I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596)

I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang.
I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.)
Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599)

At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside.

En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger)

I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder.
Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612)

På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham.
Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny.
Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615)

Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt.
Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen
mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet.

Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde,
nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615)

Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk:
Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt.
Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler.
Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid.

Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig.

Kilde: Karsten Hjort Sørensen

Morten blev gift med Kirsten Mortens. Kirsten døde efter 1637 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Kirsten Mortens (Kone)
Om hende står der at læse i samme bog som ved hendes mand: Kirsten Mortens var "snar på hånden", således slog hun Maren Trogelsdatter, og en anden kone slog hun i hovedet med et mangeltræ og rykkede i håret. (Kærgård tingbog 17.4. 1612)

Efter at hendes mand var blevet dødsdømt 3.2.1615 og var flygtet, måtte hun til at klare sig selv. Det er åbenbart
handelen med fisk, tømmer, hør, hamp og tjære, der havde bragt den velstand, han så brat måtte forlade. I den følgende
tid har hans energiske hustru en enkelt båd på fiskeri.
Hun arbejder atter forretningen op og ejede på et tidspunkt 4 skibe på søen.
Senere træder sønnen Niels Mortensen til og fortsætter virksomheden, men det varer meget længe, inden kronens part fra boopgørelsen i 1615 er fuldt realiseret. 1622 fører lensmanden som ovenfor omtalt 200 daler som indtægt, men både hus og en liden kreger var "af guds vederlag, storm og vand" meget fordærvet (Lensregnskabet 1622)

Hendes forældre kendes ikke.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen