__
|
__|
| |
| |__
|
_Kong Gorm den Gamle af DANMARK ____|
| (0900 - 0958) m 0933 |
| | __
| | |
| |__|
| |
| |__
|
|
|--Kong Harald 1. Blåtand af DANMARK
| (0935 - 0986)
| __
| |
| __|
| | |
| | |__
| |
|_Dronning Thyra Danebod af DANMARK _|
(0914 - 0935) m 0933 |
| __
| |
|__|
|
|__
[5410]
Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
(980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)
Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.
_Torkel Styrbjørnsen "den H. SPRAKELEGG _+
|
_Jarl Ulf Torkelsen af DANMARK _|
| (.... - 1026) m 1018 |
| |_________________________________________
|
_Kong Svend 2. Estridsen af DANMARK _|
| (1019 - 1074) |
| | _Kong Svend 1. Tveskæg af DANMARK _______+
| | | (0960 - 1013)
| |_Estrid SVENDSDATTER ___________|
| (.... - 1074) m 1018 |
| |_Sigrid STORRÅDE ________________________+
| (0945 - 1000)
|
|--Kong Knud 2. den Hellige af DANMARK
| (1043 - 1086)
| _________________________________________
| |
| ________________________________|
| | |
| | |_________________________________________
| |
|_____________________________________|
|
| _________________________________________
| |
|________________________________|
|
|_________________________________________
[5396]
Date of residence: 1080
Place of residence: Konge af Danmark
Knud må antages at være født omkring 1042 som den næstældste af Svend
Estridsens (Ulfsøn) mange frillesønner, hvilket vil sige, at moderens
navn er ukendt. Efter sin ældre halvbroders, Harald Hens, død i 1080
bliver han valgt til konge i Danmark, efter i sine yngre år, bla i
1067 og 1075, at have deltaget i togter mod England, idet faderen
fastholdt sit krav på den engelske krone. Han søgte at styrke
kongemagten langt ud over det dengang normale, og desuden at give
kirken privillegier, bla ved at indfore tiende (10% høstskat til
kirken). Hermed kom han i konflikt med landets gamle love, og fik et
stort jysk oprør imod sig. Han var stærk i troen, fastede strengt og
lod sig piske. Hans gavebrev 1085 til domkirken i Lund, hvor han
skænker den mange gårde, er det første danske skrift (udover
runeteksterne). Her skriver han sig Knud den 4': 'ego Cnuto quartus'.
(Kilde: NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977)
Den 10 jul 1086 bliver han dræbt foran alteret i Albanikirken i
Odense, og han jordes i den gamle trækirkes lerstampede gulv. I
foråret 1095 bliver han løftet af graven og henlægges i en
stensarkofag, som bliver nedsat midlertidigt i krypten til den
kvaderstenskirke, som han selv havde taget initiativ til at lade
opføre. Den 19 apr 1100 bliver hans jordiske rester som relikvier, i
forbindelse med hans kanonisering som helgen, overflyttet fra
stenkisten til det nyfremstillede helgenskrin på højalteret i den nu
færdigbyggede kirke, der indvies til Vor Frue, sankt Alban og sankt
Knud. I 1095 var der i stenkisten blevet nedlagt en metalplade, som
blev overført til helgenskrinet, med en tekst der uden tvivl er
udarbejdet af en af de engelske munke, der i årene før
århundredeskiftet var indkaldt fra benediktinerklostret Evesham i
England, og som på moderne dansk lyder således:
"År 1086 efter herrens menneskevorden måtte i byen Odense de danskes
berømmelige konge og førstemartyr Knud for sin iver for den
kristelige religion og sine retfærdighedsgerninger i den kirke, der
var viet til den hellige martyr Albanus, som kort forud ved ham selv
var overført fra England til Danmark, da han efter bekendelsen af
sine synder var styrket med Herrens legemes sakrament og foran
alteret, med armene udbredt på jorden i form af et kors, var blevet
stunget i siden med en lanse, den 10. Juli og den sjette ugedag lide
døden for Kristus og gik til hvile i ham. Dræbte blev også sammesteds
med ham hans broder, efter sit sit navn og ved martyriets nåde
Benedictus og hans 17 medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Svend,
Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune,
Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse
ved Guds nåde har været fæller med deres konge og herre i martyriets
lidelser, således skal de efter fortjeneste blive delagtige med ham i
trøsten og lønnen." Knuds biografi blev skrevet i 1120'erne af den
engelskfødte munk Ælnod.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Henv: Knudsbogen. 1986)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
__
|
_Kong Gorm den Gamle af DANMARK ____|
| (0900 - 0958) m 0933 |
| |__
|
_Kong Harald 1. Blåtand af DANMARK _|
| (0935 - 0986) |
| | __
| | |
| |_Dronning Thyra Danebod af DANMARK _|
| (0914 - 0935) m 0933 |
| |__
|
|
|--Kong Svend 1. Tveskæg af DANMARK
| (0960 - 1013)
| __
| |
| ____________________________________|
| | |
| | |__
| |
|_Gunhild OLAVSDATTER _______________|
(.... - 0965) |
| __
| |
|____________________________________|
|
|__
[5403]
Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark
Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han
anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.
Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at
have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002
tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis
organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt
med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i
England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i
stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav
Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af
Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Toke Palnatoke Palnesens plejeson
Konge af England 1013 - 1014
_Styrbjørn Olafsen den STÆRKE ______
| (.... - 0985)
_Torkel Styrbjørnsen "den H. SPRAKELEGG _|
| |
| |_Thyra HARALDSDATTER _______________+
| (0956 - 1000)
_Jarl Ulf Torkelsen af DANMARK _|
| (.... - 1026) m 1018 |
| | ____________________________________
| | |
| |_________________________________________|
| |
| |____________________________________
|
|
|--Kong Svend 2. Estridsen af DANMARK
| (1019 - 1074)
| _Kong Harald 1. Blåtand af DANMARK _+
| | (0935 - 0986)
| _Kong Svend 1. Tveskæg af DANMARK _______|
| | (0960 - 1013) |
| | |_Gunhild OLAVSDATTER _______________
| | (.... - 0965)
|_Estrid SVENDSDATTER ___________|
(.... - 1074) m 1018 |
| _Skogul TOSTE ______________________
| |
|_Sigrid STORRÅDE ________________________|
(0945 - 1000) |
|____________________________________
[5395]
Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at
hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,
og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald
til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland
og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de
lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.
Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.
Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver
rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt
fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan
meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven
Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel
periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de
eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som
piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det
nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
_Kong Svend 2. Estridsen af DANMARK _+
| (1019 - 1074)
_Kong Erik 1. Ejegod af DANMARK _|
| (1056 - 1103) |
| |_Rannveig TORDSDATTER _______________
| (1035 - ....)
_Hertug Knud Lavard af DANMARK _|
| (1095 - 1130) |
| | _Thrugot Ulfsen FAGERSKIND __________
| | | (1036 - ....) m 1056
| |_Bodil THRUGOTSDATTER ___________|
| (1056 - 1103) |
| |_Thorgunna VAGNSDATTER ______________+
| (1037 - ....) m 1056
|
|--Kong Valdemar 1. Knudsen den S. DANMARK
| (1131 - 1182)
| _____________________________________
| |
| _________________________________|
| | |
| | |_____________________________________
| |
|________________________________|
|
| _____________________________________
| |
|_________________________________|
|
|_____________________________________
_Kong Erik 1. Ejegod af DANMARK _+
| (1056 - 1103)
_Hertug Knud Lavard af DANMARK _|
| (1095 - 1130) |
| |_Bodil THRUGOTSDATTER ___________+
| (1056 - 1103)
_Kong Valdemar 1. Knudsen den S. DANMARK _|
| (1131 - 1182) |
| | _________________________________
| | |
| |________________________________|
| |
| |_________________________________
|
|
|--Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. DANMARK
| (1170 - 1241)
| _________________________________
| |
| ________________________________|
| | |
| | |_________________________________
| |
|__________________________________________|
|
| _________________________________
| |
|________________________________|
|
|_________________________________
_Kong Svend 2. Estridsen af DANMARK _+
| (1019 - 1074)
_Kong Erik 1. Ejegod af DANMARK _|
| (1056 - 1103) |
| |_Rannveig TORDSDATTER _______________
| (1035 - ....)
_Hertug Knud Lavard af DANMARK _|
| (1095 - 1130) m 1116 |
| | _Thrugot Ulfsen FAGERSKIND __________
| | | (1036 - ....) m 1056
| |_Bodil THRUGOTSDATTER ___________|
| (1056 - 1103) |
| |_Thorgunna VAGNSDATTER ______________+
| (1037 - ....) m 1056
|
|--Margrethe Knudsdatter af DANMARK
|
| _____________________________________
| |
| _________________________________|
| | |
| | |_____________________________________
| |
|_Ingeborg af KIEV ______________|
m 1116 |
| _____________________________________
| |
|_________________________________|
|
|_____________________________________
_Hans Evertsen NANSEN __________+
| (1598 - 1667)
_Hans Hansen NANSEN ____________________|
| (1655 - ....) m 1685 |
| |________________________________
|
_Michel Hansen NANSEN ___________________|
| (1685 - 1747) m 1717 |
| | ________________________________
| | |
| |_Elisabeth PEDERSDATTER ________________|
| (1666 - ....) m 1685 |
| |________________________________
|
|
|--dødfødt DATTER
| (1718 - 1718)
| _Anthoni MØLLER ________________
| | (1622 - 1672) m 1651
| _Ancher Anthoni Anthonisen MÜLLER ______|
| | (1654 - 1716) m 1687 |
| | |_Maren ANCHERSDATTER ___________
| | (1632 - ....) m 1651
|_Agnethe Elisabeth Anchersdatter MÜLLER _|
(1695 - 1723) m 1717 |
| _NN NNsen HESELER ______________
| | (1630 - 1652) m 1652
|_Magdalene Margrethe NNsdatter HESELER _|
(1652 - 1706) m 1687 |
|_Elisabeth Hansdatter SCHRØDER _+
(1630 - 1652) m 1652
__
|
__|
| |
| |__
|
_Simon HANSEN _______|
| (.... - 1737) |
| | __
| | |
| |__|
| |
| |__
|
|
|--dødfødt DATTER
| (1722 - ....)
| __
| |
| __|
| | |
| | |__
| |
|_Anna ANDERSDATTER __|
|
| __
| |
|__|
|
|__
_Hans SOMMER _______________________
|
_Mogens Hansen SOMMER _______|
| (1647 - 1695) m 1679 |
| |____________________________________
|
_Oluf Mogensen SOMMER _____________|
| (1690 - 1757) m 1717 |
| | ____________________________________
| | |
| |_Karen MORTENSDATTER ________|
| (1660 - 1719) m 1679 |
| |____________________________________
|
|
|--dødfødt DATTER
| (1733 - 1733)
| _Peder MARCHMANN ___________________
| | (1620 - 1660) m 1650
| _Mouritz Pedersen MARCHMANN _|
| | (1658 - ....) m 1685 |
| | |_Mette MOURITZDATTER _______________+
| | (1639 - 1687) m 1650
|_Lisabeth Mouritsdatter MARCHMANN _|
(1698 - 1757) m 1717 |
| _Willum Clausen KELOU ______________
| | (1630 - 1679) m 1653
|_Karen VILLUMSDATTER ________|
(1665 - 1735) m 1685 |
|_Maren Karrine Pedersdatter KOFOED _+
(1634 - 1700) m 1653