Slægten Thygesen

Frem til midten af 1800-tallet var det stadig sædvanen at navngive børn med et såkaldt patronym som efternavn, dvs. et navn udledt af faderens kaldenavn efterfulgt af sen/datter for henholdsvis drenge- og pigebørn. Thyge Pedersens 2 første børn blev født 1830 og 1832, og de kom derfor til at hedde Petrine Thygesdatter og Johannes Thygesen i overensstemmelse med dette.

Anvendelsen af patronymer som efternavne blev ved forordninger af 1828 og 1856 erstattet af en bestemmelse om, at børn skulle døbes med et slægtsnavn, der skulle være bindende for efterfølgende slægtled. Det betød, at de anvendte patronymer i vid udstrækning blev til slægtsnavne.

Det gælder også for Thyge Pedersen, og han blev derved stamfader for slægten Thygesen fra Gravlev. Hans 5 sønner var alle døbt med efternavnet Thygesen som patronym med det blev samtidig slægtsnavn, idet deres børn blev døbt med efternavnet Thygesen i henhold til den nye navnelov.

Thyge Pedersens var tilsyneladennde en markant personlighed på egnen og hans sønner blev gårdmænd i Fuglslev Sogn eller et af nabosognene. Slægten Thygesen blev derfor en stor og en markant familie i Søndre Djurs Herred fra slutningen af 1800-tallet og en periode frem til midten af 1900-tallet.

Thyge Pedersen og hans børn

Thyge Pedersens far var gårdmand i Gravlev By på en gård, som han havde købt i 1806. Gården havde hørt under Rugård Gods og familien havde før 1806 haft gården i fæste i 4 generationer. Thyge Pedersen overtager gården ved faderens død 1827.

Thyge Pedersen bliver gift 1830 med Ane Kirstine Bojesen, der var datter af Johan Peder Bojesen og Inger Marie Michelsdatter. Han var gårdmand i Fuglslev By, men ikke født på egnen. Hun var født på Havmøllen i Dråby Sogn som datter af møller Michel Andersen.

Thyge Pedersen og Ane Kirstine Bojesen får 7 børn i perioden fra 1830 til 1844, en datter og 6 sønner.

1. Petrine Thygesdatter født 1830.
   Hun blev gift med Søren Rasm ussen (Bjerregaard).
   Søren var gårdmand i Koed By og Sogn.
2. Johannes Thygesen født 1832.
   Han blev gift 1859 med Karen Marie Jensdatter, datter af Rasmus Jensen fra Holme, Dråby Sogn.
   Johannes var gårdmand på Trangsmosegård i Skovgårde, Fuglslev Sogn.
3. Peder Thygesen født 1834.
   Han blev gift 1858 med Mariane Christensdatter, datter af gårdmand Christen Andersen Krog fra Fuglslev Sogn.
   Peder var gårdmand på Fuglslev Mark. Han døde 1863 29 år gammel. Hans enke Mariane Christensdatter bliver herefter gift med Christen Andreasen.
   Peder var gårdmand på Fuglslev Mark.
4. Jens Tygesen født 1837.
   Han blev gift 1. gang 1862 med Sofie Jensen, datter af gårdmand Jens Jensen Krog fra Holme, Dråby Sogn. Han blev gift 2. gang 1877 med Rasmine Kristine Andersen, datter af gårdmand Anders Andersen fra Østergård i Gravlev.
   Jens var gårdmand på Holmegård i Hyllested Sogn.
5. Ivar Thygesen født 1839.
   Han blev gift 1864 med Ane Hansen, datter af fisker Hans Poulsen fra Vrold By, Skanderup Sogn.
   Ivar var gårdmand på Balle Mark i Rosmus Sogn.
6. Niels Thygesen født 1842.
   Han bliver gift 1865 med Hanne Margrethe Nicoline Pedersen, datter af gårdmand Frederik Pedersen i Dråby Sogn. Hun dør kun 3 måneder efter vielsen, 25 år gammel. Niels Thygesen bliver gift 2. gang 1870 med Rasmine Sørensen, datter af gårdmand Søren Sørensen på Boeslum Mark, Dråby Sogn.
   Niels var gårdmand på Vibekgård i Dråby sogn.
7. Ludvig Carl Christian Emil Thygesen født 1844.
   Han blev gift 1866 med Marie Cathrine Rasmusen, datter af gårdmand Rasmus Pedersen fra Gravlev.
   Carl var gårdmand på Thyges Minde i Gravlev.

Gården Thygesminde

Thyge Pedersens gård i Gravlev lå i den østlige del af byen som Gravlev Bygade nr. 1. Den fik matr.nr 4 ved matrikuleringen i 1844 (gammel matrikel nr 3). Gården hedder i dag Thygesminde formodentligt opkaldt efter Thyge Pedersen.

Gården hørte fra 1723 under Lyngsbækgård, hvor Thyge Pedersens oldefar Jens Nielsen er registreret som fæster af gården. Hans sønner Niels og Thyge Jensen får derefter gården i fæste henholdsvis i 1787 og i 1790-erne.

Thyge Jensens søn Peder Jensen overtager gården i selveje, sandsynligvis i forbindelse med at han bliver gift sommeren 1805, idet han ved vielsen er anført i kirkebogen som selvejergårdmand. Han er dog i lægsrullen for Randers Amt registreret som gårdmand allerede fra 1799. Peder Jensen får skøbe på gården sommeren 1806, hvor han køber den af Jacob Hanson til Lyngsbækgård for 1100 rigsdaler.

Peder Jensen dør 1827, hvorefter hans enke Anne Kathrine Nielsdatter i 1728 bliver gift med gårdmand Anders Nicolaisen Munch fra Attrup i Rosmus Sogn, der således overtager gården. Han bliver dog boende på sin egen fødegård i Attrup, mens gården i Gravlev drives af stedsønnen Thyge Pedersen. Han køber gården af stedfaderen i 1833 for 500 rigsdaler.

Gården overtages 1875 af Thyge Pedersens søn Carl Thygesen, der driver gården indtil 1907. Thyge Pedersen bliver boende på gården som aftægtsmand til sin død i 1890.

I Aksel Rousings bog "Gravlev: Træk af byens historie" findes en beskrivelse af gården, der er anvendt som grundlag for nedenstående beskrivelse. I denne bog findes også et billede af gården, der må stamme fra det første 10-år af 1900-tallet. Kvaliteten er ikke særlig god, men der findes sandsynligvis ikke bedre billeder.

Ved udskiftningen i 1795 fik gården en hovedlod i "Bjergene" nordøst for byen, en lerlod med tilgrænsende græslod i "Havrevangen" sydøst for byen, en englod syd for byen, en lod i "Herrens Have" syd for byen, en græslod i "Pælleskæret" og en englod ved åen begge syd for byen, samt en sandlod nord for Stubbe Sø vest for byen.

I 1853 tilkøbtes bakken og engen vest for gården. Lodden tilhørte dengang matrikel 6, men var tidligere enghave til matrikel 5.

Inden udskiftningen i 1795 har "Bjergene" været en del af byens overdrev. Det bekræftes af, at der i den dybeste lavning har været en brønd, hvor byhyrden kunne vande kreaturerne. Den blev fyldt op, da Jens Kr. Nielsen overtog gården.

Da Thyge Pedersen blev ejer i 1833, lå der fem huse tæt omkring gården. Han købte alle fem og rev dem ned, så der blev bedre plads til landbruget. Tre af husene var små husmandsbrug under Rugård, hver med lidt jord, som derefter blev lagt til gårdens areal. To af husene lå syd for gården, forbundet med bygaden med en stump vej, kaldet "Gyden". Den gik mellem stuehuset og haven på gården, men ved købet af husene kunne denne generende vej nedlægges.

Gårdens hovedlod i "Bjergene" øst for byen var i slutningen af 1800-tallet delvist opdyrket. De gamle agre ses stadig, men da mekaniseringen kom omkring 1920, opgav man at dyrke bakkerne, da selvbinderen ville vælte på skråningerne. I dag (2003) er der kun få hektar jord til gården. "Bjergene", med offentlig adgang, ejes nu af staten. Sandlodden blev solgt i 1955, her blev bygget et sommerhus (matrikel 12b).

Jens Thygesen på Holmegård

Thyge Pedersens søn Jens Thygesen, der blev født i 1837 er min oldefar og således den af sønnerne fra Gravlev, der viderefører min gren af Thygesen slægten.

Han bor stadig hjemme hos faderen ved folketællingen i 1860, hvor han hjælper med at drive gården. Da han 2 år senere bliver gift med Sofie Jensen er han bestyrer på Holmegård i Hyllested Sogn. Gården ejes af Niels Hansen Helles. Jens Thygesen overtager Holmegård i 1870, idet han køber gården af Niels Hansen Helles enke. Gården ligger i et bakket, skovfyldt landskab vest for byen Hyllested Skovgårde. Jens Thygesen driver gården indtil den i 1912 overtages af sønnen Anders Østergaard Thygesen. Han driver herefter gården indtil 1932.

Jens Thygesen og Sofie Jensen får 9 børn i perioden fra 1862 til 1874, hvoraf 2 dør som små. Sofie Jensen dør 1874 af tyfus og efterlader Jens Thygesen med 7 børn i alderen fra 1 til 11 år. Blandt dem min morfar Thyge Thygesen.

Jens Thygesen bliver 3 år senere gift med Rasmine Kristine (Stine) Andersen, der er 17 år yngre end ham. Også i dette ægteskab bliver der født 9 børn. Den førstefødte søn Anders dør kun 8 måneder gammel — og 4 af de andre børn er dødfødte eller dør inden for det første døgn efter fødslen.

Jens Thygesen dør i 1913. Stine Thygesen lever herefter som enke indtil hun dør i 1931.